 |  | Skriftemålet |
 |
|
|||||||||||||
|
Skindmageren er en ældre høj mand med store buskede bryn over de brune øjne. Hans næse er stor og han har to grimme ar ned over den ene kind, som gør ham frygtindgydende ved det første møde. Munken forklarer, hvad biskoppen ønsker og med dyb stemme byder skindmageren indenfor. Efter alle er kommet ind, lyder den dybe stemme igen. "Mit navn er Anders, men jeg bliver aldrig kaldt andet end skindmanden. I skal sove nede bagerst, bag de skind jeg har hængt op og de holder på varmen det meste af natten." Nis går ned bagerst for at se deres sovested og bag skindene er der god plads til to sove pladser. Signe har lavet suppe og skåret et stykke flæsk medens Nis bliver indviet i hvordan, man renser og garver skind ved at lægge dem i blød i saltvand, og efter en tid, tørre man dem langsomt og blødgøre skindet igen. Nu solen er gået ned, sidder de og nyder den varme suppe i lyset fra gløderne på ildstedet. "Hvad gør du hvis ildstedet slukker?" spørger Nis, medens han tager et ekstra krus med suppe i gryden. "Vi har et sted heroppe, hvor vi kan hente gløder tidligt på morgenstunden, hvis det skulle ske," svarer skindmanden. Efter maden går Signe ned til åen for at skylle krusene og gnide håret og ansigtet i det rindende vand. Nis løsner læder snørren undre bugen på hestene og ruller skindene sammen. Læder sækkene er kommet ind og inden de går til ro, er der tid til kys og omfavnelse ude i mørket. Inde bagved de ophængte skind er de enige om, at Signe sover som den første i tre timer, og derefter på skift til Skindmanden står op. Nis ligger og tænker på, hvad de aftalte at sige, hvis der dukker munke op fra Haderslev. Hvis den dræbte er blevet fundet og hvis”¦ Hvad er det? Han fornemmer en sagte hvisken inde i garve rummet, og som en kat, lister han lydløst hen til skindene og lægger sig på knæ, Nis skiller dem ad så han lige får en smal revne. Herfra kan han se de svage gløder på ildstedet. Der er lige skær nok, til at skimte omridset af en munk i sort, der sidder og hvisker med Skindmanden. Nis har svært ved at opfange ordene, det eneste han får fat på er, da munken hæver stemmen en anelse. "Der er to heste," så dæmpe han stemmen igen Nis anstrenger sig med at lytte, samtalen er alt for lav til at han får fat i ordene. Lidt efter går munken hen til døren og lige så hurtigt som han er kommet er han forsvundet igen. Efter den oplevelse finder han kniven frem og lader Signe sove til langt ud på natten. To heste, to heste farer det gennem hans hoved. De skulle måske være kommet til Ribe på én hest. Nis tænker videre, hvad har munkene fundet ud af. Da han langt om længe, forsigtigt vækker Signe, sættes hun hurtigt ind i, hvad der er sket, medens hun sov. "Vi har solgt to heste i Faaborg og købt to af den gamle i Aabenraa," hvisker hun. "Vi må se, hvad der sker i morgen, god vagt," siger Nis, og spidser munden mod Signe inden han lægger sig. Signe sidder resten af natten, ved hans side og gør sig mange tanker, om at det må gå dem godt. Skindmanden er lige stået op, og det samme er de to nye ankomne. I løbet af natten er der lagt brænde på gløderne og der er hurtigt god varme til morgenmåltidet, et krus øl og en tyk skivebrød med honning på, sætter gang i kroppen . Signe er god til at få noget fra hånden. Under måltidet spørger Skindmanden, hvordan man kan ankomme på to heste med et fæste uden løn. Hermed røber han med sit spørgsmål, alt hvad han har fået fortalt af munken. Han kan ikke vide, at man ikke får løn som tavleholder. "Jo," begyndte Nis "min far havde fire heste. Han var bonde på Fyn. Jeg ønskede at klare mig selv. Han gav mig en hest, udover den som var min egen fra den var føl, jeg red mod Faaborg. På vej der hen, traf jeg Signe. Hendes far skar rør her ved Ribe åen". Nis fortalte om huset, der brændte og Skindmanden nikkede bekræftende, han havde hørt om branden sidste år. "Vi kom af med mine heste på markedet i Faaborg og gav en pris i Aabenraa, for de to vi har. Derfor har vi hver en hest." Efter måltidet spørger Skindmanden, om Nis vil med ham . "Jeg skal bringe nogle Skind prøver op til klosteret." Skriftemålet 2 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-06-09 05:50:15 |
egentlig 'rådgivning' har jeg desværre nul forstand på. Men du kunne jo kigge dig omkring og fx. læse Dansk Forfatterforenings gratis medlemsblade http://www.danskforfatterforening.dk
Først på året inviterede de til manuskriptlæsning, og det skulle slet ikke undre mig om de gentager deres tilbud. Dér er denne historiske fortælling en oplagt kandidat!
Som barn gik jeg ombord i rigtig mange historiske (børne)bøger om vikingetiden, bl.a. 'Ulv i Viking' og 'Stendolken' af Palle Lauring (biblioteket har dem), og din fortællestil minder meget om hans.
Din tekstrække virker meget 'færdig'; fin sproglig rytme og dynamik i 'billederne'; som om du serverer udsnit fra et helt manuskript; men jeg forstår af ovenstående at du blot løbende skriver spontant? I så fald har du min største respekt ... du har sørme talent! ;)
venlihst ...
Først på året inviterede de til manuskriptlæsning, og det skulle slet ikke undre mig om de gentager deres tilbud. Dér er denne historiske fortælling en oplagt kandidat!
Som barn gik jeg ombord i rigtig mange historiske (børne)bøger om vikingetiden, bl.a. 'Ulv i Viking' og 'Stendolken' af Palle Lauring (biblioteket har dem), og din fortællestil minder meget om hans.
Din tekstrække virker meget 'færdig'; fin sproglig rytme og dynamik i 'billederne'; som om du serverer udsnit fra et helt manuskript; men jeg forstår af ovenstående at du blot løbende skriver spontant? I så fald har du min største respekt ... du har sørme talent! ;)
venlihst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
