Mit sinds skygger | ||
|
||||||||||||||
Mørket bringer skyggerne, af steder jeg har besøgt. Minderne lurer hemmelighedsfuldt i krogene. I vinden rasler hviskende stemmer, ofte de mig hjemsøger. Aldrig opgivende, kæmpende forbi stjernelyset. Svar efterladt alene, Blindt søgende gennem natten. Efter nogen at holde tæt, Kun for at finde tåger af damp, Strømmede ned som tårer. Skyggerne lytter aldrig, til det første morgenlys. istedet følger jeg solopgangen, Dybt ind i mit sind. Ad kringlede farefyldte veje, Finder jeg min ensomme sjæl. |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!