 |  | En overraskende handel kap. 32 |
 |
|
|||||||||||||
|
Over alt begynder det at skyde op af jorden og Svend har været tidlig oppe, det meste af morgen stunden har han brugt til at rydde op, så der ikke ligger en ting forkert. Lige nu står han omme ved det lille vandfald, og iagttager en sort lille fugl der dykker ned i vandet og op igen på en sten uden så meget som en våd fjer. I samme sekund solen rammer bækken er Svend ude af trøjerne, og med armene nede i bækken og hovedet inde under vandfaldet er det en ren fornøjelse, at lade vandet plaske ned på nakken og baghovedet. Spids er gået i bækken højere oppe og flere gange er den sprunget højere op gennem bækken og tilbage. Med vandet drivende ned fra det lange krøllede hår og med Spids i hælene, løber han hele turen uden stop op gennem skoven, og ned omkring Hasselhegnet og videre forbi engen, og op mod smedepladsen igen. Turens længde og solens varme har tørret håret så meget at trøjerne kan komme på, uden at blive særlig våde indvendig. Han henter den store økse i Smedjen, og efter en tid i skoven bag huset, har han mærket de træer der skal fældes, med to økse hug i hver stamme. Hen på efter middagen er der skovet to høje træer på hver side af bækken og eftermiddagen er på hæld da øksen bliver sat på plads inde i smedjen. Svend har hentet sig et krus øl og lige nu er han på vej over til truget der er vendt om, så det kan bruges som bænk. Længe sidder han og lader solen varme, medens tankerne løber tilbage til gården og tiden som dreng. Alt er væk, han rejser sig og går i smedjen for at tegne på en sten, og inden aften har han lavet en cirkel på stenen og skåret cirklen ud et stykke ned i stenen, nede i cirklen har han ridset hovedet af Spids, som uden at vide det har ligget som model, neden for bordet. Efter Svend har ridset det hele op holder han stenen op mod dagens sidste sol, og er godt tilfreds med resultatet. Støbning af amuletten må ske næste gang, der er en dag ledig. Som det sidste sætter han de to sten sammen, så er de klar til at få det flydende metal hældt ind. Inderst inde havde han frygtet at dagen ville blive en lang pine af sorg, men det udeblev, og her ved aftenbordet er han helt stolt over, at den første dag alene er forløbet næsten som vanlig. Resten af aftenen går med at passe hund og heste. Beslutningen er taget, der skal en hest mere med på markedet i morgen, så Idas hest kan blive solgt. Noget før end normalt dukker hjælperen op og for første gang er han redet helt op på Smedepladsen. Svend har hentet de to heste, og er ved at binde et langt tøjer til den Store sorte. ”Det var godt at du kom med det flotte vejr.” Svend vender sig og ser på hjælperen medens han trækker Idas hest frem foran den store. Et øjeblik efter er han sprunget op overskrev på hesteryggen, og med en lille pibe lyd fra Smedjen, rider Fogeden og hans hjælper ned langs hyben buskene, og denne gang er det med kursen op mod markedet i Ry*. Efter de har passeret klosteret drejer Fogeden ned mod laksepladsen og det er hjælperen der må af, og hen og trække i nettet, ”Der er fisk i, men der er flere i aften.” Hjælperen slipper nettet der hurtigt strammes ud. Fogeden nikker og genoptager turen mod markedet. På vej op til Fogeden kigger Hjælperen på den store sorte hest, og da han er oppe kommer spørgsmålet. Det er alt for god en hest at sælge, til en bonde der bruger den som arbejdshest. Fogeden kigger forundret. Det er skam ikke den der skal sælges, det er den jeg rider på. Hjælperen lyser helt op ”Nå det har sådan fat, det kunne jeg have sagt mig selv.” ”Ja, der er ingen grund til at ride på en hest der minder en om døden.” Hjælperen gør et korsets tegn som en gestus til Fogeden Og indskyder. ”Det er en hoppe, den kommer du hurtigt af med, hopper er altid i god pris.” Fogeden kluk ler indvendig og hjælperen ler højt af sin egen morsomhed. Nu ser vi når vi kommer til markedet. Efter endnu et langt ridt passerer de et eng stykke, med ret mange heste gående i et lukke, og kort efter kommer der en mand gående trækkende med endnu en hest. Fogeden stopper op og peger på hesten manden trækker. ”Den skal ned til de andre på engen, har jeg ret.” Manden er stoppet op. ”Hvem spørger” kommer det tørt. ”Det gør kloster Fogeden i Voer.” Manden ser grundig på hestene de rider på inden svaret. ”Du har ret. Men skal du på markedet med den der.” Han peger på den store sorte. ”Nej, det er den jeg rider på, der skal sælges.” Manden har allerede set, hvad han skal se. ”Den har vel en pris. Jeg har udelukkende hopper, så en mere er ingen hindring.” Fogeden er lige ved at lade sig overrumple af mandens veltalenhed. ”Prisen ligger helt fast. Jeg skal have en mark sølv*, ellers bliver hesten hos mig.” Manden står lidt og grunder. ”Hvad siger du til at jeg giver dig to mark, og så skal jeg have ham.” Han peger igen på den store. ”Til at bedække en hoppe der går hernede, og er klar til at modtage ham.” Fogeden er klar over, at det er et godt tilbud. ”Jeg tror at vi har en aftale.” Han svinger benet bagud og glider ned fra hesten, Hjælperen følger efter. Fogeden rækker hånden frem for at give tømmen til manden, og samtidig med aflevering af Idas hest, lægger hestehandleren to mark sølv mønter* i den fremstrakte hånd. Hestehandleren sætter sig i bevægelse, og sammen går de tilbage til indelukket med de mange heste. Manden slipper de to heste, og går ned og henter den hoppe han har talt om. Allerede på afstand kommer der en reaktion fra den store sorte, og hjælperen og Fogeden må i fællesskab holde godt fast i manken. Et øjeblik efter er mandens hest bundet til en stolpe af en hvis tykkelse, og med nogle få step fremad på bagbenene er den store hingst, trængt langt ind i hoppen. Det hele varer et kort øjeblik, så er den nede på fire ben og pruste. Oplevelsen tog næsten pusten fra Hjælperen og Fogeden. Manden har stået, og iagttaget deres forbavselse. ”Det var ikke noget der gjorde ondt, tvært om.” Indskyder han smilende. ”Nu må tiden vise hvad der kommer ud af dagens handel, jeg siger tak, og kom nu godt til markedet” Fogeden og hjælperen er kommet til hest og oplevelsen sidder stadig i kroppen. ”Det er første gang, at jeg har handlet med heste, og det bliver nok ikke sidste gang.” Fogeden sætter hånden til skyggen på den sorte hat, og rider gennem indelukket, og op på vejen. ”Vi rider hjemad, nu hvor jeg har fået gjort en noget bedre handel, end det var planlagt hjemme fra.” Hjælperen er tavs men, Fogeden derimod, er ved at finde sin gamle styrke fra før, og han kan mærke der er helt anderledes kræfter i den hest, han skal bruge fremover. ”Er der laks,” Fogeden ser på hjælperen. ”Så får du en med hjem, jeg spiser i refektoriet* til aften, inden jeg rider hjem.” Hjælperen er godt klar over, hvor meget en stor laks betyder. Det er bare at håbe, der er en stor laks eller flere i nettet. Sækken han havde hvalpen i, den sidder han på når han rider. I den, kan laksen hænge på vejen hjem. Astrid. Sidste kap. 33 | ||||||||||||||
 | prefu | 2017-10-28 10:18:44 |
Det er næstsidste kap. og det har været en fornøjelse.
Som så meget andet, fanger historien sin egen udvikling. Tak herfra til dem der har læst med. Hovedpersonen skulle fra start ha været en munk, men blev til en Smed, der blev til en Kloster Foged. Prøver gennem denne fortælling at finde en social og gejstlig balance i en dramatiseret form, til tider en svær øvelse når troværdigheden er blevet efterprøvet.
Venligst.
Som så meget andet, fanger historien sin egen udvikling. Tak herfra til dem der har læst med. Hovedpersonen skulle fra start ha været en munk, men blev til en Smed, der blev til en Kloster Foged. Prøver gennem denne fortælling at finde en social og gejstlig balance i en dramatiseret form, til tider en svær øvelse når troværdigheden er blevet efterprøvet.
Venligst.
| haleløs | 2017-10-28 11:10:00 |
Jeg satser på at læse og kommentere hele tekstrækken grundigt inden jul! ;)
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
