 |  | Liberty af Jakob Ejersbo |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg har taget hul på murstenen på 700 sider af afdøde Ejersbo. Det er tredie (og sidste) bog i forfatterens trilogi omkring Afrika - og specielt Tanzania, hvor han selv i flere år har opholdt sig. Jeg lod mig lidt rive med at de rosende anmeldelser af trilogien og specielt denne sidste bog fra forfatteren der døde i 2008 (kun 40 år gammel) - altså inden bøgerne så offentlighedens lys (udkom i 2009). Jeg har nu læst de første 100 sider, og jeg må indrømme, at sproget er meget simpelt og fortalt i mange korte sætninger, der starter med ordet "jeg" eller slutter på sætningen "siger jeg". Fortællerstilen minder meget om en elevs evner i en folkeskoleklasse, men jeg trøster mig ved, at personerne i historien endnu blot er 14-15 år. Jeg har håb om, at sproget udvikler sig i takt med de to bærende karakterer i bogen. Ellers er der langt hjem med de 600 sider, der endnu venter mig ;-) Historien udspiller sig i Tanzania i 1980 og frem. Vi følger den danske teenage dreng Christian og hans møde med den hvide mands Afrika. Vi møder også Marcus som er den jævnaldrende sorte indfødte dreng. Den hvide dreng er "rig" ifht. livet omkring ham, og den sorte er fattig og arbejder for en anden hvid nordisk familie. Disse to skæbner skal vi følge i bogen... [fortsat.. 21. oktober 2010] Jeg er nu blevet færdig med Liberty og er desværre mere glad for at være blevet færdig med historien frem for at have læst den. Hvordan en historie opleves, er naturligvis individuelt, men jeg mener helt oprigtigt den bog skulle være skrevet ned fra 700 til maks 400 sider. Der var ALT for mange sekvenser, hvor der blev røget cigaretter - bare for rygningens skyld. Karaktererne omkring hovedpersonerne var momentale og vage skygger. Det er en trist historie, som bliver serveret udmærket - om end den er for lang og fortalt i korte kantede sætninger. Mange gange sad jeg med følelsen af, at nu skulle man til at høre om et eller andet, men så skiftede fortæller eller emne. Det var meget forvirrende og usammenhængende, syntes jeg. Når det drejer sig om sex scener, var forfatteren meget grafisk og detaljeret, men når det drejede sig om at beskrive sindstilstand eller personkarakteristik, haltede det voldsomt. Kun én gang oplevede jeg decideret spænding i bogen, og det var omkring episoden i diamantminen. Jeg læste bogen, fordi jeg havde forstået at den var den bedste i trilogien, og at den skulle kunne læses som enkeltstående historie. Som JW herunder nævner, bringer de to første bøger måske mere dybde til karaktererne. Det skal jeg ikke betvivle, men jeg ønsker bestemt ikke at tilslutte mig koret af folk, der mener, at Liberty skulle være af særlig høj kvalitet. Karakteren Marcus var spændende at følge. Han havde et tragisk livsforløb, men han gav aldrig op. Et udmærket eventyr om den lille sorte dreng som skal så grueligt meget igennem og som på forbilledlig vis bliver ved med at kæmpe for sin overlevelse. Det er Marcus, jeg tænker på, når jeg nu ser Liberty stå på bogreolen, og det var måske også forfatterens ønske. Hans billede af den hvide mand Christian var i hvert fald et svagt individ der fuskede sig igennem tilværelsen med utroskab, tyveri og andre ulovligheder. Men skulle jeg anbefale en bog om Afrika og dens beboere, ville jeg ikke nævne Liberty. Og skulle jeg isoleret se på bogen som et livsforløb mellem to personer, har den desværre for lidt at byde på. Heldigvis tager man jo ikke skade af at læse en bog, som ikke levede op til de forventninger, man havde til den ;-) Det er jo bare ærgerligt! | ||||||||||||||
 | Jakob Wilms | 2010-10-19 08:06:56 |
Sproget er simpelt - det er mening, da Ejersbo's formål med forfatterskabet var, at skrive den gode historie frem for at lege med ordene. Han var mere en sjæl med gode historier frem for en lyriker af den kaliber, som forventes af nutidige udgivelser, hvilket mange af anmelderne forstod. Er dog enig i, at sproget kan blive for simpelt, og hans forfatterskab (Nordkraft, Fuga, Superego samt trilogien Eksil, Revolution og Liberty) ligger tæt på grænsen. Til Ejerbos forsvar skal dog siges, at hans bøger rammer bredt og alle kan relatere til dem, fordi historien kan bære de lige-til formuleringer, som altid bliver anvendt. Iøvrigt giver Liberty nok lidt mere mening, når man har læst de to foregående romaner, hvor man bl.a. følger Samantha's liv i Eksil (hvor Christian spiller en central rolle), samt at Revolution, hvor flere personer fra vennekredsen (samt Christian) introduceres på ny.
Men ærlig talt - jeg må indrømme at alle bøgerne af J. Ejersbo er let læst og at historierne nemt bliver overskygget af andre (udenlandske forfattere) som har beskæftiget sig med samme områder!
jw
Men ærlig talt - jeg må indrømme at alle bøgerne af J. Ejersbo er let læst og at historierne nemt bliver overskygget af andre (udenlandske forfattere) som har beskæftiget sig med samme områder!
jw
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
