 |  | 3 sjæle finder ro |
 |
|
|||||||||||||
|
Klokken var 5 om morgenen og der var 10 graders frost udenfor. På grund af blæsten føltes det meget koldere. Ole slog kuskeslag for at få varme i kroppen. Tæerne gjorde ondt for støvlerne passede kun lige akkurat. I nat havde han sovet i en smøge for der var ikke plads på Mændenes Hjem. Når klokken blev10 åbnede varmestuen. Der kunne de få kaffe og franskbrød og klokken 12 kunne de få et måltid varm mad. Klokken 2 lukkede varmestuen og så var det tilbage på gaden igen. Han drak den sidste tår af snapseflasken. Mens han gik og ledte efter flasker, der kunne sælges, tænkte han på sin datter. I forbindelse med at Lines mor døde var Ole røget helt ned med flaget. Lines onkel havde tilbudt at hun kunne bo hos dem, indtil tingene var faldet lidt mere på plads. Kommunen havde bevilliget et efterskoleophold, så Ole regnede med at hun havde det godt. Han skulle bare lige finde et arbejde og en lejlighed, så skulle hun hjem igen. Så skulle de starte forfra. Han kneb en tåre og fik en klump i halsen. Det ville gøre godt med en guldbajer lige nu. På samme tidspunkt lå Line i sin seng og var lysvågen. Hun tænkte på, at det var lang tid siden hun havde set sin far. Det gav et stik i brystet når hun tænkte på ham. Bare hun vidste, hvordan hun kunne hjælpe ham. Hun ønskede brændende, at han fandt et arbejde og en lejlighed, så hun kunne flytte hjem igen. Line fik en knude i maven ved tanken og følte sig helt fortabt. Hun synes at hun havde mistet sin mor og far på samme tid. Lines far var begyndt at drikke tæt og indimellem tænkte hun, at det hele også kunne være lige meget. Det var det bedste, hvis hun ikke var til. Hun havde derfor skåret i sig selv en del gange, men hver gang havde hun alligevel ombestemt sig og havde fået stoppet blødningen. Der var heldigvis ikke nogen havde bemærket noget. Da hun var hjemme på weekend sidste gang, havde onklen sagt, at det vist var godt hun var kommet på efterskole. Han kunne da se, at hun havde taget lidt på. ”Pas nu på at du ikke bliver lige så tyk som din mor ” spøgte han Ordene ramte Line lige i hjertet. Hun blev ligbleg og følte at hun skulle besvime. Så brød hun grædende sammen og styrtede op på sit værelse. Resten af weekenden sagde Line ikke ret meget Onklen forsøgte at undskylde; men de vidste begge to, at ordene ikke kunne trækkes tilbage igen. Efter den weekend besluttede at hun ville tabe sig og begyndte at løbetræne. Hun spiste heller ikke ret meget Hun havde tabt sig 15 kilo siden hun var hjemme sidst, så nu manglede hun bare 5 kilo til. Onklen hentede Line på stationen. Han så meget hemmelighedsfuld ud. ”Er der noget galt ” spurgte hun. ”Nej jeg har bare en overraskelse til dig. Vi skal lige køre en lille omvej, inden vi skal hjem ” sagde han. De standsede ud for et stort gult hus. ”Jeg skal lige hente noget” sagde han og forsvandt ind af døren. Lidt efter kom han ud sammen med hendes far. ”Far” skreg hun og løb imod ham. Hun kastede sig i armene på ham og ville ikke slippe ham igen. ”Rolig min skat, rolig, jeg løber ingen steder. Det tog bare lidt tid, før jeg kunne finde ud af det. Jeg har ikke drukket i 3 måneder og har fået en lejlighed. Jeg regner med, at du kan komme hjem og bo, når skolen holder sommerferie” De steg ind i bilen og sad bare og holdt om hinanden uden at sige noget. Line lagde hovedet i skødet på sin far, så sagde hun ”Tak far, du er den bedste far i hele verden” Efter aftensmaden gik de op på Lines værelse. ”Hvor er her pænt. Det var godt du kunne bo her hos onkel. Du har også fået din mors store spejl hængt op kan jeg se. Jeg er glad for, at du tog det med” Derefter blev de stille sammen. ”Halløj ”lød det. De stirrede begge ind i spejlet. ”Ja det er bare mig, der lige ville sige noget, nu i er der begge to." ”Er det dig mor” fik Line fremstammet ” "Ja vist er det det, er du måske blevet blind” Line lukkede øjnene. Da hun åbnede dem igen, så hun sin mor ganske tydeligt. ”Far kan du også se mor” spurgte hun. Han nikkede. ”Og hvad vil du så sige” prøvede han kækt ”Hvad skal du nu blande dig i?” ”Hov, hov små slag ved du nok. Er du egentlig klar over, hvor svært det er at komme ind i et spejl måske? ” Det måtte han jo indrømme, at han ikke vidste. ”Jeg ville såmænd bare sige, at du vover på at drikke igen, for du skal passe på Line. Det er dit ansvar som far og du kan jo nok se, at Line kun er skind og ben. Nogen må jo forhindre hende i at tabe sig mere. Og Line pige nu skal du begynde at nyde livet igen. Jeg har det godt, der hvor jeg er og vi ses igen når den tid kommer” Så forsvandt hun ”Det er typisk” sagde hendes far.”Din mor skal nu altid ha´ det sidste ord, hvad ligner det at forsvinde på den måde uden vi kan gi` igen. Vi må vist hellere holde det her for os selv Line, ellers tror onkel da bare vi er blevet tossede” Da de gik ned af trappen, blinkede spejlet tre gange; men det var der ikke nogen der så. (953 ord.) | ||||||||||||||
 | poeten | 2011-04-08 18:25:51 |
Jeg har tilladt mig at fjerne et par kommentarer for de vedrørte mit indlæg, hvor dele af teksten faldt ud uanset hvordan jeg bar mig ad. Nu er teksten som den skal være
Tak til Mille, Haleløs og Jesper for jeres hjælp. Jeg har gemt kommentarene før de blev slettet for de er trods alt gode at have.
Tak til Mille, Haleløs og Jesper for jeres hjælp. Jeg har gemt kommentarene før de blev slettet for de er trods alt gode at have.
| Shirley Ankerstjerne | 2011-04-09 09:41:49 |
Kære Poeten, det er flot du har gjort sådan et stort stykke arbejde med det. Og kan godt lide humoren, i det til sidst. Og så er det jo rigtigt godt, at det har en god slutning. Kan også godt lide, at du har denne her alvidende fortæller, der går ind i både farens tankegang og datterens tankegang. Flot skrevet!
Og endelig, tak for din ros og kommentar i min gæstebog :)
Venligst Shirley Ankerstjerne
Og endelig, tak for din ros og kommentar i min gæstebog :)
Venligst Shirley Ankerstjerne
| poeten | 2011-04-09 23:06:51 |
Selv tak. Jeg er glad for din kommentar for det er jo normalt ikke en måde jeg skriver på.
Hvis du vil se hvordan jeg havde det bagefter så læs vrøvlenovellen. Håber du kan få et grin over den. Venligst Poeten
Hvis du vil se hvordan jeg havde det bagefter så læs vrøvlenovellen. Håber du kan få et grin over den. Venligst Poeten
| mille | 2011-04-27 11:42:56 |
Godt du fik styr på slutningen, du er lige til en vinderposition, hvis jeg skulle stemme, den positive stemning du får frem i novellen er dejlig. Selv spøgelset i spejlet bliver godmodigt, drillende - skøn fortolkning af et alvorligt emne.
mille
mille
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Vrøvlenovellen blev til bagefter. Det var min måde at få processen ud på.
venligst