 |  | Kragen |
 |
|
|||||||||||||
|
En krage sort som døden lander på en skorsten Alene men aldrig ensom og den flyver videre En krave blå som mine øjne markerer din brede hals Langsomt ser jeg syninger tegne din jakke op Kragen vred og forstyrret sætter sig på din skulder Snakker højt og skingert guider din vej for dig Kraven tynd og ren bliver revet i stykker Forsvinder før jeg kan nå at tænkte mig til ord Dine øjne glødende og varme bliver fyldt med flammer Dine læber røde og bløde smiler skævt imod mig Jeg vender mig om løber mod gadelyset Indtil alting beslutter sig for at gå ud og blive ét med natten http://blandet-slik.blogspot.com/2012/04/kragen.html | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
