 |  | hist fortælling! En farlig rejse. 3. |
 |
|
|||||||||||||
|
Abbeden har bænket sig for enden af et stort plankebord og Nis bemærker straks tavlekisten, som står på bordet. Han går over for at tage fat om den lille kiste, men abbeden viser med en finger bevægelse, at han skal træde nærmere, idet han siger: " Du får en munk med på turen til din beskyttelse. Han vil medbringe en sæk med mad, og sørge for overnatning under kirkens tag. Han kender en genvej gennem Farisskovene, derved undgår I de mange soldater på vejene. Ikke alle er lige ædle af sind." Han gør et korsets tegn og fortsætter: " Tavlen skal til Ribe." Abbeden taler med sænket stemme. Nis forstår ordene, og tager fat i kisten, samtidig med at han vender sig og bukker. Det føles helt befriende da han igen står sammen med den tykke munk nede i klostergården. " Gute fart," siger munken da han åbnede den lille dør. Nis gør store øjne til rytteren på hesten ved siden af Signe. "Han skal ride med os," siger hun og nikkede over mod munken. " Det ved jeg." siger Nis og nikker hen mod munken som gengælder nikket med en lille håndbevægelse. Nis sidder op bag Signe og munken sætter sin hest i gang og snart ligger Haderslev, et godt stykke bag dem. De rider i et rolige tempo til langt op af formiddagen og hele tiden kommer der soldater ridende i små grupper. En enkelt gang ser de en større styrke, der rider i modsat retning af dem selv. Solen er lige ved at bryde igennem, da munken drejer hesten væk fra vejen og ned til en lille bæk. Her standser han hesten og rækker brød og pølse over til Nis og Signe. Selv springer han af hesten, og lægger sig på knæ ved bækken, stikker fingrene ned i det rindende vand og gør et korsets tegn, medens han bøjer hovedet. Det er den første munk de har set, der er så hellig, at han knæler midt ude i skoven. "Der er et godt stykke vej endnu, inden vi er fremme ved hærvejen," siger munken og rejser sig. "Jeg fodrer lige hesten af, så kan vi følge denne vej langs bækken helt frem til Farrisskovenes udkant." Medens munken fodrer sin egen hest, ser Nis sit snit til at skære et ekstra stykke pølse. Ingen ved, hvornår de får mad igen. " Er det sikkert, at hele vejen her er fremkommelig?" spørger Nis, der er en begyndende uro at spore i hans stemme. "Ja!" forsikre munken, idet han trækker hesten hen til en stub. Signe bemærker i et glimt, at han har en sværddolk siddende i en læder rem under koften. " Hvorfor er du bevæbnet?" udbryder Signe og peger ned mod munkens kofte. Nis ser først på munken og så på Signe og så igen på munken. " Når du er bevæbnet, er der jo ingen grund til at ride væk fra vejen," fortsætter hun. Munken fortrækker ikke en mine, og først da han er oppe på hesten kommer svaret: En farlig rejse 4 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-06-01 16:22:05 |
gyseligt veldrejet og virkelig godt fundet på! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
