Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
 Jeg forstår at du blev meget vred
Jeg forstår at du blev meget vred


Forfattersiden.dk
Forfatter: haleløs
Skrevet: 2014-07-22 12:26:18
Version: 1.3
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


jeg så jo dit ansigt og dine pudsige armbevægelser og den knyttede hånd.
Og så det dér malplacerede smil, jeg egentlig først forstod i dag.

Men vil egentlig hellere mindes de sommeraftener hvor vi alle sad omkring bålet i badetøj og bagte snobrød til langt ud på natten.
Og grinede ad hinandens røverhistorier
Og glædede os til at ses igen

Du kender sikkert den forslidte  frase, at helst vil man elskes sådan bare for sin egen skyld, ellers beundres, respekteres, hades, frygtes ”¦
Det er da vistnok ikke altid, det går sådan - folk tænker næppe så meget på én, som man selv går og bilder sig ind!
Mon ikke, vi alle undertiden føler os ensomme og misforståede - selv blandt vore allernærmeste?.

En tid undrede jeg mig over, hvad der blev af dig?

Fra tid til anden mødtes vi jo tilfældigt. I køer rundt omkring. I byen, med hver sin gruppe. I bussen.
Du snakkede om, du skulle ha’ ordnet hagen. Som din fars, vistnok?
Min kæreste og jeg nåede at blive forældre to gange før vi blev færdige med studierne og fik råd til at gifte os. Til forældrenes store lettelse, Tja - Vores yngste starter såmænd i skolen nu her efter ferien.
Faktisk samme skole, vi selv gik i ”¦ for de mange år siden. Husker du?
I går faldt jeg så tilfældigt over et ældgammelt klassebillede; du ligner sørme dig selv meget godt.

Jeg hørte det om din mor, du; det gør mig meget ondt for dig. Især nu alle andre er så langt borte.

Dig læser man jo kun om i avisen ”¦

   #

tak for brevet! Først tænkte jeg, at jeg nok ikke fik tid til at svare; men nu blev skrivebordet tomt så ...
Jeg kan forstå at du har fulgt med i medierne, og måske også set min video og læst min ... opsang til samfundet. Jeg husker jo godt at vi to i sin tid var enige om mangt og meget, men forstår godt, at du nu er nødt til at formulere dig mer' ... forsigtigt.
Tak for omsorgen for min mor i hendes sidste tid; selv har jeg jo desværre været alt for ... optaget til rigtigt at kunne gøre noget!

  #

mille2014-07-22 17:47:39

- slutningen gør mig lidt forvirret - en dødsannonce?

- men ellers et møde mellem gamle skolekammerater som bringer minderne frem og nostalgien i spil

fint beskrevet!!
haleløs2014-07-23 12:39:35
kære Mille; et vigtgt 'spor' til forståelse af teksten er ... selve datoen
Som altid TAK for din opmærksomhed!
venligst ...

nhuth2014-07-23 13:01:51

Hej Haleløs.
Meget intens tekst som er så gådefuld og "privat" at den pirrer min nysgerrighed. Hvilken dato? Hvilken forhistorie?
I øvrigt holder jeg meget af din tekst.
Vh.Nhuth
haleløs2014-07-23 15:10:14
jeg har sendt dig en priv. mail med nærmere forklaring ;)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk