 |  | Røverhistorier - Skattekisten |
 |
|
|||||||||||||
|
Joe åbnede kisten, langsomt af to grunde. Den var tung, men også fordi han altid lige ville have en lille kilden i maven inden han så, at sit bytte stadig var der. Han havde ikke ordentligt fat med fingrende og han kunne mærke, at han var nødt til at skifte håndgreb. Han tænkte på den lange vej han havde gået fra landsbyen, hvor han slæbte på den tunge kiste. Det er ham stadig et mysterium, hvordan han egentligt ikke brugte længere tid på at komme her op. Han havde knoklet og var helt vildt træt og udmattet da han endelig fik kisten herop, men det havde ikke følt som meget mere end et kvarter, højst. Det måtte dog havde været mere, for han faldt i søvn midt på grotte-stengulvet og blev liggende fra eftermiddagen og til næsten morgen. Nu havde han næsten fået låget helt op, der manglede et par centimeter endnu. Det mindede ham om første gang han havde åbnet den. Det havde ikke været forsigtet, men det var med meget mere spænding end det nogen sinde ville blive igen. Han var sikker på at det var det øjeblik han var mest spændt, for i det øjeblik vidste han at han aldrig nogen sinde skulle være ulykkelig mere. Han havde revet låget op, men blev nærmest blindet med det samme. Der var en tredje grund til at han ikke åbnede låget hurtigt. Det var nytteløst, for han ville blive blændet og så kunne han ikke bruge det til noget alligevel. Nej, den SKULLE åbnes langsomt. Sådan var det bare, men det gjorde også det hele meget bedre og sjovere. Lige ind til i dag. Da han havde åbnet kisten helt op og fået et ordentligt syn af kistens indhold, var det som om der var noget forandret. En lille smule, det der får mænd til at ligge vågne om natten. Der var ændret på indholdet siden Joe sidst havde set indholdet og det var ikke et godt tegn. Han var ikke sikker på om der bare var rodet rundt i den eller om der var taget nogle penge. Det lignede ikke der var forsvundet nogle af hans gulvmønter, men det var ikke til at vide. Der var mange og fem fra eller til ville ikke være meget. I hvert fald ikke et par gange. Men hvis Joe nu kontrollerede kisten hver gang kunne han måske finde et svar. Det skulle dog være på en måde så "tyven" ikke opdagede ham. For hvem end denne tyv nu ville vise sig at være var han snu lige som Joe selv og Joe ville hellere fange tyven og kunne straffe ham end, at tyven fattede mistanke og forduftede. Han måtte ligge en plan, så hvordan fangede han bedst tyven...? Han havde lagt sig på lur bag et klippefremspring. Han havde ligget der i fem timer nu og det havde resulteret i en ordentlig gang kløe i røven op til flere gange, og formentlig også en del liggesår i morgen! Men det var det værd, for han havde en mistanke om at tyven snart ville dukke op. Han havde flere gange hørt lyde i grotten, men uden at der var kommet nogle. Det måtte være tyven der afprøvede ham. Satte hans tålmodighed på prøve, men han gav ikke op. Det måtte snart være nat, men han var faktisk ikke sikker. Han var dog sikker på at han godt kunne tage en lille blunder. Det ville ikke gøre noget, for han vidste at han alligevel ikke ville sove særlig tungt og så ville han med sikkerhed vågne ved tyvens rumsteren. Han sov ikke tungt, men det gjorde også at han fik meget livlige drømme. Han stod foran kisten, men han var ikke sig selv. Han var tyven og han var i gang med at stjæle fra kisten. Mens han åbnede kisten, der knirkede, krøb han sammen i forskrækkelse for at blive opdaget. Han stoppede et øjeblik, men der var ingen fare på færde, så han fortsatte. Det blev bare til en god stor håndfuld, men det skulle heller ikke være for mange. Så ville det blive opdaget! Han lukkede låget igen og forsvandt ud i natten. Brugte pengene på kroer og værtshuse og faldt i søvn i en mørk grotte uden for byen. Da Joe vågnede var han alt for ør i hovedet til at forstå hvor han var. Han havde vist sovet alt for længe, men han var ikke sikker på hvor længe. Langsomt gik det op for ham at han jo vogtede skatten og at det ikke var særlig godt at han var faldet i søvn. Det var forfærdeligt, og lige pludselig kom drømmen så til ham. Han blev oprevet og forskrækket. Han vidste ikke hvad han skulle gøre i et øjeblik, men så løb han ned mod kisten og rev låget op. Han blev blændet som første gang, men han kunne hurtigt se at der manglede penge! Han forstod at hans drøm havde været et varsel og at han skulle være vågnet i stedet for at sove videre. Han vidste nu hvad han skulle gøre. Med sit dunrende hoved, der måtte havde ligget mod det hårde stengulv, tumlede han hen til sit skjulested igen. Han forstod ikke rigtigt hvorfor hans hoved var så ømt, men den eneste mulighed var vel at han havde ligget med hovedet mod stengulvet? Joe lagde sig til rette på klippefremspringet og begyndte igen at vente. I dag ligger Joe stadig og venter på sin tyv, mens kistens indhold stille og roligt bliver tømt. Det er endnu ikke gået op for Joe hvem der stjæler hans penge. Men hvis du nogen sinde kommer til en by, hvor alle kroer og værtshuse er rige, og hvor et mørk bjerg ligger uden for byen, skal du ikke nærme dig grotten. Joe kunne tro at det var dig der var tyven! | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
