 |  | De Otteogtyve. Et stykke journalistik fra en dansk by 2015 Glostrup - A. ( A-Å) |
 |
|
|||||||||||||
|
Man føler sig hensat til en John Ford western på Hovedvejen, hovedgaden i Glostrup. Alene det at byens hovedgade hedder Hovedvejen har noget simpelt og arkaisk over sig, som Wayne i profil med klassisk portrætstudielyslægning fra de nostalgifyldte 50´ere. Den hovedgade er et født centralperspektiv, og ku vi have udbredt dette mere på Vestegnen, havde vi haft så klart en kassetænkt plan som i Paris - eller Esbjerg. Jeg går ned af hovedgaden. Jeg er ved at blive skilt. Jeg har skrevet mail til mere end 25 folk, der udlejer billige lejligheder, men de får så mange mange stakler rendende og kimende dem ned, at deres tålmodighed er opbrugt når jeg spagt siger - mine børn, må de komme i weekenden? Nu er det bare N O K. Så jeg er gået fra mit morgenarbejde på lageret i Irma, op forbi COOP s hovedkontor og ind ad hovedvejen og diskuterer - dog ikke højlydt, ikke endnu da - med mig selv hvilken ejendomsmægler jeg har hørt om, er til at stole på. På hjørnet af den gode Sun Sandwichbar, gør jeg holdt. Ikke forpustet, ikke våd af regnen, for foråret har meldt sig denne uge fra sin bedste lune side, men jeg gør holdt- for det er en tung gang at gå ind og stå ved at børnene har bedst af at Donnaen og jeg har hver vores adresse - i det mindste for et stykke tid, trøster jeg mig. Jeg tænker da jeg spejler mig i ruden ved siden af indgangsdøren til Danbolig, om min Irma jakke, der funkler ny og nylon-sort, giver det indtryk til ejendomsmægleren at jeg er kreditværdig og skam har råd til den 2 V jeg vil have ham til at ....få mig til at tro på.... Jeg skodder den imaginære cigaret, ser skråt ud til siden mens jeg tænker på hvordan Wayne ville gøre lige før han udfordrede byens gangster til duel, og går så ind. Helt ind. Så ringer telefonen da jeg skal præsentere mig. Det er min kone. Jeg tager den, undskylder til hende, og spørger ejendomsmægleren om han har et vej kort, helst et krak, da jeg skal besøge en ven på hospitalets intensiv og ikke ved hvordan jeg skal finde derhen. Jeg tager telefonen op til røret. Husk nu vagtelæg fra Irma, siger konen, vi har jo fint besøg i aften, din Guru kommer fra Bornholm - og du ved hun ikke kan udholde stanken fra hønseæg... Ja siger jeg, og checker adressen i Krak kortet, da jeg har lagt røret på. Mit blik falder på ordet "Materielgård". Jeg bryder i gråd og nyser samtidig og vender om og går ned ad trappen, tilbage til Irmas lagers P plads hvor min bil holder og kommer i tanke om jeg lige netop kunne nå herhen i morges og næsten er kørt tør. Ringer konen op igen, og siger vagtelæg var udsolgt, og at hun skal overføre- swippe- penge til diesel til mig som en svip overspringshandling. Et spring over æg. Men der kommer børn ud af æg. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
