 |  | Salt |
 |
|
 |
||||||||||||
|
Jeg elskede ham for den måde han aldrig rigtig var min på For hans bølgers evige forsøg på at drukne mig For alt det under hans overflade der strålede og duftede af salte tårer For jordskælvet man fandt på sandbunden hvis man ledte længe nok For de små personligheder der svømmede omkring i hans mørkeblå indre Jeg elskede ham for den måde ingen helt kunne kontrollere ham på For de liv han bare kunne tage og beholde For den tørst han kun gjorde værre For de stjerner han kunne spejle og den mørke han kunne sætte silhuetter i Jeg elskede ham for at køle mig ned når jeg manglede det mest For at bære mig igennem sorger uden at sige noget For at kilde mine sanser under fuldmånen for at have så let ved at tage livet fra mig men alligevel aldrig gjorde det Jeg elskede ham for hans salte smag og hans løvgrønne øjne der strålede blandt tusinder af de gråblå For at få mig til at tro at der var mere i verden end det jeg vadede rundt i For at få mig til at drømme om pirater og feer og hekse Jeg hadede ham For den måde han aldrig rigtig var min på | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-12-26 08:02:43 |
Hej, igen et dejligt digt om den umulige kærlighed. Den af slagsen der omfatter gensidighed og gengældelse. Den anden slags, der kun går den ene vej som færdsel i en ensrettet gade er lige så umulig.
Den mærkelige bastard, som kaldes "ægte kærlighed" indeholder sjældent helstøbt erotik i det nødvendige parforhold, men du vedbliver, hårdnakket med at skildre den suverænt.
Jeg ønsker dig et godt skrivernytår.
Vh.Nhuth
Den mærkelige bastard, som kaldes "ægte kærlighed" indeholder sjældent helstøbt erotik i det nødvendige parforhold, men du vedbliver, hårdnakket med at skildre den suverænt.
Jeg ønsker dig et godt skrivernytår.
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg ønsker også dig et godt skrivenytår :))