 |  | Mørket falder på |
 |
|
|||||||||||||
|
Tårene væder hendes pude En ensom aften i sengen Mørket lægger sig tavst om hende Omslutter hver en sjæl og krop Omslutter hver en lille celle Mens mørket langsomt falder på En ensom sjæl der vandre rundt Mellem mængder af sjæle Her kan hun ikke finde fred Angsten borer sig ind i hende Som en kniv der borer ind i hendes kød Mens mørket langsomt falder på En dag finder hun nok vejen Men ikke i dag Ikke mens mørket langsomt falder på | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2012-10-24 08:36:49 |
smukt digt godt skrevet og meget gribende. C):)
som en natteravn, ser jeg skønhed og æys i dit digt, men din vej er lang dog skal du nok målet nå, hvis du har hjertet med i det.
Hilsen
Natteravnen
som en natteravn, ser jeg skønhed og æys i dit digt, men din vej er lang dog skal du nok målet nå, hvis du har hjertet med i det.
Hilsen
Natteravnen
| haleløs | 2012-10-24 12:03:10 |
Et noget dystert, mørkt, ensomt, bange digt; sådan har vi det vist allesammen - af og til ... 'inden i'!
Velskrevet; følelsen af 'ensom og forladt' er gyseligt velformidlet!
Skriv noget mer', du?
venligst ...
Velskrevet; følelsen af 'ensom og forladt' er gyseligt velformidlet!
Skriv noget mer', du?
venligst ...
| kundennehelene | 2012-10-25 18:13:28 |
Mange tak Haleløs. :-) Jeg skal nok prøve at skrive noget mere, men det er lidt svært, mens man er på efterskole. :)
Venligst ...
Helene
Venligst ...
Helene
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Venligst ...
Helene