 |  | Korset |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun sad uroligt på sin stol som trængte hun til at blive rørt hendes blik havde en underlig længsel på stuens eneste tomme stol Gaderlamperne glødede svagt og søvnigt udenfor det store vindue og alle spiste og snakkede stille men hendes lunger manglede plads Hendes vejrtrækning døde stille hen og hendes ansigt blev blegt Hun lod sit hoved falde ned i sine hænder Hendes øjne løb ned af hendes kinder hun bandede i tankerne og gled ned af stolen | ||||||||||||||
 | Forfatter in spe | 2011-10-16 13:29:54 |
En yderst kortfattet og melankolsk historie. Som altid leger du med ordene og det kan jeg godt lide, men jeg tror dog ikke helt, jeg forstår dine formuleringer denne gang ;-)
Hvordan jeg læser din historie: En gammel dame sidder på en plejehjem og savner sin mand, der plejede at sidde i den tomme stol. Vi kommer ind i historien i det øjeblik, hvor livet forlader hende!?
Formuleringen "Hendes øjne løb ned af hendes kinder" har jeg altså svært ved at forholde mig til. Jeg har læste den et par gange, men jeg bliver ved med at forestille mig en b-horror film, hvor øjnene rent faktisk triller ud af hovedet og hænger nede på kinderne. Men jeg formoder, du mener, at øjnene løb i vand?
Jeg forstår ikke helt den med, at hendes lunger manglede plads, og hvis hun ellers dratter om i sidste linie, må det være fra stolen.. Og ikke af.
Men det er jo alt sammen detaljer, og som jeg skrev - måske har jeg blot ikke forstået din tekst ;-)
/Jesper
Hvordan jeg læser din historie: En gammel dame sidder på en plejehjem og savner sin mand, der plejede at sidde i den tomme stol. Vi kommer ind i historien i det øjeblik, hvor livet forlader hende!?
Formuleringen "Hendes øjne løb ned af hendes kinder" har jeg altså svært ved at forholde mig til. Jeg har læste den et par gange, men jeg bliver ved med at forestille mig en b-horror film, hvor øjnene rent faktisk triller ud af hovedet og hænger nede på kinderne. Men jeg formoder, du mener, at øjnene løb i vand?
Jeg forstår ikke helt den med, at hendes lunger manglede plads, og hvis hun ellers dratter om i sidste linie, må det være fra stolen.. Og ikke af.
Men det er jo alt sammen detaljer, og som jeg skrev - måske har jeg blot ikke forstået din tekst ;-)
/Jesper
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Først, tusind tak for din kommentar.
Digtet er ikke færdigt endnu, det skulle jeg nok ha skrevet. Jeg synes ikke selv det er ordenligt afsluttet og at det fortæller nok om øjeblikket.
Jeg havde ikke selv et billede af en gammel dame, men en ung pige i et selskab, hvor der mangler en person, altså ham hendes blik længes efter.
Jeg skal rette i nogle ting og have nogle flere strofer på pt.
Digtet hedder korset, hvilket lidt er derfor hendes lunger mangler plads, fordi korsettet strammer om hendes overkrop, så hun ikke kan få luft og til sidst faktisk mister vejret og falder ned.
Jeg håber snart jeg bliver færdig med det, så kan jeg poste det og så kan du jo læse der og se om du bedre forstår det :)
- Cecilie