 |  | Der er noget dragende over høje mænd |
 |
|
 |
||||||||||||
|
OBS: Jeg har sat denne tekst under noveller, men jeg er helt ærligt ikke sikker på hvad jeg synes den er endnu.. Der er noget dragende over høje mænd. Det er egentlig ikke fordi, de behøver at være så høje. Bare et hoved højere end mig, og jeg er kun 1.60 så det burde ikke være så svært. Men det er jo ikke nok, at de er høje. De skal også være slanke og have mørke stramme bukser på, og gerne de der sexede lange Jakker, ligesom Gale Harold eller Drabe eller Bradley Soileau. Eller også er det bare de lange jakker med de høje kraver. Jeg ved det ikke rigtig. Jeg ved ikke hvorfor. Der findes ingen andre betagende mænd. De skal se sådan ud. Og så skal de vandre ned af gågaderne pisse stive, med deres forbandede dejlige smil. Og de skal råbe og synge numre ingen kender, men som alle vil være en del af. De skal tænde cigaretter og byde pigerne et hiv, men kun et enkelt, for smøgen er deres. Og så skal de være fuldstændig ligeglade. De skal aldrig undskylde, de skal aldrig sige nej. Og de skal ødelægge os og fortælle os hvordan vi snakker grammatisk forkert. De skal forbande ungdommen selvom de selv kun er 22, og de skal hade alt hvad der er moderne. De skal være pisse ambitiøse og de skal prædike om, at den gang de var drenge, der fiskede de i åer og de stjal slik fra naboen og mon ikke også det var dem der hev kjolen op på Amanda og Sofie og Louise og Julie i frikvartererne. Den gang de var børn, fandt de fiskekæret ved forsamlingshuset. Der fangede de alle fiskene og tog dem med hjem og lagde dem i badebassinet. De spillede hverken playstation eller x-box, og de havde altid sår på knæene. Der er noget dragende over lede mænd. Det er egentlig ikke fordi, at de behøver at være så lede. Bare lidt ledere end mig, og jeg er egentlig ret led og egoistisk, så det kræver alligevel en del. Men det er jo ikke nok at de bare er lede. De skal også mene det, de skal have en grund til deres egoisme, ligesom min er, at jeg bare er pisse ligeglad med andres følelser og behov. Også selvom jeg faktisk ikke vil være ligeglad. De skal kneppe mig og efterlade mig, for så at vende tilbage og gøre det igen og igen og igen. Og det er så nemt for dem, for de har så let ved at overbevise mig om at”¦ Nej, nej vent. De overbeviser mig ikke om noget. De er så irriterende ærlige. De fortæller, at de er sådan. De undskylder det ikke, de gør det bare. Og så bliver det værre. Så har jeg jo endnu mere lyst til at være der. Jeg er nemlig lige præcis ødelagt nok til, at jeg ikke kan finde ud af andet, end at pine mig selv. Det bliver jeg formentlig ved med. Der er lang vej igen. Der er noget dragende over smukke mænd. Det er egentlig ikke fordi de behøver at være så smukke. Nej, det er lyv. Jeg elsker smukke mænd. De har altid lidt længde i håret, og det sidder på en eller anden måde altid fantastisk. Selv lige når de er vågnet, og jeg inderligt ønsker, at de ikke kigger på mig, før jeg har været ude på badeværelset. Og de rejser sig og hiver deres mørke jeans på, mens de stadig står i bar mave, og jeg dækker mig med dynen. Jeg tænker, hvordan fik jeg ham der. HVORDAN? Hvorfor tog han mig med hjem? Havde han ondt af mig. Syntes han rent faktisk at jeg var sexet? Nej, nej der må være en anden grund. En eller anden, anden grund. Jeg kan ikke se den. Jeg må drømme. Det her kan umuligt være virkeligt. Hvorfor, hvorfor, hvorfor gør de det. Hvorfor tager de os og vækker vores drømme om ham der, der er det hele, for så at tage det fra os igen? Det hele er måske også så meget sagt, da vi har så forskellige opfattelser af det hele. De fleste kvinder siger, at de vil have en der er flot, sød, klog og får dem til at grine. Jeg føler mig så pisse langt ude, for jeg vil have en der er smuk, klog og får mig til at ryste. Min verden falder sammen hver gang, men alligevel formår jeg at rejse mig op, og ønske at det skete igen. Der er noget dragende over sørgelige historier. Det egentlig fordi, at jeg bare elsker når det går andre skidt. Jeg elsker at læse om ødelagte kvinder, for jeg synes det er smukt. Hvor skidt et menneske er jeg lige? Jeg synes det er smukt. Jeg synes det er fantastisk, at de beskrives som om, at de har tanker som børn, og bliver misbrugt nede ved åerne i skoven. At de tror det er det eneste rigtige, og at deres forældre simpelthen er ikke-eksisterende, fordi de jo faktisk er voksne. Men når man læser det, føles de som børn. Og de drages også af lede, smukke mænd, for de mænd er bare så meget mere interessante. Det er ligesom at hoppe i faldskærm every fucking night, og ikke være sikker på, om den vil slå sig ud. Og vi elsker det, for vi elsker adrenalinen der tæsker os til bunker af støv, og derefter blæser os videre til næste ofring. Vi elsker at sove hele dagen, for så at vågne en lun Juni-nat og begynde at læse Shakespeare mens vi græder og bliver vrede, for hvorfor fanden ved idioterne ikke bedre? Og så tager vi vores mobiler og skriver flere beskeder til de der smukke mænd, og de er tilfældigvis i byen. Her er de fulde og derfor er det okay. Og man tager derned og møder den der ene, man ikke kan holde sig fra. Man tager med ham hjem, og når man ligger, selv halvfuld, hen over hans nøgne mave, med en næsten åben BH, så siger han, at han altså har fået en kæreste, og verdenen falder i sekundet sammen. Men så tænker man, at han er fuld, det passer ikke, hvorfor skulle han tage mig med hjem, hvis det var sandt. Og så knepper vi alligevel og jeg vågner morgenen efter, usikker på om det jeg hørte var sandt, eller en ond drøm. Der er noget dragende over mænd med kvinder. Det er en stor fed løgn. De har aldrig været dragende for mig. Men så er der lige den der éne smukke skabning, som tilfældigvis har fået en kvinde, efter jeg er blevet helt væk i hans grønne øjne. Og så accepterer jeg det, for det holder jo ikke. Han er ikke den type. Han er en af de onde, smukke, lede mænd, med lange jakker og strammer bukser. Og han går jo syngende gennem byen, på vej hjem, eller på vej derned. Og han hader alt hvad der er moderne; er forhold ikke moderne? Og så fortsætter det og før eller siden så stalker man også hendes facebook, og her står der, at de er forlovet. Og man ryger tilbage i stolen, som havde man fået en af de der smukke hænder hårdt ind i maven. Man kan ikke trække vejret, og ens verden går fra hinanden, for nu, hvad skal vi gøre nu? Hvordan skal vi leve videre. Det gjorde kun lidt ondt hen ad vejen. Ikke så ondt som dette, jeg kan ikke holde til dette. Men det fortsætter. Vi tager stadigvæk hjem til dem, og vi tager stadigvæk imod deres lunkne Tuborg eller deres Martini og vi drikker med dem, og vi griner og vi nusser dem i mørket, og de skubber vores hoveder ned mellem deres ben, og vi lader dem gøre det. Det hele gør ondt, og vi vil græde, men vi gør det ikke. Vi venter, vi forsætter. Vi kommer forbi for at tage et bad med dem. Han siger de skal giftes. Jeg trækker på skuldrene. Han siger de går fra hinanden, jeg panikker lidt. Tanken om endelig at få ham er for langt ude. Det passer heller ikke. Nu skal de have en søn. Snart skal de skilles igen. Nej de fik sønnen sammen, de blev sammen. Jeg er alene nu. Men ikke helt for han skriver stadig, og jeg sukker stadig efter den der lange jakke, der for længst er skiftet ud med noget der er mere praktisk end pænt. Og han har aldrig all-stars på mere, men de der store sikkerhedssko. Og hans skæg kommer frem, for det er jo ikke vigtigt at fjerne mere? Og jo mere vi åbner munden når de åbner bukserne, jo mere lægger vi mærke til at smagen bliver værre og værre. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-10-19 17:19:33 |
en særdeles, særdeles relevant og realistisk, underholdende monolog / rant om ... smukke, lede, onde unge mænd og de sørgelige kvindeskæbner, som er til falds for deres nochalance.
Meget 'DanTurelsk' - fra DIN efterhånden velkendte, lettere sadistiske, optik; prøv at sende den til ét eller andet.
En novelle er det i al fald ikke (endnu) ... prøv at arbejde noget mere med den!
Måske kunne du få lyst til at indtale den?
venligst ...
PS "... dem der rev kjolen op ..." er altså ikke det samme som 'hev op i kjolerne'
"Det bliver jeg formentlig ved mIG." = mED
"... hoppe i faldskærm every fucking night, og ikke være sikker på, om den vil SLÅ sig ud" ;) = FOLDE
"Og hans skæg kommer frem" lidt svært at gennemskue; men ansigtsbehåring VOKSER / GROR UD, altså! ;)
Meget 'DanTurelsk' - fra DIN efterhånden velkendte, lettere sadistiske, optik; prøv at sende den til ét eller andet.
En novelle er det i al fald ikke (endnu) ... prøv at arbejde noget mere med den!
Måske kunne du få lyst til at indtale den?
venligst ...
PS "... dem der rev kjolen op ..." er altså ikke det samme som 'hev op i kjolerne'
"Det bliver jeg formentlig ved mIG." = mED
"... hoppe i faldskærm every fucking night, og ikke være sikker på, om den vil SLÅ sig ud" ;) = FOLDE
"Og hans skæg kommer frem" lidt svært at gennemskue; men ansigtsbehåring VOKSER / GROR UD, altså! ;)
| nhuth | 2013-10-19 17:35:36 |
Til en noveletteskriverinde
Håh, hå, hå. Hvor er det bare for stærkt. Jeg måler kun 1,70 efterhånden og har samme øjenfarve som Limpoppoflodens vand. Jeg er vist nem at forføre og indfange af kvinder mellem 15 og ? uendeligt meget klogere og mere erfarne. De yppige kan godt være ordrige - i starten.
Her læser jeg en ordrig og ordlysten kvinde, der skriver og skræver så bukserne brister.
Godt ord igen. VhNhuth
Håh, hå, hå. Hvor er det bare for stærkt. Jeg måler kun 1,70 efterhånden og har samme øjenfarve som Limpoppoflodens vand. Jeg er vist nem at forføre og indfange af kvinder mellem 15 og ? uendeligt meget klogere og mere erfarne. De yppige kan godt være ordrige - i starten.
Her læser jeg en ordrig og ordlysten kvinde, der skriver og skræver så bukserne brister.
Godt ord igen. VhNhuth
| chilsen | 2013-10-19 18:57:06 |
Yes, den åndssvage følelse går begge veje :))
Mange tak for din kommentar!
Mange tak for din kommentar!
| haleløs | 2013-10-19 19:14:47 |
jamenjamen; på kun 1O minutter er den da FREMRAGENDE skrevet ;)
Jeg vil tro, at single- & ungdoms-magasiner for bl.a. musik, mode og mødesteder ville være rette forum for din tekst.
venligst ...
Jeg vil tro, at single- & ungdoms-magasiner for bl.a. musik, mode og mødesteder ville være rette forum for din tekst.
venligst ...
| chilsen | 2013-10-19 20:11:28 |
tusind tak :))
Nu må vi se hvad jeg gør med den ^^
Nu må vi se hvad jeg gør med den ^^
| nhuth | 2013-10-20 09:23:02 |
Overskriften eller Titlen på novellen (eller novelleletten, som jeg hellere kalder den, fanger stadig mit blik og min nysgerrighed, alene fordi du valgte ordet "dragende" frem for det mere prosaiske "tiltrækkende".
Sidst jeg stødte på ordet, var i "Matador", hvor den undertrykte Misse med største gru beretter, at hun er underkastet den sjældne og ulykkelige evne at virke dragende på mænd. Vist nok alle slags mænd, men muligvis mest de højst rangerede.
Der kan man bare se, hvad en uskyldig tekst kan medføre så mange år senere.
VhNhuth
Sidst jeg stødte på ordet, var i "Matador", hvor den undertrykte Misse med største gru beretter, at hun er underkastet den sjældne og ulykkelige evne at virke dragende på mænd. Vist nok alle slags mænd, men muligvis mest de højst rangerede.
Der kan man bare se, hvad en uskyldig tekst kan medføre så mange år senere.
VhNhuth
| chilsen | 2013-10-20 21:55:39 |
:D sjovt. Jeg er vild med ordet dragende. Det er et yderst dragende ord
| haleløs | 2013-10-20 10:49:09 |
denne tekst lever (endnu) ikke op til kravene for novelle formen (bla. nutid + bevægelse); måske kunne du skrive endnu en version i novelle(tte) hvor Hp f.eks. konkluderer - ud fra egen erfaring - at denne type mænd kun er til uforpligtende underholdning; og derfor fremover vil stille højere krav til 'sine' ... mænd ;)
venligst ...
venligst ...
| chilsen | 2013-10-20 21:56:51 |
Hm det kunne jeg. Min mine hovedpersoner finder aldrig det ''rigtige'' punkt og jeg ville ikke bryde mig om, at få hende til at indse at disse mænd ikke var passende. Kærligheden til disse er som en sygdom, og hvis det bliver en novelle ender den garanteret ulykkeligt x)
| haleløs | 2013-10-25 15:02:12 |
jeg håber at rigtig mange vil ta' sig tid til at LYTTE til denne indlæsning; du er suverænt dygtig til at placere betoningerne liiiige nøjagtig dér, hvor de skal være ;)
venligst ...
venligst ...
| chilsen | 2013-10-25 20:44:40 |
Tusind tak! Jeg klokkede lidt i det af og til, men hey, jeg er også kun et menneske ^^
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg takker mange gange, er glad for at du synes om den. Hvad tænker du jeg skal sende den ind til?