Nye horisonter og drinks | ||
|
||||||||||||||
Og når nu vi er enige med alle de knuste hjerter og styrer direkte mod nye horisonter og drinks med paraplyer så er vi godt på vej fordi alle de ensomme må holde sammen og skåle ved vores tilflugtssted hvor det ikke er usmageligt at tale om gamle vaner og nye drømme og fantasier med kendis crush og slushice fordi det for fanden er det eneste vi har at tænke på når vi gør alt for ikke at græde for det har vi sat en stopper for og spiser masser af brød i håb om at det vil suge væden imens vi danser tæt og kærtegner noget bar hud så vores fingerspidser kilder og tænder lyset i vores øjne igen som vi så vil genkalde os når vi står alene og fortabte i Fona hvor det eneste der springer os i øjnene er åndssvage kærlighedsfilm der er så langt fra vores realistiske forestilling af et liv så vi bliver nødt til at grave i tilbudsstanden efter et stand-up-show som vi kan sidde og grine hånligt over når vi genkender vores forliste forhold og så vil vi sende en sms til den bare hud og vi vil ikke kunne høre ekkoet fra hjertesmerten fordi den er fortid og vi er klar til at kysse løs og lære nye særheder at kende imens vi er villige til at smutte i 7/11 ved midnatstid bare fordi hun mangler tyggegummi og øl og vi vil elske hvert minut vi er ude i natten fordi der ligger en og venter derhjemme som ovenikøbet ser meget bedre ud end vi havde turde håbe på når vi en gang i fremtiden skal vise vores fund frem og så vil størrelsen på vores smil og varmen mellem vores ben overdøve alle de knuste hjertes sørgelige oder fordi stilheden for en gangs skyld er smuk og ikke hul |
haleløs | 2015-02-12 15:10:54 | |
de dér 'drinks med paraplyer' er du vist glad for ... titlen på din næste digtsamling, måske?
går 'tyggegummi og øl' da aldrig nogensinde af mode?
Rigtigt levende stemningsbillede af ... kurs mod ny to-somhed ;)
venligst ...
går 'tyggegummi og øl' da aldrig nogensinde af mode?
Rigtigt levende stemningsbillede af ... kurs mod ny to-somhed ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tyggegummi og øl går aldrig af mode, det siger jeg dig. Det er som om, alle pigerne er vilde med det. Ha ha
Tak for din kommentar, Haleløs.
Mvh Nanna