I Øjeblikkets Farve | ||
|
||||||||||||||
I nattens mørke Hørte hun hans stemme. På en måde følte hun At han kaldte på hende. I lyset af hendes kærlighed Smilte han genert. Hendes lys, lyste stærkere Da hun følte hans glæde. I øjeblikkets farve Så han ind i hendes sjæl Og hun så ind i hans. De stoppede i det sekundt med at leve livet Som de havde gjort det før. Og fløj så væk på skyen af drømme. |
Lau G.N. | 2012-02-03 22:52:51 | |
smukt
jeg elsker din måde at skabe stemninger på.. C):)
du skriver levende og man kan meget nemt sætte sig ind i føelserne i digtet C);)
vidunderligt fortalt
Hilsen
En Natteravn
jeg elsker din måde at skabe stemninger på.. C):)
du skriver levende og man kan meget nemt sætte sig ind i føelserne i digtet C);)
vidunderligt fortalt
Hilsen
En Natteravn
haleløs | 2012-02-03 23:40:39 | |
Go', levende, varm, sart beskrivelse af, hvordan 'love, love changes ev'rything'! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!