Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Sejler Ind I Solen
Sejler Ind I Solen


Forfattersiden.dk
Forfatter: Nemurh
Skrevet: 2013-04-12 12:19:59
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Engang efter morgenkaffen og gåturen med hunden, så gad jeg godt gå en tur ned til havnen. Nede ved havnen ville jeg sikkert ryge en smøg, jeg ville måske fodre nogle ænder med det sidste stykke af en isvaffel, for så at hoppe på det første skib der sejlede væk herfra, og så ville jeg overtage styringen af skibet med mine egne to hænder. Jeg gad godt styre det skib ud mod horisonten, ud til horisonten, ud over horisonten, og videre, videre ud gennem himlen. Jeg ville sidde i mit skib og sejle det ud af jordens kredsløb, imens jeg fangede stjernestøv på min nethinde, imens jeg udvidede mit nervesystem med isen fra en komet, imens jeg kvaste planeter med et blink fra mit øjenlåg, imens jeg vuggede stille og roligt ind i solen. Det ville være skønt hvis mine problemer kunne klares gennem løbet fra et haglgevær, og jeg ville elske at have en etisk vægt der kunne måle mit værd som menneske, og for to tusinde års foldede hænders skyld, så ville jeg ønske Jesus rent faktisk kunne frelse mig som han lovede, i stedet for at fylde mig til kanten med skam.
Jeg er træt af at måle 100º Weltschmerz, jeg ser at det er på tide at træde ud af den vinrøde tåge, for klokkeslættet fortæller mig at der skal bygges antenner og paraboler, der skal lægges kabler og forbindelser i sindet, så jeg kan transmittere videre ud. Videre ud. Jeg vil massekommunikere.

Freja Ordell2013-04-12 12:54:00

Fantastiske billeder... Kan ikke sige andet end fucking godt skrevet. Bliver mega inspireret.

Kram!

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk