 |  | Kærlighed og København |
 | |
|
 |  |
| |||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
Samtlige indlæg til konkurrencen vil blive læst af Nanna, og den som bedømmes til at være den bedste, vil blive belønnet med digtsamlingen "Under Cassiopeia". » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Skriv et kærlighedsdigt, der foregår i eller omhandler København. Du kan personificére byen eller blot skrive om den hudløse kærlighed, der gemmer og udfolder sig i vores hovedstad. Du kan også overraske med noget helt andet, sålænge kærlighed og København bare indgår som hovedtema. God arbejdslyst.
_360=0(0)_214=0(0)_788=0(0)_368=0(0)_770=0(0)_103=0(0)_701=0(0)_191=0(0)_555=0(0)_120=0(0)
afleder mine lunefulde tanker En kækhed fylder mit sind og jeg bevæger mig ud på usikker grund Tænker tilbage på natten Mindet forvirrer mine sanser og diskuterer med min sitrende nervøsitet Smilet på hans læber får mig langsomt til at sænke mine parader og jeg ønsker virkelig at turde stole på ham Mine følelser søger ly bag den gule mur Benene følger en taktfast rytme jeg ikke bemærker Min skepsis lægger sig bag os og bliver overdøvet af nattens lyde Det svage lys der hviler på stien viser os vej til hans lejlighed Duften af regnvåd asfalt og nyslået græs sidder stadig i mit hår En sang fra fortidens gemmer river mig ud af naivitetens trygge favn og jeg lægger endnu en gang mærke til arrene på hans ryg Dem han er så god til at skjule og som man ikke ser ved første øjekast For de få opmærksomme kan min egen dæmon ænses i afkrogene af mine tanker Alt det jeg troede jeg havde givet afkald på er tegnet som skygger i mit ansigt Jeg slipper kontrollen for i virkeligheden er jeg bare en pige, der føler sig glad og forelsket for første gang Jeg lader mig oftest rive med Nyder oprigtigt rødvinsstunderne og hans duft af cigaretter og parfume Andre gange tager frygten over Ikke som førhen blot en angst for at han skal indse at jeg aldrig kan blive det han tror jeg er De tårer jeg foragter sidder fast bag øjenlågene Han kigger på mig mens hånden stadig holder fast i min Jeg undres og smiler Føler en tryghed der ikke er mig forundt I mørket tager mine lyster over og tankerne gjort til skamme Når jeg slår øjnene op ligger han ved siden af mig Jeg tror at jeg tør lade djævlen gå
Til Haleløs: Ja, det er vel blevet en form for slang, at forkerte Assistens Kirkegården således. Så det er rigtigt set!
mine øjne på indtryk må samle for jeg glædes ved at se dig livet begynder og slutter i dig Sommerfugle på lette vinger indtryk i sindet betvinger din larm er som sød musik som dejlig begavet komik Du smukke spinkle væsen som slet ikke er kræsen du smukke pige i spædeste vår i byens pulserende larm du går Du elskede pige så ganske ny som lever her i en eventyrsky du ser smukke huse men savner din muse
Kære Mille, Du har skrevet et meget fint digt, hvor dine enderim fungerer størstedelen af tiden. Jeg kunne godt have tænkt mig, at du i første strofe havde været lidt mere kreativ med at rime på "dig". Dertil synes jeg, at rytmen et par steder knækkes på en skæv måde, hvilket er rigtig synd for digtets samlede udtryk. Jeg synes digtets tredje strofe er den stærkeste - særligt synes jeg godt om "du smukke pige i spædeste vår/i byens pulserende larm du går." Tak for læsningen, Mvh Nanna
Tak for læsningen, og for dit skarpe blik. Du har klart spottet, at jeg ikke har arbejdet længe nok med rimene og rytmen halter også - men jeg fik pludselig lyst til at deltage med nogle tanker om mit barnebarn i kbh. - jeg er på meget usikker grund, når det gælder poesi.
Den dejlige "Tove Ditlevsenske" tone slår tydeligt igennem. (Selv om du muligvis ikke har tilstræbt det.) Vh. Nhuth
Tove Ditlevsen-tonen var ikke bevidst, men jeg tager det som en ros.
Taber nøglerne og griner fjoget ad mig selv. Jeg larmer i min lykke, jeg ved det godt, men det er ikke vigtigt. Hoveddøren makker endelig ret. Verden forsvinder omkring mig, og jeg træder ind i vores varme, til dig og mig. Opvasken fra tidligere står stadig stablet, med pletter fra kødsovs og papvin af ikea-glas. Jeg smiler til det lille køkken, og rummet byder mig stille velkommen hjem. En snavset dynge af vores tøj ligger klar til at blive vasket på den bløde sofa vi fandt til genbrug. Jeg kan se din fod titte ud under dynen. Du snorker blidt, en lyd jeg ikke kan finde ro uden. Også selvom du stadig er vågen Du lægger dig ind til mig, med varmen af en søvnig lykke. Du har ventet på mig, og hele aftenen har ledt mig hen til lige nu. En ro falder over mit hjerte, og jeg falder stille ind i søvnen. Verden udenfor er kun en drøm, det er sammen med dig jeg er vågen. Vi bades i det bløde lys fra gadelamperne udenfor. Mens min bevidsthed glider ud i intetheden, mærker jeg meningen med resten af mit liv. De omflakkende beboere fra mændenes hjem, råber vedkendte lyde igennem vinduet. Mange af dem har fundet samme fornemmelse, ved foden af Mariakirken. Fortabte sjæle, som har givet sig hen, til lykken på et trappetrin. Fravalgt deres liv, for ikke at føle smerte. Men smerten vil følge dem, som døden der ikke kan undgås. Men valget er nemmere når lykken kun koster en stjålen radio. Mens vi sover vil vores åndedræt finde en rytme, der kun kendes af os. og jeg vil knuge dig til mig i søvne, og glemme at jorden roterer. Men en dag vil det larme fra gaden, og vi vil langsomt vågne af støjen. Og opvasken vil blive til en krig, og køknet vil ikke længere smile. Og dem vi var, da vi var sammen, vil være skygger, som græder i baggrunden. Og hvem vil vi så være, når vi ikke længere er elskere, og når vi står i entréen, og høre på tomheden larme. Jeg vil smække døren før dig. Jeg har aldrig ku' bære lyden, af en dør, der lukkes udefra. Og byens puls vil ramme mig, mens jeg langsomt tilvænner mig kulden. Og et nyt liv vil begynde forfra, og meget vil skulle skabes fra bunden. Og jeg vil tænke over meget, og finde svar på meget lidt. Mens mit indre stille samles omkring det begyndende arvæv. Men en dag vil jeg gå langs stilladser, af bygninger, der kun er beton. Og jeg vil se dig, side på bænken, med et dampende papkrus i hånden. Og jeg vil hilse, og vi vil huske, og vi vil prøve at forstå. Og jeg vil grine, og du vil smile, og jeg vil rejse mig og gå. Men lige nu er du hos mig, mens vi sover. Uvidende og lykkelige, om tiden der vil komme. Og jeg vil senere trøste mig, med fremtiden, som jeg endnu ikke ved. Alt der er sat sammen forsvinder. Også hovedbanegården, vil en dag blive revet ned.
Kære Morten, Du har skrevet et særdeles velskrevet og smukt digt...om kærlighed, ulykkelig kærlighed og København. Og det synes jeg vældig godt om! Først blev jeg bange for de mange, mange strofer. Men den angst blev da hurtigt gjort til skamme. Du formår at male hverdagsrealismen på allerfineste vis, særligt er jeg vild med lige netop dette: "Men en dag vil det larme fra gaden, og vi vil langsomt vågne af støjen. Og opvasken vil blive til en krig, og køknet vil ikke længere smile." Min glæde ved denne strofe er, at hverdagen kan være noget så fin. Selv alt det kedelige, som du nævner tidligere i teksten. Og så liste pludselig mister det, det der lag, der havde lagt sig som en slags sukkerlag på de sure ting. Så de var til at overkomme. Og denne strofe beskriver det så fint! Derudover vil jeg meget gerne fremhæve min personlige favorit strofe, der for kig står som det stærkeste i din tekst, nemlig: "Og dem vi var, da vi var sammen, vil være skygger, som græder i baggrunden." Jeg er decideret vild med det. Melankolien er så lækker, kærligheden var så overskyggende i de tidligere strofer, og her vækkes virkeligheden. Generelt er skygger, der græder i baggrunden bare lækker-sørgeligt at læse om. Afslutningsvist synes jeg, at din tekst halter lidt, desværre. Jeg kan SAGTENS se hvad det er du vil med Hovedbanegården og forsvindingen, men det er som om det høre til i en anden tekst. Personligt synes jeg, at "Og jeg vil senere trøste mig/med fremtiden" ville afslutte digtet langt stærkere, da det giver en nydelig rød tråd med digtets mange tanker og overvejelser, ønsker og håb. Det er naturligvis op til dig selv, om du vil benytte dig af mit forslag. Titlen er super! Tak for vidunderlig stemning i Istedgade, Mvh Nanna
Hej Nanna. Jeg ser spændt frem til at fordybe mig i din digtsamling! Tusind tak for billigelsen. Det er en oprigtigt fed fornemmelse når man ved at der er andre, der kan finde værdi i noget af det man har fået banket sammen. Jeg havde egentligt i tankerne at få skrevet om på nogen af stroferne (blandt andet for at skrive en lidt mere afrundet slutning - som jeg vil give dig ret i halter lidt), men der kom studie og afleveringer i vejen - tror i stedet jeg vil koncentrere mig om at finde drivkræften til at skrive noget nyt. Tak for inspirationen, havde nok ikke fået skrevet det uden motivationen her fra siden. Hvis det imod forventningen en dag sku' hænde at jeg får noget udgivet, vil jeg straks sende en udgave i din retning : ) Tak igen. Mvh Morten
Jeg kommer til at nyse Og dråberne ses dale med støvet mod de falmede men ægte tæpper -Dyrt er godt -Og er det ikke dyrt nok, tilsætter vi bare lidt fløde Det er mormors motto Jeg selv er ikke synderlig vild med fløde på alting Men det passer godt til hendes herskabslejlighed på Østerbro Hvor man siger De og Deres Med mindre man selvfølgelig er et dårligt opdraget barn på besøg fra Jylland Den kategori som jeg tilhører Ligesom min mor er jeg mere en dus-agtig person Der bliver min mormor og jeg nok aldrig enige Papmorfar tænder en stor cigar og bladrer i BT Mormor vifter med sin grønne Look -Cigarrøg hænger i gardinerne at du ved det Røgen bag avisen stiger og jeg trækker mig Gider ikke ende som gidsel i en af deres diskussioner Orker ikke at høre mormor klage over de i forvejen nikotingule blondegardiner Magter ikke at skulle tage part Det ender altid på samme måde, og jeg skynder mig ned af trappen for at slippe for finalen Helt nede fra gaden kan jeg hører dem oppe på fjerde Jeg har hverken tid eller lyst til at tage mig af det Går med raske skridt mod stationen Eller gør jeg? Jeg ser mig omkring Jakob Erlandsensgade er den vej Broerne ligner hinanden Jeg skal fra Østerbro mod Nørrebro Fandens også hvor er nord Jeg kan mærke hvordan far rotere i graven fire år som tvangsspejder i det jyske og hun kan ikke finde nord Panikken kommer krybende Bare jeg ikke kommer for sent Han kommer med S-toget klokken fire Jeg udser mig en sødt udseende ung kvinde og søger øjenkontakt Hun ser væk og går forbi Jeg prøver at gå lidt efter hende, men irriteret går hun over vejen og en taxa bremser hårdt op Jeg opdager jeg befinder mig på cykelstien da jeg hører et vredt udråb Hvad fanden laver du? Se dig for Jeg nærmest sidelæns springer ind på fortovet og ramler ind i en ældre herre der forskrækket klamrer sig til sin stok Han svajer lidt men finder igen balancen Undskyld stammer jeg, jeg tror jeg er faret vild Manden der nu er i fuld balance kommer mig til nåde Han peger hen ad gaden og siger den vej, men du kan også tage bussen Solen skinner så jeg bestemmer mig for at gå Jeg trasker afsted og prøver at vænne mig til at ingen ser på mig eller hilser Det var aldrig sket i Århus tænker jeg Der ville jeg ikke være nået ti meter ned ad gaden De er anderledes her Mere fortravlede og målrettede Og så siger de enormt og cikler Det med cikler er mest min Mormor Men hun er jo også en slags københavner Jeg krydser stenbroen og begynder at genkende lidt igen Bageren på hjørnet Grønthandleren Pludselig er den der Nørrebro Station Jeg hiver lidt ned i den sorte uldne kjole jeg har lånt af mormor Tjekker makeuppen i en beskidt spejling i et vindue med reklamer for Ga-Jol Min puls stiger lidt Lige om lidt kommer han Ham Køvenhavneren jeg kan li Jeg kigger ned ad mig selv En bondepige i mormors kjole Jeg skiller mig håbløst ud på stationen Mine røde læber, blomsten i håret Den uldne knælange kjole Hvad tænkte jeg dog på Hvordan kunne jeg lade mormor overtale mig til at tage den kjole på Jeg er igen ved at blive kørt over af en cykel Denne gang bliver der bare hidsigt ringet med klokken og råbt idiot Midt i panikken dukker han op Først hårtoppen og så er det for sent at løbe Jeg smiler nervøst Prøver at se selvsikker ud Han smiler tilbage og vinden griber hans hestehale og sender et sandkorn i mit øje Med mascara løbende ned af kinderne siger jeg goddag med et genert kram -Du lugter af gammel kone og cigar siger han og griner Jeg øver mig i selvironi men rødmer alligevel i ægte jysk forlegenhed Vi holder i hånden Han kender vejen Jeg behøver ikke tænke på hverken øst eller vest Far kan hvile i fred Jeg lader mig føre væk Væk fra stationen og mylderet Nørrebrogade lugter af krydderier og nybagte vafler Jeg kan se tårnet på kirken ved Sankt Hans Torv Vi køber wienerbrød i Seven Eleven -Vi besøger min far siger han -Han bor lige over for kirken Jeg bliver svedig i hånden selv om den føles kold i hans Hans far!!! Mit hjerte hamre da vi går op i trappeopgangen Der lugter af Bamseline fra en lejlighed på 1 sal Ellers lugter der mest af København Sådan lidt eksotisk Lejligheden er hyggelig Faren er til min store forfærdelse ikke hjemme Jeg føler mig som en indbrudstyv da han hjemmevant forlader mig -Jeg laver lige noget kaffe til kagen siger han og forsvinder ud i køkkenet Jeg sidder tilbage i sofaen i min uldne cigarlugtende uldkjole Sveden får den til at kradse og føles snæver i halsen Jeg kan høre hvordan han pusler i køkkenet En låge går Jeg ser mig nysgerrigt rundt Alt er hyggeligt og fortæller en historie om en rejsende Afrikanske figurer og billeder fra de varme lande Jeg lader øjnene trille over bogreolen Meter efter meter Leksikonner og atlasser, arkitektur, videnskab og opera Ser til min lettelse Hulebjørnens Klan øverst i reolens ene hjørne Mindst en litterær fællesnævner Det er bedre end ingenting Man må tage hvad man kan få Jeg letter en halv meter da jeg hører nøglerne blive sat i døren Impulsen til at flygte er overvældende, men der er ingen steder at flygte hen Døren går op og lejlighedens ejer kommer til syne Siger Hejsa da han en smule overrasket får øje på mig, der stammer Jeg er med din søn”¦. Som kommer ud med kaffekanden i hånden Smiler bredt og siger; Hej far, det er min kæreste Eva Jeg står stadig som forstenet, uldkjolen krymper, men med et går det op for mig Han sagde kæreste”¦ Han sagde at jeg var hans kæreste”¦ Wienerbrød smager godt når man er forelsket Især når man ved at man er elsket tilbage Jeg glemte alt om flugt og om at være fortabt Vi gik tur langs søerne Min kæreste og jeg En hel nat i København
Du overrasker med denne tekst. Opiumsparfumen med stort O fanger straks min opmærksomhed. som ung kom jeg tit i Jacob Erlandsens Gade (Hos en elskerindes mor, som også blev mormor). Glemmer dem aldrig. Dit københavnerdigt står stærkt. Vh.Nhuth
Tak :-) Opium er en mærkevare, har derfor tænkt det som stort O. Det er jo muligvis forkert. Eller hvad? Vh. Den grammatisk udfordrede jyde
Nej , nej. Det var ment som helt korrekt og meget stærkt. Lidt moskusagtigt magnetiserende. Ikke det mindste grammatiske var i mine tanker! Med varm hilsen Nhuth
:-)
Kære Eva, Du har skrevet en tekst, som emmer af kærlighed og København. Faktisk har du skabt nogle helt vidunderlige billeder af København, som gør mig særdeles glad. Kærligheden er også til at tage og føle på; og som du rigtignok fortæller, så smager wienerbrød bare bedre, når man er forelsket. Lækkert fortalt! Når det så er sagt, så synes jeg mere, at din tekst gør sig i prosagenren. Der er ikke meget digt over den, synes jeg. Versene virker alt for lange, og ligeledes leder replikkerne og talesproget os væk fra selve essensen af et digt. Indholdet har klart potentiale til at kunne gøre sig som digt, og tematikken, som blev sat i opgavebeskrivelsen, har du også helt klart styr på. Mvh Nanna
Hej Nanna. Tak for de søde ord. Jeg er meget uenig i at det ikke er et digt. Jeg er inspireret rent stilmæssigt af Dan Turèll og hans digte til storbyen. Digte er meget bredt i mit hoved - Jeg kan i princippet skrive Rød Gul Blå og kalde mit digt den mangelfulde regnbue. Mit digt er et digt fordi jeg siger det er et digt. :-) Mvh. Eva
Til Eva og Nanna. Ja, sådan er det nok. Der må være plads til opløsning ad de stive formkrav, så forfatteren selv definerer sin tekst. Öehlensslägers guldhorn og Benny Andersens guldkorn kan ikke vejes på samme vægt. ;-) Vh.Nhuth
Kære Eva, Det var bestemt ikke et piskeslag, jeg ville sende af sted. Det var blot min personlige holdning. Jeg er udemærket godt klar over, at definitionen af et digt er yderst barmhjertig. Jeg hæftede mig blot ved de ting, jeg nævnte i tidligere kommentar, som for mig ikke rigtig fungerede i min læsning. Derimod ikke sagt, at andre ikke kan synes, at det er et yderst klassisk digt. Skriv da løs, der er brug for alle stilarter. Mvh Nanna
:-) Jeg tager det bestemt ilkke som pisk. Tvært imod. Jeg var blot ikke enig. Tak for kritikken. Vh Eva
Kan det ske Må det ske Det er snart morgen i staden solen vrider sig endnu på engen kolde piger søger stadig på gaden Jeg savner varmen fra dig i sengen I dag vil jeg se dig fra oven drive rundt i en rød luftballon Jeg vil se dig plukke blomster i skoven Flette tæer, drikke vin på din balkon Vil det ske Kan det ske Må det ske I nat vil det ske tager du min hånd I nat kan det ske smelter vi sammen I nat må det ske har du løsnet dit bånd Vil det ske kan det ske må det ske Lad det ske Lad det ske Lad det ske
Kære Johan, Du har skrevet et flot digt. Jeg ville ønske, at du havde skrevet flere strofer som strofe 2 og 3. De fungerer ubeklageligt, ligesom den visuelle del også er spot on. Byen og længslen fornemmes tydeligt deri, men derefter stampede jeg lidt rundt i gentagelserne, desværre, Normalt er jeg ikke tilhænger af enderim, men også de fungerer i de fornævnte strofer. Sådan! Mvh Nanna
Kære Nanna Mange tak for din fine respons. Du har nok ret i, at gentagelserne løb lidt af med mig. Jeg prøver igen en anden god gang ;-) mvh JØ
Engang prægtig, mens den nu forsøger blot at finde ståsted. En på mange måder tom plads, som hver dag, kanter sig forbi mig. Alt imens jeg, nærmest i symbiotisk forstand, smelter sammen med den og lader den assistere mig i mit tankespind. Denne åndsløse gravplads på Nørrebro. Det tager mig 10 min. at passere dette levn på Nørrebro hver dag. Altid rammes jeg, i de 10 min., af et selvisk tankespind af afmagt. Jeg mindes de mange skæbner jeg har begravet. Ikke i jord, men i åndsfravær. Nærhed er en særhed. Som denne kirkegård der bevogtes af en anden Kierkegaard. En Kierkegaard der vender sig hver gang jeg passerer hans grav. Som en Kierkegaard æstetiker vandrer jeg hvileløst rundt - fra hjerte til hjerte. Imens mit eget står parkeret der hvor jeg engang tabte det. Som Ørsted ønsker jeg på de sidste meter af min vej, at livets elementer kan simplificeres med fysiske og kemiske forklaringer imellem handling og konsekvens. Men frustreret, omend bevæget, erfarer jeg gang på gang at ét af livets største elementer, kærlighed, er en størrelse der aldrig lader sig simplificere, definere og forklare. I mit åndsløse fravær og afmagt håber jeg, stiltiende i det sidste minut, at kærligheden en dag, igen, lader sig realisere.
Sådan en ki(e)rgårdstur føles sund for sjæle. Tak for en dejlig tekst. Tænker på toldkontrollørens spadsereture med Overclausen. Vh.Nhuth
Hej Niels. Tak for din kommentar. Er glad for du kan lide teksten. Spadsereturene du nævner - er det noget jeg burde kaste mig over at læse? :-) DBH Kristoffer
Hej Kristoffer. Det skal du bestemt. Gustav Wieds "Livsens Ondskab", kender du sikkert (Også fra TV-serien) om Esau Knagsted og hans meritter i Gammelkøbing. Den aldrende satyrs giftige kommentarer om livet og døden fandt næring i Roskildes provinsielle borgerskab omkring 1900. G.W. er absolut en af mine yndlingsforfattere. Vh.Nhuth
Spændende. Ja, men kun lige af navn. Jeg må se hvad jeg kan finde på biblioteket en af dagene her. Tak for anbefalingen :-)
Hej Kristoffer. Jeg glemte at tilføje Knagsteds spadsereture med konsul Mørch! Vh.Nhuth
Kære Kristoffer, Du har altså en yderst lækker jongleren med ord. Dit ordforråd er spændende, hvilket du formår at formidle på en fangende og fængslende facon. Fedt. Det er som om, at jeg tidligere har skrevet dette, og jo. Ganske rigtigt, så har jeg i en af dine andre tekster også set det. Du er knaldhamrende dygtig, og det er en dejlighed at være din læser! Nå. Når det så er sagt, så har du skrevet en flot tekst. Digtet summer af København, kærlighed og længsel. Jeg synes, det er genialt at hive Hr. Kierkegaard ind i dit tankespind. Særligt synes jeg om dette: "Som en Kierkegaard æstetiker vandrer jeg hvileløst rundt - fra hjerte til hjerte." Åh, jeg fristet til at blive helt ulykkelig. Og til at give kram. Det er så godt ramt. "Imens mit eget står parkeret der hvor jeg engang tabte det." Her blottes jeg'et på smukkeste vis. FLOT! Tak for god læsning, for refleksion og for at understrege, at kærlighed ikke kan simplificeres! Mvh Nanna
Kære Nanna. Tak for dine gode ord. Det værdsætter jeg højt. Er glad for digtet her bringer følelser i kog hos læseren. Så rammer det også det, hos læseren, som det ramte ved mig, at skrive det. Tak! DBH Kristoffer
blikket der stirrer blikket der tirrer et sekund så er det væk som dug på den kølige rude en bortlagt længsel er nu blot en glemsel ligger og lurer bag bygninger skrå føl mig og mærk mig når det brændende midtpunkt tærer os ad bort fra det kødelige glem vi er dødelige lev nu på ny i vores eget univers
Kære Kittikati, Du har skrevet et digt, hvor det bedste er dybden, synes jeg. Teksten rummer en god melankoli, som er til at tage og føle på. Det er tydeligt, at længslen og kærligheden er hovedessensen - dog fornemmer jeg ikke København lige så stærkt. Digtet ville, for mig at se, virke stærkere, hvis du lod "glem vi er dødelige" være sidstelinjem, da dette vers opsummerer hele teksten så flot. Mvh Nanna
Var lidt i tvivl om hvor stor en indflydelse København skulle have på teksten, så tror mere jeg kom over i noget "kærlighed i storby" tema.. Har også skrevet et andet, men ved ikke om "kærlighed" er det første som springer i øjnene.. Tumler rundt Kan ikke finde vej Byen omslutter Og tærer på mig Finder trøst I den tomme flaskes bund Genopstår op morgenen For at dø igen Når natten falder på Giver mig væk Til livets udskejelser Farer vild igen Men føler mig dog så hjemme Når storbyens indre Fylder mit sind med håb Og det er der jeg finder Dig, et lys i mørket Midt i mulighedernes by Med navnet København
Er helt vild med dit andet digt, ig jeg synes bestemt kærligheden til byen ses tydeligt - du skriver om håb, at føle sig hjemme og et lys i mørket. Virkelig godt skrevet!
Jamen mange tak! Var nemlig lidt i tvivl i hvor stærkt kærligheden skinnede igennem, men er glad for at du kan se det.
Irmahønen lægger sine æg Stilheden larmer Selv i København Du bemærker det ikke men jeg gør Når dagen begynder Vrimler det at liv Pulsslaget mærkes På trappen fra perronen Du bemærker det ikke men jeg gør Stille regn Bryder rytmen Et lille øjeblik Så fortsætter dagen som altid Du bemærker det ikke men jeg gør Kærligheden blomstrer På alle planer På kryds og tværs Uden skelen til snærende normer Du bemærker det ikke men jeg gør Jeg sidder På Fyn Og mærker stadig efter 32 år byens pulsslag Du mærker det ikke men jeg gør
Kære Poeten, Du har skrevet et særdeles følsomt og fint digt. Normalt er jeg ikke tilhænger af gentagelser i digte, men Indien tekst fungerer det så absolut. Ydermere kan jeg rigtig godt lide, at digtet blive afsluttet som det gør. Jeg så ikke landsdels skiftet komme, hvilket derfor var spændende lige pludselig at være en del af. Melankolien sidder også lige i skabet. Titlen kunne godt bruge en kærlig og kreativ hånd, synes jeg. Derudover synes jeg, at digtet i sin helhed både er smuk og københavnsk. Mvh Nanna
Tusind tak for de fine ord. Jeg kommer stadig ind til København; men ikke ret tit. Hver gang nyder jeg den puls jeg synes der er. Alting går hurtigere. De store gader med høje huse på begge sider understreger det liv, der summer i gaderne. Med hensyn til titlen er det svært lige at finde en der er dækkende ud over Byens Puls. En sjov titel kunne være Irmahønens Puls; men om den er gangbar er jeg lidt i tvivl om. At jeg kaldte digtet København henviser til konkurrencens kriterier. I bund og grund har de fleste storbyer nok en puls, som man kan fornemme, hvis man er åben for det pulserende liv omkring sig. Jeg er stolt over, at du synes at digtet er Københavnsk, så må jeg have ramt den stemning jeg ønskede at beskrive samt kærligheden til den by, jeg levede i 8 år af mit liv. M.v.h. Poeten
Ja - jeg kan ikke la' vær. Ret lige "pulslaget" ve lejlighe. Venlig hilsen Nhuth
Er hermed gjort.
jeg enig med Nanna i "Titlen kunne godt bruge en kærlig og kreativ hånd, ..." desuden forvirres jeg af 'BEmærker', hvilket udtryk jo dækker over alt fra 'nævner' til 'ænser', så det fremstår diffust hvorvidt den unavngivne 'DU' færdes fysisk sammen med fortælleren, eller kun er med i forfatterens tanker ;) venligst ...
Jeg vil gerne have gode forslag til titlen. København var ikke kærlig nok. Titlen skal vel være dækkende for hele digtet så .... Når jeg skriver du mener jeg: Københavnerne eller dem der har sin daglige gang i København. De er en del af det hektiske liv, og bemærker ( ænser) derfor ikke pulsen på samme måde, som den der kommer udefra. Det bliver rigtig tydeligt når man ikke mere, er en del af bylivet. Det er i hvert fald min oplevelse af det. M.v.h. Poeten
Hej igen Poeten, Titlen er mere spændende nu, synes jeg. Men du skal jo også kunne stå inde for dine rettelser, og ikke kun gøre det fordi, der bliver opfordret til det. Du nævnte tidligere, at Byens Puls kunne være et forslag - og det er slet ikke dårligt. Mvh Nanna
Titlen bliver Byens Pulsslag som også var den titel jeg oprindelig lavede, da jeg skrev digtet. Hvis du læser stemning i natten er der lidt af det samme, men det er ikke et digt. Som jeg tdl. skrev titlen København blev valgt ud fra opgavens tekst. Byens Pulsslag kan jo være hvilken som helst by. Derfor henvises også til København i teksten. Det er så også Københavns puls jeg beskrev da digtet lev til.
Det er et lækkert digt og gentagelserne fungerer supergodt, netop fordi de optræder som digtets pulsslag. Du rammer mig lige i hjertekuglen, og det er ikke kun fordi, jeg også flyttede fra København for 32 år siden :) Tak for det, jeg er helt vild med denne: "Stille regn Bryder rytmen Et lille øjeblik Så fortsætter dagen som altid" kh.Robert
Hej Robert Hvor blev jeg glad for din kommentar. Det glæder mig at du fornemmer den puls jeg forsøgte at beskrive. Tusind tak. Poeten
inden de slukker og afslutter nattens strabadser. Personalet rydder troligt op og sender de sidste berusede unge voksne hjem. En lav summen af fulde studerende tumler rundt på cykelstierne. De efterlader mig stående alene på broen i en let brise af vinternat. Vinternat i København. Månen spejler sig i de stille søer splintres i tusinde små lyspartikler. Jeg er alene men sikkert kun for en stund. Kulden kradser i hænderne men mit ansigt falder i afslappede folder. Jeg sender et stjålent blik mod månen og indsnuser den kolde vinternat. Vinternat i København Alle de små liv foregår lige nu lige her i dette øjeblik... Ikke bare de fulde mennesker men i de små lejligheder langs søen. Det er som at bo i et dukkehus et stort smukt fælles dukkehus. Banalt men nuanceret. Trivielt i en vinternat. Vinternat i København Jeg lukker øjnene et kort sekund nyder præcis denne stund. En fremmede belurer min private øjeblik. Langsomt løfter mine øjenlåg sig jeg skuler mod højre. Han siger ikke noget. Jeg siger ikke noget. Roligt i en pulserende vinternat. Vinternat i København Jeg drejer hovedet nogle grader kigger ind i græsgrønne funklende øjne. Et smalt smil breder sig over rosenrøde læber. Længe har vi tiet nu står vi blot og smiler. Lidt til hinanden lidt af vejret lidt af vinternatten. Vinternat i København Flirtende danser min finger over murværkets finesser. Opdagelsesrejsende er den. Skamfuldt placeret på hans hånd. Tæt på grænseoverskridende, dog uskyldigt foldet sammen i hans. Rødmen er konstant mens øjenkontakten er nervepirrende klar i denne vinternat. Vinternat i København Månen giver genskær på min porcelæn prægtige hud. Jeg strammer mine rosenrøde læber hvorefter han knuger min hånd sender et slående smil bevæger sig tættere på. Anliggende til et kys et kærtegn kærlighed på en vinternat. Vinternat i København. Det føles som evigheder men kan blot måles som et øjeblik. Vi har brudt intimsfæren nu vi sammen har betragtet dukkehuset i stilhed. Et let kys planter sig på rosenrøde læber. En mand en kvinde en vinternat. Vinternat i København En sommerfugl. En basken med vingerne. En forelskelse. En kærlighed. En mand. En kvinde. En by. Et Guds rige. Dronning Louises bro kan give dig et perspektiv. Vinternatten kan forene du og jeg. København giver dig kærlighed.
Kære Lea Patricia, Du har skabt et meget kærligt og fint digt. Den københavnske stemning og forelskelsens beruselse er tydeligt at fornemme hele vejen igennem, desværre synes jeg bare, at tekstens længde bliver for lang - og man nogle steder mister lidt fokus. Det er rigtig synd, da teksten har godt potentiale til at blive et rigtig godt digt - med et par justeringer her og der. Nogle af dine strofer siger det samme, så du vil - med et par ekstra redigerings kig - kunne skærer lidt ned i indholdet, og derved få digtet til at stå meget skarpere. Når det så er sagt, så har du også nogle spændende billeder. Jeg kan bla. rigtig godt lide disse; "Det er som at bo i et dukkehus" "Flirtende danser min finger over murværkets finesser" Fedt! Mvh Nanna
Tak for respons! :) Første gang at jeg deltager i en af disse konkurrencer, så det var et fint fristed til at prøve lidt forskelligt. ;) God fornøjelse med de resterende digte. :)
Det er sådan et fint og poetisk digt. Godt billedsprog. Måske en anelse for langt.
Du ser jeg aner du læser jeg smiler du svarer jeg spørger du tøver jeg prøver du vover jeg lover du føler jeg holder du håber jeg ser du ler vi er Og da jeg står af på Nørreport Station, ved vi godt, at vi ikke vil ses igen.
Kære Nhuth, Du har begået et yderst simpelt og fint digt. Jeg er særligt vild med sidstelinjen, og den melankoli, der ligger i erkendelsen af ikke at kunne mødes igen. Det gør ondt, men det er godt på den der "lækker-sørgelige" måde. Synes ikke du behøver "myldretid" som indledning. Digtet står så fint i dets hektiske rytme og bevægelse uden. Tak for et dejligt glimt af Nørreport st. Mvh Nanna
Tak for din velkomne kommentar. Den lille tekst er vel 30-40 år gammel og skrevet kort tid efter en lille oplevelse i myldretiden i S-toget Den gang vænnede jeg mig til at sætte titel på, når jeg skrev et digt. Og nu er jeg tro over for hvad jeg den gang åbenbart besluttede. Håbløst "gammeldags" måske. Jeg husker at togets regelmæssige lyd fra hjulenes bump ved skinnernes sammenføjninger anslog rytmen i teksten. PS: Jeg er superglad for dit initiativ til en lille "konkurrence" om netop det valgte emne! Vh.Nhuth
Tænk, at du stadig har tekster som du skrev for 30-40 år siden. Det synes jeg er så dejligt og spændende! Jeg forstår din troværdighed overfor dit datidige værk, det var også blot et konstruktivt forslag til forbedring :-) Jeg er glad for, du vil være med i konkurrencen! Og må stoppe mig selv i ikke at deltage, da det kribler helt i fingrene for at være med. Temaet er jeg vild med jo, så syntes det var på tide med en sådan konkurrence :-) Mvh Nanna
Du kan da skrive teksten og bare lægge den ind uden for konkurrencen? Men OK, det er så på nogle andre betingelser, som er knap så spændende. Hvis du lader en ven lægge den ind, ville du risikere at blive bebrejdet for nepotisme. Så du har nok valgt rigtigt. Vh.Nhuth
:-) Elsker de små korte. Er ikke selv i besiddelse af den slags orddisciplin.
Hej Eva. Det er jeg normalt heller ikke. Derfor handlede min første længere tekst om en pensioneret butiksindehaver på Østerbro, der slog sig ned som "ordhandler". Så kunne jeg finde afløb for mine mange ord! Vh.Nhuth
Sødt af dig at komme med forslag. Men i bund og grund ønskede jeg blot at se og læse digte fra og om København, derfor valgte jeg at stille opgaven sådan op. Jeg skriver jo dagligt om den tematik, så var spændt på at de andres bud :-)
Samtlige besvarelser til konkurrencen vil blive læst, og personen med den bedste besvarelse præmieres med en valgfri roman i papirform. Se nærmere på linket herunder. » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Skriv en novelle for voksne der foregår i dette århundrede, altså nutid eller nær fremtid og handler om at være uden for arbejdsmarkedet, bredt forstået. I vore dage hænger identiteten for mange sammen med arbejdet, så det kunne være interessant at læse om en eller flere, der ikke arbejder, de kan være for unge, gamle eller syge, arbejdsløse eller noget helt andet. Det kan også være, de lever i et fremtidssamfund uden arbejdsmarked. Alle genrer og stilarter inden for prosa er velkomne, hvad enten du skriver humoristisk, absurd, satirisk, fantastisk eller realistisk, vil jeg se frem til at læse din novelle. Maximum 4000 ord. God arbejdslyst.
_191=0(0)_589=0(0)_386=0(0)_214=0(0)
Åge trissede ud i køkkenet, åbnede køleskabet og tog sig en kold. Han havde smurt 3 halve stykker smørrebrød med tilbehør. Det måtte være nok. Grunden til at det ikke var flade håndemadder i dag var, at der var fodboldkamp. Danmark skulle spille landskamp mod Tasmanien og det var jo vældig interessant. Aviser og blade havde været fulde af gisninger for Kongen var som bekendt fra Danmark og Dronningens oprindelsesland var Tasmanien. Det var først for 3 år siden, at Tasmanien var blevet anerkendt som et selvstændigt land og det var kommet helt bag på hele nationen, at Tasmanien havde så gode fodboldspillere. Nå men at se en fodboldkamp det var jo altid en rar afveksling fra det daglige trummerum. Åge skulle starte på en 6 måneders arbejdsprøvning i morgen. Han var lidt spændt på at se, hvordan det hele endte. Regeringen havde bestemt, at der skulle laves om på hele arbejdsmarkedsreformen. Der var blevet indført et obligatorisk to års projektforløb som alle uden arbejde skulle gennemføre. Arbejdsgiverenes brug af ”gratis” arbejdskraft var blevet sat i system, med den nye ordning. Nu skulle arbejdsgiveren betale 3 måneders fuld løn når virksomheden havde haft en Frihedskoordinator ansat i 22 måneder. Arbejdsgiveren fik godt nok 70 % refusion; men 3 måneders perioden var blevet et krav. Kravet var blevet indført for at undgå, at arbejdsgivere kunne misbruge den høje arbejdsløshed, der stadig var i landet. Krisen, som var baggrund, havde godt nok varet i 15 år; men nu skulle der altså gøres op med alle de samfundsnassere, der ikke havde arbejde. Åge havde arbejdet i virksomheden Slå Til A/S som var en gammel hædrekronet Smedevirksomhed. Der havde han været i 15 år og kun haft 2 sygedage i alt. Åge var metalarbejder og havde en 4 årig smedeuddannelse med en 2 årig overbygning, så det var kommet som et lyn fra en klar himmel, da han blev fyret. Begrundelsen var, at regeringen havde bestemt, at virksomhederne skulle give plads til en Frihedskoordinator hvis de havde over 5 ansatte. Frihedskoordinatorer skulle som udgangspunkt erstatte de medarbejdere der havde været ansat længst i virksomheden. Dette var for at forebygge, at nogle medarbejdere groede for fast og derfor ikke var fleksible nok, eller omstillingsparate som det jo hed nu. Frihedskoordinator var det nye ord for arbejdsløs. Åge havde derfor ændret status. Dette var sket indenfor 14 dage og virkede derfor ekstra voldsomt. Åge tilhørte nu C holdet i stedet for B holdet. Det var noget af en omvæltning. Økonomisk var det en katastrofe. A Holdet var dem der havde arbejdet under 10 år i samme virksomhed og som derfor havde vist omstillingsparathed. B Holdet var dem der havde arbejdet over 10 år i samme virksomhed C Holdet var arbejdsløse som havde været ledige over 3 uger og nu havde skiftet navn til Frihedskoordinatorer. D Holdet var Folkepensionister E Holdet var Narkomaner, hjemløse, prostituerede og andet godtfolk. Da Åge blev fyret regnede han med, at han hurtigt fandt andet arbejde. Men sådan var det ikke gået. Åge havde søgt arbejde på Skrot Op A/S men de havde ikke brug for medarbejdere sagde de. Han havde også søgt i virksomheden Hane A/S men med samme resultat. Skrot Op A/S og Hane A/S var de to eneste metalvirksomheder der var tilbage inden for en radius af 150 kilometer fra Åges bopæl. Åge havde derfor undret sig en hel del, da Arbejdsmarkedskonsulenten glædestrålende havde fortalt ham, at nu havde hun fundet alle tiders sted til Åge. Han skulle starte i praktik den næstfølgende mandag i Metalvirksomheden skrot op A/S. Det var nu seksten måneder siden. Virksomheden Skrot Op A/S skrællede alt metal op for derefter at presse det til en stor metalklump. Metal klumperne blev videresolgt til metalvirksomheden Hane A/S, som smeltede metallet og brugte det til vandhaner. Disse vandhaner var blevet gjort lovpligtige at bruge alle de steder, der skulle tappes vand. Den energi der blev brugt til opvarmning fik virksomheden godtgjort med 100 %. Ellers kunne det jo slet ikke betale sig for arbejdsgiveren. Virksomheden var ejet af de 4 kommuner, der var i Danmark. Regeringen havde indført et program som alle virksomheder skulle følge. Det var nødvendigt med dette program, for at få et vist flow i virksomhederne. Det havde i øvrigt også været et krav fra Dansk Arbejdsgiverforening. Kravet var kommet efter at virksomhederne var blevet pålagt at ansætte 1 frihedskoordinatorer i deres virksomhed, hvis den havde over 5 medarbejdere. Forløbet så således ud: 4 måneders PRAKTIK. Denne praktik blev naturligvis ikke aflønnet med ordinær løn, da praktikken gik ud på, at se om frihedskoordinatoren passede ind i virksomheden. De 3 måneders praktik blev aflønnet med en ugentlig sats, der svarede til 1000,- kroner om måneden udover den fattigdomsgrænse som blev vedtaget, efter pålæg fra EU, for 5 måneder siden. Arbejdsgiverrefusion 100 % Derefter fulgte 6 måneders ARBEJDSTILPASNING som gik ud på, at arbejdsgiveren skulle finde 2 forskellige arbejdsfunktioner som skulle udføres. Det var lige meget, hvordan disse 2 arbejdsfunktioner blev fordelt. Denne periode blev aflønnet med samme sats som praktikken. Begrundelsen var, at arbejdstilpasningsperioden jo var omkostningstung for arbejdsgiveren, da Frihedskoordinatoren jo skulle oplæres. Arbejdsgiverrefusion 100 % Herefter fulgte en 6 måneders periode, som blev kaldt ARBEJDSOPFØLGNING. I denne periode skulle arbejdsgiveren udvide ordningen med et uddannelsesforløb. Uddannelsesforløbet skulle udgøre mindst 2 uger af den samlede periode. Arbejdsgiveren kunne til gengæld tilrettelægge arbejdsopgaverne som han ville. Aflønningen i denne periode betød, at arbejdsgiveren skulle betale 25 % af den ordinære mindsteløn indenfor overenskomstområdet. Frihedskoordinatoren fik herefter suppleret lønnen med et beløb, der svarede til fattigdomsgrænsens beløb plus 1500,- kr. Næste skud på stammen blev kaldt ARBEJDSPRØVNING. Denne periode udgjorde også 6 måneder. Nu skulle Fritidskoordinatoren så bevise, at han kunne bruge det han havde lært. Aflønningen steg til 50 % af den ordinære mindsteløn på området. Nu var gevindsten så 2000,- kr. over fattigdomsgrænsen. Hvis denne periode forløb tilfredsstillende, så var guleroden et 2 måneders forløb, som blev aflønnet med fuld mindsteløn. Arbejdsgiveren fik dog dækket 70 % af denne udgift som tak for indsatsen med, at få frihedskoordinatorer tilbage til arbejdsmarkedet. Åge skulle i gang med Arbejdsprøvningsperioden i morgen og sukkede højt. Det var deprimerende, at han efter seksten måneder i samme virksomhed stadig skulle bevise, at han kunne bruge, det han havde lært. Arbejdet var egentlig godt nok, når det ikke kunne være anderledes, men han var harm over at skulle arbejde for 50 % af den ordinære overenskomstmæssige løn. Godt nok fik han 2000,- mere end fattigdomsgrænsen; men alligevel. 15 års erfaring, en 6 årig uddannelse og nu seksten måneders arbejde til stærkt reduceret løn, det var nu alligevel en tand for meget. Åge havde diskuteret med Jobkonsulenten som blev ved med at sige, at han jo ikke havde haft arbejde de sidste seksten måneder. Hvad var det så lige han udførte hver dag? Hans påstand var, at han havde arbejdet i seksten måneder, til stærkt reduceret løn og stadig ikke kunne få at vide, om han så kunne regne med, at få fast arbejde, når hele forløbet var gennemført. De måtte da kunne se, om de kunne bruge ham efter seksten måneder. Åge havde kun haft en enkelt sygedag i den periode, og firmaet havde da udvidet arbejdsopgaverne betragteligt i den tid der var gået. Det gjorde det ikke bedre, at Åge lige havde talt med sin gamle kollega Carl som var blevet fyret et halvt år før Åge. Han havde netop afsluttet et tilsvarende forløb hos Hane A/S og var blevet belønnet med et ”desværre” vi kan ikke ansætte dig. Det er jo krisetider og Kommunerne fattes penge. Efter 2 år!!!! Hvad F”¦ bildte de sig ind. Åge kunne lige se, at det samme ville ske for ham. Da han havde spurt Carl om, hvad han så skulle nu, havde Carl fortalt, at han først skulle holde hele sin ferie. Ferien udgjorde nu 3 uger om året. Derefter skulle han i Praktik hos Skrot OP A/S og starte forfra i samme forløb, som han lige havde afsluttet hos Hane A/S. Carl havde undersøgt om det var lovligt, men det var det. Der var ikke noget at gøre. Der skulle kun gå 3 uger før forløbet kunne gentages hos en anden arbejdsgiver og det passede lige med de 3 ugers ferie. Det var også lovligt, at tvinge ham til at holde hele ferien, så han kunne gå i gang med et nyt forløb lige efter. Hvis han ikke ville holde ferien måtte han finde sig i, at der blev lukket for udbetaling af ydelser i 3 uger. Selv fattigdomsydelsen kunne ikke udbetales i de 3 uger. Reglen var blevet indført fordi der var nogle Frihedskoordinatorer der havde nægtet at bruge de 3 ugers ferie de havde ret til. De ville have lov til at bestemme, hvornår de ville holde ferie. Regeringen mente ikke, at nogen kunne tillade sig at få ydelser fra staten i 3 uger uden at yde noget til gengæld. Ordet Frihedskoordinator var opstået af, at så mange havde protesteret over at blive kaldt arbejdsløse, når de rent faktisk arbejdede på livet løs i diverse projekter. Da samfundet mente, at arbejdsløse jo havde masser af fritid, de kunne udnytte til hvad som helst, så var det bedst at sætte friheden i system. Koordinationen bestod så i, at få friheden (arbejdsdagen) og fritiden til at passe sammen. Det kunne være noget af en opgave, da arbejdstiden i projekterne måtte lægges efter virksomhedens behov. Det var tilladt at dele arbejdstiden i projektet op i 3 x 3 timer om dagen - 5 dage om ugen. Åge var heldig, for han var alene arbejdede 9 timer om dagen og havde ikke børn han skulle hente. Han kendte en der arbejdede fra klokken 6 - 9, derefter fri til klokken 12. Arbejde igen fra 12 - 15. Fri til klokken 18. Arbejde fra 18 - 21. Så var det altså svært at få noget til at hænge sammen. I de 3 timer man var på arbejde, var det ikke tilladt at holde pause ud over 2x10 minutter. Disse minutter skulle bruges til toiletbesøg, hvis det var nødvendigt. Toiletbesøg udenfor pausetiden blev modregnet på den måde, at de 3 timer blev forlænget med det antal minutter, man havde brugt på toiletbesøg. Det fungerede faktisk som dengang man indførte rygeforbud. Nå nu gad Åge ikke spekulere mere over det. Han ville nyde fodboldkampen. Stats TV havde lagt kampen klokken 16, så dem der skulle arbejde klokken 18 lige kunne nå at se kampen, hvis de ikke havde for langt til projektvirksomheden. Han fortrød lidt, at han ikke havde foreslået Carl at komme forbi. Det kunne have været hyggeligt, at se kampen sammen med en gammel kollega. Dengang de arbejde sammen gik de jævnligt til fodboldkampe sammen; men det havde der ikke rigtig været overskud til efter de var startet i projekterne hos Hane A/S og Skrot OP A/S. Åge anbragte sig i stolen, svingede benene op på fodskamlen knappede øllen op og tændte for ”fjerneren”. Det gik godt for Danmark. De vandt første halvleg med cifrene 3-1. Anden halvleg blev noget af en gyser. På et tidspunkt stod der 4-4. Lige der, var Åge ved at få maden galt i halsen. Efter et hosteanfald stod der pludselig 5-4 til Tasmanien. Det var noget at en udtur. Danmark fik straffe, 5 minutter før kampen var slut. Nu blev det spændende. Åge rejste sig halvt op i stolen klar til kampråb. Bolden blev lagt til rette, tilløbet blev taget og -----og billedet gik ud. Åge trykkede febrilsk på fjernbetjeningen. Ingenting skete. Han for ud i opgangen. Der stod 3 andre. Alle råbte i munden på hinanden. Kan du se noget? Det kunne ingen af dem. Åge for ind og tændte for sportsradioen og hørte lige speakeren sige ” Danmark må se sig slået. Tasmanien vandt 6-4. Åge slukkede. Satte sig i stolen og følte hvordan trætheden ramte ham som en hammer. Han slæbte sig ind i seng. Satte vækkeuret og lagde sig. Så begyndte tankerne at køre i ring. Gad vide hvilke nye opgaver han skulle lave i morgen. Han havde fået at vide, at der ville komme nye opgaver, da arbejdsgiveren jo nu skulle betale 50 % af den ordinære mindsteløn og derfor var nødt til, at få noget for pengene. Måske skulle arbejdstiden deles op, så han skulle arbejde 2 x 4½ time om dagen, i stedet for de ni timer han arbejdede nu. Der var tale om, at indføre en ny forsøgsordning på projekterne. Forsøget gik ud på, at arbejdstiden måtte placeres på alle ugens 7 dage. Dog skulle man have to fridage om ugen. Den ene fridag skulle være enten lørdag eller søndag. Det var ikke vedtaget endnu så man kunne da håbe; men det blev jo nok sådan. De stramninger der havde fundet sted, de sidste 5 år, var alle gået ud på forringelser for folk uden arbejde, så hvorfor skulle man tro, at der pludselig blev lavet om på det. Tankerne kørte i ring så Åge stod op igen. Han gik ud i køkkenet, tog sig en øl mere og det sidste stykke smørrebrød han ikke fik spist. Satte sig i stolen, svingede benene op på fodskamlen, tændte for ”fjerneren” og Landskampen mellem Danmark og Tasmanien tonede frem på skærmen. Åge var ved at få øllen i den gale hals. Hvad var nu det? Øverst på skærmen kørte en rulletekst. På grund af tekniske problemer er vi først i stand til at sende den sidste del af fodboldkampen mellem Danmark og Tasmanien. Vi sender fra det tidspunkt i kampen, da der er 3 minutter til, at Danmark får straffe. Åge lænede sig tilbage i stolen og nød at se slutningen af kampen, selv om han jo vidste at Danmark ville tabe. Det gav nu en dejlig ro i kroppen. Dejlig træt gik han ind i seng. Nu skal det blive godt at sove tænkte han, for om fire timer skal jeg starte i Arbejdsprøvning. Gad vide hvad det hele ender med. Så sov han.
Skarp historie, der gør det at være arbejdsløs ind til et systematisk helvede. Hver time har nærmest regler, og bokse og man lever sig ind i denne frustration over tal og regler. Fedt indspark med fodboldkampen, der lige understreger hvor lang nede psykisk denne mand er. Teknisk set, er historien okay, jeg mangler en smule mere flow i sætningerne og overgange, men det er kun et spørgsmål om at strømline ordene en smule mere. Og jeg kan forstå denne aflevering til konkurrencen har været lidt tidspresset, så det er måske årsagen. Personligt har jeg dog aldrig oplevet en arbejdsløs der var så påvirket, heldigvis, men det er måske et ganske glimrende billede af hvor vi er på vej hen. Selv er jeg dog glad for romaner af Svend Åge Madsen, som formår at skabe en endnu større distance mellem individ og stat. Din tekst bærer lidt præg af genren, måske du vil nyde og læse et par af hans bøger? - Prøv evt. "Se dagens lys". Tusind tak for læsningen. M
Tak for din respons. Jeg skriver ud fra det, jeg ser omkring mig og er glad for, at du synes teksten er Okay. Historien blev skrevet ud i et stræk, så den blev bare sådan. Det er vist en uvane jeg har. Jeg skriver når jeg lige kan og så flyder det bare ud af "pennen". Med hensyn til novellen her, så har jeg haft mange vinkler; men kunne ikke finde inspiration til, hvor jeg skulle ende eller begynde. Det kom bag på mig, hvor lang tid det egntlig havde taget at skrive den tekst og jeg orkede ikke rigtig at arbejde mere med den. Tro mig, rigtig mange er fanget i praktik og afklaringshelvedet i mange år. Det bliver garanteret ikke mindre fremover. Måske kunne min 2 års plan endda være en lettelse for nogle, da de så vidste hvad de skulle og kendte deres økonomi, to år frem i tiden. Poeten
sjov fremtidshistorie; at 'REGERINGEN havde indført ...' leder naturligt tanken hen på DIKTATUR / KOMMUNISME. Fik ikke læst heeelt færdigt; gør det senere ;) venligst ... PS 'Frihedskoordinatorer skulle som udgangspunkt ERSTATTE de medarbejdere der havde været ansat længst i virksomheden. ' = UDSKIFTE
- ligesom haleløs fik jeg ikke læst helt færdigt, du tabte mig lidt undervejs - men ideen er super og måden du beskriver den arbejdsløses situation i et skemalagt arbejdsløshedsunivers er også godt vinklet - jeg forstår godt det du skriver i kommentarfeltet ovenfor - når man har knoklet med historien er det uoverkommeligt at rette for meget lige med det samme - det har jeg også selv svært ved
Satirisk tekst, som foregår i nær fremtid, fint antydet ved konge og dronning. Det er tydeligt, at forfatteren er god til at skrive og har brugt meget energi på at udtænke de regler, der gælder for arbejdsløse eller frihedskoordinatorer, som det omdøbes til. Der er nogle fine navne på virksomheder Slå Til A/S, Skråt Op A/S. Åge trækkes ned af reglerne, selvom han nyder fodboldkampen, fungerer den ikke i tilstrækkelig grad som afledning fra virkeligheden. Selve reglerne, som fylder det meste, kunne måske indarbejdes mere i handlingen ved, at de står i breve som han åbner med gru eller bliver fremlagt på møder. Eller han hører om en ny regel i medierne, er ved at køre sur i hvad der gælder hvornår, overgangsordninger osv. Eller han spekulerer over de økonomiske konsekvenser. Som delvis arbejdsløs gennem en del år finder jeg regeluniverset særdeles troværdigt og håber, at forfatteren vil gå videre med novellen. Helga
Tak til Haleløs,Mille og Helga. Med hensyn til novellen er det rigtigt at den kunne udbygges som du foreslår. Indtil konkurrencen er afgjort kan der vist ikke rettes i teksten. Fair nok. Jeg ved ikke om jeg får lyst til at fortsætte med denne historie; men historierne fra værtshuset bliver ved med at spøge, på deres egen sære facon. Pt. er min skrivelyst meget sporadisk; men det kommer vel igen. Jeg er rigtig glad for alle kommentarer og det giver også et skub i den rigtige retning, når jeg kan læse hvad andre får ud af mine tekster. mvh. Poeten
Da jeg åbner mine øjne er lyset meget skarpt, jeg gnider i dem da lyset irriterer mine følsomme øjne så jeg næsten får ondt af dem, og får lyst til at give adgang til friheden for mine tårer, men glemmer hurtig tanken da en ny tanke uforberedt flyver hårdt ind i mig som en tung sten. Jeg er alene. Mine venner er i skole, og jeg sidder her på mit vindueskarm og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kigger ud i den store verden, og tænker over, hvad mon de andre levende mennesker som jeg laver. Sover, går i skole, spiser eller arbejder? Arbejde har jeg søgt alle steder, da jeg ikke kunne klare skolen. Her sidder jeg så, mens mine venner tager deres gymnasiale uddannelse eller erhvervsuddannelse. Jeg søger job. Men jeg kan ikke få et. Mine venner får proppet alt den vigtige viden i hovedet, og til sidst holder en pause for at få et lille pusterum efter alt den prædiken om cosinus og sinus og analyser om prosa tekster. I den pause nyder de friheden med dem de har det sjovt med, og kan dele deres hemmeligheder med. Deres venner. At være arbejdsløs hvor jeg kunne få mig nogle kollegaer at snakke med og se til dagligt, er et svært ønske at få opfyldt. At sidde hjemme og lave ingenting, blive mere og mere dvask og doven er en let sag, i forhold til at komme ud og få sig et job som man mere end glæder sig til at komme til hver dag. Min glæde bliver slugt ned i en grotte nu hvor jeg er alene, som er så sørgeligt deprimerende og sort. Kun nogle gange kan jeg se lyset oppe over mig, og når mine venner endelig har fri og kan tilbringe deres tid med mig, lyser solen på mig. Når solen lyser på mig, stråler jeg af glæde og lykke, og hver gang takker jeg min gud for det. Men når de går igen, bliver der lagt et låg over grotten hvor jeg står nede i. Jeg ville ikke stå nede i den grotte, hvis lykken hjalp mig op. Lykken vil møde mig en dag med familie, hus og job. Jeg har smilt til mange fremmede, som jeg normalt ikke gør da mit smil kun vises til dem jeg virkelig holder af. Jeg har smilt til utallige af mennesker, hvor jeg har givet mine ansøgninger og vist at der var håb og succes i mit ansigt. Men jeg er blevet træt af at hive i smilebåndet. Jeg har intet hørt fra noget eller nogen endnu. Nogen gange føler jeg mig som en stjerne ude i universet, min ensomhed jeg skriger ud, og kun jeg hører det. Jeg kigger rundt, og alting omkrig mig ligger så langt væk selvom det er nært. Jeg hører stemmer tæt på mine ører, men alligevel er stemmerne flere km væk. Hvis jeg bare kunne få disse psykiske og urealistiske tanker væk! Hvis bare jeg kunne komme ud mellem alle folk, have et normalt liv og arbejde så jeg ikke tænkte på noget og lykken langsomt kunne røre min hud. Kærtegne min hud så blidt, holde om mig og hviske mig i øret at alt nok skal gå. At mit liv nok skal blive en succes. At ikke at have noget at lave i sin hverdag, kan knuse et menneske liv i småstykker. Men på et tidspunkt bliver man nød til at sætte prikkerne sammen igen, og være glad for at man lever. Ikke kun et job og kollegaer kan operere denne situation, men det kan hjælpe en del. Det hele handler bare om at kunne hjælpe sig selv, og støtte sig selv. Arbejdsløshed kan være både afslappende, men det kan også gøre én deprimeret, specielt hvis man vil opnå noget i sit liv. Men man må holde hovedet oppe, holde fast i kanten inden man falder ned i grotten og vente på lys hver dag.
legen med lys, skygge, grotte, inden- og udenforskab er helt uforlignelig! venligst ... PS forkortelsen 'km' istedet for KILOMETER forstyrrer altså min læsning ;)
Tak! ;) Jeg overvejede også om jeg skulle skrive km eller kilometer/:
Ja, det er dejligt. Jeg læser "km" som lysår, kilometer eller forståelsesløft mellem mennesker uden målebånd. I hvert fald et meget besnærende elastisk målebånd.
Jo, tak skal du have ;)
- fine reflektioner over en ung nyudsprungen arbejdsløs "blomst" - synd for en hel generation af unge, der ligesom i firsernes Danmark ikke kommer i gang med meningsfyldt arbejde - ville ønske jeg kunne telepatere noget viden til alle de små "stjerner" så dagene kunne få indhold, for det er jo egentlig et privilegium, at få penge udbetalt selv om der intet arbejde er tilslutter mig haleløs`begejstring for symbolikken i lys - skygge
Ja der er desværre for mange arbejdsløse unge mennesker, og det tager en krig om at finde et job. Det tog mig måneder om at få et. Tak for kommentaren ;)
Fin og nænsom tekst med gode udtryk som ”jeg blev træt af at hive i smilebåndet” ”lykken langsomt kunne røre min hud”. En meget sigende vending er ”arbejde så jeg ikke tænkte så meget”. Det er ønskeligt for det unge jeg at glemme de dystre tanker og komme frem fra grotten, og midlet til det er arbejdet. Det skildres indlevet, hvor svært det kan være at holde sig selv i gang og humøret højt, at arbejdsløshed kan medføre ensomhed. Jeget drømmer om lykken, som hænger sammen med at være blandt andre, have familie og job, i stedet for at være udenfor. Helga
Tak helga ;) Ja jeg prøver at udtrykke i teksten at arbejdsløshed kan fører én til ensomheden, og at arbejde kan gøre underværker i livet(:
Til Pipaluk (og Helga m.fl.) Da jeg ikke længere kun beholde mit arbejde eller påtage mig noget der ligner et deltidsjob, valgte jeg i et par år at gå til hånde i en benbrugsbix. Nu bruger jeg alle mine begrænsede kræfter på at øve mig i at skrive. Om hvad? kan ses her på siden. Og vel kan det være ensomt (og pengefattigt), men rigt på så meget mere. Vh.Nhuth
Jeg er helt enig nhuth, jeg er heller ikke i gang med uddannelse eller arbejde da jeg skal arbejde med mit indre. Det kan være så dejligt afslappende og afstressende, lige at have en periode i sit liv hvor man holder en "pause" fra alt, og tager varer på sig selv, eller få ryddet op eller ordnet nogle ting.
”Sikke et vejr,” brummer han. Måske henvendt mod kvinden, måske mod sig selv. Hun nikker kort og smiler let uden at vende ansigtet mod ham. Han ser på sit armbåndsur, ti minutter endnu. Han ærgrer sig over, at han ikke blev på arbejdet lidt længere, så havde han ikke behøvet at vente her så længe. Men hvad var der at lave, her i vinterperioden står folk ikke nærmest i kø for at få lavet nye udhuse eller tage. Her lige i udkanten af byen kommer ikke så mange mennesker, så derfor får de, der kommer, større opmærksomhed fra Lars’ side end normalt. Man kan høre den unge mor med sine to børn før de kommer til syne rundt om hjørnet henne ved det røde murstenshus. Det ene barn hænger i morens venstre arm og skriger, at hun er sulten, mens drengen i barnevognen pludrer med sig selv. Moren er tavs, mens hun med tydelig irriteret mine forsøger at holde barnevognen på fortovet. Denne opgave er vanskeligere end som så, eftersom pigen i hendes arm ikke har tænkt sig at gå ordentligt og presser sin mor ud mod kantstenen. ”Jeg er sulten, mor!” Sætningen gentages mindst fem gange, før moren retter opmærksomheden mod sin datter og vrisser, at hun nok skal få mad, når de kommer hjem. Det sætter dog ikke en stopper for skrigeriet, og Lars mærker irritationen stige op i sig. Børn skal ses, ikke høres. Og hvis det er muligt, heller ikke ses. De ligner ikke deres mor særligt meget, hun er tynd og bleg med markante udgroninger i det røde hår, mens deres hud er mørkere. Lars ved nok hvorfor, mon ikke hun har en doven indvandrermand siddende derhjemme foran fjernsynet. Eller også er han for længst smuttet og har efterladt hende med ungerne, det er en meget sandsynlig mulighed. Lars væmmes ved alle de danske piger, der falder for de flotte og spændende unge mænd fra Mellemøsten, som efter nogle få år skrider fra kone, børn og kæledyr. ”Det er strengt nok,” mumler Lars, da kvinden med børnene er ude af syne. Han må få luft for sine frustrationer og føler af uforklarlige årsager, at kvinden ved siden af har det lige som ham. Men uanset om hun er enig eller ej, må hun nu stå model til hans strøm af ord. ”Vi kan ikke bruge alle disse samfundsnassere til noget. Se nu hende staklen med snotungerne derhenne, hun får både børnepenge og sikkert også en eller anden form for bistandshjælp. Men hvad godt gør hun for samfundet? Ikke en skid!” Lars sænker stemmen, da det går op for ham, at hans hidsige toneleje ikke ligefrem er tiltrækkende. Kvinden siger stadig ingenting, men hun ser usikker ud. ”Ja, ja,” siger Lars udglattende, ”det kan jo være jeg er gal på den, men man kender vel en samfundsnasser, når man ser en. Og jeg har set mange i min tid, for der bliver flere og flere af dem. Unge, uduelige mennesker, der ikke kan tage sig sammen, tage ansvar. De tror, det hele bliver serveret på et sølvfad, hvilket det i grunden også gør. Hvorfor arbejde, når staten belønner en for at gå derhjemme og dovne?” Han fnyser nedladende. ”Er du ikke ret generaliserende?” Kvindens stemme er forsigtig og skaber en pinlig tavshed imellem dem, mens Lars forsøger at formulere et svar. Hendes angreb kommer bag på ham, men det gør ham ikke noget, at monologen nu udvikler sig til en dialog. ”Jamen, jeg har da ret, har jeg ikke?” Lars skynder sig at understøtte sit retoriske spørgsmål med argumenter: ”Se, tag nu mig for eksempel, jeg er tømrer og møder på arbejde kl. 7 hver morgen og knokler løs til kl. 16. Det imens andre kan sidde hjemme foran fjernsynet eller computeren hele dagen og bare se pengene dumpe ind ad brevsprækken. Vi har alt for mange i samfundet, som ikke vil tage deres tørn; unge, sygemeldte, førtidspensionister, indvandrere... Det kan da ikke passe, at staten skal bruge nogle af mine surt tjente penge på sådan nogle snyltere.” Han tager en dyb indånding og mærker den isnende luft kradse i lungerne. Kvinden er tavs, og Lars sukker indvendigt. Det er svært at få en god debat i gang nu om dage. Folk er så frygteligt konfliktsky. Næ, hvis bare det var som da han var ung, hvor man ikke gik af vejen for en god diskussion. Alle havde en holdning, alle havde taget stilling. Ikke som i dag, hvor Danmarks fremtid udgøres af vattede, useriøse unge mennesker, der stemmer blankt. Lars rejser sig straks ved lyden af bussen og stiller sig hen til kantstenen. De sidste par minutter har været præget af yderst pinlig tavshed med enkelte forsøg fra hans side på at provokere kvinden til at udtale sig yderligere om emnet. Men hun har lukket ham ude, sat ham i bås som en menneskehader, racist og egoist. Det gør de alle sammen, hvilket er frustrerende, når det i virkeligheden er alle de andre, der er gal på den. Lars træder ind i den varme bus og sætter sig på et sæde midt i bussen. Han hører kvinden bede buschaufføren om en pensionistbillet, og han vender sig overrasket, men diskret mod hende. Hun stirrer ham lige ind i øjnene. ”Førtidspensionist.” Så retter hun blikket ligeud og går ned bagerst i bussen. Da Lars ser efter hende, får han øje på hendes gang; hvert skridt ser ud til at være en stor smerte, og hendes ryg er unaturligt bøjet. Han rynker brynene og sætter sig til rette på sædet. Sikke en samfundsnasser.
Selv for mig som er for tidlig pensionist er teksten rammende. Gensidig tillid er tæt forbundet med ytringsfrihed. (Ups, du skriver: "vanskeligere som så". Der mangler vist et lille "end"?) Vh.Nhuth
Mange tak for kommentaren - og den lille forseelse er rettet :)
endnu et fint, socialrealistisk portræt pakket ind i en forarget monolog ... DU' DYGTIG! venligst ... PS '... vanskeligere END som så ...' pigebarnet sir snarere '., er SULTEN' end '... have mad' ?
Jeg takker mange gange - også tak for rettelsen, jeg har ændret det (:
Godt sammenskruet historie, for hvem nasser egentlig på hvem, og hvad er definitionen på en ordentlig veltilpasset borger? Som ung syntes jeg det var en god ide, at alle bare fik samme beløb udbetalt uanset om de arbejdede, var syge, passede børnene i hjemmet osv. - så naiv er jeg desværre ikke længere, for jeg har lært mennesker at kende på godt og ondt.
En velskrevet novelle med en god slutning. Fra starten træder personer og miljø tydeligt frem, sproget er hele vejen igennem letflydende. Lars er på vej hjem fra arbejde, skal med bussen i møgvejr og iagttager sine omgivelser. Ligesom mange forfattere er han en iagttager, der slutter noget om forbipasserende/medpassagerer, det har jeg en gang skrevet en roman ud fra. Men alt passes ind i hans forudfattede meninger. Novellen sætter gang i fantasien, så man tænker videre: Hvorfor bliver hans meninger ikke rokket af medpassageren? Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om Lars, er noget gået ham imod på arbejdet i dag, er der nogen der venter ham derhjemme? Jeg fornemmer et liv med slid, som ikke blev som han ønskede. Hvad er årsag til hans holdninger? Helga
I går fik jeg en gammeldags fjerdyne i hovedet, det var som et dejligt lunt snevejr. Den fylder ikke så meget, når jeg lægger den op langs den ene side af min blikspand. Det er allerede ved at være rigtig koldt udenfor, det mærkes mest om aftenen, når jeg lægger mig til ro op ad det kolde metal. Forhåbentlig bliver det ikke frostvejr inden jeg har spist mig igennem al nedfaldsfrugten, der kom ned til mig for en uges tid siden. Sådan en omgang overmoden frugt tåler ikke at blive frosset ned, men måske kan jeg få den til at gå i gæring og holde den varm hernede. Sikke en dejlig morgensjus på kolde dage det ville være! Om vinteren kan det godt blive koldt bo her i "containerkøping" som vi kalder vores alternative ældreboliger herude på genbrugspladsen. Om sommeren må man til gengæld lette lidt på låget, og helst lade det stå på klem i middagsheden, ellers bliver temperaturen for høj og lugten for ram. Egentlig står der et tydeligt skilt på min spand: KUN TIL PAP, men det er der ingen, der rigtig tager notits af. Godt for mig, for jeg hygger mig gevaldigt med at snuse og sortere i affaldet. Jeg føler mig som teenager igen, og mindes hvordan vi tøser gik fra butik til butik og osede efter tøj. Nu er jeg jo godt nok ikke længere en "gylden" teenager, men hører til dem de oppe i samfundet kalder "det grå guld" - men der er nu ikke mange fordele ved den titel, de gider jo alligevel ikke lade os lave noget fornuftigt. Næh vi kan se frem til at blive sat i en stol på et plejehjem og få besked på hvornår vi skal spise og hvornår vi skal sove, ja de vil også bestemme, hvad vi skal synes er sjovt. Næh vi kan sagtens finde ud af at beskæftige os selv herude på vores lille fastliggerplads for containercampister. Ovre i spanden til blød plastic bor en gammel håndarbejdslærerinde, hun har smuglet en saks og en hæklenål med sig, da hun stak af fra plejehjemmet. De bløde plastsække bliver klippet i fine strimler og hæklet sammen til måtter og tæpper. De går som varmt brød her på pladsen, alle har vi noget at bytte med. Vi savner heller ikke underholdning. Når der er fred på pladsen signalerer vi til hinanden med morsealfabetet. F for frikadeller: prik, prik, streg, prik!! Jo jo, vi kan skam godt huske vores spejderlærdom. Det kniber mere, når vi skal huske, hvad der skete i går. I spanden med hård plastic bor en musikalsk tømrer, han er rigtig god til at spille rytmer på alle plasttingene. Somme tider holder vi en lille stump-koncert. Fyren i flaskecontaineren akkompagnerer stump-rytmerne med at puste toner ud af de tomme flasker - når han er ædru er han meget dygtig. Det er ikke tilfældigt, at han med en fortid som alkoholiker valgte flaskecontaineren, det kunne jo være, der var slatter i flaskerne, når de blev smidt ned til ham. Valgte er måske så meget sagt, han dumpede i en formiddag, hvor han havde tømt sit rum på "hjemmet" for tomme flasker. Der kommer alt muligt ned til os i store sække, hvis det i det hele taget bliver sorteret skal vi være glade. Vi har talt om at oprette en slags vagtværn, men det er lidt for risikabelt. Hvis dem deroppe i samfundet opdager at vi er her, bliver vi bare fanget og sat tilbage på plejehjemmene. Det kunne ellers være effektivt, hvis vi klædte os ud som spøgelser og monstre og sprang frem som trolde af blikspande, når nogen hældte usorteret affald ned til os. Oppe i den "rigtige" verden, i parcelhusene, i lejlighederne er livet efterhånden blevet så standardiseret, at alt fra man fødes til man bliver gammel er sat i system. Stuer og køkkener står tomme fra syv til sytten. Børn er på institution og voksne på arbejde - er der noget at sige til, at vi ikke gider på institution igen, det var jo kedeligt nok første gang? De små snævre køkkener med gaskomfur, potter og pander hængende frit fremme og viskestykker, der duftede af mad, er blevet afløst af store flotte køkken-alrum med lugtfri induktionsplader på kogeøen, ovne med udsugning og opvaskemaskiner med indbygget afspænding og decinfiktion. Men der er et eller andet galt med statistikkerne, for der forsvinder stadigvæk flere og flere ældre mennesker på mystisk vis. Nogle får udgangstilladelse fra plejehjemmet for at besøge deres familie og bliver væk. Andre forsvinder bare inden de når at blive indskrevet på deres sidste adresse, ingen kan finde ud af, hvor de forsvinder hen. De gamle ude i skraldespandene er der ingen, der har opdaget og efterhånden som de dør kommer der nye til. De små boliger og hele fællesskabet herude er meget eftertragtet. Når der er en, der bliver tavs opstår der lige en lille brand i en blikspand, så er der ingen overflødige rester, der forurener tilværelsen for den næste beboer, og ingen belastende arv til den næste generation. Hvem vil ikke hellere sortere affald, lytte til stumpkoncert og dø i en salig brandert end sidde i en stol på et plejehjem og dø af kedsomhed?
jeg er fuldstændig forvirret og på herrens mark - efter at have skrevet hele historien ind direkte forsvandt den - nu ville jeg så ikke risikere det igen og satte 2 små afsnit ind - regnede med at jeg så kunne gå ind og redigere - skrive ny version - men hvordan kommer jeg ind igen????
- så lykkedes det takket være to søde hjælpere
Det er altid en god idé at skrive sine historier lokalt på sin egen computer - det gælder for alle historier der skal publiceres på alle platforme. Når du vil redigere i en tekst til et konkurrenceforløb, gør du det fra din private menu til højre - hvor der står "Mine besvarelser til konkurrencer". /Jesper
- tak for hjælpen - jeg troede der var noget galt med min egen gamle mukkebik af en computer - den siger her på siden og på en anden, hvor jeg færdes: at jeg skal downloade programmer for at kunne bruge siden - men det "gider" computeren alligevel ikke - og så klarer jeg mig bare - jeg har historierne på min egen computer, men jeg har i lang tid ikke kunnet flytte dem, derfor har jeg vænnet mig til at printe dem ud - rette manuelt - og så skrive direkte ind.
SJOV idé morede mig kosteligt! venligst ... Du vælger 'redigér'-funktionen ved at trykke på blyantsikonet, Efter ca, 30 minutter logger systemet automatisk én ud; så du skal huske at bruge 'gem' -funktionen jævnligt! (egen erfaring) Alternativt skrives teksten færdig i et redkgeringsprogram på egen comp, og sakses derpå hérover,
- dejligt, at specielt du synes det var en sjov ide, jeg har skrevet den om adskillige gang, den har i en anden version været brugt på saxo - jeg har fundet et billede af en hippie-dekoreret container på Frederiksberg, men her er jo ikke plads til illustrationer - det med de 30 min. var en absolut vigtig oplysning - så var det det, der skete i morges - tusind tak kære haleløs - blyantsikonet kommer hele tiden nu, men alt var væk i morges - og der stod at jeg skulle logge på igen, så jeg forstod ikke en dyt...
Pragtfuld lille "HC Andersensk" tekst. Jeg savner nok en lille "snert" eller "clou" i slutningen. Vh.Nhuth
- det gør min storebror også, han har fået den oprindelige historie pr. mail - så nu tænker jeg lige videre i de alternative baner - historien startede egentlig for en del år siden efter et verbalt opgør med en af mine døtre - jeg havde det som om jeg bare skulle høre efter al deres vrøvl - og så kom ideen med at gøre vrøvlet til noget konkret, til ting jeg fik smidt i hovedet
Ha - det bliver historien bestemt ikke ringere af. Som "enkemand" og far til to hjemmeboende teenagere genkender jeg alt for meget! Og nu kan jeg godt undvære den afslutning. Den venter forude... Vh.Nhuth
Til Mille. Først nu ser jeg din tilføjede afslutning. Nu er historien HEL. Og du har muligvis skabt et nyt ord: "decinfiktion",? Er det det en slags "faktion"? Sorry, jeg kan ikke undertrykke min gamle dansklærerspand. Vh.Nhuth
tak for din søde respons nhuth - jeg kunne bare ikke stave til decinficere?? - alting bliver så forbandet sterilt, så man til sidst bliver syg af en smule jord på champignonerne... og så har jeg også været dansklærer, men var aldrig så sikker på de dersens importerede ord ...
Til Mille Åh, en ikke så bindegal kollega. Tak, hvor velgørende. Dansk stavning har gud ikke skabt alene. Du kunne nu godt være champion på det felt, hvis du gad. Sprogknuz. Nhuth
- tak søde n(h)uth - skriver lige et privat brev til dig
en SJOV, noget kynisk (dødsbo-brand) satire over vores sorterings- og standardiseringssamfund! venligst ... PS jeg har postet en lille forklaring i din gæstebog på, hvorledes man flytter tekster FRA egen computer ;!)
- har set den og mange tak kære haleløs - du er en engel - med computervinger - men somme tider er jeg bare ikke i humør til elektronik - og så venter jeg lige, til jeg kan mærke, at i dag bliver jeg ikke sur på maskinerne
En virkelig morsom ide, alternative ældreboliger med indbygget stumpkoncert og morsesignaler, hvor en lille brand udgør den endelige tavshed. Og der leges med ordene: containercampister er et herligt ord. Jeg ser for mig spøgelserne og monstrene, som springer frem som trolde og flygter for ikke at komme på institution. Hvis du vil udbygge novellen, kunne du lade det ske i stedet for bare at være en tanke. Mod slutningen skifter synsvinklen og det konkrete til noget mere abstrakt som statistikker. Her kunne jeg godt tænke mig, teksten i stedet forblev i det konkrete og sendte nogle pårørende ud at lede efter deres forsvundne ældre og snakke med andre, som er ude i samme ærinde. Titlen er på den ene side rammende, på den anden ikke en, der ville fænge mig, fordi jeg ville tage den for pålydende og forestille mig noget realistisk med vandrestave og foredrag. Hvis du på en eller anden måde kan få affald eller skrald ind i den, aner man måske allerede der satiren. Helga Helga
1000-mange tak for en meget givende kommentar. Jeg har leget med ideen i et årstid, og skrevet historien i flere versioner, somme tider går jeg mere "op i samfundet" fordi jeg synes det bliver så kedeligt med al den "normalisering" - jeg har ikke været opmærksom på skift af synsvinkel i slutningen, det vil jeg kikke nærmere på - titlen har været "containerkøping" i en opgave på saxos forfatterskole, det foreslog en medskribent, men det syntes jeg heller ikke var rammende - måske "Skralde-kollektivet" jeg får absolut mod på, at arbejde videre med novellen, men slås somme tider lidt voldsomt med teknikken men endnu engang tak for den positive bedømmelse merete
Stort til lykke til Mille Vh.Nhuth
juhuuu, Mille; TILLYKKE! venligst ...
Kære mille Stort tillykke med udvælgelsen og tak for et dejligt gensyn med "containerkøbing". Regner med at jeg står på ventelisten, når den tid kommer. Kh Livsglæde
Samtlige indlæg til konkurrencen vil blive læst med lyst og ivrighed, og den som rammer samtiden bedst vinder et signeret eksemplar + personlig tekst af Digtsamlingen Anglicismo. » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Alt for mange digtere og andre kunstnere i dagens Danmark, glemmer at de er et organ for deres modtagere. I dette tilfælde vores læsere. Jeg opfordrer derfor til at i skal gribe fast i struben på jeres læsere og vride deres virkelighed rundt! - Altså billedligt talt... ;-) Skab derfor, et digt omkring den tid og det udtryk vi lever i, hvori teksten drager flere paralleller til de ting vi oplever omkring os, i nyheder, tendenser, på gaden, i byen og forsøg så vidt muligt at skabe flere lag i samme tekst. Bag ordet "lag", menes der brug af ord som kan have flere betydninger. Skriver du for eksempel ordet "far", kan "far" for eksempel tolkes på 3 måder. Eks. 1. Et statsoverhoved. Eks.2. En gud Eks. 3. Ens reelle far. Der er ingen begrænsning i udformning, længde og stilart af digtet. - Vær kreativ! God arbejdslyst.
_191=0(0)_314=0(0)_120=0(0)_458=0(0)_445=0(0)_407=0(0)_235=0(0)_108=0(0)
Dette blev så mit bidrag som gerne skulle bidrage til at andre tænker over hvad sådan nogle som mig går og tænker over I denne grænseløse tid er der flere og flere der er enige om, At der må sættes en grænse for hvor langt man vil gå før grænsen er nået I mange år er grænserne blevet flyttet Lidt efter lidt så dem det går ud over ikke så hurtigt fornemmer at nu er grænsen nået og derfor siger stop Vi mangler arbejdskraft så derfor flyttes grænsen for hvornår du som ledig skal tvinges til at finde et arbejde der ikke er der på grund af krisetider Regeringen, Jobcentret, kæresten, ægtefællen, arbejdsgiveren og kommunen sætter nu grænserne for hvornår grænsen er nået Du kan ikke vælge om du vil arbejde gratis for at vise at du kan arbejde Det skal jobcentret nok bestemme for dig For de har nogle grænser for hvor længe du må gå ledig før de kan fratager dig retten til den forsørgelse som du har betalt til via en forsikring I mange år Den forsikring som alle forsikrede dig om skulle sikre din egen forsørgelse hvis du en dag stod uden job Den grænse er nu flyttet Skulle du blive syg af bekymring behøver du ikke længere at bekymre dig om hvordan det skal gå for jobcentret har til opgave at finde det arbejde der ikke findes på grund af krisetider Derfor sendes du i praktik Uden løn For det arbejde du udfører er ikke et arbejde du skal have løn for Arbejdsgiveren skal bare fortælle jobcentret om du kan udføre det arbejde du bliver sat til Kan du det er det ikke jobcentrets problem at der ikke er arbejde du kan få løn for Derfor afprøves et nyt område Som heller ikke aflønnes for den tid du arbejder for man skal jo finde ud af hvor dine grænser er Da der er grænser for hvor mange gange eller hvor længe du skal arbejde gratis så overlades du til kommunekassen Bliver du syg af det Så bare rolig for kommunen sørger for at syge kommer i arbejdsprøvning Uden løn så de kan blive raske af at arbejde gratis igen og igen Du skal jo vise At du står til rådighed for et arbejdsmarked der ikke er til rådighed for dig Folketinget har sat en grænse for hvor længe du må være syg Når grænsen er nået må du gerne blive syg af bekymring over hvad du og din familie skal gøre for at kunne forsørge jer selv At du kommer i krise er jo en naturlig ting i krisetider Regeringen har derfor bestemt hvornår samfundet skal overtage din forsørgelse Det skal samfundet ikke Hvis du har egen bolig eller andet som du kan sælge for selv at skaffe penge til at betale de ting du kunne betale da du havde et arbejde Der må være en grænse for hvor godt du må have det Det går jo ikke at du ikke skal bekymrer dig om at få et arbejde så du kan betale det du kunne betale da du havde et arbejde For arbejdsgiverene mangler gratis arbejdskraft så de har råd til at udvide virksomheden I Kina. Indien, Estland, Letland ”¦”¦”¦”¦.. Det irriterer mig grænseløst at solidaritet kun er et ord For ellers kunne vi i solidaritetens navn nedlægge det arbejde nogen endnu udfører for at protestere imod det misbrug der finder sted Så vi kunne dele det arbejde der er i solidaritetens navn Men også her er der en grænse for hvor solidarisk man vil være For solidaritet hører fortiden til og det er jo fremtiden det handler om Der diskuteres nu nye grænser for hvor længe du skal blive på arbejdsmarkedet hvornår du kan blive pensionist få flexjob eller optjene ret til igen at få udbetalt et beløb fra den forsikring som du i tidernes morgen indbetalte til i sikker forvisning om at du var forsikret hvis du skulle stå uden arbejde Alle de forsikringer der blev givet er ikke meget værd Men jeg kan forsikre dig om at du skal vedblive med at indbetale til den forsikring der sikrer dig de første 2 års forsørgelse Lur mig om ikke din forsikring stadig Skal finansiere din forsørgelse fordi du ikke har arbejde så du kan forsørge dig selv På grund af krisetider og nye grænser Lukkes skoler, så der kan dannes friskoler Lukkes børnehaver, så der kan dannes private børnehaver og Nye grænser for hjemmehjælp betyder, at private firmaer betales af kommunen for at udføre det arbejde kommunen ellers udførte, bare til højere løn Der gives jo et tilskud til lønnen som næsten svarer til det som kommunen betalte sine medarbejdere For at udføre det arbejde de private firmaer nu udfører Verden er af lave Og det er grænseløst irriterende for en som mig der synes at nu er grænsen nået.
tjoh; rmed- eller modvilliigt underkastes vi allesammen 'salami-metoden' ... de fleste vist desværre 'med lukkede øjne'. Dine er vidtåbne og skarpe! venligst ... PS 'verden er aF lave' ???
Hej poeten, det er jo lige det vi allesammen går og tænker på, tror jeg. Det morsomme er vel, at tankerne tænkes på både blå og rød stue.
At du kommer i krise er jo en naturlig ting i krisetider For mig er ovenstående citat digtets højdepunkt. Jeg kan godt lide din form for uprætentiøs poesi. Digtet her bevæger sig ikke rundt om et lidende centrallyrisk subjektivt centrum, som så mange digte gør. Det bringer mange samfundsstemmer sammen i en montage omkring det strukturerende ord: "grænser", der bevæger sig gennem teksten med stadig nye betydninger. Det åbner ikke op til en eller anden stor, metafysik oplevelse/erkendelse, men giver god mening på gadeplanet, hvor de fleste af os jo skal leve vore liv.
Et indlæg der i høj grad formår at ramme den tid vi lever i lige nu. bravour! Det som er essensen i et samtidsdigt er reelt ikke om det er fantastisk skrevet, men derimod om at det ramme nogle af de tanker, bekymringer og glæder folk måtte have nu. Det lykkedes her! Jeg kan rigtig godt lide din leg snor i digtet omkring grænser, og dets mangfoldighed det rummer. Som du twister og twister og twister. Jeg finder heller ikke teksten tilhørende nogle blok, hvilket også er ret stærkt. Et absolut stærkt indlæg. Som ligger højt i konkurrencen.
Jamen Jamen Jeg kan jo kun blive stolt og glad for jeres kommentarer. Tusind tak Poeten
Tillykke med sejren. Den er velfortjent.
Mange tak. Jeg besvarede alle jeres kommentarer samlet sidst, kan ikke finde ud af om jeg skal skrive under besvar hos hver enkelt, da det hele jo fylder. På den anden side vil jeg være ked af, hvis nogen ikke tror jeg besvarer kommentarer. Hvad er bedst at gøre?
også stort TILLYKKE herfra! venligst ...
Vil du læse ovenstående svar og give udtryk for hvad du mener? venligst
nu er jeg næppe den rette at spørge, idet jeg stort set aldrig selv besvarer komm. stilet til mig. MEN ... jeg har da set bl.a. NannaLA besvare komm. i et selvstændigt tekstfelt på (ca.) denne måde: " Min tekst er fortsat under redigering, jeg er glad for ALLE input! @haleløs: tak for din komm. @nn: tak for din komm. " venligst ...
Tak for tippet venligst
Hej Poeten, der skal også lyde et stort tillykke fra mig, det fortjener du.
Tusind tak venligst
har klappet en anden, men kun med den flade den anden, hans kone, blev klappet på bagen og det forklarer unægtelig sagen hans kone var smilende, slet ikke fra-den så de, skal naturligvis ikke i retten. En bakke med æg, blev indkøbt i staden og tiltænkt som ingredienser til maden blev tabt på en plads hvor biler parkere en redning umulig at effektuere æg-æsken blev skæv, og hvider løb fra den så de, skal naturligvis ikke i retten. En frue med ben, der ikke vil høre fik hjul af kommunen så de kunne køre en skrue gik løs og løsnede hjulet så fruen fik skrammer og kraniummet bulet den stol var OK, da kommunen gik fra den så de, skal naturligvis ikke i retten. En laks af de dyre, forhandlet på kajen blev tabt i lidt olie, men ude på vejen en bil kørte over hvor laksen var landet det medførte aftryk af dækket, blandt andet parteret i ulige stykker, det var den så de, skal naturligvis ikke i retten. En mand på en vej forulemper personer med farlige stoffer og røgfyldte zoner. Han står og forgifter menneskeslægten ozonlagets huller og drivhuseffekten. Hans brøde blev udløst af cigaretten så han skal naturligvis ikke i retten Hans finger var øm, efter slag med en hammer beskeden til konen: ”pas på hvor du rammer” men sømmet var slet ikke der hvor hun slog De lukkede øjnene begge to Hun græd som en pisket var fuldstændig fra den Så hun skal naturligvis ikke i retten. Et mord blev begået, med fortsæt og våben og såret i ligets hoved var åben sadistisk det var det, og uden nåde forfærdelig voldsomt, motivet en gåde. Det skrev en forfatter med pennens skratten Så han skal naturligvis ikke i retten. En bager kom hjem med den smukkeste rose han havde dog ikke rent mel i sin pose han duftede stærkt af en anden kvinde på kinden sad der et læbestiftsminde. Hans kone slog til, antallet var tretten så hun skal naturligvis møde i retten. En melorm, blandt mange, flød ovenpå sovsen det opdagede konen ved gryden, fru Skovsen Som koge-kone hun kendte sin lære man frembringer mad i respekt og med ære. Hun sigtede sovsen, og ormene fra den, så de kom naturligvis ikke i retten.
Det er rigtig dejligt med et godt grin. Jeg synes virkelig du formår at få et alvorligt emne gjort læsevenligt. Bare det var mig der havde skrevet det. Tak skal du have Poeten
Hej Poeten, så kan jeg vist ikke kræve mere, jeg bukker og takker.
Thi kendes for ret, at; der her er begået en samling sjove, realistisk hverdagsbilleder - lejlighedsvis lovlig sarkastisk pakket ind ('den stol var OK, da kommunen gik fra den'+'men sømmet var slet ikke der hvor hun slog') - og så et genialt ordspil ('... og ormene fra den, / så de kom naturligvis ikke i retten ') venligst ... PS '... farlige stoffer og røgfyldte Zoner.' ;)
Hej Haleløs, det er sådan en tilbagemelding der giver blod på tanden, tak for den. Naturligvis skal der sættes Z ind, er gjort. Tak.
Hej Ørentvist Velformede vers med daktylisk rytme og rim, der passer det lydlige mere end det skriftlige (eks: fra den rimet på retten), hvilket passer godt til denne morsomme stil. De enkelt vers er vittige og vel pointerede. Jeg har lidt sværere ved at se en samlet komposition, end samlet pointe. Men tak for god morskab. P.S. Skal r'et i "effektuerer" ikke væk? (rimet på parkere i andet vers) P.S. P.S. Kender jeg dig under et andet navn? F.eks. fra Perfiktion?
Hej Glenstrup, tak for de nydelige ord. I denne tekst har jeg blot leget med ord og rim, og moret mig over hvad jeg fandt på. Da teksten blev til, opdagede jeg at den kunne blive meget omfangsrig, for det ene vers efter det andet flød bare. Derfor mangler der nok en sammenhæng mellem versene, hvis jeg altså ikke bare skulle påstå at sammenhængen er: "Samtid". Naturligvis var der et r for meget, jeg har pillet det ud. Du har ganske ret i dit dobbelte P.S. Jeg ønskede at afprøve min mistanke om at kendskab til mit kontrafej og alder havde indflydelse på tilbagemeldingerne. Det glæder mig at du syntes teksten var morsomt, det var det jeg ville.
Humoristisk og rigtigt godt skrevet, der er flow, arbejde, brug og twist af sproget. Men jeg finder dit svar svagt i forhold til konkurrencen om samtid. Dette digt kunne lige såvel være skrevet for 3-4 år siden, i en anden tid. Selv valg af sprog tilskriver også udtrykkene en anden alder, og dermed finder jeg det ikke stærkt nok til at være blandt finalisterne. Men tusind tak for et dejligt skriveri som fik smilehullerne frem! ;-)
Hej Anglicismo, jeg er meget glad for at du syntes min tekst er humoristisk og rigtig godt skrevet, så har jeg opnået det jeg kom efter. Derimod er jeg lidt i vildrede med det du skriver om ”Samtid” Som jeg ser det har jeg overholdt de retningslinjer du har sat for konkurrencen: ”Skab derfor, et digt omkring den tid og det udtryk vi lever i,” og: ”Der er ingen begrænsning i udformning, længde og stilart af digtet. - Vær kreativ! ” ”Den tid vi lever i” og ”Samtid” er jo ikke nogle størrelser man kan sætte nøjagtig tid på, f.eks. som du gør med 3-4 år. Jeg har fundet et citat, der så glimrende sætter fokus på problematikken: ”Samtiden har forskellig Udstrækning i Tid - for de Unge nogle faa Aar, for den ældre adskilligt flere. Vlorenz.(GadsMag.1935.179).” Og så vil jeg ikke undlade at drille dig lidt, for du skriver jo i dit svar følgende: ”Selv valg af sprog tilskriver også udtrykkene en anden alder, og dermed finder jeg det ikke stærkt nok til at være blandt finalisterne.” Det er så her jeg er nød til at spørge dig om denne konkurrence kun er for unge mennesker?
Hej hvaddetnuerduhedder Du kan så glæde dig over, at du har en stil, der er genkendelig. Det vil mange misunde dig.
Hej Glenstrup, jeg glæder mig, det mærker jeg som et klap på skulderen. Tak.
Glenstrup, jeg forstår din kritik af min bedømmelse, med henled til 3-4 år. Det var nu også dårligt formuleret af mig. Samtid er et vidt begreb, hvilket er helt korrekt. Det er den tid vi lever i, fra barn lil til voksen skiii. Ikke desto mindre, er samtid som begreb et udtryk for den samlede generation af menneskers tid og de ting som rummer mest for den brede befolkning. Det er altså den bredeste befolknings samlede bevidsthed dit udtryk skal ramme og definere. Deraf må medianen, gennemsnittet, normaliteten for det samlede udtryk lige nu være en god guideline. Er dette en konkurrence for unge mennesker: nej absolut ikke! Hvad angår sprogbrug, er ordvalget ganske enkelt ikke særlig præget af det sprog den generelle dansker bruger, og dermed ser jeg sproget som for "gammelt" i forhold til et samtidsdigt. Her tænker jeg brug af traditionel dansk, samt et meget lavt indhold fremmedord. Et samtidsdigt skal markere sig ved at nå ud til den generelle bevidsthed i sin læser, og her finder jeg billederne for svage i henhold til. Jo, det er klart at vi alle på en eller anden måde oplever at kommer ud for noget, hvor vi møder en retslig tilgang til tingene. Men derfra og så til at definere den generelle bevidsthed i den tid vi lever i, er der desværre langt. Det er langt fra alle der stifter med bekendtskab med paragrafferne. Og skal man udelukke kikke på de tanker og bevæggrunde der ligger bag handlingerne i teksten, så befinder vi os endnu mere tidsløst. Om alt andet lige, bad jeg om et samtidsdigt der tog udgangspunkt i den tid vi lever, med udgangspunkt i nyheder, tendenser og hvad det rør sig omkring os. Ikke desto mindre kunne jeg som sagt rigtig godt lide den tekst. ;-)
Anglicismo, Jeg tror ikke jeg nogensinde har læst så meget sludder, på een gang. Det er så langt ude, at jeg helt frivilligt hopper af vores dialog. Iøvrigt er det ikke mig der er Glenstrup.
Ørentvisten. - Sådan er en morgen uden kaffe. ;-) Tak for dialogen.
Man træder helt uforberedt ind uden egentlig at føle angst blot en smule genert utryghed ved de medrejsendes tavse blikke. Hver vælger sit mål og indtaster sit tal, et lille sug, og vi er på vej. Vi lytter alle efter om den regelmæssige lyd af stålwirens velsmurte greb i hjulet over os, giver løfter om planmæssig ankomst. En ældre dame retter sit nervøse tørklæde, hun ved godt at hun skal af om lidt, måske har hun en aftale med en deroppe. Max. 8 pers. Står der på væggen, det fremgår ikke om der er tale om børn eller voksne. men vi er kun 5, fire voksne og en pige med fletninger. Hastigheden nedsættes pludselig samtidig med klokkens enkle lyd mærkes underlagets sidste bløde bevægelse før det standser nøjagtigt i plan med det grå vinylbelagte gulv som kommer til syne idet de to massive døre skånselsløst skydes til side for at give plads for den som skal af. Ingen forlader elevatoren frivilligt. Vi så alle damen med tørklædet trykke på knappen med et-tallet. Hun skal af. Og vi skal videre. Selv pigen er sikker på, at hun også så damen trykke på netop den afgørende knap. Omsider indser hun at hun må forlade os, hun når akkurat at kaste et bebrejdende blik over skulderen ind til os før dørene lukkes og giver os mulighed for at nå vores selvvalgte mål.
Hej Nhuth Jeg tør slet ikke tænke på, at elevatorer også kører ned, ja helt til kælderen. Men det vælger man vist normalt ikke selv.
Tak. Du har helt ret. Den situation jeg beskriver, ville aldrig være opstået i elevatorførernes tid, når jeg fik lov til at tage med mormor i stormagasin. Vh.Nhuth
ja; JEG har nu altid været fascineret af selve sugelydens mange 'hastigheds-nuancer' undervejs ;) Smilede nu lidt ad denneher: 'En ældre dame retter sit nervøse tørklæde,' ha,ha,ha,ha! venligst ...
Tak; det mest morsomme er imidlertid, at jeg kludrede i det, da jeg copy-pastede osv. I den rigtige oprindelige udgave, som jeg troede, jeg havde lagt ind, står der vist nok "retter nervøst sit tørklæde"! Men nu må jeg lige tjekke. Ha, ha... Vh.Nhuth Og ja! Jeg havde skrevet forkert af fra mit håndskrevne digt (fra 70'erne). Det har du oven i købet kommenteret i marts i år... Der står i originalen: "retter nervøst på sit tørklæde". Og værst: nu skal jeg så beslutte mig for, om jeg skal bruge originalen eller den mere morsomme som fejlagtigt er sendt ind til konkurrencen. Med neglebidende hilsen Nh.Uth
Hej Nhuth, jeg er overbevist om at jeg for et par dage siden kommenterede din tekst. Jeg ser nu, at mit indlæg ikke er på plads, hvad der er gået galt ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig at alle mine bogstaver drøner forvildet rundt i atmosfæren uden landingstilladelse, så jeg må have glemt noget. Jeg vil så prøve at gøre det godt igen. For mig er en elevatortur altid forbundet med en vis form for frygt, for hvad skal man gøre hvis snoren knækker? Skal man hoppe lige inden den rammer bunden eller skal man bare tage imod bunden når den kommer farende. Det kom jeg til at tænke på, da jeg læste din tekst. Et par små ting, der stoppede min læsning lidt, var f.eks.: ” og indtaster sit tal ” Jeg syntes ikke rigtig man kan ”indtaste” et tal, når man kun skal trykke én gang. ”idet de to massive døre skånselsløst skydes til side” Jeg syntes ikke ”skånselsløst” kan bruges her. Men under alle omstændigheder er det dig der bestemmer.
Er lige faldet over denne. Virkelig spændende tekst, mange fine iagttagelser, gode pointer. Jeg kunne faktisk - som lyriker - godt lide det nervøse tørklæde. Jeg ser et flagrende tørklæde der er svært at sætte/binde og det er da et super billede på et bange menneske. Vh moon-cat
Til moon-cat. Mange tak. (Jeg skrev teksten for ca. 40 år siden). Vh.Nhuth
af bomber der glimter i journalistens ord Dagen smager af politibilerenes sirener der blinker natten ind Dagen smager af skybruddets vandmasser der lader vejrmanden i kaos Dagen smager af nettes nøgenhed omgivet af links der signalerer åbent hus Dagen smager af et væld af gamle damer der leder efter ord til en smule sammenkomst Dagen smager af polernes iskolde nedsmeltning med en sø af olie Dagen smager dig et sted hen hvor verden endnu engang vælter virkeligheden.
Hej Herligt med smagssans-synæstesi. Smagssansen får for lidt plads i poesien. Elsker dit vers om de gamle damers ord til en smule sammenkomst.
Kan rigtig godt lide din smalle rytme, dit tætte flow og relativt simple brug af ord. Jeg bryder mig ikke om gentagelsen, da gentagelsen ikke gavner noget. Din titel er dagen smager, og når det gentager sig vers for vers, bliver det for ekstremt. Alternativt skal der leges mere med lyden, størrelsen måske. Men du giver i bund og grund for meget væk til læseren her. Jeg ville foreslå dig at nuancere betegnelsen "at smage" ud i flere alternativer. Emnet er fint og målgruppen relativ bred.
tjaeh ... man drukner kun alt for let i andres blod, frygt, sex og kaffeslabberas ... venligst ...
Hej Anglicismo Som du måske har set vil jeg meget gerne diskutere poesien og dens virkemidler, da jeg selv er i gang med at forsøge at få klarhed over, hvad det er for noget. Jeg har nu flere gange set dig, som her, tale ilde om gentagelser som virkemiddel. Kittang og Aarseth fremhæver i deres "lyriske strukturer" gentagelsen som en af de vigtiske strukturerende elementer i digtet. Walt Whitman brugte gentagelser til overflod i sine såkaldte poetiske kataloger, en stil, som har dannet skole i USA og vel ogsåtil dels herhjemme tror jeg hos f.eks.salig Dannyboy. Er der tale om personlig smag eller er du i gang med et bevidst opgør med en tradition? (Håber jeg provokerer dig lidt)
Hej Nete Eriksen, verden er a lave daglig smager vi det, og det bliver åbenbart ved. Det var det jeg fik ud af dit digt, og det er jo tanker der ikke er ukendte, hvad skal det dog ende med.
Gelnstrup - Beklager at jeg ikke havde set din kommentar. Det er korrekt at gentagelsen kan være et stærkt virkemiddel, og ikke mindst et stærkt øvelsesredskab til at få skrevet mere. Men det som er faren ved gentagelser, er udvandingen af ordet. Man valgte blandt andet som svar på den impressionistiske periode at komme nogle af tungere emner til livs, ved at bruge gentagelser, for dertil at gøre teksterne mere ligetil. Det som især ved disse gentagelser, er at de især udvander, når gentagelsen i sig selv ikke bær noget formål. Men gentag i stedet et ord i en sætning til at starte med, for at opbygge versene. Det er især også en fornøjelse for rytme og oplæsning at styrke teksten på den måde. Skal gentagelser bruges som hele sætninger, skal det helst føres ind i en sammenhæng, hvor at gentagelsen i sig selv, skal vandes ud, for at det samlet set giver mening. En personlig smag ville nu nærmere være en nedskydning af Naja m. Aidts digte. - Men det er sagen irrelevant her. ;-)
Hej Anglicismo Jeg synes nu også gentagelser kan give noget meditativt suggererende, som digtet kan brydes mod. Som f.eks.i Dan Turrels: Jeg holder af hverdagen.
Assad står med en Medalje i Hånden hugget I varm hvede Brud som Bagt: Diskede doubler: Spil for at Vind for Sssssssssssssssssssss vind
heeeej; SUPER indfald i disse olympiadetider! Gi'r go'e, tvetydige 'billeder' når man læser hver anden verselinie to gange! venligst ...
Hej Haleløs Tak for den læsning. Jeg tror det var Solzhenitsyn, der en gang besvarede spørgsmålet om sin favoritlæser med: genlæseren. Alt bør vist læses mindst to gange (men det kan man desværre ikke altid på grund af tiden)
Hej MJS Tak for opgaven og især for det polemiske oplæg: hvad skal vi med poesi? Der er et underligt paradoks: alle (næsten alle) skriver poesi. Ingen (næsten ingen) læser poesi. Det holder jo ikke i længden! Jeg kender flere både meget læsende og også skrivende mennesker, der frejdigt bekender, at "poesi forstår de sig ikke på". Kender jeg den holdning selv? Ja,ja,ja,ja! Det forsøger jeg at gøre noget ved. Både ved læsning og skrivning. Hvorfor vil så mange skrive poesi? Jeg ser to mulige forklaringer (blandt flere selvfølgelig):1) Den korte form er overskuelig. 2) Fornemmelsen for, at her kan man udtrykke "sig selv", sine egne følelser, sine egne tanker, især følelserne vistnok. Jo mere jeg selv beskæftiger mig med poesi, jo mere sporer jeg ind på en anden tanke: Det bedste ved den poetiske form er måske, at her kan man man bryde sprogets syntaktiske skabeloner ned, slippe ud af vanetænkning, tro på sammenhænge, som ikke er der, når lyset slukkes. Opgaven her er interessant bl.a. fordi den sætter nyhedsflowet, som netop kommer til os i sproglige, narrative skabeloner, der leder os ind i kollektiver tvangstanker, over for poesiens mulighed for frit sprog. For mig personligt fører det mere og mere væk fra centrallyrikken, den med det ofte lidende oplevende jeg, i retning af det nogen kalder interaktionslyrik eller ekspansionslyrik(Amerikansk lyrik, Laugesen m.fl.), hvor flere stemmer mødes og giver læseren mulighed for aflæsning af komplekse mønstre, som måske ikke en gang behøver at have fundet en endelig, afrundet form. Det var mine polemiske indspark. Aner ikke, om det er muligt at starte en sådan debat her? Men det interesserer mig mere end det der konkurrence-noget.
Tak for det tankevækkende digt. Tak til Glenstrup for den sidste (ovenstående) kommentar!!! Jeg vil med glæde deltage i den foreslåede debat. Jeg må lige udskrive kommentaren og læse den et par gange før jeg forsøger at tilføre en sådan debat nogle af de tanker, jeg gør mig når jeg skriver mine egne indlæg her på siden. En sådan debat vil være berigende i "miljøet". Venlig hilsen Nhuth
Kære Glenstrup, hvor finder jeg lige dit spørgsmål: "hvad skal vi med poesi?" - jeg kan ikke se det i MJS's konkurrenceoplæg, med mindre det er her du mener: "Skab derfor, et digt omkring den tid og det udtryk vi lever i, hvori teksten drager flere paralleller til de ting vi oplever omkring os, i nyheder, tendenser, på gaden, i byen og forsøg så vidt muligt at skabe flere lag i samme tekst." ?? Vh.Nhuth
Hej Nhuth Jeg tænker nu mere på indledningen her: "Alt for mange digtere og andre kunstnere i dagens Danmark, glemmer at de er et organ for deres modtagere. I dette tilfælde vores læsere. Jeg opfordrer derfor til at i skal gribe fast i struben på jeres læsere og vride deres virkelighed rundt! - Altså billedligt talt... ;-)" En kritik af den måde, mange i dag skriver på og en formulering af en forpligtelse over for læseren, en tro på, at poesi kan "gribe i struber" og "vride rundt". Og så ønsket om, at poesien skal forholde sig til tiden, til nyhederne, hverdagen. Det er da markante synspunkter.
Hej Glenstrup. At jeg har svært ved at være sikker på, at jeg forstår, hvad du egentlig selv mener, er muligvis min egen fejl. De sidste 4 linjer er mangetydige, fordi der mangler subjekter i begge sætninger. Hvem/hvad udtrykker "en kritik......" osv. Hvem "ønsker at poesien skal....." osv. Med håb om god og nødvendig debat. Vh.Nhuth
Undskyld mine eliptiske sætninger med implicitte sætningssubjekter. Men synes du da ikke der i den citerede tekst fra opgaveformuleringen udtrykkes en kritik af nutidige kunstnere og et ønske om, at poesien skal gribe og vride? Og dermed lægges op til debat om hvad poesi er/skal være og hvordan/hvorfor? Det er lidt bevidst, at jeg ikke udtrykker mig alt for kategorisk hvad min egen eventuelle holdning angår. Jeg prøver at starte en åben debat uden forhåndsgravede grøfter. Men jeg vil da gerne afsløre, at jeg selv vakler noget mellem en trang til at søge efter stærke følelsesmæssige subjektive udtryk i poesi, og et behov for mere kølig intellektuelt præget kompleksitet (som man f.eks. finder det hos visse amerikanske poeter som Wallace Stewens). Sagt på en anden måde: skal poesien hjælpe os med at føle verden eller med at forstå den? Jeg hælder vis, vaklende, mest til det sidste.
Tak. Det sidste her, gør problemet lidt klarere for mig. Der er vel ingen tvivl om at poeter (som alle andre, der bruger sproget) i en eller anden grad ønsker at kommunikere et budskab til nogen med en hensigt om noget. ”Lyrisk” og/eller ”poetisk” er to betegnelser, som ikke alene kan bruges om ”versemageri”, men om alle sproglige udtryksformer. Også om skribenter eller talere, der ”har ordet i deres magt”. Og det er ikke altid et ubetinget gode. En god forfatter forfører os, bedrager os, rør os osv. Det der adskiller Grundtvig og Goebels er deres motiv, deres hensigt. Og modtagernes adfærd før og efter de har hørt afsenderens ord. Hvem har ansvar for modtagerens eventuelt ændrede adfærd? Dette belyser dog ikke det andet interessante spørgsmål: ”Forstår” vi med en ”følesans, der som en 6. sans ikke kan måles og vejes, eller føler vi med vores intellekt? Vh.Nhuth
Hej Glenstrup, jeg har sådan på fornemmelsen at der mangler et ord som din læser skal hæfte på, men jeg kan ikke finde det. Mine tanker går på Assad og de kampe der kæmpes mod ham, og kan nogenlunde få din tekst til at kredse omkring dette tema, men kun nogenlunde, ikke helt.
Hej Ørentvist Har en fornemmelse af, at jeg skulle kende dig under et andet navn, men lad nu det ligge. Jeg skulle mene, at der mangler flere ord. Jeg har taget udfordringen om flertydighed meget bogstavelig og prøvet at forfølge en af mine forestillinger om at måske kunne koncentrere mange tanker på meget lille plads. Her ovenikøbet tanker, jeg ikke formår at tænke færdigt. Men hvem kan det? Altså tænke færdige tanker om det, der nu foregår i Syrien, som minder om noget, der har foregået lidt for tit mange andre steder. Tittelordet "morgenbrød" synes jeg er poetisk i sig selv. Jeg synes i det hele taget sammensatte ord ofte er fulde af ubemærket mening, der kan være spændende at udforske. "Morgen" indeholder betydningerne "cyklisk genkomst", "nybrud", "håb", "fødsel" o.s.v. "Brød" betydninger som "basale behov", "kropslighed i modsætning til åndelighed", "den kristne betydning om Jesu' legeme" sammen med betydningen datidsformen af "brud", og en association til sportsgrenen "brydning". Som det ses har jeg midt i digtet ordet "brud" i en sammensætning med "bagt". Betydningen her brydes altså mellem "brud" og "brød". "brud" kan jo også have betydning af kager eller konfekt, der kaldes brud, og vi er jo, i henhold til titlen, i en bagerbutik for at handle ind. Bageren har jo også, som bekendt, medaljer. Men det hører som bekendt mere hjemme i OL. Og i OL blev der "disket doubler", nemlig i badminton, fordi de ikke spillede ærligt spil for at vinde: et sært paradoks! Men hvad er det Assad har gang i? Og må han spille for at vinde? Må oprørerne? Og hvad vil det sige? Ordet "handler" er dobbelttydigt, betyder både "køber ind" og "foretager noget aktivt". Det er der mange, der gør i mellemøsten, altså handler. Hvad gør vi? Men stikker man hånden frem, kan den blive "hugget". Hvilket igen er dobbelttydigt. Ja, det er kaotisk, og dobbelttydighederne kan blive ved. Det er tekstens pointe, eller mangel på samme. Kan man overhovedet skrive sådan? Hvor skulle jeg vide det fra?
Det er stadigvæk en god tekst. At du så oven i købet får response og gøder en lødig debat om noget af alt det alle forfattere og andre kunstner- (spirer eller "udvoksede") søger at skildre/inddrage i et værk, er et stort + for os alle. Vh.Nhuth
Et rigtig godt bud på et samtidsdigt, og jeg er især glad for din bue og bøjning af sproget her, der er lagt tanke og sjæl i det skrevne ord. Og det giver mulighed for at tolkes på rigtig mange måder. Det er utraditionelt, dit eget og skarpt. - Misundelsesværdigt! Rigtig godt gået!
Hej Anglicismo Tak for de pæne ord. Håber du også vil gå lidt ind i den debat, jeg har prøvet at rejse med udgangspunkt i opgaveformuleringen. Jeg har indtryk af, at du har en hel del på hjertet, som det kunne være spændende at få uddybet.
Med glæde deltager jeg gerne i en debat, der kan dog komme lidt "ventetid" da jeg i øjeblikket er i midt i en skriveferie. ;-) - Men lidt overspringshandling er der vel altid plads til. Du rejser spørgsmålet: Hvad skal vi med poesi? Lad mig vende det om, eftersom du er afsender af poesi og ikke modtager i dette tilfælde: Hvad ønsker læseren fra Poesi? Behovet er individuelt ligesom med alt andet, der hvor problemet opstår, er når folk oplever en distance til det skrevne ord. Hvilket vi i høj grad kan takke forfatterskolen og de snobbede læsere for. Jeg mener forfatterskolen er et glimrende alternativ, til at få et stempel i røven, der gør det nemmere for dig at blive optaget på et forlag. Men læseren bliver fyldt med strukturel og fiduspoesi, enten skriver folk om deres tanker og følelser, hvilket er komplet uinteressant fordi det er DERES følelser. Alternativt går de hele vejen og prøver at opfinde den dybe tallerken indenfor lyrik. En bog bygget på 5 ords digte... Jamen flot! - Læseren som jeg oplever den, vil have noget som de kan relatere til. Det jeg oplever som en god indgangsvinkel til nye læsere, er en strejf af begge ting, altså kombinere det følelsesmæssige med en tand af det eftertænksomme. Lad vær med at formuler dig for direkte: "Jeg har ondt i maven, tager en panodil og får det bedre." Ram hvor billederne mærkes: "Tusind klokker hamrer mod mit kranie, så jeg snupper en hellig sten og lader lyden falde ud." - Et eksempel. Find relevansen for din samtid, og hvad du mener den generation vi er i nu kunne ønske at blive formidlet om. Find balancen... Så og sige. Og så burde der være plads til modspil også... ;-)
Hej igen Anglicismo Jeg havde på fornemmelsen, at det var nogenlunde der, du var. Jeg er så, blandt andet, en af de snobbede læsere, for jeg læser meget gerne også forfatterskolelitteratur, og for den sags skyld det, der er værre. Men jeg er også usnobbet og holder meget af meget "folkelige" poeter, som f.eks. Tove Ditlevsen (som du vist ikke kan lide?) og en revydigter som Poeten, der jo skrev fantastisk lyrik i en tekst som "Solitudevej" (Og jeg mener ikke kun godt håndværk, men god kunst, hvis det ord giver mening). Jeg bliver en lille smule utilpas når du lægger så stor vægt på, hvad læseren vil have. For ved du det? Ved nogen det? Jeg tvivler. I stedet bliver det for mig at se let til en narcissistisk konstruktion, hvor man umedvidende sidder og skriver til sit eget spejlbillede (som man behændigt kalder læseren). Denne verdens forfatterskoler, som selvfølgelig ikke må blive hellige og derfor skal kritiseres, bærer dog på en tradition, et lager af betydninger og metoder, som for mig at se er nødvendige at forholde sig til. Med andre ord: Et oprør, der blot udraderer traditionens bærere, både skribenter, deres lærere og læsere, og sender dem til hjørnespark som snobber, lyder for mig som et slag med baseball-battet mod en bold, der ikke er kastet.
Du er tydeligvis ikke en snobbet læser hvis du også færdes i begge genre. Selv læser jeg også forfatterskoleelvernes tekster og jeg har hørt dem flere gange. Men underholdningsværdien er lav, fordi sproget bliver for nichepræget. Når det er tilhører en niche, skaber du et monogent marked, og dermed begrænser du din egen målgruppe og skaber et lavere salg. Meget praktisk hvis du vil sælge bøger til en høj pris. Men er det så fordi at det skal læses eller for at tjene penge? Ved jeg hvad min læser vil have... Jeg har ikke lyst til at lege gættelege, eller forsøge mig frem til at forstå hvad individet tænker. Personligt undersøger jeg markedet og tester markedet, hertil både de "snobbede" markeder men også de markeder der er i "øjenhøjde" med den lavt uddannede "dansker". Jeg har oplæst for små forsamlinger og store forsamlinger, og gennem de reaktioner og input, tilpasset og formet min bog. Jeg har testet min lyrik af, til folks fester, koncerter, åbne scener, støttearrangementer, lukkede arrangementer, og derigennem får inputs, der er med til at forme mit output. Jeg ved godt at man ikke kan ramme alle læsere, men der er flere karaktertræk der går igen, hvor læsere søger en bekræftelse af dem selv i øjeblikket. Men jeg åbner naturligvis op for den mulighed at jeg intet ved, og jeg er komplet naiv på området. Men hvorfor er digte så, ikke populære? Ser på det seneste årti af poeter er der tale om skildringer af personlige undersøgelser af sproget. Det som jeg tror ligger læseren fjernt, er at den personlige undersøgelse af sproget, ikke er læseren ønske. Læseren læser ikke en bog, for at lære sproget og dets nuancer. Jeg opfatter den nuværende læser, som et forbrugsmenneske, der vil sluge og fortære, og smider væk. Underholdes af øjeblikket, og så komme videre. Skal det fange ved, ser jeg det som eksistentielt at man arbejder med læseren, og påvirker læseren til at tænke yderligere over det skrevne, på trods af forbrugskulturen. De skal altså kunne se sig selv, men også se en mulig udvikling for dem selv. Hvor den senere litteratur har kikket ind i sig selv, i en form hvor broen til læseren er fjernet. Med blandt andet ord som "jeg" og "du". Men måske er det forkert at anskue litteraturen som et marked? - Måske skal man anskue det som KUNST - Et produkt der skal ind og stå på statens museum og udstilles? Måske i en glasboks, hvor det ikke samler ALT for meget støv... ;-)
For et første synes jeg du er helt på et godt spor, når du bringer poesien ud i forsamlingerne, og også, at du lader responsen fra puplikum interagere med din skriveproces. Poesien skal ikke isolere sig i det, man engang kaldte elfenbenstårnet, og som du her kalder en glasboks på museum. Men er det ikke en lidt uheldig kløft, du her lader åbne sig? Vil det skønneste ikke være en poesi, der kan leve begge steder: i forsamlingen/i glasboksen? Jeg ser ikke noget problem i at anskue poesien som hørende til et marked. For i vor tid kan der være god mening i at se stort set alt som markedsrelevant. Ser man ikke det, er man vist tidsblind. Men jeg vil stadig fortrække en poesi, som forholder sig reflekterende og kritisk til det forhold. Og her er for mig at se de undersøgelser af sproget (i vid betydning som tegn), du lidt nedgørende omtaler, en vej til erkendelser, som kan frigøre os fra netop markedets undertrykkende, destruktive kræfter. For markedskræfter bruger sprogets iboende kraft på en måde, der søger at udradere din individualitet. Se bare på hvordan politikere bruger poetiske virkemidler som stavrim til at indoktrinere os med urimelige meninger (fast og fair udlændingepolitik! Som om de to ting havde noget med hinanden at gøre? Der er tale om to modsatrettede begreber(stramning/lempelse), der kun ved en nøje kritisk analyse kan forenes. Men pludselig bliver de to led ved poetisk, vælgermarkedsorienteret behændighed gjort til en samlet idepakke, som ikke kan skilles ad. Tænkningen kortsluttes, analysen springes over. Vi, vælgerne er blevet hjernevaskede! Der er masser af den slags eksempler). Jo bedre vi behersker sproget i alle poetiske hjørner, jo friere er vi. Mener jeg så! Så kan vi ikke tage glasboksen med ud i forsamlingerne og forsamlingerne med ind i glasboksen?
Helt enig - Piet Hein Stiller du for min skyld gerne i glas og boks, og tager en fin 500 mand pr. besøg... ;-)
Så stiller jeg mig ud på gaden og med hat og kæmpe smil, og giver folk en oplevelse til. Hvad angår glas og forsamling, så jo begge ting skal eksistere og begge ting eksisterer jo også i dag. Tager vi udgangspunkt i glasboksen, jamen så udstiller digtere blandt andet deres tekster. Fedt fedt... Det styrker hvert fald det skrevne ord med bredde. Der hvor jeg mener det bliver for smalt, er så at den forsamling der kommes ud til, det sprog der bliver skrevet på, er der måske kun 20% der forstår. Jeg mener ikke at det danske land er analfabeter, som visse andre forfattere har sagt og skrevet, men jeg mener at det er synd at poesien, ikke spreder sig ud og kan forholde sig til en bredere gruppe af menneske i sin grundform. Jeg mener du siger det jo så flot selv, at digtene har mulighed for at fjerne undertrykkende og destruktive tendenser i samfundet. Hvor ville det dog være fedt, hvis et sådan opfattelse kunne spredes til en bredere målgruppe i det danske land. I stedet for blot de 20%.
Der er gået sport i nekrofili Voldtægtsforbrydere er sjældent medlemmer af Mensa Nogen forsvarer dem der ikke kan forsvare sig selv Andre penetraer
Jeg kender flere der taler sort.. Vh.Nhuth
tjoeh ... den hormonelle kønsdrift er noget vanskeligt håndterbar; men har i øvrigt intet som helst med intelligenskvotienten at bestille - så denne konklusion 'Voldtægtsforbrydere er sjældent medlemmer af Mensa'; forsikrer jeg for er 100% fejlagtig! Jeg savner 'nogle billeder' i denne ellers velskrevne, tankevækkende tekst (som da vist ikke er 'ny-skrevet' ;) ) venligst ... PS penetrerer
Jeg læser dit digt som det, nogen kalder interaktionslyrik. En kollage af forskellige stemmer i tiden, der står nøgent her og udfordrer læseren til at, måske, forsøge at danne en mening: penetrere (bevidst fejlstavet?). Måske behøver man ikke være medlem af Mensa for at forstå poesi?
Hej ThommesKoch, når jeg læser en tekst, bruger jeg de billeder teksten efterlader i min fantasi. Her er det meget vanskeligt at bruge de billeder jeg får ind på lystavlen til noget jeg bryder mig om, hvis det er det der er meningen, så har du ramt plet.
Jeg har svært ved at se samtiden i dette digt, medmindre man er forstadspunker og en fortvivlet virkelighed. Men det har vel også sin ret. Teksten er formuleret, den er afrundet, men falder udenfor kontekst. Jeg beklager. Tak for læsningen, og tusind tak for dit bidrag!
under mine plateausko buldrende vakler den op og rundt om himlen således at jeg med et opgiver at nå det mål for enden Så jeg vender bare snuden ind på nærmeste drukhul Endnu en gang har fyren i baren sat dub-step på et nummer der på ingen måder passer til det Endnu en gang har fontænen fyldt mig med skum så min mave igen kan se gravid ud i den gennemsigtige trøje jeg kom til at give 600 kr for Alt jeg egentlig ville var at få ham bartenderen til at kigge på mine bryster når nu jeg har brugt timer på at proppe ting i bh'en så jeg kunne få hans opmærksomhed bare i 10 sekunder Men idet jeg får blikket er han bare endnu en medusa der gør jeg ikke kan røre mig gør at jeg end ikke kan svare tilbage på hans kommentar til min nedringede gennemsigtige alt alt alt for dyre sorte skjorte Så han vender sig om ignorerer alle bestillinger og leger dj igen bilder sig selv ind at han en dag vil blive til noget Blive et menneske der kan styre alt det vi andre skal gøre Jeg smider skoene håber på forandring beder om vodka med juice selvom han ikke kan høre det
Hej Jeg tror, han hører det. Kvinder er ikke nødvendigvis som skildret her. Mænd heller ikke. Måske skal vi alle smide skoene og bede om den rene vare: vodka og juice. P.S. Jeg undrer mig lidt over, hvad mytologiske Medusa i kønsskiftet udgave laver bag den bardisk?
Det ville da også være svært at beskrive en mand og en kvinde og så skildre ALLE mænd og kvinder i den sammenhæng. Jeg prøver ikke at fortælle hvordan alle mænd og kvinder er nu, for det kan man ikke ud fra én beskrivelse. Jeg beskriver samtiden som jeg ser den, fra mine øjne :) Medusaen er faktisk bare en måde at beskrive på, hvordan blikket fra en mand, nogle gange kan få en til at gå helt i stå, forstene :)
Hej igen Jeg har vist udtrykt mig uklart i min kommentar. Forsøgte ikke at polemisere men blot antyde min læsning af digtet, hvor jeg, især i slutningen, læser en trang til at komme væk fra de beskrevne kønsroller. Jeg læser et håb om andre roller, og er enig i, at de da findes. Det var bare det.
ah så forstår jeg. Jeg forstod det bare som om du mente man skulle kunne beskrive hvert eneste menneske i denne tid, med et par sætninger :D
Jeg kan ikke helt få din Medusa's kønsskifte ud af hovedet. Det er da morsomt/interessant hvis det er tidstypisk, måske en del af alt det der metrosexualitet-noget, at gorgonernes (Medusa og hendes to søstre) blik, som førhen symboliserde kvindernes farlige sexuelle magt over mændene (krigerne), nu er vendt 180 grader, så det er mændene, der er de farlige forstenere. Måske er kvinderne vor tids krigere?
Men det gør mænd jo. For at en kvinde kan bruge sin seksuelle magt, skal hun være smuk. En mand kan sagtens have en seksuel magt på sammen måde.. Hvis han er flot og maskulin, så er han automatisk blevet ret så magtfuld, og jeg har da selv tæsket på mig selv efter en sådan mand, der ikke kunne blive min :)
velformuleret! Af "ignorerer alle bestillinger" læser jeg Hp-bargæsten som ... mindreårig (dvs. ulovligt at 'udskænke' - og de to, Hp og bartender er ikke 'vildtremmede')? venligst ...
Måske, vil ikke fortælle dig hvad du skal tænke, det bestemmer du :D men tak :)
Hej chilsen, jeg er glad for, at du overlader tydningen af dit digt til læseren, så kan man danne sig sine eget billeder. Først følte jeg at digtet var skrevet af en mand, så slog det mig, at hp simpelthen var en mand i kvindetøj, og så fik dit digt mening for mig. Egentlig er det ikke så afgørende for mig som læser, hvad du egentlig havde af budskab, for det budskab jeg fangede passede mig fint.
Dubstep, trøjens pris og og tøjets udseende definerer her samtiden, men vi placere os umiddelbart blandt de seneste 3 år, hvilket er en smule bredt af sin samtid. Selve digtet er godt formuleret, velskrevet, og i sær tankevækkende i de mange lag det kan læses fra. Jeg har især en kærlighed for den interaktion der finder sted, der gør digtet mere spiseligt for mig.
Jeg har med fornøjelse læst "chat"en tre-fire gange. Og ser frem til kommentarerne. Jeg forstår simpelt hen ikke Anglicismos formulering (se hans kommentar): "....definerer her samtiden, men vi placere os umiddelbart blandt de seneste 3 år, hvilket er en smule bredt af sin samtid...." 3 år bredt? en smule bredt? hvor bredt? ??? Vh.Nhuth
Chatten: Livet er logget af (info til allle SingleM: .....fuck dig...! (ctc) Livet: Ikke forstået..? (ctc) SingleM. Hm.. jeg mente..er du til en fræk date? (ctc) Livet: Jo mer´du gi´r - får du igen. (ctv) Livet: Jeg er din gave. Jeg er din ven. (ctc) Livet: Når du vil le. Når du må græde. (ct) Livet: Jeg er til sorg. Jeg er til glæde. (ctc) SingleM: Er du til noget..? *SMF* (ctc) Livet: Ikke forstået..? (ctc) SingleM: Hvad er din BH-størrelse? ctc) SingleM: ......*SF*.. nu siger du selv bryst... ctc) Livet: Jeg bor i dit hjerte, jeg bor i dit bryst. ctc) SingleM: Nå, du er måske til piger, hva? .frækt ..hvor bor du..? *SS* ctc) Livet: Jeg vågnede med Morgen og opstod med Lyset SingleM: Hvor kommer du fra? ctc) SingleM: Øj..det var noget af et tilbud..*BB* *SF* ctc) Livet: Det er op til dig at bruge mig. ctc) SingleM: *SS* blondine....stor barm...? ctc) Livet: Jeg er, hvad du vælger jeg skal være. ctc) SingleM: Godaften Livet... er du single? *S* ctc) Livet: Godaften ctc) Chatten: Livet er logget på(info til alle)
nogens tankevækkende, sexfikserede pseudoliv udstillet!! Interessant at LIVET LOGGER AF når CHATTEN STARTER ... og vice-versa. Meget spøjs og sjov smiley-tekst! venligst ...
Er enig med haleløs, meget tankevækkende digt, det er både både spændende og ærligt. Du har fat i mange gode pointer, jeg er virkelig imponeret over opfindsomheden.
Hej Udover det morsomme er det da tankevækkende, at mennesket og livet taler så forskellige sprog, at kommunikationen svigter. Jeg undrede mig over, at livet kunne tale med, når det var logget af, men pointen må selvfølgelig være, at samtalen her foregår uden for chat-rummet.
digtet er søgt opstilllet sådan som diolog ville fremstå på skærmen under samtalen i et chatrum, desvære kan jag ikkke sættte fgarver som også er med til at angive hvad der sker, jewg kan måske gæøre noget andet der kan vise dettte, men elller er iden at det sidte skrevne står nedest sådan som det villle gøre under chat
Chat på tryk er som en næsten uforståelig uskrift af en telefonsamtale mellem to "alias'er". Heldigvis har jeg ikke forudsætninger for at kunne vurdere autenticiteten;) forstås. Vh. Nhuth
jeg har væretr aktiv chattter, og min erfaringer er at anomitet kan bringe det værste op i mange, jeg har oplevet mange eksempler på samtaler, der er røget mer af sporet en denne
jeg læste den første som normalt oppe fra og ned, så slog det mig at i en chat læser man den anden vej. Det gav mere mening, men stadig ganske interessant måde at skrive på. God fantasi må jeg sige. Venligst
Hej Curly, livet besøger chat-rummet, forsøger at gøre opmærksom på sig selv, fortæller at man helt selv bestemmer hvad man vil bruge det til, men man forstår det ikke. Livet opgiver sit forehavende med den erkendelse, at der ikke kan leves der. Som jeg har læst dit digt, kan jeg rigtig godt lide det, og er det ikke det der er dit budskab, gør det ikke noget for mig, jeg har jo fået noget ud af det.
Jeg kunne især godt lide den kreative del af digtet, og dit sprogbrug som vel fint definere den tankegang der pryder en del af det samfund vi har. Det eneste som i bund og grund skær lidt, er at der her er tale om en chat. Chat startede i 80'er-90'er og er egentligt blevet en almen ting. Det svarer vel til at skrive om at cykle, det er korrekt at vi gør det, men det er ikke særligt bestemmende for den tid vi lever i. Er selvdestruktionen er samtidstema, der fylder mere end andet, uvidenhed, den sigende faktor for vores tid. Umiddelbart vil jeg sige vi står overfor et kurveskift. Men det er min personlige vurdering. Min dom må lyde at jeg rigtig godt kunne lide din tekst, men jeg finder den for smal i emnet i forhold til konkurrencen. :-)
livet online synes jeg er meget tidtypisk, chatten dækkker også over aktiviteter som facobook, twitter, online dating osv. vi har flytttet en stor del af vores ekststens ud på nettet. det er nok rigtigt nok at vi også har gjort det tidligere, dt er jo en tendens der starter et sted og vokser og vokser. mit budskab er nok at jeg ikkke tror livet kan leves online.og det bekymrer mig st det gør det for manges vedkommende. ma er jo yt hvis man ikk er på facebook f.eks.
Jeg er som sagt enig i din holdning og dit præg, men jeg finder det ikke tidstypisk nu i forhold til tidligere. Den massive tilgang til nettet kom meget tidligere, og det var især sider som myspace som var med til at skabe selviscenesættelse til at starte med. Derfor syntes jeg det er smalt. Men forstå mig ret, jeg syntes det er godt skrevet som tekst og især den kreative vinkel det er skrevet i! Blot i henhold til samtiden jeg finder det for smalt.
jeg må indrømme at jeg nok ikkke ved nok om nettes udvikling så, jeg er kommmet sent til og er bagud så
Jeg synes stadigvæk rigtig godt om din tekst. Din kommentar, hvor du forklarer hvad dit budskab er (livet kan ikke leves "on-line"), rammer meget præcist noget, som også jeg mener er vigtigt. Hvis det, at man ikke lige holder sig opdateret om tidens nyeste påfund, skulle betyde, at man er "bagud", ville det gælde 99% af befolkningen over 18 år. Tror jeg. Dine tekster vidner da også om, at du er særdeles nu- og nærværende. Vh.Nhuth
Til skribenten af den tekst, som Finn Wilkens udvælger som den morsomste og mest surrealistiske, venter der efter eget valg 3 e-bøger. Til alle andre deltagere med fuldgyldigt konkurrencemanuskript 1 e-bog (e-pub) efter eget valg. » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Lav en titel til og skriv en novelle på højst 1200 ord efter berettermodellen: - Anslag (dilemmaet, konflikten introduceres) - Præsentation (de forskellige muligheder) - Uddybning (nuancerne præsenteres) - Point of no return (læseren MÅ bare læse resten herfra) - Konfliktoptrapning (dramaet eskalerer) - Klimaks (spændingen udløses) - Udtoning (vi puster ud) Du skal skildre en morsom og enestående episode fra din skoletid, der kan indgå i berettermodellen. Der vil ved bedømmelsen blive lagt vægt på humoren og graden af surrealisme i teksten samt det fortælletekniske. God arbejdslyst.
_368=0(0)_108=0(0)_386=0(0)_214=0(0)_445=0(0)
8 b, alle lærernes skræk. Det var den klasse hvor der var mest ballade af alle skolens klasser. To lærere; Gunnar, der underviste i matematik og tysklærerinden Tove, var begge sygemeldte på ubestemt tid grundet denne flok elever. Der havde været klager fra forældrene, og til sidst havde skoleledelsen valgt at indkalde både forældre, børn, de tilbageværende lærere og vikarer til krisemøde. Det havde taget næsten tre timer, og mange forældre mente ikke at de lærere der underviste forstod at sætte sig i respekt. Det havde været både ydmygende, men også vældig provokerende. Hvad vidste de om at være undervisere for en flok teenagere. De fleste havde absolut ingen ide om, hvad det ville sige at stå foran en klasse fuld af små hormonbomber uden den fjerneste respekt for autoriteter. Selv havde hun tredive år på bagen som lærerinde. Hun kunne huske da man stadig måtte give ungerne et rap i røven, og dengang forstod eleverne at ballade hørte fritiden til. Det kunne hun selvfølgelig ikke sige til forældrene. Hun havde som alle de andre lærere måtte stå skoleret for en flok naive mødre og fædre der mente, at det var skolen og lærernes skyld at deres poder ikke var på samme niveau i tysk som andre elever på samme klassetrin på andre skoler. En far havde ovenikøbet tilladt sig at kalde hele lærestaben for en flok uduelige amatører. Hun havde prøvet at fortælle på saglig vis at det ikke var let at undervise en klasse, der åbenbart var fast besluttet på at sabotere ethvert forsøg på indlæring, og at det ikke var undervisningen der var noget galt med, men børnenes opdragelse og manglende respekt. Mødet var endt i kaos. Ungerne var blevet urolige, forældrene var ophidsede. Skolelederen havde til sidst lukket for debatten med at nu var alle hørt og at de skulle gå hjem og tænke over sagerne. Hun kiggede rundt på 8 b. der var så stille, at man kunne høre en knappenål falde til jorden. Kunne det virkeligt være sandt, havde børnene forstået det, forældrene ikke havde fattet. Hun tog en dyb indånding og smilede. Der stod film på skemaet i denne time. De skulle se en film om hvordan man borede olie på en boreplatform i nordsøen. Emnet skulle ende ud med et besøg hos Mærsk, hvilket var en udflugt hun havde set frem til med mareridtsagtige fornemmelser i maven. Måske gik det hele alligevel. -Er der to der melder sig frivilligt til at gå ned på depotet og hente tv og video?, spurgte hun. To drenge rakte med det samme hånden i vejret og drog mod depotet for at finde rullebordet med skolens tv og videoafspiller. Det varede ikke længe før de kom retur med det store rullebord. Hun opdagede, at i stedet for den gamle videomaskine var der kommet et nyt og moderne apparatur. Hun studerede maskinen. Hun havde da godt nok hørt om de her DVD-maskiner men aldrig havde hun betjent sådan en. Hun fik med det samme hjertebanken, hvad skulle hun stille op. Hvor længe ville 8. b blive siddende stille på deres pladser? Hun rynkede panden og kløede sig i nakken. Thomas, den ene af de hjælpsomme drenge der havde været i depotet, spurgte om hun ikke kendte til DVD-afspillere. Hun rystede forsigtigt på hovedet. Hun kunne mærke panikken brede sig til hele kroppen. Fandens også. -Ikke noget problem, svarede Thomas, sådan en har vi derhjemme. Jeg skal nok vise dig hvordan man gør, det er skide let. Han stak ledningen i stikkontakten og tændte for fjernsynet. -Det er ret smart, sagde han. Sådan en maskine er det sidste nye inden for moderne teknologi. Du ved vel at sådan en er stemmestyret ? Hun rystede fortvivlet på hovedet. Stemmestyret ? -Ja da, sagde Thomas frejdigt. Se, du putter DVD-en ind her, og så trykker du der, og så skal du bare sige START. Hun kiggede på maskinen og sukkede. Hun forstod sig ikke på teknik. Det havde taget hende næsten to år at lære den skide videomaskine at kende. Nu hvor hun endelig mestrede kunsten at sætte et VHS-bånd i og få den til at spille, fandt de selvfølgelig på noget nyt. Hun kiggede ud over klassen. Eleverne sad stadig stille bag deres borde og så forventningsfulde ud. -Skal man bare sige start ? Hun så undrende på Thomas. -Ja da, sagde Thomas og sendte hende et opmuntrende smil. Prøv nu bare. Du skal stille dig hen foran maskinen, og så skal du bare sige start hvis den skal starte, stop hvis den skal stoppe og spol frem og så videre, det er helt nyt. Hun sendte et sidste usikkert blik ud over lokalet, hvorefter hun stillede sig hen foran maskinen. -Start, sagde hun tøvende. Intet skete, Thomas rullede med øjnene, -Nej, du skal gøre det ordentligt, maskinen ved jo ikke at det er den du taler til. Du skal være bestemt og direkte. -Start, sagde hun lidt højere og følte sig temmelig dum. Der skete stadig ikke spor. -Du skal nok sige det højere, sagde Thomas, prøv at bukke dig ned og tal til den tæt på. Børnene begyndte at sidde lidt mere uroligt på stolene, og hun følte en desperat trang til at løbe ud af klasselokalet. Hun sukkede og bukkede sig ned mod maskinen. -START sagde hun højt ind i maskinen. Pludselig startede maskinen. Filmen var i gang. Hun åndede lettet op. -Se selv, sagde Thomas, du kunne jo godt. Nu skal du bare lige lære hvordan man slukker og spoler. Efter en rum tid hvor hun nærmest råbte ind i maskinen -TÆND, SLUK, SPOL, syntes hun at hun var ved at få styr på det. Eleverne var endda så søde og hjælpsomme at de råbte i kor sammen med hende. TÆND, SLUK, SPOL. Hver gang lystrede det nye vidunder, og hun kiggede undrende på maskinen. Det var godt nok utroligt hvad de kunne lave nu til dags. Til slut klappede alle i 8. b ad hende. Lykkefølelsen var total. Hun var ved at briste af stolthed. Det var hendes unger, hendes engle. 8. b var hendes klasse. Da klokken ringede meldte de to drenge sig igen frivilligt til at gå ned med rullebordet på depotet. - Det manglede da bare, sagde Thomas høfligt da de rullede afsted med fjernsynet og den nye DVD. Hun gik lykkeligt ned på læreværelset. Hun kunne slet ikke lade være med at smile, hun havde ikke haft det sådan i lang tid. Faktisk var det flere år siden hun sidst havde følt sådan en tilfredshed med sit arbejde. På lærerværelset fandt hun kaffe på kanden og satte sig ned ved siden af de andre lærere. -Er der nogen af jer der har prøvet den nye DVD-maskine spurgte hun. Flere af de andre lærere nikkede. -Den er da godt nok smart, sagde hun. De andre lærere var enige. -Ja det gør det jo umådeligt lettere med sådan en maskine der har fjernbetjening, sagde Finn der underviste i fysik. Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte stod stille et øjeblik.... - FJERNBETJENING ?
tak for en god griner - jeg føler med hps angst for teknikken - eleverne har vist også fået sig en god griner - god ide med en lærer som hp i stedet for en elev
JEG griiiiinede mig hele vejen igennem Thomas' og 8b's underholdende manipulation af deres naive, teknikforskrækkede lærerinde. SUPER plot med forklaring / løsning til alliersidst! venligst ...
Hej Eva! Du bygger historien fint op og slutter på toppen med overraskelsen til sidst. Pointen er sjov, og de fleste af os kan uden problemer sætte os ind i konflikten. Det bliver ikke nemt at dukke op til næste time! Jeg har også nogle indvendinger. En lærer med 30 år på bagen vil aldrig være i tvivl om, at noget er under opsejling, når de sidder så stille. I en sådan klasse vil læreren altid være på vagt over for alt for tjenstvillige elever. En elev, der fortæller læreren, at hun skal sige start til maskinen, vil udløse fnis, for denne 8. klasse kan ikke reagere sådan, som den du skildrer her. Måske savner jeg en afslutning, der var endnu mere uventet. Det, at hun siger fjernbetjeningen og straks forstår sammenhængen, hænger ikke helt sammen med hendes grænseløse tekniske uformåen. Jeg ville forvente, at hun dernæst spurgte noget i retning af: - Ja, men vil det sige, at man ikke kan dirigere den med tale? En uventet afslutning, der også kunne være point-of-no-return, kunne være, at når hun sidder der helt til grin, kommer inspektøren ind med en ny DVD-afspiller og siger: - Her skal I se. Jeg har lige til skolen købt denne maskine, der har stemmestyring. Var det ikke noget for dig til næste time med din umulige 8.B? Her ville vi nyde forestillingen om de unge mennesker, der så alligevel ender med sorteper. Det er altid en god idé at gennemlæse teksten, så unødige småfejl undgås. Nogle læsere hopper altid af, hvis de støder på deciderede stavefejl (vældigt provokerende, oven i købet) eller kommafejl, som du har en hel del af. Klicheer skal omgås med respekt (høre en knappenål falde til jorden), for det er formuleringer, andre har brugt mange gange. Find dine egne. På plussiden tæller, at dit sprog er flydende og fremadrettet, og din handling er enkel og stilsikker. De forslag, jeg kommer med, kan du bruge eller lade være. De er udelukkende noget, som jeg har tænkt på. Jeg har aldeles ikke patent på "det rigtige" eller "forkerte". Glæder mig til at læse mere fra din hånd.
Har rettet de stavefejl jeg kunne finde. Bare sådan for min æres skyld. Jeg staver som en brækket arm, men plejer at fange de fleste i stavekontrollen. ;) komma fejl, nå ja.. Sætter ikke kryds og bolle, men mere som jeg synes de passer bedst. det er nok en smagssag. Så må tegnsætningsfanatikerne gerne krumme tæer. Hvad historien angår, tror jeg at jeg må have misforstået noget, da jeg har skrevet om en "rigtig" oplevelse bare set fra vores lærerindes synspunkt, så det er selvfølgelig gætværk hvad hun tænker og føler. Men grundhistorien er sand, og forsøgt fortalt i novelleform. Er altid glad for kritik, det er her jeg lærer og forhåbentligt bliver bedre til at skrive. Så tak for dine brugbare ord og din tid. :) Venlig Hilsen Eva Hald.
Kan næsten ikke lade være med at føle forvirringen og ydmygelsen hos lærerinden! Nøøøj, jeg synes det er synd for hende, men sjov historie! Kan tydeligt selv huske 8. klasse, og synes godt nok det er flot af dem, at de ikke bryder ud i grin, men hvis du siger det er en sand historie, så respekt til de 8. klasser, for havde det mig, havde jeg nok ikke kunne holde masken - eller kunne ikke modstå trangen til at fortælle hende det, for at undgå hendes totalt ydmygelse!:D Mvh. Anne
Historien her skete i min parallel klasse, læreinden havde vi også i min egen klasse. Hun var af den gamle skole og virkede ofte meget forvirret og usikker når der skete noget uventet. Det var temmelig ufint at gøre mod hende , men hun var det perfekte offer. Historien gik rundt over hele skolen, da nummeret havde været en kæmpe succes. Fik selv mega ondt af hende dengang :) Men ikke desto mindre, hoppede hun i med begge ben og endte som i min historie med beundrende at råbe ordrer til dvd.maskinen. Hvis hun lever den dag idag husker hun nok med gru tilbage på den dag.
Men i dag havde hun lovet sig selv at det skulle være anderledes. Hun skulle starte i 2. real i en lille skole i en lille provinsby . hun havde besøgt skolen med forældrene ugen før og havde fået udlevet skema og vidste derfor at de første 2 lektion hed idræt og det var hende store skræk at hun pga. sin krop allerede her ville på kalde sig de andre unge opmærksomheder. I det fag kunne hun ikke bruge sin faglighed og dygtighed til at hævde sig så det var med bange anelse hun til morgen havde pakket skoletske og gymnastikpose Hun kom med skolebus til den lille skole. Og genkendte blandt de andre 2 piger fra hendes nye klasse. de kastede nogle blikke til hindanden og kom så hen i mod hende i et slentrende tempo. Hun kunnne mærke kulden brede sig i mellemgulvet. Slap af sagde hun til sig selv, prøv at få dem til at kunne lide dig.. -Er det i dag du skal starte, sagde den ene Hun nikkede - Vi skal til købmanden, vil du med, sagde pige nr to - Hun nikkede igen - Og da de tre piger begyndte at slentre hen af fortovet fulgte hun med et pr skridt bagved - De nåede frem til købmanden og satte sig på bænken ved busstoppestedet. - - har du penge, sagde pige 3. - Hun nikkede - Vi splejser til en pakke cigaretter sagde hun så - Den koster 15 kr. har du 4 kr - Hun nikkede og fandt pungen frem fra tasken dyb, åbnede den og fiskede en 5-kr. frem og rakte den til pige 3. som også gik penge af de to andre piger for derefter at gå ind i den lille købmandsbutik. Lidt efter vendte hun retur med en 10-stks pakke Daysi, som var det mærke unge pige røg på det tidspunkt. Hun åbnede pakkken og tog en cigaret til sig selv og rakte derefter pakken videre til de andre der også forsynede sig. Så tog hun en pakkke tændstikker frem strøg en og holdt flammen frem mod de andre pige som på skift fik glød i den lange slanke elegante cigaret. som den blev kaldt i reklamerne - Og så sad de og pulsede på hver deres smøg. - - vi gemmmer de andre til i morgen sagde pige 3 - - hun følte sig accepteret og godt taget imod og tog derfor mod til sig - - hvad hedder I. - - jeg heddder Tina, sagde pige 1 - - jeg hedder Rikke, sagde pige 2 - Jeg hedder Hanne, sagde pige 3 - -hvad var det du hed, spurgte Tina - Lene sagde hun og kom til at hive alt for hårdt i smøgen og fik derfor et voldsomt hosteanfald - - du plejer måske ikke at ryge, sagde Rikke - -jojo Lene nikkede ihærdigt - Og de den værste hoste havde lagt sig fortsat hun - - er det en god klasse? - - ihvert fald bedre end B-klasssen sagde Tina og fortsat - - du skal ikkke tage dig af Kim, han er bare en latterlig drengerøv, som tror han er morsom. - Lene takkede for rådet og kiggede på sit armbåndsur: - - mon ikke vi skal tilbage snart, det ringer om 5 minutter - Pigerne slukkkede deres cigaret og Rikke bød af en æske gajol - _til at tage lugten sagde hun - Så slentrede de sammen tilbage mod skolen og nåede lige præcis frem da klokken rungede ud over den efterhånden fyldte skolegård. - - vi skal herhen, sagde Tina og stak sin arm ind under Lenes og trak af med hende. Mod gymnastiksalen. - Lene smilede og tænkte at det jo gik fint, hvad kunne gå galt nu, her ville hun blive glad for at gå følte hun. - Inde i omklædningsrummet, fandt hun et sted tæt på Tina og pakkede sine ting ud. Den forfærdelige blå fragt der sad alt for stramt så dellerne tydeligt kunne ses. Langsom klædte hun sig af og mærkde panikken brede sig i kroppen, som hun så diskret som muligt proppede ned i den blå. - Hun kiggede sig omkring og så til sin lettelse at mindst halvdelen af de andre piger også iførte sig den sammme blådragt. - Læren dukkkede op som ud af den blå luft. - - ind og varme op kommmenderede hun og åbnede døren til en gymnastik sal, som lignede alle andre på den tid med ribbe langs væggene, tov der hang ned fra loftet og streger i alle mulige farve på gulvet. Drengene fra de to parellleklasser var allerede i gang i salen, de løb rundt og rundt. da Lene kom ind i lokalet, kunne hun mærke alle øjne på sig pigerne begyndt også at løbe rundt. - "rullepølse" lød det pludselig gennem lokalet. - Lene stoppede op og kiggede sig omkring. Hun lokaliserede hurtig, at ordet kom fra en stor rødhåret dreng, som hang oppe i et tov. - - Kim, kan du se at komme ned i en vis fart, råbte læreren. Og 2 sekund efter lande *Kim på fødderne på gulvet, så løb han igen rundt og denne gang lige fordi Lene, som derfor ikke kunne undgå at høre det ondskabsfulde ’rullepølse, som han hvæsede ud lige da han passsere hende. - Lene kigggede som om efter Tina og fangede hendes øjne tværs over lokalet, hun førte en pegefinger rundt i små cirkler ved den ene tinding og Lene huskede hendes ord fra bænken, trak vejret dybt og tog sig sammen, i det mindste havde hun da allerede en god ven - - ud og find en ribbe lød det fra læreren, - Og næsten på sekundet, løb de 25 unge mennesker ud til væggene og fandt en ribbe. - Lene kigggede sig om, desværre var den eneste ledig ribbe den til venstre for Kim, de var ingen vej uden om, stillle gik hun hen og stillede sig ved siden af ham. - - op med benet, lød det læreren. Og allle løftede højreben og lagde det op på 5. trin fra gulvet. Det så let ud, så - Lene tænkte det kanjeg da også, og med voldsom viljestyrke svingede hun højre ben op - Den uventede bevægelse fik hendes ringmuskel til at tage en slapper, og en højlydt prut undslap hende. Og i takt med latteren der bredte sig i salen mærkede hun den velkendte rødmen og varme brede sig over hendes kinder. - Kim holdt sig sigende for næsen og styrtede ud i omklædningsrummet. - I næste time skulle de have dansk. - Daop i klasselokalet, stod der med store bogstaver på tavlen:VELKOMMMEN TIL VORES NYNE ELEV LENE. Det sidsteord var streget over og i stedet var der skrevet:FISENDE RULLLEPØLSE. - Efterhånde som elverne en efter en kom ind i klassen. Udbrød der en larmede grinekoncert. - Lene følte gulvet forsvinde under sig og alt blev sort. Da hun vågnede lå hun på en sofa på skolen kontor, som hun kunne genkende fra besøgt ugen før. Inspektøren sad ved sit skrivebord og over ham på en stol sad Kim. - Inspektøren kiggede på hende og så at hun havde åbne øjne. - - du besvimede vist Lene, sagde han. Og kiggede vredt på Kim, der vendte sig om og med spag stemme sagd: undskyld, Lene, det var åndsvagt af mig. - -tak Kim, så må du gerne gå, sagde inspektøren og fortsat - -Lene vi har ringet hjem til dine forældre, din far er på vej for at hente dig, gå du ned og hent dine sager i klassen - Lene kom på benene og gik langsomt tilbage til klasselokalet, hvor hun samlede sine ting sammen og lagde dem i tasken, så gik hun hen mod døren, men halvvejs gennem lokalet, mærkede hun en hånd på sin arm, hun vendte sig og så Tina, som pludselig og uventede gav hende et stort varmt knus, mens hun hviskede i hende øre - - vi ses i morgen. Søde - Lene gengældte taknemmeligt knuset - - jeg skal gå nu sagde hun, min far er her efter mig - Ok- jeg går med dig sagde Tina og arm i arm gik de ned til skoles parkeringsplads. hvor hendes far allerede vented i den gamle store rustspand han kørte i for tiden. - Lene hopppede ind på passagersædet ved siden af ham, smed taskerne om på bagsædet - Faren lagde en arm om skulderen på hende - - er du ok, nu spurgte han lade os se at komme væk herfra, mor har dækket frokostbord til os derhjemme. Du er vel sulten - Lene nikkede som svar på det hele - ½ time sad de om et hyggeligt frokostbord sammen med moren, - - jeg fandt en fin slagter nede i byen, så det er luksus pålæg det hele, sagde hun og smilede, mens hun med en håndbevægelse hen over bordet, viste at det virkelig var det hele. - Lene smurte et stykke rugbrød og kiggede søgende rundt på bordet. - Moren rakte en tallerken frem mod hende - -rullepølse, Lene, var det noget, slagteren hjemmelavede - Lene rystede på hovedet men ikke på hånden, da hun i stedet rakte efter en tallerken med æg og tomater. -Op med humøret min skat sagde faren, det bliver bedre med tiden, det plejer det jo, ved du. - ja kan du huske hvordan du græd da du skulle sige farvel til din sidste klasse, sagde moren, med munden fyldt af rulllepølsemad Og det viste sig heldigvis at forældrene fik ret, da Lene 5 måneder senere skulle sige farvel til, Tina, Rikke og Hanne græd hun utrøsteligt. Hun og Tina holdt kontakten i mange år, og da Kim og Tina et par år senere derefter blev gift i den smukke landsby kirke, var det Lene der var brudepigen. om Lenes første skoledag, snakkede de aldrig mere.
munter, kærlig beretning om smug-rygning, accept og drilleri på 'den nye' s første skoledag. venligst ...
- godt det endte godt og godt hp trods alt får venner - det er en yderst vanskelig situation for hende både at være "stor" og at skifte skole så tit - din brug af rullepølse-symbolikken er fin - du fortæller levende og godt - men kan se, at du ligesom mig har vanskeligt ved at komme ind igen for at rette slagfejl m.m.
efter jeg har fået et slagtilfællde og en hjerneskade er motiriken ikkke den bedste og jeg laver en million slåfejl, medn jeg har beslutttet at det ikkke skal stopoppe mig mht at skrive, så jeg håber læsewrne bæreer overmed det
Jamen rullepølsehistorien er fin og frisk. Uden antydning af en "tanke";) Den skaber realistiske billeder og den skaber rigtig mange tanker. Flot at du kæmper dig stædigt frem her på siden. Hvis du selv ønsker det, kan du jo finde en "fortrolig beta-læser", som kan og vil luge lidt ud. Det vigtigste er imidlertid også at se alle de ord du skriver rigtigt. (altså rigtigt i henhold til gældende retskrivningsnorm, som ændres dagligt.) Vh. Nhuth
Rigtig sød historie. Har også selv været den nye pige i klassen et utal af gange. Ang. Slåfejl, dem laver vi alle. Jeg skriver derfor altid ind i word først hvor jeg kan køre en stavekontrol, før jeg copy paster det ind her. Jeg staver nemlig som en brækket arm :)
Hej Curly! Jeg synes godt om din historie, selv om den falder lidt uden for rammerne her. Det er nærmere en slags biografi over en buttet piges oplevelser i skolen end en novelle, der stramt følger reglerne i berettermodellen. Du har meget på hjerte, og jeg vil ønske for dig, at du får det ud over rampen så meget, som det kan lade sig gøre. Du har formentlig nok at slås med, og jeg synes, det er beundringsværdigt, hvor meget du knokler med at skrive.
Læreren gennede dem væk, der stod tættest på torsken, og nu åbnede hun den minsandten og trak en orange klump ud. ”Det er torskens æg,” forklarede hun højtideligt og pillede forsigtigt ved klumpens blanke overflade. ”I har sikkert smagt torskerogn derhjemme, men der er det ikke så orange, som det her.” Mine øjne stod på stilke. Var det der torskerogn? Jeg kunne ingen sammenhæng finde mellem den glinsende klump og de pæne dåser med blåt bånd og miniaturetorsk på siden. Jeg spidsede ører, da hun sagde de næste ord: ”I overmorgen skal vi lave rigtig torskerogn, og jeg forventer at alle smager.” Jeg så en sidste gang på min lærers hånd, der var fedtet af orange rogn, og pressede så øjnene hårdt i for at lukke situationen ude. Bare tanken om et stykke orange klump i munden, var væmmelig og frastødende. Jeg åbnede øjnene igen og kunne spore forfærdelsen i nogle af pigernes øjne, andre smilede spændt, og drengene så nu mere indgående på torsken, der havde fået ny status. Tankerne fór rundt i mit hoved, hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne lægge mig syg, men mor ville sikkert hurtigt finde ud af mit lille skuespil, eller også ville hun slæbe mig til lægen, og det brød jeg mig slet ikke om. Cykelturen hjem var lang og ulidelig, hele tiden kredsede mine tanker om torsken. Jeg kunne også rotte mig sammen med nogle af de andre piger og sige til læreren, at vi ikke turde smage. Men hvilket nederlag ville det ikke være? da jeg kom hjem, smed jeg mig på min seng med hovedet begravet i puden. Hele dagen var ødelagt, og når jeg lukkede øjnene, så jeg klumpen for mig, klæbrig og uhyggelig. Jeg kunne ikke falde i søvn aftenen inden den frygtede dag. Mine hænder fandt hinanden under dynen og foldede sig. ”Kære Gud,” hviskede jeg. ”Vil du ikke nok gøre, så jeg slipper for at spise torskerogn i morgen? Amen.” Det lettede mit hjerte lidt, og langt om længe faldt jeg i søvn. Torsken var frikvarterets højdepunkt. Alle snakkede om det, der skulle ske, når det ringede ind, og vi i samlet flok ville gå ned i hjemkundskabslokalet. Da min lærer åbnede døren ind til klassen, så vi alle forventningsfulde på hende, men jeg følte, jeg skulle føres til skafottet. ”Der er sket noget i nat,” begyndte hun. ”Fryseren brød sammen, og torsken har været optøet i flere timer, så vi kan ikke bruge den alligevel. Den er lige til at smide ud. Jeg beklager.” Jeg forsøgte at lægge ansigtet i de rette folder, men et smil banede sig dog vej. Mit hjerte hoppede af lettelse, og jeg sendte en tak op mod himlen. Mareridtet var overstået, før det var begyndt.
Sjov tekst om en torsk!:D Kan nu sagtens forstå hende, og selv om jeg bare er læser, blev jeg lettet, da de alligevel ikke skulle lave torskerogn!(: Jeg blev lide sendt tilbage et øjeblik, til nogle af mine hjemkunstskabstimer, hvos vi skulle lave tungryde med ærter i.. Ikke lige min kop te;) Mvh. Anne
Virkelig spændende synsvinkel for en gammel natur-teknik-lærer som mig - tankevækkende p.gr.af bønnens(aftenbønnen) betydning i din historie og fordi jeg altid har troet at alle børn elskede naturen og det praktiske - sikke mange børn jeg har skræmt fra vid og sans i tidens løb! Du laver en fin stemning hele vejen igennem - det kunne være skægt at vende synsvinklen og fortælle den fra en anden elev, der ikke var "bange"....
... ellers ku' du måske ha' brugt undskyldningen "Jeg er veganer!" - det er jo vildt moderne ;) Velskrevet og -fortalt tekst med tydelige og levende billeder og 'rigtig' pige-/drenge -stemning! venligst ... PS i øvrigt smager AL fisk godt - hvis ordentligt tilberedt; JEG blev stopfodret med 'alt godt fra havet' - sild, laks, rejer osv. - som barn ;)
Pragtfuld tekst som sætter øjne, ører, næse og tunge i vild orangegalop. Jeg må snart til fiskehandleren igen. Skal lige tjekke torskens gydetid. Pigens smagsløg ændrer sig med tiden, helt af sig selv. Glæder mig til at læse rulle pølse! Vh.Nhuth Undskyld. "Rullepølse" er skrevet af "Curly"....
Hej Ester! God og sjov historie, du fortæller efter berettermodellen. Dog gættede jeg slutningen længe før slutningen. Jeg savner undervejs nogle hints, der kunne vildlede. Du bygger det hele fint op. Da hun kommer hjem, nøjes hun med at lægge sig på sengen. Her kunne jeg godt have tænkt mig nogle skrækkelige ordbilleder. Hun kunne have ækel afføring, der stærkt kunne minde hende om den forestående torskerogn; aftensmaden kunne have bestået af - hvorfor ikke? - torsk, og hun kunne også have brækket sig på dette tidspunkt. Selve vomitus altså opkastningsresultatet kunne forveksles med torskerogn, og på den måde ville læseren have et indblik i den forfærdelige time, der venter næste dag. Selve plottet er fint og udmærket og velanvendt. Afslutningen indeholder ikke meget surrealisme, faktisk kun lettelse. En idé var, at lade læreren opdage fryserens sammenbrud samtidig med eleverne, det ville højne dramatikken. Eller lade hovedpersonen hente torsken i fryseren, hvor den ligger helt udsplattet pga opvarmningen. Du har nemlig fat i noget helt essentielt: Hendes tanker om den forestående torskerogn. "... Jeg forsøgte at lægge ansigtet i de rette folder, men et smil banede sig dog vej. Mit hjerte hoppede af lettelse, og jeg sendte en tak op mod himlen. Mareridtet var overstået, før det var begyndt..." skriver du. Det er nok lidt overflødigt, for vi ved godt, hvordan hun opfatter sådan en besked! Du kunne have beskrevet, at hun fløjtede hele vejen hjem uden at forklare, at hun i dag er en glad pige. Mine forslag er kun forslag og rummer (desværre) ikke sandheden, for den ejer jeg ikke. Tag dem til dig eller lad være. Vi forfattere bliver ikke bedre, hvis vi ikke er åbne og lytter til læserne. I denne forbindelse er jeg læser.
Mange tak for din kommentar. Jo, du har bestemt ret i alle dine forslag, der kunne godt være fyldt mere på og skabt lidt mere spænding - men for at være helt ærlig: Skulle det ikke være en hændelse fra skoletiden, som reelt ér sket? Jeg skrev bare episoden ned som den var, fordi jeg ikke troede man måtte tilføje noget fiktivt... Dine forslag vil jeg bestemt gerne tage til mig og gøre brug af, men ikke lige i denne lille tekst, da jeg gerne vil have, den KUN skal indeholde sandheden :)
Hej Ester! Du skal skildre en morsom og enestående episode fra din skoletid, der kan indgå i berettermodellen, står der. Der står ikke, at den skal være selvoplevet eller sandfærdig eller delvist sandfærdig. Som forfatter har du frie hænder, og ingen kan verificere noget som helst af det, DU skriver. Jeg kan også sige det på en anden måde. Dette forum er for forfattere, der skal præstere en spændende tekst og ikke for gamle elever, der mødes og med et glas i hånden griner ad episoderne fra dengang. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke har skrevet det tydeligere, men teksten er uden indsigelser vendt med kompetente folk, så jeg har ikke haft tvivlens nådegave. Du har så lært mig, at trods det bør jeg tænke mig godt om, næste gang jeg formulerer en konkurrence!
Hej Ester og især Finn. Ville det være en (god) ide at lægge et "udkast til forslag til påtænkt konkurrence" ud for at indhente kommentarer fra os jævne lægmænd/lægkvinder? Vh.Nhuth
Det lyder da udmærket!
Glenstrup skriver, at mit oplæg er "... ellers præcist formuleret ...", så jeg vil foreslå, at vi ikke ændrer på noget; bortset fra at den læser, der er i tvivl, selv fremover må spørge for at få ryddet denne af vejen. Vi er alle lægmænd og lægkvinder og skal derfor gøre et stykke arbejde for at kommunikere så tydeligt som muligt, hvilket jeg selv fortsat vil stræbe efter. Jeg mener, at dette er et forum for til tider højtflyvende tekster, der skrives af fantasifulde og kreative mennesker, der alle har et ønske om at blive læst af så mange som muligt. Derfor vil der naturligvis også blive anvendt ord og vendinger, der har med skrivevirksomhed at gøre, eks. "berettermodellen". Jeg erindrer at have læst om "aktantmodellen" tidligere på sitet. Jeg synes selv, det er spændende at prøve at leve op til disse krav. Skriv endelig, hvis I ikke er enige.
fru Svendsens klokkeklare stemme gjalder ud over samtlige ni svendende piger I min lomme ligger en lille klump tråde, som jeg omhyggeligt har samlet. Vi syr hulsøm og de tråde vi trækker ud af stoffet skal jeg bruge til et fysisk eksperiment. Intet må gå til spilde i 50-ernes Danmark. Imens jeg går forbi vores statelige håndarbejdslærerinde gør jeg mig umage med at lægge ansigtet i de rigtige uskyldsrene folder. Let spidset mund til fløjt, åbne øjne uden blink. Det har jeg lært af min storebror, der har stor erfaring med at føre lærere bag lyset. Fru Svendsen er tussegammel, hun går i lange sorte kjoler med dybe udskæringer. Lige da jeg går forbi hende har hun travlt med at ordne sin barm. Otto har opdaget, at hun vist nok bruger brysteholderen, som en slags ekstra tasker. Engang, da hun havde glemt ham i skammekrogen og troede sig alene, trak hun lommetørklæder fyldt med bolsjer og småpenge op af de to store beholdere. Mine træsko er røde, min kjole er blåternet og har to lommer foran. Kraven rynker smukt, for vi er meget dygtige i vores familie både til håndens og åndens arbejde. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor jeg overhovedet skal gå i skole, mine søskende har lært mig alt. Det eneste sjove ved skolen er drengene, de leger på en mere dristig og farlig måde end os piger. De er godt nok ikke så kloge som min storebror, kun Ebbe er sød nok, når bare han ikke stikker mig bagi med nåle eller sylespidse blyanter. "Rødt og blå...t, klæ..r alle narre godt.." traller jeg på min egen hjemmelavede melodi, mens jeg i gadedrengeløb forcerer den overophedede grusbelagte skolegård og sætter kursen mod de små lukkede skure omme bagved førstelærerboligen. Ebbe følger som sædvanlig med for at prikke til mig. Jeg fortæller ham, hvad jeg har planlagt og det er han straks med på. Imens jeg forbereder mit nummer piler han om i skolegården og annoncerer: "Mille laver tryllenumre omme ved lokummerne" Ebbe er god til at reklamere, så snart er alle sytten elever fordelt på fire årgange parat til forestillingen. "Hun har slugt et helt pudevår, fordi hun ikke gad sy hulsøm" beretter han uden at blinke. "Nu har hendes mave hjulpet hende med at trevle det op, og om lidt er det tryllet om til en rulle sytråd" Jeg har omhyggeligt bundet trådene sammen og har slugt dem. Enden er sat fast i min hjørnetand. Jeg åbner munden og begynder at lave brækbevægelser. "Det er snyd" råber Erik "hun har bare spist tråd" mener Else Således konfronteret med noget, der ligner sandheden, begynder min hals at modarbejde mig. Pludselig står jeg med en stump sytråd i min højre hånd. Panikken breder sig hos mig, hos Ebbe og hos tilskuerne. Ingen af os har bemærket, at læreren har ringet med klokken. Spisefrikvarteret er forbi og jeg har ikke spist mellemmadderne og hvordan mon det går med trådene i min mave? Det er kvælende varmt og jeg skal kaste op. Mit ry som tryllekunstner med magiske evner er i spil. Måske besvimer jeg af skræk? Det næste jeg husker er, at jeg ligger på et tæppe ude i skolegården. Rundt om mig løber børn og voksne rundt i en tåge, der lugter grimt. Så megen opmærksomhed er jeg ikke vant til, så jeg skynder mig at lukke øjnene, det kan være det er en drøm. Langt væk kan jeg høre en bil: "babu...babu...." måske er jeg ved at dø? Lyden bliver højere og standser lige ved skolegården. Førstelæreren står og rusker i mig:"Kom nu på benene din lille klovn" griner han. Da jeg åbner øjnene er det ikke en ambulance, der holder foran mig, men en flot skinnende rød brandbil. "Skolen brænder, skolen brænder" lyder det rundt omkring mig. Men jeg sidder bare på tæppet og forstår ikke noget, tænker bare på, hvor min fine nye skoletaske med mellemmadderne er. Min storebror, der går på den store skole ude i Skælskør, kommer drønende på sin cykel. "Kom læreren ud?" spørger han mens han laver bremsespor i gruset. Da han får øje på mig siger han:"Nå, fik du narret hende håndarbejdslærerinden?" Der går lang tid inden det går op for mig, at det slet ikke er mig, der har været årsag til panikken. Førstelæreren hr.Hansen var passioneret biavler og alle vokstavlerne lå oppe på loftet lige under stråtaget. Foråret havde været kort og forsommeren bød på hedebølge. Solens varme stråler havde først smeltet siden antændt voksen. Vi fik alle sammen sommerferie tidligt det år og i august blev forsamlingshuset indrettet med skolepulte, kateder og sort tavle. Men det er en anden historie.
hyggelig, sjov, velskrevet historie fra landsby-skolen; SUPER portræt af håndarbejdslærinden fru Svendsen! SUPERB "Imens jeg går forbi vores statelige håndarbejdslærerinde gør jeg mig umage med at lægge ansigtet i de rigtige uskyldsrene folder. Let spidset mund til fløjt, åbne øjne uden blink...." personkarakteristik af Hp 'Mille'! Er heeeelt VILD med denneher: ""Rødt og blå...t, klæ..r alle narre godt.." traller jeg på min egen hjemmelavede melodi, ..." 'Lige i øjet' at opstanden skyldes en tankeløs (bi-)lærer! venligst ...
tusind tak - kære haleløs - er tusseglad for dine kommentarer - og din væremåde - er monsterglad for at det virker sjovt - for faktisk er historien næsten autentisk min storebror er desuden leveringsdygtig i flere historier, han vidste mere om geografi end førstelæreren og fik derfor sin øreflip revet til blods
Hej Mille! En sjov historie fortalt med lune og malende beskrivelser ("... bremsespor i gruset ... overophedede grusbelagte skolegård), men lidt for lidt novelle og lidt for meget en god fortælling fra dengang. Dine formuleringsevner fejler bestemt ikke noget. Jeg tænkte nok, da jeg udtænkte emnet, at der var masser af historier på lager, og at det svære var at omdanne dem til noveller. Det er nærmest et essay, du har skrevet, synes jeg. Din historie er lige så god som enhver anden skolehistorie, men jeg har altså villet en novelle, og dermed har du ikke opfyldt kriterierne for opgaven.
Han gik hen i læskuret og satte sig. De andre var i gang med tomandsfange. Ben og arme hvirvlede rundt i skolegården. Høje råb gjaldede mod de røde mure. Oppe på første hang et par af de store ud af vinduet, forsøgte at ramme de løbende med skolekridt, der splintredes mod den støvede asfalt, efterhånden som de ramte ved siden af. Et par var på vej hen imod ham for at fange, men han viftede dem af. De standsede og så lidt forbløffede på ham. Grinede så til hinanden, rystede på hovedet, og løb videre. Han var en af dem, man hurtigt opgav. Aldrig rigtigt med. Gymnastik havde altid været et hadefag. Han var ikke bygget til det. Alt for meget arme og ben til at selv et godt hoved som hans kunne få styr på det. Men han plejede at kunne slippe nogenlunde ubemærket gennem timerne. Forvanske et baglæns opsving. Lave et flikflak om til en baglæns kolbøtte, når Hansen kiggede væk. Måske havde han opdaget det, Hansen, men han lod nok som ingenting, fordi han egentlig heller ikke selv var så meget for det her gymnastik. Det kunne man se på hans øjne, det støvede blik, som passede bedre til bøger end til klatretove og talkum. Men det var ikke Hansen længere. Og Kristiansen var en helt anden type. Lille, tætbygget, armmuskler omsluttet af korte, røde sportsærmer; et opildnende smil, når han fast i blikket kom med sine smældende opmuntringer: ”Ja, kom nu! Du kan godt. Prøv igen. Kan godt. Kan.” Skal mente han. Men det sagde han ikke. Hele tiden denne stålsatte forventning. Og blikket, man ikke kunne unddrage sig. Og så dette: g-! Han skulle vise ham! Det ringede ind, og de stillede op i rækkerne. Søvngængeragtigt lod han sig skubbe over i en anden række, der omgående skubbede tilbage. Han blev taget af en af de store, der hjalp gårdvagten med at holde orden. Kom til muren. Heldigvis var det ikke Dalby, der var gårdvagt. Alle frygtede lussingerne af den der store, varme, altid svedende hånd. Og så hev han i sidehårene. Dalbys specialitet. Hvis han da ikke tog fat om nakken og løftede en op. Nej, ikke Dalby. Det var Hansen. Heldigvis. Hansen kunne vist ikke lide at slå. Gjorde det ikke ret tit. ”Er det dig? Hvad har du dog lavet, Michael?” Stemmen lød som en kost der forsøger at feje en forbløffende bunke støv væk fra et rent gulv. Ingenting? Nej, det kan man ikke sige. Sladre går heller ikke. ”Var vist uopmærksom. Glemte at stå ordentligt, tror jeg.” Han så op i Hansens støvede blik. Han så nærmest flink ud. Ikke vred. ”Hvad er det så, du går og bryder dit hoved med? Er de efter dig, de slamberter?” ”Jeg har fået g- i gymnastik. Det er ikke rimeligt. Hvorfor ”¦” ”Nåh, det er det. ” ”Jeg ved godt, at jeg ikke er god til det. Men jeg fik da aldrig så dårlige karakterer da De havde os”. ”Hm! Næh! Men hvad vil du gøre ved det?” ”Gøre? Hvad kan man gøre?” ”Det skal jeg ikke bestemme. Men hvis det var mig ville jeg klage. Nå, smut nu op med dig, så du ikke også får ballade der.” Jo. Han smilede. Drillede han? Klage? Kan man det? Tør man? Hele kristendomstimen sad han med hovedet i hænderne. Det var tanker, han ikke havde tænkt før. Han vidste jo ikke, om han kunne. Om han var sådan en, der kunne gå rank i ryggen og fast i blikket op mod de gymnastiske overarme og sige det. Klage? Heidemann plejede ellers altid at høre ham i kristendom. I dag gik han udenom og lod rødderne ovre i dørrækken vrøvle sig ud i noget sludder om Peter og Judas, kaldte dem Jesus’ decibeller eller pedeller eller hvad det var. Han havde vigtigere ting i hovedet. Heidemann måtte selv holde styr på bibelhistorien i dag, uden hans hjælp. Han havde besluttet sig nu. Han ville klage. Nede i gården igen startede fangelegen forfra. De andre opgav ham hurtigt: ”Lad ham bare være. Okkenok!” Han cirklede rundt ovre ved gymnastiksalen. Endelig kom han ud, Kristiansen. Vendte sig, og lukkede døren efter sig. Drejede så adræt den anden vej, og steppede ned ad trappestenen, så Michael kom til at stå noget abrupt med front mod hans åbne blik og talende smil: ”Ja, Mik, min ven. Hvad vil du så?” Stemmen var lille, men fast og stædig: ”G-! Det er ikke rimeligt.” Smilet blev lidt større: ”Rimeligt? Næh, såmænd. Nej, det er det vel ikke. Lad mig se. Hm! Hvad gør vi? Jo, nu skal du høre, Mik. Vi har jo gymnastik i morgen. Så skal jeg nok sørge for, at du får lov til at vise mig, og klassen selvfølgelig, at du da er meget bedre til gymnastik. Ja. Mon ikke du kan vise os et flot spring over hest. Det kan du sikkert. Vi ses i morgen. Farvel så længe.” Han sov uroligt den nat. Vågnede med dynen sparket af. Og alt for tidligt. Det var lige som om, han skulle til eksamen. Spring over hest. Med de her lange ben skulle det nok gå. Han skulle over. Ikke noget med at blive hængende på hesteryggen ligesom tykke Torben når han skulle springe. Han fik sikkert også g-, men han klagede helt sikkert ikke. I det hele taget var der ikke nogen, der klagede. Aldrig. Han måtte være den første. Han kunne være stolt, kunne han. Og med den stolthed ville han besejre den gymnastiske hest. Han kunne. Ville. Hesten var stillet op midt i gymnastiksalen. Foran den var der et rødt og gult springbræt. Bag den en lang, grå rullemåtte. Den var ikke sat særligt højt, kun et par huller. Torben ville næsten kunne have sprunget over den. Langs ribberne stod de så alle de andre. Alle de ikke alt for kloge. Med deres gymnastiske velproportionerede arme og ben. Forventningsfuldt kiggende skiftevis på ham, så på hesten, så på ham, så på Kristiansen, der stod nede ved rullemåtten på den anden side af redskabet, kiggede med små, spotske, let undrende, smil. Om lidt ville de grine lystigt, når han sad der uhjælpeligt overskrævs på dyret. Løgn skulle det blive! Det skulle blive løgn! Han skulle vise dem! Han kiggede ned. Trak vejret dybt og startede tilløbet. Rettede blikket fast mod hesteryggen. De smilende ansigter flaksede forbi i kanten af synsfeltet. Idet han satte af mødte han Kristiansens blik: Kom så. Du kan. Kan.” Eller var det ham selv, hans egen indre stemme, der næsten overdøvede smældet fra springbrættet? Nu fløj han. Han var lettet fra det fodsvedige gulv, en hvirvlende sky af drengekrop og talkum. Han rakte hænderne ned mod hesteryggen. Den var der ikke. Der var ingenting. Videre svævede han til han med en dump lyd landede på rullemåtten. Sammenrullet, uforslået modtog han latteren. Den befriende. Latter uden spot. Det her var cirkus. Han havde lavet sit nummer. Sin klovneentre. Fra i dag ville alt være forandret.
En lille hjælp til eventuelle læsere, der ikke ved, hvad g- betyder: Før 1963, hvor 13-skalaen blev indført, blev der givet karakterer efter Ørsteds 16-trins skala. Karakteren g- (godt minus) markerede grænsen mellem akkurat bestået og ikke bestået. Man hang ud over afgrunden og kunne begynde at skimte den dybe bund: karakteren "slet" med den frygtindgydende pointværdi: minus 21. Det var den gang, der var karakterer til!
Herlige billeder som jeg genkender. Men allerede i linje 17 knækkede min film ved "talkum" og tovklatring. Jeg husker tydeligt hvor forbrændt man kunne blive når nedturen i tovet gik for hurtigt (glat). Var der mon ikke tale om hvidt harpikspulver? Nu om lidt må jeg prøve at splejse filmen og læse om igen. Uforstyrret. Vh. Nhuth
Hej nhuth Elsker den slags diskussioner om de små detaljer. Jeg husker nu tydeligt ordet talkum fra mine gymnastiktimer. Om der var blandet harpiks i pulveret også, ved jeg ikke. Kunne tænkes. Jeg mener også, at gymnastik og talkum er tilbøjelige til at klæbe til hinanden som klichéer til en poesibog. Se f.eks. dette lille udklip fra en sportsartikel: "Det forlyder, at der er bestilt et ordentligt læs talkum til levering i KB-hallen den 8. marts. Her vil nogle af verdens bedste mandlige gymnaster nemlig dyste i sportens krævende discipliner i stævnet World Class Competition." Mvh Glenstrup P.S. Jeg husker også lugten af brændte hænder efter tovglidning.
velskrevet og -fortalt; interessant karaktersystem; mit indtryk er dog, at det succesfulde hop-over-hesten ikke foregår i virkeligheden; menkun i en (slags) forestillingsverden ... eller fantasi ("Forventningsfuldt kiggende skiftevis på ham, så på hesten, så på ham, så på Kristiansen, der ...") ? venligst ... PS meeen 'uforslået' ... hmmm ???
Hej Haleløs I virkeligheden bag den virkelighed, der er tekstens, fandt springet faktisk sted. Men jeg er glad for din læsning. Har forsøgt at skrive det ind i en uvirkelighed, en drømmeverden. Detil også det sikkert nydannede ord "uforslået". Det skal virke ukendt, uvirkeligt. Mvh Glenstrup
He he, jeg havde ikke et øjeblik forestillet et blandingsprodukt af to modsat virkende pulvere. Vægtløftere har næppe glæde af talkum - hvorimod kuglestødere sikkert vil undgå at klistres fast til kuglen med harpiks. Nu vil jeg læse den igen. Vh. Nhuth
Læste igen; vildt fascineret af selve teksten - og historien bag den! Iflg. www.sproget.dk findes udtrykket 'uforslået' slet ikke; men børn er jo sprogfornyere ;) Foreslår 'g-' skrevet som 'G minus'; tegnet er jo kun en tankestreg : prikkerne mangler helt ;) Efter en 3. gennemlæsning forstår jeg NU; at højden på hesten er blevet nedjusteret ... udelukkende 'til ære for' Hp MIK ... derfor disse spottende tilskuer-smil ??? hmmm ... venligst ...
Hej Haleløs Tak for det. Jeg har grundet meget over det med g-, eller g minus, eller godt minus (som jeg først skrev). Ville helst have haft et minustegn med de to prikker, men det kan vist ikke lade sig gøre. Jeg er endt med det nuværende g -, da det er samme typografi, som anvendes i Den Store Danske på nettet.
Hej Finn Jeg har et lille spørgsmål/kommentar til den ellers spændende og præcist formulerede opgave: Hvad mener du egentlig med begrebet surrealisme? Ordet stammer jo fra mellemkrigstidens avangardistiske modernisme. Det betegner en kunstretning, som forsøgte at udtrykke sig uden om enhver forholden sig til virkelighed og fornuft, direkte fra underbevidstheden. I dansk litteratur vel mest klart udfoldet i Jens August Schades lille roman: Kommodetyven. Er det der, du vil have os hen??? Så er der vist ikke mange læsere, der hænger med. Noget andet er, at ordet, tillægsordet, "surrealistisk" efterhånden har fået en anden og bredere betydning i retningen af "mærkeligt, absurd". Som når f.eks. den danske tennistriumf i Wimbledon betegnes som surrealistisk. Den betydningsglidning fornemmer jeg ikke gælder navneordet/begrebet: "surrealisme". Jeg kan tage fejl selvfølgelig, men min opfattelse ser ud til at blive bekræftet ved opslag i Den Danske Ordbog.
Uanset -isme eller ej, er det en herlig tekst. Men det er da interessant at overveje om det nævnte "krav": "den morsomste og mest surrealistiske" kan imødekommes på en og samme tid?Vh. Nhuth
ak ja, hvor disse grusomme gymnastiktimer vækker minder - virkelig velskrevet, veldrejet skolehistorie du her har bedrevet karakterskalaen husker jeg qua min alder ganske udmærket, jeg var tæt på at dumpe i skriftlig tysk i sin tid, senere i livet har jeg erfaret at indfødte tyskere ofte heller ikke selv kan grammatikken ordentligt til din diskussion om surrealisme: jeg kender ikke Kommodetyven, men opfatter surrealisme som noget der grænser til "løgn og latin, med humoristisk islæt"
Hej Glenstrup! Surrealisme: I 1924 udgav bevægelsens ledende teoretiker, digteren André Breton, Les Manifestes surréalistes (da. De surrealistiske manifester, 1972), hvori han definerer surrealismen som: "Ren psykisk automatisme, hvorved man sætter sig for mundtligt, skriftligt eller på enhver anden måde at udtrykke tankens virkelige funktion, tankens diktat, uden nogen kontrol fra fornuftens side og uden for enhver æstetisk eller moralsk interesse. Ordet surrealisme kommer af fransk surréalisme, egl. 'over-virkelighed'. Surrealismen bygger på troen på den større virkelighed bag visse former for associationer, som før surrealismen var forblevet upåagtede, på drømmenes almagt og på tankens uegennyttige leg". På det officielle plan, det, alle kan se og høre, kan der foregå noget ganske bestemt, mens der på det indre plan kan forekomme helt andre forestillinger. Jeg har haft til hensigt at kombinere det ydre spil, der foregår i et klasseværelse med de indre forestillinger, den enkelte elev gør sig. Det er ikke nødvendigvis surrealisme i ordets strengeste betydning, men man kan nærme sig det. Egentligt har jeg det med for at sikre forfatterens mulighed for at præge en mere eller mindre banal hændelse med noget skørt og uberegneligt. Som sådan har jeg læst besvarelserne med interesse for at finde det uventede, utænkelige, uberegnelige fra under- eller overjeg´et.
Jeg kommer i tanker om Scherfigs matematiklærer, der i ubændigt raseri river en stikkontakt ud af væggen. Spørgsmålet er, om den ydre og indre verden her smelter sammen i tankens uegennyttige leg.
Nå, Glenstrup! Så er turen kommet til dig. Du har begået en sjov og fin lille novelle med masser af små oplysninger om den "stakkels" dreng, hvis ben og arme ikke rigtigt matcher hovedet. Genkendelige scener fra skolegården og gymnastiksalen. Du bygger fint op til klimaks, og du gør det oven i købet uden svinkeærinder. Går lige i kødet på berettermodellen og bygger til sidst en smule surrealisme ind, idet du kombinerer den sjove historie med tankens kraft og skaber en afslutning, der lige skal læses to gange, før man er med. Jeg ville have skrevet godt minus første gang og g- anden gang. Men forstår dine overvejelser. Talkum er anerkendt som det, vi brugte dengang.
En tekst udvælges af forfatteren Jakob Wilms og vinderen modtager dermed et signeret eksemplar af hans nyeste roman "På Runddelens hjørne" som udkommer d. 6/6-2012. » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Kriterierne er følgende: - En storbys fortælling. - Gerne farverigt og levende sprog. - Kan være et digt eller en kort novelle. - Max 2000 ord. Definitionen af en "storby" varierer selvfølgelig fra person til person, men som udgangspunkt er teksten accepteret hvis det beskriver et sted/en oplevelse/en fortolkning osv. af byomgivelser, hvor mange mennesker færdes dagligt uden at have nogen videre forbindelse med hinanden udover at være bosiddende i samme område. God arbejdslyst.
_272=0(0)_328=0(0)_124=0(0)_368=0(0)_152=0(0)_116=0(0)
Han sad på en bænk i Det Hvide Vaskeri. Stedets eneste lyde kom fra de to maskiner, der kørte rundt. Han var helt alene. Han kunne ikke huske, hvorfor han var begyndt at bruge lige netop dette vaskeri. Rummet var kvadratisk, havde 60 maskiner, tre plasticbænke, klinker på gulvet og levede op til sit navn: Alt var hvidt. Udenfor var en stor menneskeflok forsamlet. Restauranten ved siden af skulle modtage en pris senere den dag som mest romantiske restaurant i byen, og både pressen og tv-folk var begyndt at dukke op. Der skulle være en live-dækning af overrækkelsen af prisen. Han sukkede og kiggede hen på sit våde tøj, der kørte rundt og rundt i maskinen. Han havde aldrig set andre herinde, men alligevel var hans maskine aldrig den eneste, der kørte; ti meter væk fra ham kørte en af maskinerne. Han kiggede ind. Det var hendes tøj. Den Røde Dames tøj. Han vidste ikke, hvem denne pige var. Han havde tit siddet fra sin lejlighed på den anden side af St. Joseph Street og kigget ned på vaskeriet for at se hende gå ind og hente sit tøj. Men han havde aldrig set hende. Det eneste, han havde set, var hendes røde undertøj, der befandt sig i den samme maskine hver dag. Han var ofte blevet siddende længe, så han kunne møde hende, når hun kom for at hente sit tøj. Men han var altid gået, før hun kom, fordi han ikke anede, hvad han skulle sige. ”Goddag, jeg hedder Simon Ambrose. Jeg er en flot og sød fyr, der bruger sin tid på religionsdyrkelse, fjernsynskiggeri og iagttagelse af dit vasketøj. Skal vi tage en romantisk middag på restauranten ved siden af?” Det ville ikke fungere, det vidste han. Han lagde hænderne om sit hoved og sank sammen på bænken. Udenfor hørtes nu vrimlen af mennesker, der stablede sig sammen om den lille restaurant, mens bilerne tudede. ”Hej, det er David. Vi går hen ad gaden nu, vi skal nok være klar, når de får overrakt prisen. Fortæl chefen, at han får en førsteklasses dækning af alt, der kommer til at ske, på denne lille gade.” David lagde telefonen fra sig og kiggede hen mod mylderet. Han vidste, han var nødt til at finde en vej igennem de mange mennesker, så han kunne få en god kameravinkel. Dette var meget vigtigt, hvis han ville beholde sit job som tv-reporter. Det havde chefen gjort ham meget tydeligt. ”Hvad nu?” Tænkte han, da han mærkede sin telefon vibrere, mens han gestikulerede til teknikerne, at de bare skulle fortsætte hen mod restauranten. Han stoppede op og tog telefonen op til øret. ”Det er David.” ”David, det er Martin. Du ved din bror, som du havde lovet at ringe til i går.” David forbandede sin lillebror for at ringe nu og sig selv for ikke at have lavet det opkald, han havde lovet. ”Martin, det er jeg ked af. Jeg har en meget vigtig arbejdsopgave lige nu. Må jeg ikke ringe til dig i aften? Årh, pis. Den her skjorte var helt ny! Jeg bliver nødt til at smutte, Martin, en eller anden idiot har lige spildt udover min favoritskjorte, en time inden jeg skal i fjernsynet.” Martin sukkede. ”Jo, okay,” sagde han, ”men ved du godt, det er en forbrydelse ikke at have mere tid til sin bror? Jeg burde smide dig i cellen.” Martin grinede og ventede på et svar, før han opdagede, at storebroderen allerede havde lagt på. Han følte sig irriteret over sin brors mangel på respekt, men besluttede sig for ikke at lade det ødelægge ugens eneste fridag. Solen skinnede, og han var på vej mod sin yndlingsbeskæftigelse: Opsamling af desperate piger ved speeddatingcenteret. Mens han gik ned ad gaden, kørte hans replikker inde i hovedet. ”Mit navn er Samson, Martin Samson. Samson som ham bibelfyren, der havde alt sin styrke i håret. Personligt mener jeg, at alt styrke kommer fra hjertet igennem tillid og loyalitet, du ved? For kærligheden er vel det vigtigste af alt?” Han gik ned ad St. Joseph Street, forbi den store St. Joseph Cathedral med de store spir og opdagede, at der var samlet en hel skare af mennesker på den anden side af gaden. Han fortsatte dog ufortrødent; ”hvis der ikke er nogen til speeddating, jeg har lyst til at tage med hjem, går jeg herhen og finder en,” tænkte han. Han var en mester i speeddating. Han var en mester på grund af sin erfaring, og fordi han havde gennemskuet konceptet: Til speeddating sad der to slags personer: Dem, der var desperate efter en at dele deres liv med, og dem, der blot ønskede en nats selskab. Det var overfladisk kærlighed i begge tilfælde. To folk i den første kategori ville ofte finde sammen, fordi de følte, de endelig havde fundet en, der kunne holde dem ud. Ikke fordi de var forelskede. De var ikke ude efter lykke, men blot tryghed. Konceptet fungerede egentligt udmærket, og folk fik, hvad de vil have. Det var først, når en person fra den første gruppe endte sammen med en person fra den anden gruppe, der opstod problemer. Så ville en af dem altid ende med at blive såret. Det havde aldrig været hans intention at såre nogen, det havde blot været en af”¦ Betingelserne for, at han kunne få det, han ønskede. ”Min pistol?”, replikkerne kørte stadig inde i hans hoved; det var vigtigt, han havde øvet dem ordentligt igennem, så han kunne levere dem helt nøjagtigt. Piger blev betaget af, hvad de hørte. ”Nej, bare rolig, det er blot min tjenestepistol. Jeg er skam politimand, og ikke en af de farlige forbrydere. Medmindre du ønsker, jeg skal være det?” Denne replik skulle leveres halvt lænet over bordet og med et glimt i øjet. Hvis hun fnes eller rødmede, vidste han, den havde virket, og så var den stort set hjemme. Hvis hun derimod så skræmt eller frastødt ud, skulle han blot grine og sige ”spøg til side,” og bevæge sig mod den næste pige. Han drejede ned ad en af sidegaderne og så stedet længere fremme. Hvilke typer er der mon i dag? Han håbede, der ville være en som Lotte. Hvorfor kommer hun ikke sådan et sted, tænkte han. Så kunne han jo tage hende ud på en date, invitere hende hjem til kaffe og for en gangs skyld lade hende blive om morgenen efter i stedet for at simulere et dødsfald i familien for at få dem til at gå, som han plejede. Han åbnede døren til mødestedet og så, han var kommet for sent. Han skyndte sig at sætte sig ved et ledigt bord, hvor hans navneskilt lå. Overfor ham sad en flot, blond pige. ”Hej, Jeg hedder Samson, Martin Samson. Du ved Samson, som ham bibelfyren”¦” Martin havde nu været igennem tre speeddates, og indtil nu havde ingen af pigerne bidt på. Hans tanker var hos Lotte. Når han kom hjem, ville han gå direkte ind til hende og spørge, om hun ville med ham ud at spise. Eller i biografen måske? Han tog sig noget vand og besluttede sig for at smutte hen til Lotte med det samme. Han tog sin jakke på og gik ud på gaden. Han kunne høre larmen oppe fra restauranten på St. Joseph Street. Han skulle til at vende om og gå en anden vej for at slippe for de mange mennesker, da han så to politibiler køre forbi. Han rakte hænderne op, og det lykkedes ham at stoppe den ene. Betjenten i politibilen var en af hans nære kolleger. ”Hvad sker der?” Martin opdagede, at han selv på sine fridage ikke kunne undgå at være politimand. ”Martin. Der er”¦ opstået en drabssituation på et vaskeri på St. Joseph Street. Vi er blevet kaldt ud for at fange morderen, der har søgt ly i katedralen, uden at skabe panik blandt de mange mennesker.” Hans blik sank ned, da Martin gik om for at åbne døren og sætte sig ind. Han rakte hånden ud for at stoppe ham. ”Martin, chefen vil ikke have dig med. Han mener ikke, du er i stand til at agere rationelt”¦ Du ved, upåvirket af situationen.” Martin så overrasket på sin kollega. Han havde aldrig opført sig irrationelt før, hvorfor skulle han så gøre det nu? Men før han kunne nå at spørge, havde kollegaen allerede givet ham svaret. ”Manden, der er blevet skudt, er din bror. Det gør mig ondt, Martin.” Han undgik Martins blik og skulle til at køre, da han hørte bildøren åbne sig og mærkede en tjenesterevolver hårdt trykket imod sin tinding. ”Ud af bilen, Paul.” Father Jacob var ved at falde i søvn, da han hørte den store dør i den mennesketomme katedral blive åbnet. Han rettede sig op i skriftestolen og mærkede et vindpust, da den fremmede satte sig ind ved siden af ham. Gitteret var rullet for, og de kunne ikke se hinanden. Men duften fra den skriftende var ham yderst bekendt. ”Fader, jeg har syndet,” begyndte han. ”Her kan du tale i fred, mit barn.” Father Jacob var for fokuseret på duften til at kunne koncentrere sig om, hvad han sagde. ”Jeg har slået den Røde Dame ihjel. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle se hende. Det var ikke meningen, det skete bare alt sammen s唦” hans stemme lød panisk og Father Jacob brød ind for at berolige ham. ”Rolig, min søn. Fortæl, hvad der skete.” Der var et par sekunders pause, før den fremmede begyndte at snakke igen. ”Jeg forlod vaskeriet, så jeg kunne nå hjem og hente mine piller. Jeg havde jo aldrig troet, hun ville dukke op. Men da jeg kom tilbage, stod hun der pludselig i en rød kjole foran sin maskine. Hun sagde, hun ville tage sit tøj og aldrig komme igen. Men det måtte hun ikke,” han snakkede hurtigt, og Father Jacob skulle koncentrere sig for at forstå, hvad han sagde. ”Hun ville forlade mig. Men jeg sagde nej. Så jeg tog hendes røde kjole op over hovedet på hende og kvalte hende i den. Men pludselig kom der en mand ind og skulle til at bruge hendes maskine til sin skjorte. Men det måtte han ikke, så jeg skød ham. Med en pistol jeg havde fundet under den Røde Dames kjole. Det var ikke min mening. Tilgiv mig.” Der var tavshed et par sekunder, inden præsten fik taget sig mod til at sige noget. Han havde genkendt både parfumen og stemmen. Han rev gitteret til side. ”Jeg troede, du var død, mit barn.” Sagde han og kiggede ind til ham. I samme øjeblik åbnede døren til katedralen sig, og i næste øjeblik blev den smækket i igen. ”Jeg ved, du er herinde!” Råbte manden. ”Du har dræbt min bror!” Father Jacob kiggede ud af skriftestolen og opdagede, at manden var bevæbnet. ”Bliv her, mit barn” hviskede han til den skriftende, ”jeg nægter at miste dig igen!” Father Jacob tog den lille pistol, han havde holdt i skriftestolen som en sikkerhedsforanstaltning efter de mange trusler, han havde modtaget fra skriftende gennem årene, og forlod skriftestolen. ”Forlad Guds hus”¦” Father Jacobs stemme blev afbrudt af mandens skud, der ramte ham i brystet, og han sank sammen. Blodet flød ud på kirkegulvet, mens klokkerne begyndte deres daglige ringen. Han brugte sine sidste kræfter på at sætte sig op. ”Må gud være med dig,” hviskede han, mens han hævede pistolen og skød mod manden. Simon Ambrose sad ved skriftestolen og lyttede, mens der blev affyret syv skud. Så rejste han sig og så de to mænd ligge livløse på det røde kirkegulv. ”Sikke et svineri,” tænkte han, mens han forlod kirken. Kirkeklokkerne ringede, det var godt vejr, og han var glad. Hvad skulle han dog bruge resten af dagen på? Måske skulle han gå ned og overrække den pris på restauranten? Eller tage sit skilt og”¦ Hans tanker stoppede, da han fra katedralens øverste trappetrin fik øje på skønheden ved den gule solnedgang over St. Joseph Street. Gud, hvor han dog elskede denne by.
En rigtig spændende novelle, hvor det lykkedes at skabe nogle fine billeder i læserens hoved. Jeg synes der er et godt "drive" i novellen, hvilket mest af alt ligger i den "action" man forventer vil komme. Det er fint at bruge en religiøs person som Saint Ambrose selvom jeg dog mangler lidt klarhed over hvorfor det er ham som er involveret i al dramatikken. Men alt i alt en rigtig fin og spændende novelle. JW
Gartnerens kone sætter det tomme serveringsfad på bordet og småløber hen til sin mand. “Hvad? Hvem?” Hun gør intet for at skjule sin forventning og glæde over udsigten til lidt spænding og sladder. “Det er den gamle stjærv til Frederiksen,” Gartneren peger energisk ud mod gaden, “Nu er han der igen! Se!” Gartnerens kone trykker næsen flad mod ruden som et barn ved en slikbutik. Som om de få ekstra milimeter kan gøre en forskel og give hende et bedre udsyn. Hun har set en del i den tid, hun har boet her i kvarteret og der er efterhånden ikke meget, der kan overraske hende. Slet ikke, når det gælder Frederiksen. Men her har han nu alligevel overgået sig selv i mystisk adfærd. Den gamle står i sin have med en periskopkikkert fra en legetøjsbutik og lurer ind gennem vinduerne i stuelejligheden. Med periskopkikkerten kan han se alt, hvad der foregår i fru Holgersens hjem. Han har haft et godt øje til hende i årevis og det ved både Gartneren og hans kone. Måske er "et godt øje" ikke det rette udtryk. Ingen tvivl om, at han gerne vil giftes med hende, men de fleste i kvarteret mener nu ikke, det har meget med kærlighed at gøre. Eller naturlige drifter, for den sags skyld. Nej, det er nok snarere et spørgsmål om at have én, der kan vaske hans tøj og lave hans mad og sådan. “Hvad tænker manden på?” siger Gartnerens kone ud i luften. Hendes mand glor bare på hende. Han ved præcis, hvad manden tænker på, men det kan man jo ikke sådan bare sige højt. I stedet ryster han blot hovedet som en skuffet far, mens han holder godt øje med hele scenariet. “Du må gøre noget,” foreslår hans kone, men det har Gartneren overhovedet ingen intentioner om. “Næ, nej,” svarer Gartneren, mens han forsøger at styre sin vrede, “han er en voksen mand og må selv tage ansvaret for sine handlinger - uanset hvor tåbelige de er.” Så tager han kikkerten for øjnene for rigtig at kunne følge med i udviklingen. Hans kone sukker dybt og går tilbage til sit arbejde med at rydde bordet efter frokosten. Hun når ikke engang ud i køkkenet, før Gartneren brøler vildt. “Ha! Så, for Saa... Nu får han problemer!” Hun smider, hvad hun har i hænderne og når lige akkurat hen til vinduet til at se Stene Lene i fokuseret hurtiggang op ad gaden. Lenes stenansigt virkede hårdere end nogensinde før som hun nærmede sig den gamle mand med periskopkikkerten. Han var så fokuseret på chancen for at få et glimt af nøgne rynker i fru Holgersens badeværelse, at han slet ikke lagde mærke til den ankommende fare. Beboerne i vestkvarteret havde set deres del af sære ting, men det, der nu skete, var en scene, der havde potentiale til mange snakke hen over bridgebordet. Lene sagde ingenting, da hun greb gamlingen om det spinkle liv og løftede ham op som en pjaltet dukke og bar ham ned ad vejen med en stadigt voksende hale af larmende unger efter sig. Børnenes morskab gik ikke stille for sig og støjen tiltrak blot yderligere opmærksomhed til det spektakulære syn. For hvert af Lenes bitte små skridt voksede halen i både længde og bredde og bestod snart af både børn og voksne, der alle ville være en del af balladen. Endelig nåede den uantastede Lene med hele sit følge til Købmand Henriksens butik og uden nogen som helst form for advarsel smed hun den forsvarsløse Frederiksen i affaldscontaineren til stort applaus fra sin fanklub. Frederiksen skreg som en femårig, der ikke ville forvises til sit værelse, men Lene emmede af raseri og knaldede containerens låg i med et brag! Lige for næsen af ham. Hvad hun ikke havde opdaget var, at Frederiksen havde fået hånden op på kanten af containeren og var lige ved at hæve sig ud af sit mareridt og da låget klemte hånden gav han et par korte bjæf fra sig og pludselig blev alt stille. Helt stille. Lene havde allerede forladt åstedet og var nu på vej tilbage til sine gravsten og sine hunde. Indtil da havde hun kun denne ene ting i hovedet: at få stoppet den gamle mand med periskopkikkerten på en sådan måde, at han aldrig nogensinde igen ville turde genoptage sin klamme hobby. Det havde virket som en god idé, men nu begyndte hun så småt at tvivle. Hun havde været i gang med at flytte nogle gravsten og da hun tog fat i den sidste, havde hun ud af øjenkrogen set noget, der i dén grad havde bragt sindet i kog. Hendes tankegang havde været simpel og missionen krystalklar, da hun satte af sted for at gøre det eneste rigtige: at få stoppet den gamle gris inden stakkels gamle fru Holgersen døde af chok eller vrede i badekarret. Men nu, hvor hun var på vej tilbage og adrenalinet langsomt aftog, begyndte hun at spekulere og i samme omfang satte hun farten gradvist ned. Hvorfor er Frederiksen så stille? Det ligner ham ikke at lide i stilhed... Pludselig fik hun en ganske forfærdelig tanke og vendte om. Først med forsigtige skridt, men efterhånden gik hun hurtigere og hurtigere. Til sidst løb hun, hvis man ellers kunne kalde Lenes hurtigste tempo for løb; men da hun kom tilbage, stod der allerede en rand af mennesker omkring affaldscontaineren. Nogen havde løftet gamle hr. Frederiksen ud af affaldet og han lå nu ganske livløs på fortovet, mens Samuel Friedenhoff trykkede med fast rytme på mandens brystkasse. Efter lidt tid stoppede han og rystede på hovedet. Alle var stille og var en udefrakommende dukket op på netop det tidspunkt, ville vedkommende nok have undret sig en del over, at så mange mennesker kunne stå sammen på én gang og alligevel være så stille. Selv Gartneren stod mundlam i sit vindue, mens kikkerten langsomt lagde sig på vindueskarmen. Friedenhoff rejste sig og så på Lene, som nu ikke længere var i tvivl om, hvorvidt hendes beslutning havde været rigtig. Det var ikke decideret gråd, der kom fra hende. Nærmere en slags indelukket hulken, som hvis man græder ind i sin pude om aftenen. Friedenhoff, der ikke mente sig i stand til at gøre mere for Frederiksen, rejste sig og lagde sin arm omkring Stene Lene. Han gav sin søn en kort besked om at ringe efter politiet og fulgte så Lene hjem.
En fin lille novelle, som bringer smilet frem trods sin lidt sørgelig afslutning. Jeg synes du bruger sproget rigtig godt og det giver et godt flow i læsningen. Jeg synes måske, at du har lidt for mange karakterer med i en så kort tekst. Som læser får man jo lyst til at forstå de introducerede karakterer, men også få lidt indsigt i deres personlighed. Jeg synes der er lidt for mange navne med her, hvilket desværre gør dem allesammen en smule flade. Men selve historien er rigtig god læsning :-) Jw
Hej Jacob, Tak for dine kommentarer. Jeg kan godt forstå, du synes, det virker lidt voldsomt med de mange mennesker i fortællingen og her må jeg jo gøre en lille indrømmelse: Jeg har snydt lidt... Novellen her kan for så vidt godt stå alene, men den er faktisk taget fra min kommende roman, 'Østerby' og det er kapitel 3, hvor personerne allerede er blevet introduceret... Så fup og svindel, det er, hvad det er! Men jeg kunne jo ikke dy mig alligevel, når nu jeg havde noget på bedding i forvejen... mvh. Per
Øde sidegader sat til vægs af klichéernes bagside. Bagateller, undervurderet på form, overvurderet på format. Endeløse stumme gader fyldes med skarpsindige og blødende hjerter. Nedslående førstehåndsindtryk fører til nøgenhed på indersiden. Højtravende bløde beats bag forbigåede bygninger. Anklagende masker gemmer på de magtsyge. Vital indsigt gemt til de få. Nedrustning, én mundfuld, jeg er mæt.
Her lykkedes det bestemt at skabe en masse billeder og associationer til storbyen. "Højtravende bløde beats bag forbigåede bygninger" synes jeg er en god beskrivelse, hvor jeg som Nørrebro-borger nikker genkendende :-) Jeg er også ret vild med: "Bagateller, undervurderet på form, overvurderet på format". Der er noget indhold i det, som kan sættes på mange situationer og beskrivelser. Men alt i alt det rigtig godt digt, som er fuldt med indtryk - dine indtryk. jw
dannet i en blanding af asfalt og brosten i ludergaden hvor pigerne står på række klar til det frække Men han ligner ikke sådan en.. Sådan en med penge tænker han skutter sig da han går forbi sparker til en gammel pose fandens til svineri. Kioskens neonskilt næsten blænder ham men han reddes af en forbindelse der er løs pigen bag disken ser op og fnyser luk døren jeg fryser Herregud hun er jo kun en tøs Han køber en cola og en snapdog Beder indeni en stille bøn for at dankortet stadig virker i morgen får han løn Det velkendte bip får ham til at sukke han forlader kiosken og går kulden i møde bussen kommer susende med følge at danne en bølge og hans bukseben gennembløde Han bander højt ad buschaufføren får blikket af en kvinde med stok Han går hastigt om hjørnet mumler fuck så er det nok Snapdoggen er våd og hænger slapt så skraldespanden får igen hans middag En kvinde skændes med en chauffør Som så ofte før Er det heldigvis ikke hans sag Taxachaufføren smækker døren i kvinden vrikker mod næste bajer råber sådan en fucking perker sikkert som hun plejer Gennem Vestergade går kærestepar hånd i hånd bliver stemningen lagt Pigerne fniser bag lipglossen sexet, Stig Rossen brudstykker af hvad der bliver sagt trækker hætten op som værn mod vejret og regnen der lander i hans hår rådhusklokken slår midnat nøjagtig ligesom i går Rådhuspladsen lugter af pis og popcorn billygter skyggedanser mod Nettos gule skilt en silhouet af en pusher mod kinos mur vil du på flyvetur Det er bare helt helt vildt Han svarer ikke og spiller døv tænker på at tænde en smøg da lugten rammer som en mur af marihuanarøg En ensom cyklist uden lygterne på skrår over pladsen skræmmer duerne op Han ser velkendte bus nummer fem Hans lift hjem bare ligeud ad vejen otte stop Billetten trækkes i automaten sidste mønt ruller ind i sprækken alle sæder er besat så han stiller sig bare bagerst i rækken butikker og huse suser hastigt forbi en iPod spiller på bagerste sæde en pige rejser sig op for at gå ingen trusser på han prøver at skjule sin glæde Maser sig ud af bussen før tid ud i mørket og regnen der øser han halter en halv kilometer fandens til tøser Dørtelefonen virker stadigvæk ikke men lejligheden er slet ikke så gal opgangens velkendte hjemlige lugt af storbyens fugt Til kor fra sirener mod tredje sal Naboens skraldepose i døren hun er både fed, dum og doven lukker sig ind og tænker træt tager den med ned i morgen.
Det er en rigtig fin historie - skønt digt/ode til storbyens natteliv. Jeg får de fineste billeder af hp's vandring gennem byen og genkender både pigerne på gaden, i butikken, buschaufføren og den trælse nabo. Rigtig godt :) Mvh MOH
Tak. Godt at nogen kan genkende min version af en storby. Sådan en fætter har mange facetter. :) Mvh Eva
Et rigtig fint fortæller digt, som har et sjovt og genkendeligt tema. Den oser af storby og giver rigtig mange af de indtryk, som jeg selv kender fra mine nattevandringer på Nørrebro, hvor jeg har mit hjemsted. Jeg kan godt lide at digtet rent faktisk fortæller en sammenhængende historie frem for kun at kaste indtryk af sig, som man alt for ofte ser. Samtidig synes jeg, at det er befriende med et digt med rim, som ikke er baseret på tvangs-rim. Ordene kommer langt mere naturligt, når man ikke er bundet op på et rim mønstre og det er den her tekst et rigtig godt eksempel på. Alt i alt et rigtig fint digt, selvom det undre mig lidt, hvordan Stig Rossen pludselig hoppede ind i manegen :-) JW
plejer at brokke sig over storbyens stressede støj og kalde lydene fra gaden for Larm! og for Irriterende! De forstyrrer ham siger han Forstyrrer ham når han sidder på sin altan og gerne bare vil slubre sin kaffe i fred og stilhed og jeg kan forestille mig hvordan han forestiller sig at sidde på en lille villaterrasse på landet fjernt fra høje huse og usund udstødning Det er tydeligt at han ikke har bemærket Rytmerne Tonerne Sangene Motorernes maskinelle motowngrooves Lastvognenes bariton Bremsernes sopranhvinen Livet Åndedraget Pulsen i storbysymfoniens fuldendte musiske mesterværk Jeg hører koncerten med lukkede øjne på første parkét fra mit åbne vindue etage på etage på etage over gadeplanets matgrå asfaltscene alt imens jeg omsvøbes af sommerluftens aftenstrøg og solen langsomt og i takt med blinklysene skifter fra gul til rød
superb, musikalsk kærligherseklæring fra ... tredie? venligst ...
Jeg sidder og grunder over, om der er forskel på denne symfoni (version 1.0) - og den symfoni med samme titel og versionsnummer, du lagde ud den 28.3. (som jeg kommenterede). Som nabo synes jeg fortsat, at din tekst er fremragende. Vh. Nhuth
Undskyld. Datoen i min ovenstående kommentar er forkert, det var den 8.marts, jeg kommenterede den "første version 1,0". Hvad er forskellen på dine to indlæg? (bortset fra at min kommentar åbenbart er blevet væk i mellemtiden)??? Vh. Nhuth
For en sikkerheds skyld gentager jeg lige min kommentar fra 9.3.2012: Nej, jeg flytter sgu ikke. Hvem skulle jeg brokke mig over? Den der stilhed kan man hurtigt få nok af. Men tak for din hilsen. Jeg tager et år til på adressen. Med modstræbende venlig hilsen Naboen
@Nhuth: det er ikke nødvendigvis forskel; blot er det nu med i Jakob Wilms aktuelle konkurrence ;)
Tak. Nu tror jeg, at selv jeg kunne høre tiøren falde. Vh. Nhuth
elsker dit billede af storbyen! fedt!
Jeg synes det er et skønt digt, som tydeligt viser sin styrke i de mange billeder og lyde, som det skaber. Ved at læse dette digt drages mine tanker mod Michael Strunges bybillede, hvor alt gøres levende lige på nær de borgerlige, som ser byen gennem farvede briller. Alt i alt et rigtig godt digt, som endnu en gang viser at du kan noget med dine ord! JW
Tløkat -
(heart)
Stiletternes uregelmæssige klapren mod fortovets beton blandes med højlydte suk og stønnen, der næsten overdøver den dovne søndags morgentrafikstøj fra Istedgade. Et hastigt blik over min skulder bekræfter, at det er Michelle, der lidt vaklende småløber mod Skydebanen, hvor hun hver eneste dag året rundt sidder på en af de afskallede, grønne bænke tæt på legepladsen. Hun fodrer duerne i parken, helt ligeglad med, at de er flyvende rotter fulde af sygdomme. Sidste sommer forsøgte jeg at tale med hende om, at hun skulle være forsigtig med fuglene. At de kunne være risikable at være tæt på, fordi de måske bar på alle mulige farlige bakterier. - De er trofaste og tamme. De har navne og de kommer, når jeg kalder på dem. De spiser af min hånd. Se selv! Hun gav sig til at kalde på fuglene med en fremstrakt hånd, der var fuld af små sår. Fingrene var orangegule af nikotin med lange, snavsede negle og slidte flager af rød neglelak. - Jeg er da aldrig blevet syg. Mig gør de sgu ikke noget. Læberne var presset sammen til en smal, koralrød stribe. De vandede, lidt skrå øjne lynede sort og en voldsom hovedrysten fik det mørke, tjavsede hår til at danse om det vrede ansigt. - Måske ikke, men du risikerer at blive syg, hvis der kommer betændelse i et af de der sår, du har på hånden, nikkede jeg mod den ødelagte håndflade. Hun trak den lidt for lille frakke med lyserød, imiteret pelskrave sammen over brystet. Vendte sig vredt og gik hovedrystende hen mod bænken, mens hun højlydt forbandede mig. På bænken stod den store indkøbstaske med brød til fuglene og hendes hysteriske chihuahua, Annabelle. - Vi er venner, råbte hun mod mig, da hun satte sig og løftede den konstant gøende hund op af tasken. Jeg syntes, at den mest af alt lignede en rotte. - Annabelle og duerne og mig, vi er venner. Du fatter ingenting. Du ved ikke, hvordan det er! Skrid, du er ikke inviteret! En arrigt dirrende finger blev løftet mod mig. Jeg fornemmede fingeren og de vrede øjne mod min ryg hele vejen til parkens port, da jeg skyndte mig bort med en tyngende fornemmelse af flovhed. Jeg havde tydeligvis blandet mig i noget, der ikke kom mig ved. - Det er jo helt forfærdeligt, hvis hun får hundegalskab eller noget på grund af de forbandede duer, tænkte jeg, da porten rungende og metallisk faldt i bag mig. Lyden fik mig til at fare sammen. Jeg løb det korte stykke hjem til min opgang, ivrig efter at gemme mig og flovheden for resten af verden i min lille, hyggelige hule midt i byen. Jeg har set hende næsten hver eneste dag siden. Føler, at jeg skal holde øje med og passe på hende, selvom hun er en voksen kvinde. Jeg tror, at hun er omkring fyrre, men hun er vanskelig at bedømme, for det ser ud som om livet har slidt på hende længere end hun har levet. Hun bevæger sig hurtigt, næsten adræt, på sine stiletter, men der er noget tynget over hendes gang, som gør, at jeg føler med hende uden at vide hvorfor. Hun virker let som en sommerfugl og tung som en flodhest på samme tid. Når jeg betragter hende fra min altan, er det som at se to personer, der slås om herredømmet over hendes krop. Hun fascinerer og skræmmer mig, drager og frastøder. Hun er så forskellig fra alle andre, jeg nogensinde har mødt. Jeg vil gerne kende hende. Tror jeg. Jeg vender mig alligevel ikke mod hende, da jeg hører hende bag mig på fortovet. Jeg tør ikke. Frygter hendes vrede. Sætter farten lidt op, så jeg kan nå at krydse Istedgade, inden hun når op på siden af mig. Vinden kommer bagfra. Den bærer duften af tung, kvalmende parfume med sig. Moskus, tror jeg. Jeg husker den samme duft fra den gang i parken. Det er nok hendes foretrukne. Jeg sætter den ene fod ud på gaden, men forskrækkes af en cyklist i høj fart, som råber og skriger, mens han hidsigt bruger hornet, der sidder på styret. Overrasket sætter jeg mig på kantstenen med hjertet hårdt bankende mod brystet. Stryger en hånd over panden og ånder tungt. Stiletternes klapren er ophørt. Ud af øjenkrogen kan jeg se de spidse, sorte skosnuder. Vil ikke kigge op, har ikke lyst til at tale med Michelle lige nu. Stædigt stirrer jeg på skoene, der pludseligt virker store og skræmmende. - Bare hun ikke sparker mig med de sataner, de kan sgu punktere en lunge! Jeg løfter langsomt blikket opad de kraftige lægge og studerer indgående kjolens blondekant, usikker på, om jeg tør se hende i øjnene. - Annabelle er død. Stemmen er dyb, hæs og fuld af gråd. - Det er Walter og Sigrid også. Jeg drejer ansigtet mod hendes. Læberne er stadig smalle og koralrøde. I den ene mundvig anes en lille sitren, som om hun snart begynder at græde. - Hvem er Walter og Sigrid? Jeg er ved at bide tungen af mig selv, da jeg indser, at jeg ikke har kondoleret for Annabelle. - Mine to yndlings, hvisker hun hæst. - Yndlings-hvad ? - Duer, sgu da. Er du dum eller hvad? Hun begynder at trippe på de høje hæle og jeg ser igen ned i asfalten. - Det er synd for dig. Også at Annabelle er død, mumler jeg. - Hun er sgu det mindste savn. Hun skulle altid ud og pisse. Også midt om natten. Til sidst fik hun lov til at pisse ude på badeværelset, for jeg gad ikke blive ved med at rende ned på gaden med hende. Så det gør ikke så meget. Ikke mere. Og så gøede hun altid, den lille tæve. Pisseirriterende. - Er det længe siden, hun døde? - Her i vinter. Hun var elleve år. Meget ældre end Walter og Sigrid. - Er det ikke gammel for sådan en lille hund? - Ved jeg ikke, men jeg er glad for, at hun er død. Jeg vil aldrig mere have en køter. - Okay. Det kan jeg godt forstå, når der er så meget bøvl med at have den i en lejlighed. Jeg begynder at blive kold af at sidde på kantstenen. Vil rejse mig, men er bange for at stå ansigt til ansigt med Michelle, så jeg trækker knæene op under hagen og folder hænderne om benene, mens jeg venter på, at hun skal gå videre. - Slog du dig? Stemmen er neutral. - Nej, jeg blev vist mest forskrækket, svarer jeg overrasket over, at hun faktisk har spurgt. - Nå. Hun træder ud på gaden, som hun trippende krydser. Jeg rejser mig og betragter hendes ryg, da hun fortsætter mod parken. Overvejer, om vi mon alligevel er en slags venner, selvom vi kun har talt sammen et par gange. - Det er nok det, der sker, når man ser hinanden på gaden hver dag, konkluderer jeg og fortsætter mod bageren lidt længere nede ad Istedgade. Køen begynder allerede ude på fortovet. Sådan er det altid på denne tid om søndagen. Jeg giver mig god tid til at studere udvalget i vinduet. Beslutter mig for, at det er en god dag, så jeg vil købe både frøsnappere og smør, som skal indtages på den østvendte altan sammen med en latté, mens forårssolen stiger højt på himlen. Jeg føler med et, at jeg har så meget at være glad for. Sådan er det sikkert at føle, at man hører til et sted. Pigen hos bageren genkender mig, smiler og rækker ud efter græskarbollerne. - Ikke i dag, smiler jeg. - I dag vil jeg have to frøsnappere i stedet. - Okay, griner hun, da hun tager en pose fra hylden bag disken. - Skal du have andet? - Ja, jeg vil også gerne have noget smør. - Det skal du lige være sød selv at tage derovre fra køledisken, svarer hun og peger hen over hovederne på dem, der står i kø bag mig. En mand, der står tæt på køledisken tager en pakke smør, som han giver videre til den foranstående. Smørret passerer flere hænder og når frem til mig. Jeg smiler og takker glad for hjælpen. De nikker og smiler tilbage. - Jeg elsker Vesterbro, jubler jeg, da jeg let som en fjer går tilbage mod min gade. Morgenstilheden sønderrives af en gennemtrængende sirene, da en ambulance i høj fart passerer mig. Jeg holder mig for ørerne, utilpas af lyden og ved tanken om, at nogen er kommet til skade på denne dejlige morgen. Ambulancen stopper brat lidt længere oppe ad gaden, bakker og vender hurtigt for straks efter at dreje ned ad en af de små sidegader. Pulsen stiger og jeg begynder at løbe, pludseligt og uforklarligt bekymret. Endnu en sirene passerer mig. Denne gang er det en politibil, der også drejer ned ad den lille sidegade. Uden at ville det følger jeg bilerne, der er stoppet ud for porten til Skydebanen. Fødderne bevæger sig helt af sig selv, knæene ryster og jeg mærker en voldsom uro i maven. - Bare det ikke er et barn, der er faldet ned fra klatrestativet, hvisker jeg, mens jeg fortsætter mod parkens indgang. Sidste år var en lille dreng kommet alvorligt til skade, da han kravlede på en rebstige, der pludselig var knækket. Rebet var mørnet, men ingen havde tænkt på at fjerne det, før han faldt ned. Han fik hjernerystelse og en brækket underarm. Kommunens politikere havde været på alle landets avisforsider for at forsvare sig med dårlig økonomi, der nødvenddigjorde store kommunale besparelser, herunder også på de offentlige legepladser. En lille flok mennesker står samlet ovre ved legepladsen. Kvalmen fremkalder en sur smag i munden, da jeg langsomt går nærmere. De hvisker stille til hinanden, mens de peger og ryster på hovederne. Jeg kan ikke høre, hvad de siger, så jeg går lidt tættere på. - ”¦ sgu været mærkelig længe, mumler en af mændene. - I bliver lige nødt til at trække tilbage, så vi kan komme til at arbejde, lyder det myndigt fra en af betjentene. Flokken bakker lidt, men fjerner sig ikke. En person ligger ubevægelig på jorden ved siden af den afskallede, grønne bænk. Jeg genkender kjolens blondekant fra tidligere og begynder at græde hæmningsløst. En af betjentene kommer over mod mig. - Kender du forulykkede? Spørger han venligt. - Hun hedder Michelle, hulker jeg. - Okay. Noget i hans stemme får mig til at stirre på ham. - Hvad er der sket? Er hun død? Tårer og snot blandes på min kind, da jeg tørrer mig med bagsiden af hånden. - Nej, men det har blødt meget, svarer han og lægger en arm om min skulder. - Vil du gerne følges hjem? - Nejnej, jeg klarer mig, hikster jeg og går hurtigt ud ad porten. Jeg har mistet lysten til frøsnappere, da jeg når hjem. Sætter mig på altanen og lader forårssolen varme mig. Græder længe og spejder efter Michelle, selvom jeg godt ved, at hun ikke kommer trippende. Jeg føler mig tom og ensom. Meningsløs. Lægger mig på sofaen og stirrer op i loftet i lang tid, inden jeg falder i søvn. Tusmørket har sænket sig over den søndagsstille by, da jeg vågner igen og henter et glas vand, inden jeg tænder for nyhederne. Reporterens øjne stråler, mens han opdaterer storbyen fra Skydebanen. - En asiatisk udseende mand forsøgte i dag at udføre en kønsskifteoperation på sig selv her i Skydebaneparken efter talrige afslag på operation. Han har mistet meget blod, men er ifølge lægerne nu uden for livsfare. I lokalområdet er han kendt som Michelle eller Due-Divaen. Vi har talt med ”¦ Jeg hører ikke resten. Hovedet fyldes af stiletternes ekko, mens tårerne løber stille. Klikklak, klikklak.
DYBT tankevækkende, 100% realistisk, vidunderlig velskrevet! venligst ...
Mange tak for de fine ord :) God søndag !
Meget stærk og rammende tekst. Hvem kan skrive en lige så god tekst, så vi kommer lidt nærmere hen imod et samfund, der er stærkt nok til respektere sine så forskellige borgere? Jeg husker så tydeligt en episode fra 60ernes Vikingbåde, der sejlede os knægte fra Bellevue til Landskrona, når vi skulle have billige smøger. I køen foran kiosken var der 4-5 foran os. Bl.a. en usædvanlig vel proportioneret blondine. Min kammerat udbrød: Hold kæft, kan du ikke se hun er en mand? Blondinen vendte sig og replicerede med dyb stemme: Ja, men forskellen på os to er, at jeg kan leve af det! Tja, det er over 40 år siden. Vh. Nhuth
Mange tak for de fine ord til min tekst og din søde historie om blondinen - den er god :) Mvh Maybritt
Hej Maybritt! Dejligt at se dig her, og jeg kan mærke, at jeg har savnet dine tekster fra forfsk! Jeg er lidt fascineret af din kombination af at være speciallæge og så bo i Vendsyssel på et lille landsted med dyr og den slags. Er du nordjyde? Det bliver mellem os to. Min kone er fra Nr.Sundby, og dem skal man ikke spøge med. Du er meget real-forfatter, hvilket også giver sig udslag i de små bitte detaljer i din tekst her, hvor du ikke fornægter din faglige baggrund (sår i hænderne, bakterier etc.). Måske undrer det mig, at din hovedperson ikke straks spotter kønnet hos Michelle, for min erfaring er, at det er meget svært at skjule sin fysiognomi. Jeg kan godt lide overraskelsen over transkønnet. Som sædvanligt læste jeg med spænding for at se, hvor du ville hen ... Jeg håber at se dig igen, når forfsk åbner ud på efteråret (har jeg hørt). Eller her med en anden historie.
Hej Finn ! Sørme også dejligt at "se" dig her - dejligt at være "savnet" :) Mellem os to : nej, er bestemt ikke nordjyde/vendelbo ... men det er min mand - en ægte hjemmefødning, så jeg kunne ikke lokke ham til KBH for 12 år siden. Endte derfor med at flytte herop og købte landstedet, for jeg gad ihvert fald ikke at bo i en af de nordjyske byer!! Du har helt ret; der er ikke meget fantasy over det, jeg skriver - er nok i det hele taget ret jordnær ! Jeg har skam tænkt på, at tydeliggøre Michelle lidt mere, så det er lidt lettere at forstå, hvorfor hp ikke har spottet det "rigtige" køn ... tænker lidt videre :) Og jada, du kan roligt regne med, at vi "ses" til efteråret ... glæder mig meget allerede :) Kigger forbi dine tekster herinde - er jo ret vild med det, du skriver, som jo iøvrigt også er meget "realt" ! KH MOH
En rigtig fin novelle som er mættet med storbys beskrivelser. Historien er ægte vesterbro og man må næste gå ud fra at du har boet i området :-) Jeg synes rigtig godt om dit beskrivende sprogbrug, som ikke bliver overkill (hvilket det normalt kan blive), fordi det er farve- og billedrigt og mættet med indtryk. Jw
Mange tak for den fine kommentar ! Mvh Maybritt PS : Jeps, ægte Vesterbro ved dette tatstatur :)
Christian J.D. Dirksen vil efterfølgende læse alle besvarelser, og personen bag den af besvarelserne, der bedømmes til at være den bedste, vil blive belønnet med Christians egen spændingsroman "Faren". » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Sæt dig ind i aktantmodellen, og skriv herefter en historie som benytter de forskellige roller på en genkendelig måde.
Fortællingen skal være nutidig, altså ikke et eventyr med prinser og prinsesser, men en historie hvor rollerne udfyldes af almindelige personer fra hverdagen i dagens Danmark (chefen, naboen, veninden, kærestens mor osv.) Målgruppen kan være børn eller voksne, men i bedømmelsen vil det være en fordel hvis alle aldersgrupper, evt. på forskellige planer, kan have glæde af at læse historien. Plottet må gerne være sagligt og realistisk, eller fantastisk og eventyrligt i sin grundtone, det kan fokusere på et seriøst problem eller være ironisk og humoristisk. Men det vigtigste er at du på en eller anden måde twister aktantmodellen ved undervejs at bytte om på helt og skurk, lade hjælperen være modstander eller …? Længde kan være op til ca. 2500 ord eller max to normalsider, men historien må også godt være kortere, ud fra synsvinklen: "less is more". God arbejdslyst.
_214=0(0)_394=0(0)_150=0(0)_386=0(0)_377=0(0)
Moderen var en kendt konkurrencerytter, den medaljevindende Susse Holt havde klaret den krævende tvillingefødsel med præcision og akkuratesse. Måske havde hendes evner som sadelprinsesse været en hjælp i processen. Faderen havde tidligt i graviditeten tilkendegivet, at han egentlig ikke var familiemenneske. Da en stilling som testkører for en oliemilliardær i Saudi Arabien blev ledig meldte han sig og fik jobbet. Susse var indstillet på tilværelsen som alenemor. Heldigvis var mormor Hulda glad for den yngre generation, så tvillingerne nød godt af hendes rummelige personlighed og fik en tryg men også indholdsrig og fartglad barndom. Puk og Max elskede og beundrede bilernes verden. Max viste sig ret hurtigt at være et naturtalent som reparatør. Puk gik mest op i lakering og interiør. Citroinen blev malet knaldgul, den strømlinede saab fik en postkasserød overhaling og folkevognsrugbrødet blev naturligvis sprayet med en flot græsgrøn kulør. Signalfarverne blev så populære at politiet gjorde dem til trafiklys. Familiens måltider var lidt specielle. Mormors motto var:"Børn har brug for brændstof" - så livretter som pandekager med masser af æg, tomater og spinatsuppe var daglig kost. Det gav godt med proteiner og oxalsyre. På tvillingernes attenårsdag bestod de med glans den køreprøve, der tillod dem at færdes på offentlig vej. Indtil da havde de måttet nøjes med en banekørsel i ny og næ og naboens stubmark var også blevet flittigt brugt. Nu var tiden så kommet til, at de skulle køre deres første løb som voksne. Det store ungdomsløb var sponsoreret af tyske, franske og italiense bilfabrikker og præmien var en kontrakt og en ukendt sum penge, som vinderen kunne bruge efter eget ønske. Løbet strakte sig over syv dage og syv nætter og ruten gik gennem såvel bakket som fladt terræn. En enkelt bjergkæde skulle også forceres og den ret lang skovstrækning med fare for udskridning. Målstregen var placeret foran byens rådhus og borgmesteren havde udlovet en ekstra præmie. Den ekstra gevinst ville tvillingerne gerne vinde, for den bestod i gratis plejehjemsplads til vinderens bedsteforældre. Den store dag oprandt og tvillingernes nerver var spændt til bristepunktet. Feltet bestod af 49 forskellige modeller alle tunede og stadset op til konkurrencen. Puk fik startnummer ni og Max fik nummer tretten. I løbets indledende fase holdt tvillingeparret sig pænt midt i feltet. Belært af moderens træning vidste de, at det var vigtigt at spare på kræfterne indtil de sidste par dage. Men på den syvende dag skruede Max op for gashåndtagene og Puk fulgte efter. Langsomt men sikker overhalede de alle de andre køretøjer, der lå foran dem i feltet. En efter en passeredes de andre mens grus og sten sprøjtede om skærmene. Kun en enkelt lille stædig japansk maskine nåede Puk ikke at overhale. Men Max kom i mål som en flot nr.1, Suzuki blev nr.2 og Puk en smuk nr.3. Vinderne blev alle tre udnævnt til årets knallerter og små kloner af de tre maskiner blev solgt i hobetal over hele verden. Og sådan gik det til at mormor kom på plejehjem, hvor hun blev malet lilla med blomster og indrettet til udflugtsbus. Hun fik installeret handicaplift og fine stofstolesæder. Nu kunne hun resten af sit liv køre rundt i adstadigt tempo, mens passagererne kikkede på landskaberne hun passerede. Mor Susse kunne hellige sig sin store lidenskab: hestekræfterne - for hendes børn havde klaret sig flot i menneskenes verden.
underholdende æventyr om, hvad 'hestekræfter' har udviklet sig til ;) venligst ...
Novellens humoristiske tone slås an allerede i første sætning. Men ganske elegant bliver der straks sået tvivl om hvad historien egentlig handler om? Er det to mennesker der bliver født eller ”¦? Og den tvivl forfølger læseren hele vejen igennem. Jo, der er masser af omsvøb og hentydninger til den mekaniske verden, men ikke nok til at man kan føle sig sikker. Der dukker en sekvens op omkring trafiklys og bilmærker (hvoraf ét burde stavekontrolleres), efterfulgt af mad som brændstof, også opdelt i de tre samme farver. Underfundigt og snurrigt fremstillet. Men måske er undertegnede lidt tung i optrækket, for det er ikke alle omskrivningerne der ruller ind på min måltavle. Er det på tvillingernes attenårsdag at de består køreprøven? Burde det ikke være ved femten eller seksten hvis tvetydigheden skal opretholdes? Og løbet over syv dage og syv nætter? Det lyder næsten bibelsk, men hvad betyder det helt præcis i denne sammenhæng? Og Max, hvor mange gashåndtag er det at han har? Jeg troede kun at han havde ét. Det er en herlig nuance at alle tre kan blive årets knallerter, med den dobbelttydighed der også ligger i ordet ’knallert’ - men kan de virkelig vinde alle tre, og hvor kom så det tredje ben ind fra, og hvilken rolle spiller det? Nå, så meget for plot og handling. Om sproget vil jeg sige at det er godt brugt, trods enkelte stavefejl og kommafejl, og sprogstilen er let flydende og konsistent ironisk. Fint. Men twistet? Jeg kan ikke umiddelbart genkende de forskellige roller fra aktantmodellen, og twistet foregår via dobbelttydigheden, ikke via et skift eller ombytning af roller. Så selv om jeg blev dejligt underholdt af en humoristisk fremstillet historie, synes jeg ikke helt at opgave er løst i overensstemmelse med opgaveformuleringen. /ChrisD
tak for den omhyggelige bedømmelse, det er helt ok, jeg forstår heller ikke aktant-modellen helt, synes nok egentlig den er lidt kunstig for i min gammeldags optik er eventyret grundmodellen også for det man nu til dags kalder "aktant" modellen havde en del tekniske problemer under skrivningen og fik ikke slået bilmærkernes navne op, fik heller ikke rettet slag og stavefejl, jeg så godt en enkelt selv, men var bange for, at jeg igen ikke kunne komme ind og ud af opgavebesvarelsen - så skidt pyt, jeg var glad for at blive læst og glad for at du følte dig underholdt jeg har ingen forstand på hverken fodbold eller knallertløb, men så vidt jeg ved står der altid 3 på sejrsskamlerne - desuden er 3 et absolut tal i eventyrets verden - 7 har også rødder i eventyr, der føler jeg mig altså mere hjemme end med aktanten - jeg var dybt imponeret, da mit barnebarn på 12 år fortalte mig om aktantmodellen - men har lidt svært ved at fatte forskellen mellem den og eventyret Selvfølgelig er det 18 års fødselsdagen, der har den endegyldige betydning, knallertkørekortet er jo ikke noget der rigtigt tæller i virkelighedens verden, men når jeg arbejder videre med den måde at skrive på, vil jeg absolut tænke på kommentaren her, for naturligvis er dobbeltheden svær at gennemføre
Inde i huset er der en lang gang. For enden af gangen, er der et rum. Mellem gangen og rummet er der en afskallet, falmet rød dør. Døren er låst. Men vi kan godt se ind. Gennem nøglehullet. I rummet bor en pige. Hun er en prinsesse. Hun er ikke særligt stor, og hun er bange for edderkopper. Og sin mor. Hendes mor kan godt lide at drille hende med edderkopperne. Hvis moren finder en rigtigt stor en, kan hun godt finde på at komme den ned i hendes underbukser eller ned under blusen”¦ Bare for sjov, siger hun. Prinsessen synes ikke, det er særligt sjovt. Moren kan også godt finde på at gøre andre ting. Men det må prinsessen ikke snakke om. Men vi ved det godt. Hvad moren gør”¦ I hvert fald ved vi, at der foregår noget. Rummet bag den røde dør var engang prinsesselyserødt, men nu er tapeten på væggene pillet af i lange ujævne baner. Engang var værelset fyldt med legetøj. Nu ligger der kun en enkelt laset, dukke med lyst, uglet hår. I rummet er der også en tremmeseng. Pigen er ved at være for stor til den. Dukken ligger i sengen på den lagenløse madras, under en tisplettet dyne. Prinsessen passer godt på den; det er den eneste, hun har. Det er det eneste, hun har. Engang så du moren slæbe af sted med prinsessen hen ad fortovet. Pigens ansigt var helt ophovnet og snottet blandede sig med savl fra hendes stortudende mund. Moren hvæsede ord til pigen gennem hendes forvrængede, sammenbidte mund. Den arm som moren ikke trak i var bundet op i en slynge. Med rynket pande så du til, mens du tænkte på, hvorvidt man burde tilkalde de sociale myndigheder. Men man skal jo heller ikke blande sig, og måske var armen et uheld”¦ Og børn har det også med at vræle over ingenting”¦ Sådan tænkte du dengang. For enden af en gang var der et rum. Der boede engang en prinsesse. Hun var den mest ensomme pige, der nogensinde har levet. Hun bor der ikke mere”¦
grusom, tankevækkende socialrealisme. I den grad velskevet og -fortalt! Husker den fra tidligere ;) venligst ...
Jeg blev straks fanget af denne novelles eventyrlige fortællestil. Uden mindste rysten på hånden formår forfatteren at vikle mig ind i en fantasi som balancerer mellem barnlig drøm og uhyggelig spøgelsesverden, en uudtalt truende og magisk stil der lige fra starten går rent ind. Eventyret forstærkes af at rummets beboer er en prinsesse, og det barnlige støttes af hendes frygt for edderkopper. Referencen til H.C. Andersen med sentensen ’”Hvad moren gør ”¦” sidder lige i skabet. Plottet udvikler sig fra eventyrs lyse og lette melodi til gyserens mørkeste toner, og den uro der plantes i indledningen gennem sproglig tvetydighed vokser frem til renlivet chok over den sorte drejning. Sprogligt når novellen efter min mening et fremragende niveau, selv om den trænger til en grundig gennemgang for at fjerne fejl: ’tapeten’ skal rettes til ’tapetet’, ’hvorvidt’ kunne med held erstattes af ’om’, brug af tre punktummer er okay, men der skal være et mellemrum foran ... Der er også kommafejl som burde rettes, især når meningen bliver forplumret som i: ”Pigens ansigt var helt ophovnet og snottet blandede sig ”¦” Her skal der ubetinget et komma efter ”ophovnet” så man ikke trækker de næste to ord ind som tillægsord til ansigt: ”Pigens ansigt var helt ophovnet og snottet”. Der var opstillet et krav i novellekonkurrencen om at bruge aktantmodellen og twist’e rollerne. I denne novelle sker der ganske vist et dramatisk og effektfuldt skift fra eventyret til den socialrealistiske tragedie. Men for mig at se sker dette skift i selve plottet, handlingen, og ikke som en ombytning af rollerne i aktantmodellen. Måske tager jeg fejl, men jeg mener alligevel at historien rammer en lille smule forbi opgaven. Samtidig vil jeg erkende at denne historie har berørt mig virkelig meget, jeg er vild med stil og plot og nærer stor beundring for en forfatter der i så kort en tekst kan udtrykke så meget, ved kun at benytte sig af ”Show, don’t tell”, effektivt og virkningsfuldt. Flot, virkelig flot. /ChrisD
”Det ved jeg, men så enkelt er det bare ikke”¦” han mærkede de svidende tårer i øjnene og blinkede for at holde dem tilbage. Han græd ikke engang fordi han rigtigt savnede hende, det var han for vred og skuffet til, det var skuffelsen og svigtet der fik tårerne frem. Dét, og så frustrationen over ikke at kunne skubbe det fra sig. ”Så må du ud og finde en ny!” Amanda smilede til ham med et glimt i øjet og tildelte ham et venligt dask på skulderen. Han smilede halvhjertet tilbage og mumlede et ikke særligt entusiastisk svar tilbage. ”Jo du skal så! Tag med mig ud til Stefan i aften. Han holder privatfest sammen med nogen af sine venner, så kan du få tankerne lidt væk fra den gås.” ”Jeg kender ham jo nærmest ikke”¦ og jeg kender ingen af hans venner.” ”Det gør jeg da heller ikke, men det kan vi komme til. Og det var ikke et tilbud”¦ det var en ordre. Jeg giver dig ikke noget valg,” igen smilede hun til ham med det dér glimt i øjet. ”Tja”¦ hvorfor ikke”¦” han rejste sig fra det borde-bænkesæt det havde siddet ved, ”Min bus kommer nu”¦ men så ses vi vel i aften. Skal vi bare mødes her?” Amanda nikkede ivrigt, hentede sin cykel og forsvandt i den modsatte retning. Festen var dræbende. Han kendte ikke andre end Amanda og Stefan og de havde begge travlt med alle de andre. Hans blik faldt på en smuk pige med tykt blondt hår og grønne øjne et par meter fra ham, som han diskret sad og betragtede til Amanda kom over og ruskede i ham. ”Vågn op og deltag! Gå over og snak med hende i stedet for at glo,” hun trak ham op fra stolen og puffede ham over til pigen, der smilede og introducerede sig som Nicole. Der gik ikke lang tid før de sad og snakkede og havde lukket resten af festen ude. Hun fik hurtigt hans tanker fra Louise og over på en interesse i at vide mere om hende og han endte med at få hendes nummer før de tog hjem. Allerede dagen efter festen var Amanda over ham, spurgte til Nicole og beordrede ham til at skrive til hende. Tøvende tog han sin telefon frem og skrev en lettere formel ”tak for sidst”-besked, men modtog intet svar før flere timer senere. Ikke at han havde forventet andet, for selvom de havde snakket godt sammen havde han ikke forventet at de ville holde kontakten. Det næste stykke tid kom Amanda oftere og oftere, og til sidst dagligt, ind til ham og spurgte drillende til om han havde scoret ”hende den blonde fra festen”. Det virkede til sidst bare som en rituel start på samtalen, der altid endte med at omhandle en masse andre ting. ”Hey, hvordan går det med dig og Nicole?” Amanda indhentede ham et stykke nede ad gangen og blinkede drillende til ham. Han sukkede og gad ikke engang svare. Han var træt af at hun hele tiden blandede sig, det var ved at være mere belastende end sjovt. Også selvom hun gjorde det i bedste mening i et forsøg på at finde ham en ny. ”Det går fint,” svarede han afværgende og håbede på et emneskift. ”Fint”¦? Får I skrevet? Ses I?” ”Vi skriver ikke så tit, hun har travlt med sin uddannelse”¦ og vi ses af og til,” han trak let på skuldrene og satte farten lidt op. Amanda derimod standsede op og greb ham i armen. ”Bare fordi hun går i skole kan hun godt skrive! Så lang tid tager det heller ikke at skrive en sms.” ”Det kan være hun har valgt at sætte uddannelsen øverst”¦ eller bare ikke synes jeg er så spændende som du tror hun gør.” ”Det passer jo ikke”¦ hun er bare ligesom Louise, der udnytter dig”¦ du skulle hellere droppe hende med det samme!” Uden at svare trak han armen til sig og gik videre. Det skulle hun da ikke bestemme. Amanda blev ved med at spørge ind til ham og Nicole indtil han næsten to måneder senere indrømmede, at han var begyndt at have noget kørende med hende. Men det fik også alt til at ændre sig. Samme øjeblik han sagde det, kunne han se Amandas smil stivne og en skygge glide over hendes ansigt. Det var kun i brøkdelen af et sekund, men han så det, og derefter skete det hver eneste gang han nævnte Nicole i samtalen. Hun kom stadig hen og spurgte til dem i samme drillende tonefald, men han kunne høre det var falskt. Oftere og oftere fulgtes hun med ham over til bussen efter skole, selvom det var den modsatte retning af hvor hun boede, og ”Pas på hun ikke er som Louise” blev en sætning han også måtte høre tit. Hun begyndte også at skrive til ham flere gange om dagen, hvilket heller ikke var noget han var vant til og han var ret ligeglad, bortset fra når hun blev ved med at påstå, at Nicole var spild af tid. Hun forsøgte hele tiden at komme til at være sammen med ham i fritiden, selv når han skulle være sammen med Nicole og de få gange hvor hun havde været med var det hele tiden endt i nogle akavede situationer med pinlig tavshed, suspekte spørgsmål og dræberøjne. Irriteret over Amandas adfærd begyndte han at trække sig lidt væk, hvilket fik hende til at klæbe endnu mere og åbenlyst forsøge at spolere hans forhold til Nicole ved at antyde for alle, også Nicole, at de havde noget kørende. Det blev værre og værre men pludselig en dag holdt det op; ikke flere sms’er eller selskab over til busstoppestedet. Hun kom ikke engang over til ham i pauserne mere, men holdt sig i stedet på afstand og var kold som is hver gang han forsøgte at komme i kontakt med hende. Det passede ham fint, der var ingen grund til at hun skulle ødelægge det, hun selv havde hjulpet med at skabe.
velskrevet, underholdende, 100% realistisk teen-trekants-'drama' ... sjov 'twist' med Amanda-'giftekniv'! venligst ... PS i linie 13 mangler 'd' ... i 'skulDeren'
tak^^
God startreplik, lige på, der er fart på fra første sætning. Personerne og forhistorien skitseres i løbet af et kort afsnit eller to, og herefter er scenen sat til novellens egentlige indhold: festen, mødet med Nicole og det forunderlige dobbeltspil som Amanda udvikler. Plottet beskriver et sandsynligt forløb. Jeg kan godt tro på personerne og handlingen. Der er stærke følelser, og forfatteren udvikler dem fint ved at bruge metoden ”show, don’t tell” på en efter min mening overbevisende og interessant måde. Der sker virkelig noget i en fart, og selv om der er tale om en novelle der pr. definition er kort, udvikler plottet sig nærmest på en hæsblæsende måde. Sproget, især replikskiftet, er levende og dynamisk, men kunne finpudses yderligere ved en systematisk gennemgang for at forbedre sproget, fx fjerne dobbeltbrug af ord: • ’det var han for vred og skuffet til, det var skuffelsen og svigtet’ • ’Han smilede halvhjertet tilbage og mumlede et ikke særligt entusiastisk svar tilbage.’ Der er også et enkelt sted tungt sprog: • ’Hun fik hurtigt hans tanker fra Louise og over på en interesse i at vide mere om hende’ Men samlet underbygger sprogstilen på en god måde stemningen i fortællingen, og den skærper udvikling og acceleration i plottet. Den stillede opgave indeholdt kravet om at twist’e - eller ombytte - rollerne i aktantmodellen. Denne novelle twister handlingen på det tidspunkt hvor Amanda skifter position, men som jeg læser det, sker forandringen kun med hende, mens øvrige roller forbliver nogenlunde uændrede. Man kan selvfølgelig godt sige at der også sker en ændring (et twist) i fortællerens syn på Amanda, og at det skred sker i novellens sidste afsnit. Her afsløres Amanda og marginaliseres på grund af det rænkespil som hun synes at have spillet hele vejen. Efter at have læst novellen sidder jeg som læser tilbage med en følelse af at alting gik lidt for stærkt. Elementerne til den dramatiske udvikling og de store følelser er til stede, men jeg føler mig lidt snydt for en nærmere forståelse, en mere klar indsigt. Især mangler jeg forklaring på at Amanda i slutningen pludselig standser op og slipper den mandlige hovedperson (fortælleren?) Jeg kan gætte mig til grunden, men jeg savner mere ”show, don’t tell” omkring Amandas valg til sidst. Egentlig føler jeg medlidenhed med hende, men jeg er ikke sikker på hendes rolle - får hun straf som fortjent som skurk, eller er hun i virkeligheden heltinden i et sørgeligt drama? For mig er det ikke et twist - det er en uklarhed, i en ellers dynamisk og sprudlende fortalt historie. /ChrisD
Sidst i rækken af malerier, hænger et stort fotografi, der forestiller Robert sammen med en kvinde. De sidder begge smilende på en hvid bænk med hver deres glas champagne i hånden. ”Fra vores forlovelse,” indskyder Robert. ”Det er min kone, Julie.” Han åbner en dør og træder ind i rummet. ”Jamen, det her er så badeværelset. Håndværkerne blev færdige for nylig, og vi kan slet ikke vente med at tage vores nye badeværelse i brug. I flere uger har vi måttet bruge gæstebadeværelset, men det er kun halvt så stort som dette og desuden har det de grimmeste fliser. Egentlig burde det også renoveres.” Palle kan ikke koncentrere sig om at følge med i Roberts talestrøm, han er fascineret af hver enkelt detalje i rummet. Brusenichen er ikke bare et primitivt forhæng, men den er muret op og belagt med helt små klinker i forskellige nuancer af blå. Håndvasken fylder lige så meget som to almindelige og har en dråbelignende form, mens skabene har gennemsigtige glasruder, der ikke bærer det mindste spor af fedtede fingre eller støvansamlinger. ”Jeg har tilbragt omkring ti år på havet, størstedelen af dem som kaptajn, så derfor har vi valgt at holde badeværelsets tema i havets farver og former. Det var Julies ide.” Stoltheden lyser ud af Roberts øjne, da han stryger fingrene hen over de flisebelagte vægge. ”Loftet og den øverste meter af væggene her skal males i en mat cyanblå farve, men det ved du jo allerede fra vores samtale i telefonen. Jeg har nogle farvekort liggende, hvis du ikke kan huske nummeret på den farve, du skal bestille. For det sørger du da for, ikke? Du har vel nogen faste leverandører?” Palle nikker. Selvfølgelig sørger han for det, det er en del af hans job. Han bryder sig ikke om Roberts nedladende tone, det går ham på, at blive set ned på af denne storsnudede forhenværende kaptajn. Men han har lært at leve med det, gennem hele sit liv har han mærket samfundets sociale forskelle. Dog er Robert anderledes, tænker Palle, hans arrogance er ikke åbenlys, men gemt bag et slør af falsk venlighed og imødekommenhed. ”Jeg formoder, du bare lige vil tage et hurtigt kig på det i dag, bestemme en pris og så komme igen en anden dag og male?” Robert ser spørgende på Palle, der ryster på hovedet. ”Nej, jeg starter med at male i dag, jeg ringer til min leverandør, og så kommer han med malingen, så hurtigt, han har mulighed for det. Han har ikke så mange ordrer for tiden, og bor lige her i nærheden.” ”Herligt”, udbryder Robert henrykt. ”Nå, nu vil jeg lade dig se på sagerne i fred.” Palle river strimlen af malertape over og glatter tapen, så den følger skabets linjer. Han er godt i gang med at afdække badeværelset, så malingen ikke kommer andre vegne hen end på loftet og væggene. Han kan høre Robert rumstere, nu kommer han hen ad gangen, og iagttager Palle. ”Jeg kører ind til byen nu, der ligger en husnøgle på køkkenbordet, hvis du får brug for den. Har du kontaktet din leverandør angående malingen?” Palle sender Robert et irriteret blik og fisker mobiltelefonen frem fra baglommen. ”Jeg gør det nu.””Godt, godt. Vi ses i eftermiddag.” Robert nikker kort og to minutter efter, hører Palle hoveddøren blive lukket og låst. Han taster et nummer på telefonen og ringer op: ”Hallo, Jesper. Ja, det er mig, Palle. Det var angående den maling der...” Det skratter i den anden ende, forbindelsen er dårlig og Jespers stemme skærer ind i Palles ører. ”Jeg er helt klar og kan være der om kvarter, faktisk sidder jeg allerede i bilen.” Palle smiler for sig selv, og takker vennen. Han lægger på og går ud i gangen for at studere malerierne nærmere, mens han venter på malingen. Billederne har deres eget særpræg og Palle kan ikke lade være med at blive betaget af dem. Hans øjne stopper ved forlovelsesbilledet af husets par, hvor kvinden nærmest griner ham op i ansigtet og stråler af lykke. Palle rynker brynene og går ud i køkkenet, hvor han sætter sig og udnytter ventetiden med at drikke halvdelen af kaffen i sin medbragte termokande. Godt tyve minutter efter, står Palle i den store gårdsplads med to bøtter maling. Han takker taknemmeligt for den hurtige levering og bærer bøtterne indenfor, mens Jesper kører ud af gårdspladsen. Palle smiler ivrigt, og flår lågene af, lige så snart han har lukket hoveddøren og står midt på gangen. Et øjeblik står han og stirrer ned i den vinrøde maling, så tager han sin største malerpensel og fører den ned i den første bøtte, indtil penslen er helt dækket. Han fæstner grebet om skaftet og med sammenbidte læber, planter han penslen i midten af det første maleri. Den våde maling glider ned ad motivet og fortsætter på væggen. Palle dirrer af fryd og fortsætter med de næste malerier og langsomt forvandles gangen til noget, der ligner gerningsstedet fra en massakre. Han styrter ind i badeværelset, hvor han af al kraft sparker ind i glaslågerne, så de splintres og falder til jorden i tusind stykker. Vanviddet lyser ud af hans øjne, mens han hælder maling på den murede bruseniche og i den dråbeformede håndvask. Kun loftet og den øverste meter af væggen, rør han ikke. Palle stiller sig i dørkarmen og beundrer sit værk med et ansigt, der lyser af tilfredshed. Da han vender sig om, falder hans blik på forlovelsesbilledet og uden at tøve, flår han det ned fra væggen og hamrer det i jorden. Med en rasende bevægelse, tømmer han resten af malingen ud over fotografiet og trægulvet, og tørrer hænderne i bukserne. Han mangler kun én ting, så har han gjort, hvad han kom for. ”Nå, maleren må allerede være færdig, siden han er kørt”, udbryder Robert, da han står ud af bilen sammen med sin kone. ”Jeg glæder mig til at se det færdige badeværelse”, smiler hun, og går op til hoveddøren, for at låse den op. Hun træder ind i entreen, mens Robert først tjekker postkassen. Han stopper brat op, da han hører Julie skrige hjerteskærende, og der lyder et bump. Han smider reklamerne på trappen, og løber ind med bange anelser. Julie ligger bevidstløs på gulvet med hånden i en sø af glas og rød maling. Robert mærker sit hjerte banke faretruende og han løfter skræmt blikket til væggen, hvor der står malet noget med store, røde bogstaver, lige oven over de ødelagte malerier: ”Du kan ikke skjule dig. Du skulle aldrig have forladt mig, Julie!”
et i den grad velskrevet 'hævnen er sød' drama' Kan rigtig godt lide dine social-realistiske portrætter højtuddannet/velhavende kontra 'tilfreds med livet' (som i 'Pølsemanden') venligst ... PS det hedder altså 'støvANsamling' 'at blive BEundret'? mon ikke der skal stå 'undre sig'? ;)
Mange tak for din kommentar, jeg retter fejlene med det samme :D var også selv i tvivl om hvorvidt man kunne sige det.
Efter at have læst ’Veludført arbejde’ var min første tanke: måske skulle forfatteren justere titlen en lille smule? Hvad med ’Grundigt arbejde’, for ’veludført’ er måske ikke lige det rigtige tillægsord? Nå til sagen. Historien starter godt og visuelt. Forfatteren skriver i nutid, og det giver dynamik. Plottet rulles op igennem handlinger og replikker - ”show, don’t tell” tilgodeses fint. Læseren spørger sig selv hvad der foregår? Hvad stikker der under? Hendes mistanke om at der er noget galt tændes således trinvist, og skulle jeg give et forslag, ville det være at forsinke mistanken yderligere. Der kommer forskellige indikatorer (fx: ”hvor kvinden nærmest griner ham op i ansigtet”) som får mig som læser til lidt for let at gætte slutningen. Palle kunne sagtens være mere positiv, mindre mistroisk og hadefuld over for bryllupsbilledet. Hvis han er sympatisk og samarbejdsvillig, vil telefonkommunikationen med hjælperen blive mere mystisk: hvorfor bestiller han ikke den farve som var aftalt? Og senere: hvad har han gang i når han overmaler de dyre billeder?! Hvis Palle var fremstillet neutralt eller rent positivt undervejs, ville det gøre den sidste sætning mere overrumplende og chokerende - og den er effektfuld nok til at give hele forklaringen. Der er enkelte sproglige fejl og sjusk i teksten som burde være rettet ved en kritisk gennemgang. Nogle floskler kunne glattes ud, og tegnsætningen er mangelfuld (men det er desværre meget almindeligt i mange tekster). Yderligere afsnitsinddeling kunne også godt pynte på læsbarhed og helhedsindtryk. Der er desuden tekniske ’pletter’ - en telefon som skratter på grund af dårlig forbindelse, hvornår har vi sidst mødt sådan én i vores nutidige digitale verden? Og Julie der mister bevidstheden i chok - det er måske en lige voldsom nok reaktion, synes jeg, og situationen kunne være brugt dramatisk hvis hun fx havde vendt sig i raseri eller mistro mod ægtemanden? Og så en betragtervinkelbemærkning: Som forfatter beskriver du teksten ud fra en person der observerer, men i næstsidste hovedafsnit skriver du om Palle: ”Vanviddet lyser ud af hans øjne ”¦” altså er det ikke Palle der ’ser’ afsnittet (han er jo alene i rummet), men så må det jo være den alvidende fortæller der pludselig kommer ind og ser på ham. Lad være med det. Beskriv scenen som den ser ud inde i Palles hoved. Det ændrer dog ikke ved indtrykket af en godt fortalt historie, et plot som rulles ud logisk og fremadskridende, og et overbevisende twist i overensstemmelse med novellekonkurrencens opgaveformulering hvor Palle skifter fra at være hovedperson til skurk. /ChrisD
Tusind tak for dine forslag til ændringer mm., det vil jeg bestemt se nærmere på, og eventuelt rette i den version, jeg selv har liggende. Mangelfuld tegnsætning - går ud fra du mener kommaerne, som er mit evigt store problem, og det gør det ikke bedre, at jeg stadig er ung og her i løbet af 1.g har haft hele tre forskellige dansklærere, der hver især har deres egen mening om placering af kommaer :/ Men mon ikke det bliver bedre med tiden? Igen, tak for din feedback!
Hej Ester. Tillykke med din førsteplads i konkurrencen. Velfortalt historie i et godt sprog. Nød at læse den ;-) Vh. Amanda G
Mange tak for det, Amanda, det er jeg glad for at høre :D
Hej Ester, lige en supplerende kommentar til det med kommaerne (ja, det var det jeg mente med 'mangelfuld tegnsætning' :o). Når tre forskellige dansklærere har 'egen mening' om placering af kommaer, skulle de skamme sig. Der er helt faste regler. Men årsagen er nok at de ikke selv har lært at sætte tegn i skolen. Der er to måder at sætte komma på, og det gamle 'pausekomma' (eller 'hvad syns du selv kommaet') duer ikke mere - pausekommaet er forlængst afskaffet. Masser af mennesker synes at det er flovt at de ikke kan sætte kommaerne rigtigt. Men de skammer sig ikke over at de ikke kan spille guitar (hvis de ikke har lært det). Problemet er at lærerne i skolen ikke går lige så systematisk til undervisningen i kommaer som i guitarspil hvis det er dét der er opgaven. Man skal selvfølgelig lære akkorderne, og efterhånden som man bruger dem, tænker man mindre og mindre på dem. Det er præcis det samme med kommaer. De er svære at lære, men nemmere efterhånden som man bruger dem. Der er som sagt to systemer, det traditionelle system med kryds og bolle, og det nyere, lidt sværere system hvor man lader være med at sætte startkomma foran ledsætninger. Et godt sted at begynde er på Dansk Sprognævns hjemmeside: http://dsn.dk/sprogviden/udgivelser/sprognaevnets-skriftserie-1/kommaregler-1/kommaregler I denne her tekst har jeg undladt startkommaet (foran ledsætninger). Det er tæt på at man sætter kommaet rigtigt hvis man lader være med at sætte kommaer overhovedet, bare sætningerne skrives ligefrem med hovedsætning før ledsætning. Prøv fx de øvelser som Dansk Sprognævn har lagt ud på sin hjemmeside. Chris
Aha. Før har jeg været meget tilbøjelig til at sætte alt, alt for mange kommaer, og efter en aflevering med 38 kommafejl, begyndte jeg at skære drastigt ned på dem - dog uden at vide hvor jeg skulle skære ned... Her er nogle eksempler fra min aflevering på sætninger, hvor mit komma ifølge min lærer, skulle være fjernet: "Parallelt med nationalromantikken, opstod i 1820 en ny retning..." "Fra omkring 1830-1850, skete der en markant drejning..." "Efter nogle år, var han færdig med forelæsningerne..." "Noget, der virker meget fjernt..." "De har et godt forhold til hinanden, og kunne ikke drømme om..." Jeg ved ikke om jeg er helt galt på den, men har de første 4 sætninger ikke noget med startkomma at gøre? Jeg kan simpelt hen ikke se, at kommaet ikke skulle være der... I den sidste sætning kan jeg bedre forstå fejlen, men er alligevel ofte tilbøjelig til at sætte komma inden 'og', når mine sætninger bliver for lange. Ester
Hej Ester, nej, hverken med eller uden startkomma skal der komma i de første tre og den sidste sætning. Det drejer sig om 'kryds og bolle'. I de første tre sætninger er der hverken grundled eller udsagnsled før dit komma. (Intet udsagnsord: du kan ikke sætte 'jeg' foran et ord hvor det giver mening (jeg løber - jeg går ...) og uden udsagnsled heller ikke grundled). Derfor intet komma. I fjerde sætning kunne 'der virker meget fjernt' være en indskudt sætning med udsagnsled og grundled. Men det afhænger af fortsættelsen, fx er det her ok: 'Noget, der virker meget fjernt, dukkede op'. I femte sætning trækker grundleddet 'De' begge udsagsnled 'har' og 'kunne'. Når grundleddet er underforstået i anden sætning (efter dit komma), er der altså ikke to gange kryds og bolle (men kun ét kryds og to bolle). Derfor skal der ikke komma. Men læs alle reglerne hos Dansk Sprognævn og prøv deres øvelser. Det gør mester :o) Chris
Hm... Ja, der er nok ikke andet at gøre, jeg må virkelig terpe! Skal kigge på øvelserne og tak for hjælpen :)
Der var gået en uge nu og hadet var på lur hele tiden. Hun skulle komme til at fortryde at hun havde stjålet min kæreste. Jeg var ikke sikker på hvordan, men jeg skulle nok finde ud af det. Hadet forsvandt. Nej, hun skulle ikke betale på andre måde end at jeg ikke ville tale med hende igen. Man skal ikke kører i tingene. Det havde jeg lært hjemme og det ville jeg holde på. Det var en fast sten ud af en mase løse sten. Altid noget jeg kan gå tilbage til. Vi sad og havde matematik og ingen hørte rigtig efter, fordi det var den sidste time, inden vi havde fri. De fleste af os kiggede hele tiden på uret mens andre sad med deres mobiler under bordet. Vores lærer Pia, var sur på os, for ikke at høre efter, men hun kunne ikke få vores opmærksom hed alligevel, så hun forsatte bare, det var vores eget problem hvis vi ikke kunne det. 20 sekunder tilbage”¦ 15 sekunder tilbage”¦ men hvem tæller? Okay mig, men alligevel. 5”¦4”¦3”¦2”¦1”¦0 og vi har fri! ”hey, Jacob vil du ikke med mig hjem?” jeg sagde det i mens alle drengen hørte det, så han kunne føle sig rigtig stolt. ”jo, Klara det vil jeg gerne, men jeg skal først hjem og hjælpe min mor med at slå græsset. Jeg kommer lige efter” da han sagde det kunne man hører at han ville havde gjort alt for ellers bare at tag hjem til mig med det samme, men han skulle jo hjælpe sin mor og det er vel også fint nok. ”okay, så ses vi” jeg blinkede med øjet og alle drengene så misundeligt på Jacob. De tænkte sikker alle sammen gid det var mig! Jeg begyndte at gå hjem, nu skulle jeg gøre mit værelse mere romantisk, men hvordan? Med dæmpet lys og stearinlys? Ligesom i en film eller hvad? Hvad synes drenge er romantisk? Okay, andet end nøgne kvinder? Jeg skulle nok tag alle min plakater ned af Taylor Lautner han skulle jo ikke føle sig grim og slap i forhold til ham. Hvad ellers? Hmmm”¦ Jeg gik ind af hoveddøren, lukkede den bag mig. Hey! Hvorfor var den ikke låst? Hvad sker der her? Har der været indbrud? Jeg stilede min taske i gangen og forsatte ind i stuen og videre ind på mit værelse. Alt var ravet i stykker, alt. Mine plakater, mit sengetøj, mit tøj, alt. Og ovre i hjørnet stod Cecilie og smilede ondskabs fuldt. Hun gik langsomt hen mod mig og jeg bakkede tilbage. Hun havde aldrig haft det udtryk før og det skræmte mig virkelig. ”I har stadig ekstra nøglen bag drivhuset. I skulle tag at finde et nyt, det går jo ikke at ubudne gæster kan komme ind. Åh nej, det er jo sket. Ha ha ha” hun sagde det så det løb koldt ned af ryggen. ”hvad vil du?” jeg prøvede at lyde normalt, men jeg kunne ikke, det lød kun som en hvisken. ”det kan du vel se, for jeg er helt færdig nu, jeg mangler bare at gå, så farvel” hun gik ud af døren langsomt. Da hun var gået tog jeg min mobil op af lommen og tastede nummeret på politiet og ringede op. Jeg sad derhjemme og frydet mig over det jeg havde gjort, da det ringede på døren. Jeg gik hen mod døren og åbnede. Det var politiet! Fuck fuck fuck. Hvad skal jeg gøre? ”er du Cecilie Jensen?” politimand kiggede alvorligt på mig. ”j..j..ja” jeg stammede så meget, at man næsten ikke kunne høre hvad jeg sagde. ”kan jeg snakke med din mor?” han kiggede ind bag mig. ”øh”¦ ja hun sover inden i soveværelset” jeg havde fået kontrol over stemmen igen. ”kan du vække hende?” han sagde det nervøst, for igen kan lide at blive vækket af en fremmed. ”ja ja” min stemme lød ligegyldig, men i virkeligheden var jeg bange. Kom jeg i fængsel eller et børene fængsel, hvis det findes. Hvad ville der ske nu? Alt var roligt, jeg havde fået erstatning på det hun havde ødelagt. Og jeg nu havde jeg noget sejere tøj, jeg var stadig sammen med Jacob og vi var glad sammen. Cecilie var kommet i ungdomsfængsel og Katrine gik til psykolog fordi skolen ville finde ud af om andre havde noget med det at gøre eller hun havde lidt skade af at være sammen med den sindssyge Cecilie. Alle i klassen havde det bedre og alle kunne snakke med hinanden uden pjat og skænderiger. Denne klasse havde aldrig haft det bedre. Cecilie havde det nok ikke så godt lige nu, men det var hendes egen fejl. Hun skulle ikke have handlet sådan, for jeg havde jo ikke stjålet Jacob fra hende, Jacob og mig var bare blevet kærester efter de var slået op. Jeg havde ikke indgang kysset ham før de slog op. Jeg elsker ham virkelig og de skulle hun have forstået. Jeg forlod hende heller ikke, vi voksede bare fra hinanden og sådan er det man kan ikke være venner for livet. Jeg har faktisk meget ondt af hende, hun har aldrig lært at kontroller sin vrede, hun har kun fået af vide at gode mennesker ikke føler vrede og had til nogen eller noget. Det er ikke en god opdragelse fra moren side, faren kunne ikke gøre noget ved det han døde, da hun var 5 år gammel og det har hun grædt over mange gange, det ved jeg fordi jeg var hendes ven dengang. Jeg skulle måske ikke have været så ond ved hende, men det kan jeg desværre ikke lave om på nu. Men jeg tilgiver hende, nu kan jeg kun håbe at hun vil tilgive mig.
Hejsa - og hov! Jeg har skrevet en lang kommentar til din historie, men nu opdager jeg lige, at den er væk ;-( Må jo have trykket på noget forkert ved påtænkt afsendelse. Nå, men din tekst fortjener da noget opmærksomhed. Du har brugt aktantmodellen, dog er den måske noget grumset. Og med det mener jeg, at der er to synsvinkler og selvom du twister modellen, som opgaven jo bl.a går ud på, synes jeg ikke detsort-hvidt fremgår, hvem der er helt og hvem, der er skurk. Det er faktisk godt, men så vidt jeg forstår er typiske aktantmodelbaserede historier temmelig sort-hvide, så derfor - lidt grumset aktantmodelbasis, men okay. Historien er realistisk og personerne er unge fra hverdagen, vel ca. femten år? Tror (håber) ikke at Cecillie virkelig kommer i ungdomsfængsel for sit hærværk mod Klaras værelse - da ikke hvis det er det eneste hun har begået, men ellers kunne det godt være taget ud af virkeligheden. Desværre har du MANGE sprogfejl af mange slags og det gør teksten ret træls at komme igennem. Gør noget! (selvom du selvfølgelig er en sikker vinder, hvis der ikke dukker flere bidrag op. For så kan du måske godt vinde, selvom der kommer flere historier ;-)) Måske bør du også tydeliggøre det, når du skifter synsvinkel. Vh. Amanda
Tak for det. Jeg ved godt jeg har mange sprogfejl, da jeg de første 5 år i skolen ikke kunne følge med på grund af at mine øjne ikke kunne samarbejde, men jeg begynder stille at komme efter det. Og tak igen for din kommentar
jeg har osse læst teen-dramaet; synes, personskiftet fra Cecilie til Klara er pudsigt - men godt fundet på -! I øvrigt enig med Amanda! venligst ...
Tak
Novellen indledes flot med en aktiv startsætning der kaster læseren direkte ind i konflikten og de følelser den har tændt. Alligevel står billedet ikke straks klart af hvem personerne er, og det skyldes sproglige svagheder som en kritisk gennemlæsning kunne gøre noget ved. Det første ord i den første sætning begynder med lille bogstav. Det kunne man som læser leve med, men når replikken straks skifter til den anden part i konflikten, så virker endnu et lille begyndelsesbogstav direkte forvirrende, for det signalerer at den første sætning fortsætter, ikke at en ny person taler. I hele novellen belaster et sjusket sprog læserens oplevelse. Der er stavefejl, kommaer hvor der burde være punktum, eller helt forkert satte kommaer. Det er en skam, for novellen har et grundlæggende godt plot med en klar konflikt og tydelige roller og persontegninger. Novellen blev indsendt næsten en måned før konkurrencen løb ud, og i sådan en situation vil jeg anbefale at bruge meget mere af den tid der er til rådighed, til at arbejde på sproget og rette slåfejl. En kendt forfatter har engang sagt noget i retning af at det koster fem procent at skrive en bog og 95 procent at rette den. Når man ikke afsætter nok tid til revision og tilretning af en tekst, så gør man et ellers godt plot uret. Det drukner i formfejl. Når jeg ser bort fra det og betragter novellens struktur og forløb, synes jeg at forfatteren ganske godt er lykkedes med det som var opgaven, at twiste aktantmodellen. Men det sker kun ved at skifte fortæller i de enkelte afsnit, og på den måde får vi vist de to sider af sagen med henholdsvis Cecilies og Klaras øjne. Man kan ikke kalde det et egentligt twist, snarere et skift af synsvinkel, hvilket dog sker på en god og forståelig måde. Novellens skift mellem synsvinkler er klart markeret, men enkelte steder falder perspektivet lidt ud. En fortæller vil næppe omtale sine egne blege kinder, eller sige at ’mine kinder blussede op’. Det vil en person, som ikke selv fortæller, kunne se, mens fortælleren eventuelt kan sige hvordan det føles. For mig knækker plottet med at Cecilie bliver sat i ungdomsfængsel. Rent objektivt er det en uforholdsmæssig hård straf for at have raseret et værelse, evt. kombineret med indbrud. At Katrine får psykologhjælp kunne nok gøres spiseligt med en smule mere forklaring, men grundlæggende bliver virkemidlerne her for voldsomme og en smule floskelagtige. I afslutningen opridses novellens morale, formuleret af Klara. På mig virker afsnittet tungt og belærende. Ofte kan en forfatter med fordel lade læseren uddrage moralen gennem det som sker, og ikke det som en af personerne forklarer. Sammenfattende vil jeg sige at plottet er brugbart og mange steder fortalt på en god måde. Formen, og især sproget, trænger til en systematisk gennemgang for ikke at ødelægge læserens udbytte. Brug én du kender til at læse korrektur, og i øvrigt til at kommentere historien. Det er ikke snyd at få hjælp, når man skal udvikle sig som forfatter. Det er nødvendigt. /ChrisD
Per Holbo vil efterfølgende læse alle besvarelser, og personen bag den af besvarelserne, der bedømmes til at være den bedste, vil blive belønnet med "Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest" som e-bog. » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Skriv en historie, der henvender sig børn. Du vælger selv, hvilken genre det skal være og hvad det grundlæggende tema i historien skal være. Du skal skrive max. 3000 ord, hvilket svarer til lidt mere end 2 normalsider. Brug ordoptællingen i dit skriveprogram til at tjekke efter. 1. Historien skal være fængende fra start til slut for den aldersgruppe, den henvender sig til 2. Der skal være mening i historien. Mening kan have mange facetter og det er ikke muligt at sætte en klar definition op, andet end at historien lever videre i hovedet på læseren, når bogen er læst færdig og lagt væk. En rettesnor kunne være (men behøver ikke være) at der bagefter er noget, barnet og den voksne kan snakke om. 3. Det giver ekstra bonus, hvis forfatteren magter balancen i at lægge et ekstra lag af forståelse ind i historien, dvs. at den voksne, der læser bogen, fanger nogle pointer, som barnet ikke nødvendigvis lægger mærke til. For at balancen er til stede, skal den voksne altså fange en eller flere pointer, uden at det forstyrrer historien for barnet. Et eksempel på et sådant ekstra lag finder vi i H.C.Andersens fortælling om "Den Grimme Ælling," der for barnet blot kan forstås som en fortælling om én, der går så meget grueligt igennem, men som til sidst lever lykkeligt, mens den voksne fanger pointen med, at du bærer noget i dig, som VIL komme til udtryk, selv om du fra starten ikke har haft de bedste forudsætninger. Et andet eksempel fra min egen hånd er fortællingen om Sebastian på Sokkeøen, der forventes at få udgivelse i efteråret 2012. Her præsenteres vi for skurken, som sætter sine håndlangere til at bevogte en grotte. Håndlangerne er udstyret med stoppenåle og laver ikke andet end at stoppe sokker hele dagen, altså de sokker, som forsøger at komme ind i grotten. Børnene forstår her blot, at håndlangerne forhindrer sokker i at komme ind, mens den voksne fanger den dobbelte betydning af "at stoppe sokker." God arbejdslyst!
_103=0(0)_368=0(0)_328=0(0)_363=0(0)_314=0(0)
Daimoni var igen faldet i staver midt i dansktimen. Ikke af egentlig kedsomhed, men af en helt anden og langt værre følelse - forelskelse. Egentlig var Daimoni ikke en stor fan af skolen, og alt hvad der hørte med denne. Faktisk var Daimoni det man med rette kunne kalde en umotiveret elev. Det var nok egentlig også grunden til, at Daimonis forældre valgte at han skulle skifte skole. Daimoni havde gang på gang forvoldt læreren fortvivlelse og irritation på sin gamle skole - specielt sin gamle dansklærerinde Ruth Henriksen havde haft sine kvaler med Daimoni. Engang havde Daimoni skrevet en stil om Bonbons ”Lossepladsen” bolsjer, Daimonis store passion. For mange dansklærere var det velsagtens en udmærket præstation, der var ikke mange stavefejl, og ikke mange manglende kommaer. Men for Ruth Henriksen var indholdet forkasteligt. At få paraplyemnet lidenskab, og skrive om bolsjer kaldet ”Lossepladsen”, som hun i øvrigt ikke kendte til, eller nogensinde havde smagt, var for galt. Specielt hvis man så på Ruths favoritelev Daniella, der havde skrevet om kærligheden til sin snart 3 år gamle islandske hest Siggi, som hun passede og plejede, som var det hendes alt for tidlige barn. Det var nu engang sådan, at både Ruth og Daniella delte denne passion til heste. Nu var Daimoni ingen dum dreng, og selvom jakken ofte var for stor, og bukserne ligeså, anede han godt uråd. Han besluttede sig derfor for, at Ruth Henriksen skulle have en lærestreg. Desværre for Daimoni er han opdraget godt, og det er nu engang sådan med velopdragne børn, at de ikke farer ud og tager hævn. Nej, velopdragne børn, som Daimoni tænkte: ”Så skal hun heller ikke forvente, at se flere gode ting fra min side!”, og fra den dag gjorde Daimoni sig sjældent umage med sine opgaver og stile. Imidlertid var Daimoni blevet en anden dreng efter at han fik ny luft mellem ørerne, og allerede fra første dag på sin nye skole mærkede Daimoni, at det nu kun ville blive godt for ham. Da han startede i august, en mandag var det vist, og kom ind af døren til klasseværelset blev han mødt af de skønneste øjne og den blideste og blødeste stemme han i sine 12 års levetid havde oplevet. (Ja, i gættede rigtigt) Pigen hed Nuthiella, og ligesom navnet måske kunne antyde var hun ligeså sød som nutellaen på brødet i Daimonis madpakke. Daimoni havde aldrig været forelsket, men på 30 sekunder forandredes hans liv for altid med ordene: ”Må jeg komme forbi?”. Daimoni var blevet så fortabt, at han havde spærret døren for resten af sin nye klasses 22 elever, og endda uden overhovedet at opdage det pga. skæret fra Nuthiellas glitrende øjne. Efter denne dag glædede Daimoni sig til at skulle i skole. Meget endda. Daimonis forældre og lærere troede, at det var pga. luftforandringerne, som de sagde. At Daimonis gamle dæmoner var væk, og erstattet af nogle nye lykkebringende oplevelser. Denne voksensnak kunne kategoriseres som klogesnak i Daimonis øre. Selv var han den eneste der vidste, hvorfor han var glad - grunden var Nuthiella. Nuthiella og Daimoni var begyndt at snakke meget mere sammen. Fra Daimonis første ”Må jeg sidde her?” til Nuthiellas ”Daimoni, vil du ikke være sød at hente og købe mig en kakao?”. Han var glad. Faktisk så glad, som forelskede fyre kan være. Med forelskelsen kom dog også Daimonis og andre drenges naivitet og fromhed. (Det er nu engang sådan at piger kan få drenge til mange ting, når de er forelskede). Daimoni brugte frikvartererne hver dag på at hente kakao til Nuthiella til fordel for utallige kindkys. Han var så oplsugt, at han ikke opdagede, at Nuthiella hver dag efter skole fulgtes med Carlos fra 6. klasse hjem. Faktisk var han den eneste der ikke vidste, at Carlos havde sendt Nuthiella et kærestebrev, og at hun havde sat kryds ved ja. Sådan fortsatte det i mange dage, lige indtil et par uger før sommerferien. Daimoni var, som altid, taget af sted efter kakao til Nuthiella, men da han kom tilbage var hun væk. Han ledte og ledte, længe, faktisk så længe, at han missede dansktimerne. Tilsidst fandt han Nuthiella grædende bag et træ i skolegården. ”Her er din kakao søde Nuthiella!”, sagde han og fik et ”Tak!” tilbage. ”Hvorfor græder du søde Nuthiella?” sagde Daimoni og satte sig forsigtigt ved siden af Nuthiella. ”Du er så sød og dum Daimoni” kom der tilbage fra Nuthiella. Så fortalte Nuthiella, ham hele historien, om Carlos og om, hvor ond hun nu syntes at hun havde været overfor ham. Nu kunne man godt forvente, at Daimoni ville blive alvorligt sur på Nuthiella og gå sin vej. Men sådan gik det ikke med den velopdragne Daimoni. Ser I, det er med kærlighed, som med nutellabøtter. Nogle gange skal man skrue ekstra hårdt på låget for at åbne op til den dejlige Nutella. Og sådan var det også for Daimoni med Nuthiella. Daimoni gik igennem mange ting, som de fleste syntes var dumt, men fik til sidst åbnet for sin Nutella. I dag lever Daimoni og Nuthiella vist lykkeligt sammen med deres datter Kakao oppe i Nordjylland et sted. Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, Juni 2011
Den er rigtig sød, og navnene er dejlig originale. Kærligheden kan gøre blind og i visse tilfælde er det måske også meget godt :-)
Det tror jeg bestemt, at det er ja! :-) Og er glad for din kommentar om navnene især!
nøøj, hvor er den altså sød - den vil da gå rent ind i ethvert 5.klasses elevhjerte - vil gerne afprøve den på et par unger, men det skal jeg vist have din tilladelse til - og det bliver først når konkurrencen her er slut jeg bøvler lidt selv med en historie, men synes ikke jeg er i gear til børnhistorier i øjeblikket så jeg nøjes nok med at nyde andres værker
Tak skal du have Mille - og jeg håber da, at den kan ramme plet ved eleverne! :-) Jeg har selv til gode at teste mine egne tekster på eleverne, men mon ikke jeg tør kaste mig ud i det snart også!
Sød historie med strejf af både pjank, eventyr og alvor. Umiddelbart synes jeg, der forklares for meget. F.eks tænker jeg, at de unge læsere gerne selv vil regne ud, at hp. er forelsket - og måske også kunne tænke sig en mere fortællende udgave af, hvorfor pigen, der skriver om heste, får bedre karakter end hp. får for sin bolchehistorie.Det er dog ellers meget realistisk - desværre. Men sød, er den bestemt. Fint at den besværlige dreng viser sig at være en god prins ;-) Vh ...
Ja, der skulle være lidt af det hele - det synes jeg især børne litteraturen også indbyder til: pjank, eventyr og alvor! :-) Men jeg tager din kritik til mig. Jeg tænker det kommer an på den målgruppe man vil præsentere den for. Generelt holder jeg af, at der skal være noget til fantasien hos læseren. Men historien her, som er bygget op omkring en forelskelse, mente jeg godt jeg kunne tage læseren i hånden og forklare det! Men netop lige det med karaktererne valgte jeg ikke at uddybe yderligere. Jeg tror den sneg sig med i historien mere som en lille heads up til forældrene og lærerne derude, hehe. Jeg håber også der er flere steder i teksen der får tankerne til at fare hos læseren - med referencer m.m. :-) Men tak for din kommentar :-)
Hej, Så fandt jeg endelig lidt tid til at kommentere besvarelserne i konkurrencen og din historie er så den første, jeg går i krig med. Allerførst: Din indledning er god, fordi den starter med action. Når jeg selv skriver, starter jeg som regel med en forklaring på det, jeg gerne vil skrive om - i det første udkast! Det har noget at gøre med min skriveprocess, hvor jeg i første omgang skal have styr på historien og det gøres oftest bedst ved at forklare historien. Men der er forskel på skriveprocess og læseoplevelse. Vi kender det selv fra når vi læser noget nyt. Hvis ikke der kommer noget handling på fra starten, skal vi være ret disciplinerede for at læse videre. Derfor er en indledning med et direkte citat en god måde at komme i gang med historien på og det er det, du gør her. Så får man lyst til at læse videre. Men så sker der noget uheldigt med din historie, for som Amanda bemærker, så kommer der lidt for meget forklaring ind i billedet. Det sætter tempoet i fortællingen ned og får de fleste læsere til at springe af. Det er ærgerligt, når man faktisk har en god historie at fortælle. Her er et tip: I stedet for at forklare, kan man vise forklaringen i handlingen. Eksempelvis kan du erstatte forklaringen med et flash back - og det gør du på sin vis også, men det er mere end baggrundsforklaring end det er en egentlig handling. Det kan vær elidt svært at forklare, hvad jeg mener, så her er et eksempel på, hvordan de følgende afsnit kan erstattes med handling: -------------- Daimoni var ikke glad for at gå i skole, selv om den dog var bedre end den skole, han gik på før. Her havde han haft Ruth til dansk. Ruth og Daimoni var ikke helt enige om tingene. En dag havde de fået til opgave at skrive om lidenskab og Daimoni havde skrevet en stil om bolsjer fra BonBon. "Lossepladsen," for det var hans favoritbolsjer. Desværre var det ikke Ruth´s favorit. "Har du skrevet om bolsjer?" havde hun sagt med hænderne i siden og lignede én, der havde fået noget op i rumpen, "Bolsjer? I skulle skrive om lidenskab, Daimoni Jakobsen, ikke slik!" "Jamen, bolsjer er min lidenskab," havde han forsøgt sig, men det havde bare gjort det endnu værre. Hun blev mere og mere rød i hovedet og kroppen dirrede fornærmet. "Slik kan ikke være lidenskab!" Så var det slået fast, syntes hun vist. Daimoni kunne ikke rigtig forstå, hun blev så sur og han var ærligt talt også lidt ked af, at hun slet ikke havde lagt mærke til, hvor flot stilen var skrevet. Grammatisk korrekt og ikke mange stavefejl eller manglende kommaer. Men hun syntes åbenbart, det var vigtigere at skrive om hendes egen lidenskab end om hans. Hvis hun da havde lidenskab. Det havde til gengæld Daimoni´s forældre, for kort tid efter havde han skiftet skole... ----------------- Nu er der jo mange måder at skrive på og jeg har ikke de vises sten, men jeg tænker, at handlingsforløbet herover viser nogenlunde det, du prøver at forklare? I afsnittet "Da han startede... ...glitrende øjne" er genialt skrevet. Her får du med et kort handlingsforløb klart givet den grundlæggende præmis for fortællingen. Især er din brug af et så dagligdags og ligegyldigt udtryk som "Må jeg komme forbi?" en god måde at vise hans forelskelse på. Jeg vender tilbage med flere kommentarer senere...
Vi befinder os på en ø, i et eventyrligt hav med fisk i alle regnbuens farver og flere til. Havet ruller bølger ind på stranden og danner sæbeboblelignende skum, der trækker grænsen op mellem det varme sand og det kolde vand. På denne ø boede der to dyr. Der boede selvfølgelig masser af andre dyr, men det er disse to dyr historien handler om. Det ene dyr var en stor sort kat der hed Yin. Det andet dyr var en lille hvid mus der hed Yang. De boede på hver sin side af øen og havde det egentlig meget godt, trods de savnede lidt selskab. For hvad hjælper det at have mad nok til to, hvis man er alene. Til hvad nytte skal man tænke store kloge tanker, få geniale ideer, hvis man ikke har nogen at dele dem med. Og ikke mindst var øen svedende varm om dagen når solen brændte i sandet og bidende kold når månen stod højt om natten og dannede lange og uhyggelige skygger fra palmetræerne i skoven. Om natten savnede de en ven. En som sagde - Vær ikke bange, jeg passer på dig. En varm krop at putte sig ind til når ånden blev hvid som røg efter solnedgang. En dag var katten Yin ude for at fange en fisk - det lyder lidt skørt, da katte jo hader vand, men Yin var en forrygende fisker. Som han så ofte før havde gjort sad han på en flad klippe i vandkanten og ventede på at en farvestrålende fisk kom forbi, og med et snuptag og med en knivskarp klo som fiskekrog fangede han fisken og kastede den ind på stranden. Som han sad der i den bagende sol og stirrede ned i det klare vand kom han til at se sit spejlbillede. Det var der ikke noget nyt i, men lige netop denne dag hørte han at katten i vandet tale til ham. Du ved selvfølgelig at et spejlbillede ikke kan tale, men Yin var jo en kat, og den slags har katte ikke forstand på. Spejlbilledet sagde - Hej Yin! Sikke mange fisk du har fanget i dag! Skal du have gæster til middag ? Yin stirrede ned i vandet. - Gæster? sagde han spørgende. For i hele kattens lange liv på øen havde han aldrig haft en gæst. Faktisk kunne han ikke huske nogen sinde at have set andre katte på øen. - Ja, gæster, svarede katten i vandet. Sådan en slags ven som man spiser sammen med. En at snakke med. Katten sad længe på den flade klippe og tænkte. Det ville da være rart med sådan en gæst. Og pludselig kunne han mærke hvor ensom han var. Han kunne mærke en tomhed helt ind i sit kattehjerte. Han tænkte så lange og så dybe tanker at han ikke opdagede at solen gik ned og månen stod op. Hele natten sad han på klippen i vandet og tænkte. Da solen stod op vidste han hvad han måtte gøre. Han måtte finde en ven. En gæst som han kunne spise sine fisk i selskab med og tale med om alt det hjertet kan begære. Da himlen var rød af solopgang forlod han, for første gang i hele sit katteliv, sin side af øen og begyndte at lede efter andre katte. På den anden side af øen boede Yang. Hun var en lille hvid mus. Hun var så lille og let at hun nemt kunne klatre op ad et græsstrå, uden at det knækkede, for at samle de dejlig modne frø som var helt oppe i toppen. På denne dag var hun dog lidt mismodig. Hun sad musestille ved siden af et skræppeblad og følte sig elendig. Hun kiggede på solen der stod op over havet, på alle de smukke farver der stod i kaskader på himmelen. Hun så, hvordan hendes og træernes skygger blev lange, som solen steg højere og højere på himlen. Pludselig var det som om hendes skygge sagde noget til hende. Nu ved du selvfølgelig at skygger ikke kan tale, men Yang var en mus, og den slags har mus ikke forstand på. Museskyggen sagde - Hej Yang, sikke mange dejlige græsfrø du har samlet! Skal du have en ven på besøg? Yang blinkede med sine små øjne og stirrede på skyggen. - En ven? sagde hun spørgende. Og musen i skyggen sagde: - Ja en ven; sådan en man deler et dejligt måltid med, og en som kommer når man er lidt trist, som du er i dag. Yang sad ved skræppebladet og tænkte. Hun havde faktisk aldrig mødt andre mus på øen, så hvordan skulle hun kunne finde sig en ven. Hun sad længe. Så længe at solen gik ned, og om natten var det så koldt at der kom små krystaller af rimfrost på hendes knurhår. Men hun ænsede hverken mørket eller kulden. Næste morgen drog hun afsted for at finde andre mus. Både katten Yin og musen Yang begyndte at gå ind mod midten af øen. Der var tæt skov af palmetræer og rislende bække de måtte hoppe over, og tornekrat de måtte kravle under. På vejen så de planter og dyr de aldrig før havde set, og alt virkede så nyt og ukendt. Yang så en plante med en stor kandeformet rød blomst spise en flue. Hun sad længe og stirrede på planten. Hvis den kunne spise en flue kunne den måske også spise en lille hvid mus. Til sidst tog hun dog mod til sig og gik i en stor bue uden om den mystiske plante. Yin så også både planter og dyr han aldrig før havde set. Pludselig så han en kæmpe fugl med et stort kroget næb skyde ned mellem træerne og snuppe et egern der sad og spiste en nød. Yin sad helt stille og holdt vejret. Han stirrede efter fuglen der med egernet i sit forfærdelige næb igen forsvandt op bag palmegrenenes top. Han tænkte, at hvis fuglen kunne spise et egern kunne den måske også spise en kat. Langt om længe tog han mod til sig og forsatte sin tur ind mod midten af øen hvor han håbede der boede andre katte. Både Yin og Yang gik i dagevis. Om dagen vandrede de gennem skoven. Klatrede og kravlede. Hurtigt om morgenen hvor skoven stadig var kølig, og langsommere når varmen trængte helt ned til skovbunden og fik jorden til at dampe af fugt. De gik, løb, trampede, listede, hoppede og kravlede i dagevis. Men om natten krøb de ind i en busk og prøvede at glemme hvor kolde og helt alene de var i denne ukendte skov. En dag hvor natten var mere mørk og mere kold end nogen sinde før, sad Yang under en busk og rystede af kulde og skræk. Når hun kiggede ud fra busken i mørket syntes hun at hun kunne se tusind øjne lyse i natten. Hun kunne høre lyde der var så uhyggelige at de små musehår i nakken på hende rejste sig. Hun tænkte på planten der havde spist fluen og gøs. Tænk hvis natten og mørket derude var fuld af planter, der bare ventede på at få mus til natmad. Nu ved du jo godt at planter hverken har øjne eller siger uhyggelige lyde, men Yang var en mus, og den slags har mus ikke forstand på. I en busk ikke så langt væk lå Yin. Han var også bange. Han tænkte på fuglen, dens skarpe krogede næb og vilde skrig. Han bildte sig selv ind at der alle steder ude i mørket sad kæmpe fugle med store krogede næb og ventede på at få kat til natmad. Når han spidsede sine ører syntes han at han kunne hører dem kalde -Misse misse misse. Nu ved du jo selvfølgelig også at fugle ikke spiser katte og ikke kan sige ord, men Yin var en kat, og den slags har katte ikke forstand på. Ydermere var på netop denne nat en ildkugle på vej ned fra himlen. Den havde løsrevet sig fra en fjern stjerne og nærmede sig med susende fart øen og skoven hvor Yin og Yang lå bange og gemte sig i deres buske. Det hele skete hurtigt og var et syn de sent ville glemme. En kæmpe kugle af ild skød ned mellem træerne med et brag og en kraft der var så stort at jorden rystede. Begge blev de så forskrækkede at de helt glemte alt om farlige planter og fugle. De glemte mørket og kulden. De løb alt hvad deres ben kunne bære. Ildkuglen havde lavet en stor fordybning i skovbunden og lyste nu natten op. Og næsten som når solen skinner allermest stod hele skoven oplyst og alt kunne ses helt klart. Her fik Yin for første gang øje på Yang. Ligesom hende selv græd Yang højt af forskrækkelse. Og Yang så Yin. Ilden fra kuglen knitrede og lyset var blændende. Begge nærmede de sig forsigtigt kuglen. Den var varm i den kolde nat. Den var lys i mørket. De sad der ved siden af kuglen resten af natten, for her var lys, varme og ikke mindst var de ikke alene. Yin kunne ikke lade være med at skæve hen til Yang. Hun var så hvid og lille, ikke større end hans pote. Han vidste ikke hvem hun var, og han havde aldrig før set en mus, men han kunne mærke at han fik det bedre og ikke var så bange når hun var i nærheden. Yang holdt også godt øje med Yin. Han var så sort og stor. Men han havde grædt af skræk nøjagtig lige som hende, så hun følte sig mærkeligt tryg ved hans selskab. Her sad de så. Yin og Yang, mus og kat, ved ildkuglen indtil solen stod op. Yin tog mod til sig og spurgte Yang om hun havde set nogen katte hvor hun kom fra. Men Yin var den første kat Yang nogen sinde havde set, så hun kunne fortælle at der på hendes side af øen ikke fandtes katte. Herefter kunne Yang fortælle Yin at der på hans side af øen aldrig havde været mus. Der sad de så, lidt skuffede over at deres søgen var forgæves. Da solen stod midt på himlen begyndte deres maver at blive sultne. - Jeg er sulten, sagde Yin. - Jeg er også sulten, sagde Yang. - Kom med hjem til mig sagde Yin, - Jeg har masser af fisk vi kan spise. - Nej, sagde Yang, - Kom hjem til mig, jeg har en hel bunke græsfrø og der er rigeligt til to. Til sidst blev de enige om at de ville gå hjem og hente mad, og så mødes senere på halvvejen og spise maden sammen. I solnedgangens skær sad de så på stranden. Lige midt imellem hvor de hver især boede. De delte deres mad og snakkede ivrigt om fluespisende planter, kæmpe fugle med krumme skarpe næb og ikke mindst ildkuglen der faldt ned fra himlen og lyste den mørke skov op så de kunne finde hinanden. Da solen var sunket ned i havet sov de begge trygt og tæt side om side. De næste dage blev deres venskab kun stærkere og til sidst bestemte de sig for at de ville blive der hvor de var. På stedet midt imellem deres gamle hjem var der flade klipper i vandet hvorfra man kunne fiske, og lange græsstrå fyldt med frø. Men det allervigtigste var, at her var der selskab. En ven at dele med. Mad, tanker og ën der siger - Vær ikke bange, jeg passer på dig. Og de var lykkelige til deres dages ende. Nu ved du selvfølgelig godt at en kat og en mus ikke kan være venner, men den slags havde Yin og Yang heldigvis ikke forstand på. Af Eva Hald.2012
En rigtig sød fortælling - modsætninger mødes og Yin og Yang er hhv. sort og hvid.
Ganske sød historie ;-) De direkte henvendelser til læseren, får mig til at tænke, at den nok er mest til mindre børn? Der sker temmelig meget på den relativt korte plads. Umiddelbart tænker jeg, at historien ville blive mere vedkommende og intens, hvis nogle af scenerne foldes lidt mere ud. Fint opbygget plot og udmærket sprog. Undrer mig lidt over, at vandet er koldt. Måske er det kun i forhold til sandet? Meningen er - gætter jeg på - at hvis man ikke kan finde venner af sin egen art, er det heller ikke så dårligt med en ven af en anden race? Eller måske slet og ret at venskab er godt. Og det er det da ;-) Vh...
Historien vil muligvis gavne af at blive bredt ud. Men opgaven var rimelig klar hvad plads angår. Historiens budskab er fra min side ment netop som at venskab ikke kender forskel på race. Forskellighed der mødes. Ja jeg forestiller mig den er for børn fra ca. 4-8 år. Har en søn på syv der var prøveklud :) Tak for kritikken. Skriver mest digte men det var så hyggelig en opgave at jeg måtte være med / Eva
Jeg ville blot sige, at jeg følger lidt med på sidelinjen og glæder mig over, at der allerede er kommet tre besvarelser. Derudover vil jeg ikke kommentere noget, men blot følge med i udviklingen... Åh, ja, lige en ting til. Da vi satte konkurrencen i gang, lå præmien, "Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest" som den 12. mest populære børne-ebog på saxo.com, men i mellemtiden er den faktisk kravlet op på en flot 8. plads - ville bare lige dele det med jer... mvh. Per Holbo
Hej med jer, Tak for alle besvarelserne, som jeg kigger på og udvælger en vinder mellem i løbet af en uges tid. Jeg var noget spændt på, hvor mange af jer, der turde give sig i lag med en børnehistorie og det er jo dejligt at se, at der faktisk har været så mange besvarelser og ikke mindst, at de er så vidt forskellige. Jeg vender tilbage med en afgørelse i løbet af ugen. mvh. Per
Mors stemme var skinger, og Jegor rakte en hånd frem mod stablen af sukkerkugler. Den lå som et skævt tårn midt på det runde, hvide bord, som de sad omkring. Mor sad ved siden af Jegor og lige over for Jegor sad Brazil. Og nu spurgte Brazil: ”Hvis han ikke vil have dem, må jeg så få dem?” Brazil lagde sit blå hoved på skrå, lavede smaskelyde med sine tykke, orange læber og rullede med sine gule øjne.Jegor syntes, han var både grim og forslugen. Godt han ikke var hans rigtige bror, men bare søn af mors kæreste. Jegors hånd var lige ved at feje alle sukkerkuglerne over til det lille bæst - som om hånden var et levende væsen, der selv bestemte, hvad den ville. Men så knurrede hans mave. Og kartoflerne duftede så godt, at hans næsebor bevægede sig. Uhm. Kartofler med salt og persille. Det var det bedste, han vidste. I hvert fald næsten det bedste. Hvedeboller med smør, var også godt. ”De knaser så ulækkert,” forsøgte Jegor, og mente sukkerkuglerne. De var ravgule og hårde. Ikke til at kvase og ikke til at synke. Det var som om de voksede i munden og spærrede hele halsen. ”Ingen kartofler. Du kan gå ind på dit kammer og blive der til du kan få din lerklump til at blive en rose. Det kan ikke passe, du ikke kan finde ud af det. Selv 2-ugers alfeunger kan. Og du er elleve.” ”Det er altså så svært,” mukkede Jegor og stirrede ned i bordpladen. Der var en lillebitte sø af savl. Det var kommet, da han prøvede at kværne en sukkerkugle mellem tænderne. Nu flød den ud. Blev større. Og hans øjne var våde. Øv! Det var træls at være så forkert. Så anderledes. Han havde ikke vinger som mor. Og heller ikke horn som Brazil og hans dumme far. Og heller ikke sådan et langt, orange hår som dem. Bare sådan noget dumt brunt og krøllet hår, der filtrede, hvis det nåede ned til skuldrene. ”Hvis jeg får kartofler, lover jeg at øve mig på det med rosen,” sagde Jegor og blev ved med at se på søen, der voksede. ”Far, nu gør han igen, det der med vand ud af øjnene, han gør, far. Hvordan gør han det? Hvorfor kan han gøre det?” ”Fordi ”¦,” begyndte Brazils far, men så tyssede mor på ham. ”Skat, har du ikke fortalt ham, hvorfor han kan græde og ikke er god til at trylle?” ”Jovist, det er fordi han ikke vil spise sine gode kugler med nektar og sunde mineraler. Men du kan jo se, hvor umulig han er,” ”Han har da tygget to af de tingester i sig, skat. Jeg tror faktisk, han får vinger en skønne dag. Lad ham nu slippe for dem. Han kan jo få blodsuppe ligesom vi andre.” ”Blodsuppe!” udbrød Brazil begejstret. Jegor løftede hovedet, snøftede og så på ham. Brazil holdt læberne adskilt med sine lange, spidse hjørnetænder og hans sorte tunge tittede frem som en slange. ”Adr - hvor er du ulækker,” kom Jegor til at sige. Ordene smuttede bare ud af hans mund. Forskrækket bed han sig i læben. Han måtte jo ikke tale grimt til Brazil. Slet ikke når hans far hørte det. For så kunne der ske ham noget slemt. Mor havde sagt det i en alvor tone. Stakkels mor var slet ikke glad for at være kæreste med Brazils far. Det var bare noget, hun lod som om, fordi han havde en krystal, som hun gerne ville have fra ham. Men det måtte han heller ikke sige, Øv. Alting var så dumt. ”Synes du virkelig, jeg er ulækker?” spurgte Brazil. Han lød slet ikke ked af det. Jegor tørrede sine øjne med hænderne og så på sin stedbror; nu viste det lille bæst alle sine tænder i et stort grin. Så pillede han næse, fangede en stor klat, der var både sort og grøn - og klistrede den fast i sit hår. Jegor ville se væk, men det var som om hans øjne gerne ville glo på Brazil, så han så Brazil læne sig ind over bordet, med hele overkroppen. Pludselig knugede han alle Jegors sukkerkugler mellem sine hænder, og mens han gloede på Jegors hals, sagde han:. ”Godt jeg ikke er så nuttet og lækker som dig. Du er lige til at spise. Det siger min far også. Ikke også, far?” ”Sludder!” sagde Brazils far. Alt for hurtigt. ”I kan ikke tåle feer,” sagde mor. ”Nej, men vi kan godt tåle men -” SLASK! Med et svup, gled Brazil tilbage over bordet og lå over sin fars knæ. Stolen havde den lange blåtrold skubbet tilbage, selvom man ikke måtte vippe på stolen. Og klask, sagde det, da han fik et slag i enden. Skriget skar sig ind i Jegors hjerne. Og det næste skrig fik ham til at presse en hånd mod sit hjerte. Hvorfor vidste han ikke, men det var som om det snørede sig sammen. Og hvad det, Brazil havde været lige ved at sige? Hvad var det, han påstod? ”Av! Skal du bide, din lømmel. Bider du din far?” Brazils far var vist rasende? ”Du - du må da ikke slå ham ihjel,” udbrød Jegor. ”Hvorfor ikke?” ”Fordi...,” Jegor måtte lige tænke sig om. Det var som om, han vidste hvorfor, men ikke kunne få ordene frem. Så sagde han: ”Fordi det gør man altså ikke, når man sidder og spiser.” Brazils far borede sine fæle øjne ind i Jegors, så det sved. Uf - han ville ikke sprøjte vand ud af øjnene igen. Det var sådan noget sært noget. ”Jeg slår ikke min søn ihjel,” sagde uhyret langsomt og skubbede lidt til Brazil, der holdt op med at skrige. Men hans mund stod på vid gab og så fyldte han den med sukkerkugler, knaste dem og sank dem i en mundfuld. Væk var de. Og nu kom han nok ind på kammeret. Uden kartofler. Og med den dumme lerklump, der ikke ville blive til en rose, lige meget hvor mange magiske remser, han brugte. ”Jeg er så ked af, jeg hverken har vinger eller horn,” sagde Jegor med dum, tyk stemme. Så følte han en finger mod sin håndflade. En lang, knoklet finger. Og lige som han ville trække hånden til sig, gik det op for ham, at fingeren sendte en lun bølge ind i hånden og gennem hele hans arm. ”Du HAR da både vinger og horn,” sagde Brazils far, ”De er bare usynlige. Sådan er det med din slags.” ”Men hvad er jeg da for en?” ” Her - tør dine øjne, Så skal du få kartofler - og bagefter skal din mor nok fortælle dig om dengang, hun fandt en lille, hjælpeløs unge af en anden slags - og tog den til sig.” ”Er min mor så ikke ”¦?” Pludselig havde Jegor slet ikke lyst til kartofler. ”Jeg elsker dig,” sagde mor stille, ”Og jo, jeg er din mor, men jeg har godtnok ikke født dig.” Sikke noget mærkeligt noget. Men på en måde vidste han det jo godt. Han greb en af de kartofler, Brazils far rakte ham. Den smagte lidt underligt, men skulle nok bare tygges godt.
Hej Amanda, et menneskebarn i en troldeverden, det kan ikke andet end blive farverigt. Jeg sad og manglede de billeder du skrev, som tydeligvis skal med til historien. Rigtig godt fortalt.
Tak for respons. Er meget begejstret for ord som "farverig" og "rigtig godt fortalt." Jeg er ikke helt med på, hvad det er for billeder, du sad og manglede? VH.
Det var en rigtig fantasy fortælling. Eventyr og "den omvendte verden". Her er der noget for fantasien at arbejde med.
-Du får lige et stort smil - for det var netop (bl.a) meningen at fodre fantasien lidt. ;-0 og Vh ....
Tankevækkende, billedrig, aktuel beretning om accept og det at være 'meget anderledes' i en ufattelig indviklet verden! Velskrevet; dog synes jeg, personskiftene mellem de to (drenge)Hp'er blir lovlig utydelig visse steder, f.eks.: 'Han var både grim og forslugen. Godt han ikke var hans rigtige bror, men ...' og 'Jegor tørrede sine øjne med hænderne og så på det lille bæst. Han viste alle sine tænder i et stort grin. ...'? Nåmen ... problemet kan jo skyldes min måde at læse på ;) venligst ...
Tak for alle roserne. Hrm? Hvis DU synes personskiftene virker utydelige, er der måske også andre, der gør det. Og da historien jo er til børn, er det ikke godt. Jeg ser på det. VH
rigtig sød-sur-syrlig fantasy-historie! jeg kan godt li`dit univers af underlige væsener - er vild med sætningen:" - fordi det gør man ikke når man spiser" - den relaterer fint til det mange børn sikkert oplever omkring "bordskikke" - der er jo rigtig mange ting, man ikke må, når man spiser!! sukkerkugler contra kartofler - den ide er super!!! jeg er enig med haleløs i det med personerne, det er lidt svært at holde dem ude fra hinanden, så underlige og fantastiske som de er.
Hejsa Mille ;-) Dejligt med roser; de er straks sat i vand *s* Jeg har rettet lidt efter Haleløs`s betragtninger om, at personerne er lidt svære at skelne fra hinanden. Men åbenbart ikke helt nok? Så må jeg vel se på det igen ... VH....
Hej; læste så lige igen: Du har præsteret et rigtig, rigtig godt redigeringsarbejde!: NU er den umisforståelig; særdeles fængende og læsevenlig; med den dér udefinerlige, (menneskelige) egenskab 'empati' ... som grundtone for alfe&menneske-familien! venligst ...
Det er jeg glad for ;-) Dejligt du læste igen - og kommenterede på ny. VH ...
Du lægger fængende ud med sukkerkuglerne contra kartoflerne, der fint slår tonen an til, at vi befinder os i en fantasy verden. Hvilket de følgende, kulørte personbeskrivelser oz understøtter. Der er en god humor i teksten, og den alvorlige side af historien fletter du fint ind i de farverige personers tale og handling. Jeg fornemmer klart, hvordan det må føles at være outsider i dette selskab. Og tillykke med førstepladsen :o)
Mange tak for lykønskningen ;-0 - og for din gode kommentar. Jeg er rigtig glad for at du kan fornemme, hvordan Jegor har det ;-) VH
Orla står nede på gaden under vinduet. Peter og Orla vil finde ud af hvilke af to genstande, et stearinlys og en kuglepen, der først rammer fortovet. Peter råber til Orla: ”Er du klar?” Orla råber tilbage: ”Ja lad gå.” Et stearinlys og en kuglepen starter turen fra fjerde sal, de tager retningen mod fortovet lidt fra hinanden. Orla ligger ned på fortovet for at kunne afgøre præcis hvilke af de to objekter der rammer bestemmelsesstedet først. Orla ser det ske, og kan således bevidne, at de to objekter ramte fortovet samtidig. Peter og Orla har nu fuldført et eksperiment, hvorefter de begge, måske mest Orla, kan konkluderer at en kuglepen i frit fald holder lysets hastighed. Peter og Orla er jævnaldrende Peter 12 år og Orla 11 år. De er uadskillelige kammerater, har kendt hinanden nærmest altid. De har boet i samme område hele deres liv. De har gået i samme skole og klasse lige fra børnehaveklassen. For Peter og Orla er deres venskab en selvfølgelighed, det er bare sådan. Lyset er knækket fire steder men holdes sammen af vægen i midten, det har helt mistet sin stive facon, og er nu blevet et morsomt lys der danser når man drejer det, lige som Pinocchio. Orla putter lyset i lommen, det kan bruges til noget. Kuglepennen ligger spredt på fortovet, Orla ved hvor delene ligger, han har holdt nøje øje med dem. Fjedren, plastik overdelen og underdelen, bøjlen med en kugle for enden, trykknappen, en hvid plastikdims, blækpatronen og en messingring. Han samler delene op og putter også dem i lommen. På næsten rekordtid har Orla forceret trapperne til fjerde sal hvor Peter er ved at skrive deres opdagelse ned i en bog. Orla lægger forsøgsobjekterne på bordet foran Peter, som nøje nedskriver tingenes tilstand. I Peters hjem, som i Orlas, er der fri adgang til saftevand og rugbrød, hvilket Orla anretter medens Peter arbejder med bogen. Orla sidder og drejer lyset, så det ligner en levende slange, Peter flytter øjnene fra bogen og kikker på slangen, han smiler. Slangen forsøger at kryber ind i messingringen, men kan kun få den på hovedet. Peter og Orla griner. Den ser skæg ud. Peter tager nu blækpatronen og lader den krybe hen til fjedren som skubbes ind på hovedet af blækpatronen. De to slanger mødes. ”Du ser underlig ud” siger lys-slangen ”Det gør du da også” siger blækpatron-slangen ”Ja men jeg er en konge, du kan se jeg har kongekrone på” kommer det fra lys-slangen. ”Men jeg er en farlig slange, jeg kan spy blæk” siger blækpatron-slangen. ”Blæk er da ikke farligt” ”Ikke almindeligt blæk, men mit blæk er fjederblæk, og det er meget farligt” ”Hvad farligt skulle der være ved fjederblæk, det har jeg aldrig hørt om?” ”Fjederblæk bliver spyet ud hurtigere en lysets hastighed, og slår alting i stykker” ”Ok, men jeg er konge så jeg kan bare gøre det forbudt at spy blæk” ”Selvom det er forbudt, kan jeg bare spy alligevel, for bagefter kan du ikke sætte mig i fængsel, når du er ramt.” Lys-slangen snoede sig lidt usikkert på bordet og sagde så: ”Jeg kan ansætte dig som min tro væbner, så skal du forsvarer mig i stedet for at bekæmpe mig” Blækpatron-slangen rettede sit sigte direkte mod kongen, og sagde: ”Hvad får jeg for det?” ”Du kan få mit venskab” sagde Kongen. Peter og Orla grinede og omfavnede hinanden. ”Ved du hvad jeg har tænkt på Orla?” sagde Peter. ”Næh” svarrede Orla, ”Hvad?” ”Vi skal finde ud af hvor langt der er ned til fortovet, det skal vi have skrevet i vores eksperimentbog” sagde Peter, medens han gned sig på hagen, og så tænksom ud. ”Selvfølgelig” sagde Orla ”men - hvordan gør vi nu det?” ”Vi kan i hvert tilfælde ikke måle det, så langt et målebånd findes vist ikke” mumlede Peter og satte sig ved bordet igen og spekulerede. Orla havde også sat sig, og hvilede hovedet på begge sine hænder, det syntes han var godt når man tænkte. ”Vi må have fat i en lang snor” udbrød Peter, som allerede havde rejst sig og stormede ud i køkkenet. Orla fulgte ham, og hjalp til med at lede i alle skuffer og skabe. De fandt ikke noget snor. Orla viste Peter nogle elastikker han havde fundet. ”Hvor lange kan sådan nogle blive” sagde han. De grinede begge to, de var klar over at det ikke var elastikker de skulle måle med. ”Har din mor ikke noget sytråd?” spurgte Orla. ”Sytråd” svarrede Peter, ”Sytråd - ja lad os lede efter det.” Peters mor havde en gammel symaskine stående i et værelse, det var en med en stor pedal på, så man kunne sy med fødderne. Der var en skuffe i den, den blev trukket ud, og der lå hvad de skulle bruge. ”En rulle hvid kinesertråd” Råbte Peter glædestrålende. ”Nu skal vi bare finde ud af hvordan vi gør det!” ”Ja” sagde Orla ”Der er jo ikke tal på!” Nu sad begge ved spekulationsbordet igen, og Peter sagde: ”Vi skal have noget tungt og binde i den ene ende, hvad kan vi bruge?” De kiggede begge rundt i stuen, uden rigtig at finde noget de kunne bruge. Det var Orla der fik øje på den. En lille messing lysestage, den de havde taget jule-lyset fra. De blev enige om, at den kunne de bruge til formålet, snoren skulle bare nogle omgange omkring den, og bindes med en ordentlig knude, eller to. ”Tror du snoren er lang nok?” spurgte Orla. ”Peter så lidt betænkelig ud, men sagde: ”Nu prøver vi, men du må gå ned og tage imod snoren, hvis der kommer nogen forbi” Orla spurtede ned af trapperne, så han kunne være klar når lysestagen kom ned. Orla råbte nede fra gaden: ”Så er jeg klar” ”OK” svarrede Peter, så kommer den. Orla stod og så lysestagen komme dalende ned fra fjerde sal. Det var næsten som trylleri, for man kunne ikke se snoren, så det så ud som om lysestagen var levende. Den svævede fra den ene side til den anden, og kom forbi alle vinduerne på vej ned, det var meget flot. Peter lod nedføringen foregå meget langsomt, så han hele tiden kunne holde øje med, om snoren slap op, for så skulle han sørge for at lysestagen ikke røg ned på gaden, og gik i stykker. Orla syntes at deres eksperiment var så flot, for lysestagen nåede fortovet meget langsomt, og stillede sig pænt på flisen, som om det var en flyvende lysestage der lige var landet. Peter var godt klar over, at den var nået ned, for resten af snoren var ikke tung mere, og der var mere tilbage på trissen, så han råbte til Orla: ”Er det ok?” ”Ja” svarede Orla, ”men hvad nu?” Peter tænkte som en gal, han havde ikke tænkt så langt, at han vidste hvad de skulle gøre nu. Orla råbte: ”Skal jeg tage den med op?” ”Nej råbte Peter, det går ikke, jeg må hive den op igen, hold lige øje mens jeg gør det.” Peter måtte have et mærke på snoren, der hvor han holdt fingeren. Han trak snoren med hen til bordet, og fik fat i blækpatronen fra kuglepennen. Så skrev han så meget han kunne på snoren så den blev helt blå hvor hans finger havde været, og så trak han langsomt lysestagen op igen. De to drenge aftalte, da de igen var sammen oppe i lejligheden, at Orla skulle skrive en streg i bogen hver gang Peter havde målt snoren med sin lineal der var 20 centimeter lang. Der gik kuk i det tre gange, fordi snoren rykkede sig, men til sidst havde de fundet en måde at gøre det på, og nu sad de igen ved spekulationsbordet og talte stregerne i bogen op. Det blev til 71 ½ streg, og det regnede de så ud til at være 14 meter og 30 centimeter. Resultatet blev noteret i deres eksperimentbog, og de var tilfredse med deres opdagelser. Peter rullede snoren op på trissen igen, og fandt der et nyt problem de måtte undersøge, for der var ikke rigtig plads til snoren der hvor den havde været før. Orla havde sat lysestagen på plads, og havde anbragt lyset i den, det så sjovt ud, lyset stod og bukkede for ham. De var begge enige om, at de havde haft en god dag. Ørentvisten.
Elegant, fængende, lyslevende, kærlig, velskrevet og -fortalt beretning om kammeratskab i fysikkens verden, nysgerrig hittepåsomhed, kinesertråd, blækklatter og 'tyve gange een-og-halvfjerds-en-halv' ved - og omkring - 'spekulationsbordet'! venligst ... PS bittelille slåfejl i 19. ln. talt nedefra: '”Ja” svarRede Orla, ”men hvad nu?”
Hej Haleløs, mange tak for dine meget flotte ord om min tekst, en god løn. Også tak for rettelse, som jeg ordner nu.
Rigtig god og troværdig fortælling om venskab og eksperimenter. Målgruppen er vel ca. 19-12 år. Jeg tror, børn i den alder godt ved, hvilket objekt, der kommer først, og det tror jeg er udmærket. Det kan jo være ganske rart, at føle sig klogere end hp`erne. Pointen er vel, at det er godt at eksperimentere i hyggelige omgivelser. Det kan der sagtens komme en god snak ud af ;-) VH....
Hej Amanda, tak for din kommentar. Jeg har ikke afgrænset målgruppen så skarpt som du, jeg vil nok mene, at vi skal starte helt nede på 5 år ved oplæsning og til måske 95 år, naturligvis også ved oplæsning, i nogle tilfælde. Jeg er lidt ældre end 19 år, og jeg ved ikke med sikkerhed hvilke af de to objekter der kommer først, så det gør børn nok heller ikke. Lyset er et julelys, altså et lille lys, (beskrevet i teksten) det yder nogen luftmodstand på turen, hvorimod kuglepennen er strømlignet og kan vel, hvis den starter turen med spidsen nedaf suse forbi lyset, eller ramme jorden samtidig med lyset. Iøvrigt er nogle kuglepenne ret tunge medens andre er ret lette, så jeg tvivler på, at man med sikkerhed kan drage min udlægning i tvivl. Jeg må afprøve det en dag.
Hej Ørentvist. Måske jeg også skal afprøve det ;-) Mente for øvrigt ikke 19, men ni år. Og måske har du alligevel mest ret omkring alder. Vh...
Jeg har afprøvet fænomenet, på een meters afstand. De kom samtidig. Det skal så bare ganges med 71½. :-)
Meget morsomt med lysets hastighed, var det Orla Rømer som målte den i sin tid(morsomhed)?
Hej Jesper. Det kunne vel nok være et billed af Ole Rømer´s barndom sat i vor tid. Han må have beskæftiget sig med skøre ting, også. Det glæder mig du syntes den var morsom.
Dette er en jule-special og har ingen formel opgavestiller eller præmie. Alle indbydes til at vurdere hinandens tekster. Jesper Pagaard vil dog naturligvis læse alle indlæg og give feedback.
En voksen person (du bestemmer selv køn) bortføres af fremmede væsener fra det ydre rum. Hvordan det sker, finder du selv ud af. Din historie skal indeholde en erotisk oplevelse for hovedpersonen (mens denne er bortført), men du skal passe på med ikke at blive alt for grafisk. Forsøg at skabe din fortælling uden brug af detaljerede pornografiske beskrivelser. Benyt i stedet sanselige billeder. Da ingen ved, hvad disse fremmede væsener kan finde på, har du frie hænder. Historien skal dog starte og ende samme sted: Et sted i hovedpersonens hjem. God arbejdslyst!
_177=0(0)_318=0(0)
Og jeg forstår stadig ikke, hvad der fik mig til at afvige fra min gennem mange år fastlagte joggingrute og dreje til højre ad en mindre sti, som jeg aldrig havde betrådt eller beløbet, og som jeg var usikker på hvor førte hen. Dirigerede de mig? Umærkeligt. Det hælder jeg mest til nu. Stien var mere overgroet, der var kortere ud til træerne på begge sider, og da jeg havde løbet så langt, at jeg mente at en tværvej snart måtte dukke op, begyndte jeg at blive betænkelig. Her i de danske skove er der aldrig ret langt til, at der sker noget på en skovsti. Men jeg løb vel mindst et kvarter. Så stoppede jeg og så mig omkring. Det var nemt at vende tilbage, så jeg var ikke bange. Og åbenbart heller ikke bange for at fortsætte, for det gjorde jeg,, da jeg havde pustet lidt. Men jeg tror også, at der var noget, der trak i mig her. Stien svingede let til venstre og lige derefter åbnede der sig en stor lysning, græsbevokset og velegnet til en gang rundbold, hvis ikke det lige var for det rumskib, der var plantet solidt midt i det hele med sine tre teleskopstænger. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var et sådant fartøj. Lidt overrasket var jeg nok, ja. Men når jeg tænker tilbage, så var jeg ikke spor bange. Temmelig mærkværdigt faktisk. Men det forekom fredeligt. Der var ingen mennesker at se, endsige rumvæsener. En trappe førte lige op i bugen af fartøjet, som vel var en tyve meter i diameter. Jeg vidste, at jeg måtte derop. Og lidt efter var jeg det også. Som om jeg var med i ’Nærkontakt af 3. grad’. Sådan tænkte jeg, kan jeg huske, og ventede halvt om halvt at blive mødt af ekstremt langlemmede, selvlysende væsener med milde åsyn. Men det der skete var, at lugen lukkede sig. En ikke ubehagelig rumlen hørtes, og så lettede skibet og fløj. Det føltes bare som en hurtig elevator. Jeg kunne både stå og gå imens. Jeg befandt mig i et stort, rundt rum. Indgangsåbningen var væk. I stedet var en stor cirkelformet forhøjning kommet til syne. Belagt med et eller andet dejlig blødt materiale tiltrak den mig som en hvilemulighed, og jeg opdagede, at jeg faktisk var træt efter løbeturen. Faktisk mere træt end jeg plejede at være. Jeg lagde mig på ryggen midt på lejet og fornemmede en varm og beroligende strømning i hele min krop. Det var det mest vidunderlige underlag, jeg nogen sinde har ligget på. Jeg opdagede, at jeg lå og kiggede lige op i et kæmpevindue, hvorigennem tusinder stjerner på baggrund af kulsort nat blinkede. Så klare og tydelige og mange havde jeg aldrig set. Jeg kunne blive ved med at kigge. Jeg var helt opslugt og nærmest mere tilstede iblandt dem end jeg var i rumskibet. Bemærkede knapt de blide tonestrømme, som søgte mine ører. Men de var medvirkende til at jeg stille og roligt forsvandt ind i en drømmeløs søvn. Varme hænder (tror jeg det var) strøg hen over hele min krop. Det var det, jeg vågnede ved. Det var blidt og fast og rigtigt. Det var noget, der gerne måtte blive ved. Jeg var så utroligt tryg ved det, så jeg var først slet ikke interesseret i hvem disse hænder tilhørte. Bare de blev ved med at røre ved mig, var det, som det skulle være. Mine øjne var lukkede, og jeg lod det være sådan. At nogen, mens jeg sov, havde afført mig mit joggingtøj, sportsBH og trusser, kondisko og strømper, ja al beklædning, noterede jeg mig bare som et faktum, der ikke rigtig vedkom mig. Det var jo en nødvendighed for at jeg kunne opleve de smygende hænder og den elektriske rislen i ryggen og lidt syd der for. Langsomt gik det op for mig, at der var mere end to hænder. Der var en hånd, der tog sig at hvert lår, der var en hånd for hver arm, og så var der kroppen. Og var der ikke flere der? Brysterne havde også deres. Kun ikke mit skød. De vidste måske ikke hvem af dem, der kunne gøre krav på lige det område. Eller også ville de bare gemme det. Jeg havde ikke noget imod noget som helst. De måtte gerne samle alle deres anstrengelser om mit skød. Eller de måtte gerne fortsætte deres kærtegn, deres massage, deres gniden og gliden og kælen og helt, helt suveræne behandling af mine bryster. Jeg fornemmede at ankler og håndled alle blev fastholdt af en hånd. At jeg ikke havde bemærket det før skyldtes, at der ikke blev holdt hårdt, når jeg lå stille. Jeg registrerede min stilling som værende med armene ud til siden. Og benene ligeledes. En ganske tilfredsstillende stilling at befinde sig i. Praktisk. Og ophidsende. Især da jeg mærkede, at jeg ikke kunne samle benene. Ikke at jeg ville, men man kommer jo til at bevæge sig. Og så strammedes grebene om anklerne. Og jeg forblev som jeg lå. Jeg lå stadig med lukkede øjne. Hele min krop var optændt af lyst og nydelse. Og jeg havde til nu ikke skænket det mange tanker, hvad det var for væsener, der holdt mig fast og af en eller anden grund var i gang med at lyksaliggøre mig. Men nysgerrighed kan åbenbart godt bestå samtidig med den ultimative nydelse og tilfredshed. Var det små grønne mænd, der var på spil? Det var jo hverken gopler eller blæksprutter, for den næsten åndedrætsstoppende behandling af mine brystvorter kunne kun hidrøre fra et væsen med en hånd som vores, dvs. med en tommelfinger. Langsomt lukkede jeg øjnene op. Og så - mørke. Alt lys var slukket. Men over mig var stjernerne stadig som diamanter. Men de gav intet lys fra sig. Det lys, der kom fra dem forblev derude. Inde i skibet herskede mørket. Og hænderne. Hænderne havde tilegnet sig min krop. Hænderne kunne få den til lige hvad de ville. Stønne for eksempel. Med faste strøg på inderlårene op mod det stadigt uberørte område kunne de få min krop til at stønne. Af længsel, af lyst, af fryd og desperation. Rør mig dér! Rør mig! Jeg skreg inde i hjernen. Og jeg ved, at de vidste det. Og hastige støn strømmede ud af min mund. Åh, at få lov til at stønne. Og bare stønne og nyde. Aldrig har jeg stønnet sådan. Og så kunne hænderne få kroppen til at spændes. Så den nærmest løftede sig fra underlaget, som om den prøvede at nærme sig alle hænderne på en gang. De fik kroppen til at vride sig af lyst. Kun fastholdt fire steder var der mange muligheder for at vride og strække sig. Det var noget af en forandring fra den første blide berøring og den stille modtagelse. Jeg blev mere og mere ophidset. Vidste de ikke, hvad de skulle gøre med en kvinde? Et øjeblik tænkte jeg, at det måske var kvinder. Eller hunkøn i det mindste. De faste tag om ankler og håndled talte imod. Behandlingen af mine bryster talte for. Men snart fik jeg andet at tænke på. Eller snarere ikke tænke på - men opleve. Mærke. Dykke ned i. Opløses i. Stjernene var over mig. De var i mig. Jeg var derude. Alt var i mit hoved. Og lige pludselig var det i mig, i bogstaveligste forstand. Jeg har været så våd og passabel som ingen kvinde før mig. Ellers havde jeg heller aldrig kunne rumme, hvad det nu var, der blev indført i mig. Smerterne var velgørende og overrumplende som modsætning til de mange hænders dejlige vandring. Samtidig holdt hænderne inde med deres. Nu havde de gjort deres job. Tilbage blev fastholdelsen, som jeg var taknemmelig for. For så kunne jeg stadig bare nyde og modtage. Men mit åndedræt stoppede. Det blev holdt tilbage, som om det ikke kunne fungere så længe, jeg var så fyldt ud. Kun gradvist og stødvist blev det genoptaget. Og fandt sin egen rytme, som dog var dikteret af den hurtigere og hurtigere bevægelse mellem mine ben. Jeg blev ét med bevægelsen. Jeg sansede kun stjernerne, noget mørkt over mig, som af og til skyggede for stjernerne, men som ikke gav mig noget som helst realistisk indtryk af, hvad det var for et væsen, der havde besteget mig. Han ramte rigtigt. Hver gang. Jeg , hvis man stadig kunne snakke om et jeg, eksisterede kun som en kontinuerlig eksplosion dybt inde i kussen. Op langs rygraden sendte den besked til hjernen om at holde sig væk. Og jeg kom. Og jeg blev. Jeg kom så længe, Så dybt, Så højt. Noget skreg. Tiden ved jeg ikke noget om. Den var væk. Og så blev raketten skudt af. Min underkrop modtog den begærligt, men blev samtidig trykket langt ned i underlaget. Stjernerne blev endnu mere mangfoldige og strålende som jeg fløj rundt imellem dem. Så sank jeg helt sammen, hulkende tror jeg, nåede lige at tænke, at så blev det jul i den flyvende tallerken, sukkede tilfreds og sov. Og jeg sov dybt og inderligt lige til jeg vågnede på jorden lige der, hvor jeg var gået op i rumskibet. Det var ved at mørkne. Jeg var dybt forvirret. Jeg havde mit joggingtøj på. Men ikke min BH! Souvenir? Med ét huskede jeg. Og skød det så fra mig, som forklaring. Der måtte være en anden forklaring på, hvorfor jeg befandt mig her. Men sådan en kunne jeg bare ikke komme på. Jeg rejste mig. Øj, hvor var jeg øm hvor benene mødes. Det var knapt muligt at gå. Endsige løbe. Så jeg humpede tilbage af stien. Men blev mere og mere varm og let i krop og sjæl, så jeg til sidst nærmest svævede ind ad døren, da jeg nåede hjem. En vidunderlig fred og tilfredsstillelse bemægtigede sig mig, og der gik flere dage, før jeg landede rigtigt. Venner og bekendte undrede sig, men flere veninder mente nok at vide, hvad der kunne være sket mig. Jeg måtte have mødt en god fyr. Og helt uret havde de jo ikke. Men jeg kunne ikke berette den rette sammenhæng for dem, så jeg smilede bare polisk og prøvede at skifte emne. Men nu er min menstruation udeblevet. En uvant brystspænding er tilkommet. Og hvad skulle formålet med hele seancen være, hvis det ikke var for at besvangre mig? Og nu aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Melde mig til svangrekontrol? Og få lavet ultralydsundersøgelse, som viser at jeg bærer på et væsen med otte hænder måske? Jeg vil jo ikke føde et monster. Men måske vil det være til stor gavn for menneskeheden at få blandet gener med så avancerede væsener. Som ud over stor teknisk viden også ved, hvordan kvinder skal håndteres. Men hvorfor lod de mig gå, hvis de vil være sikre på, at jeg føder og ikke vælger abort? Kommer de igen, når jeg skal føde? Får jeg lov at beholde barnet? Og hvis det går godt, får jeg så en tur til i rum-kanen? Det er faktisk det sidste, jeg tænker mest på.
Underholdende og i dén grad velskrevet erotik! - Sikke et dilemma; ikke mindst for ... babyen; blir nok svært at finde en passende 'pap-far' ;) venligst ...
erotik - på grænsen til for mange informationer... -men sikke en situation at stå i, med en mystisk graviditet :-P
Hej Per, Du laver en spændende start her .. usikker på hvor førte hen. Dirigerede de mig? Umærkeligt. Det hælder jeg mest til nu.. Der var dog en smule forstyrrende for mig, at jeg ikke kunne vide HPs køn før "sports bh og trusser" nævnes et stykke inde i teksten. Du har mange fine formuleringer, som skaber et godt flow i teksten. Fx Bemærkede knapt de blide tonestrømme, som søgte mine ører. Teksten indeholder desuden også nogle humoristiske sætninger som denne: .. nåede lige at tænke, at så blev det jul i den flyvende tallerken, sukkede tilfreds og sov. Og en tur i rumkanen.. Din historie rummer helt sikkert erotisk materiale, som opgaven foreskrev, men dit sprog kammer måske nok en smule over til det pornografiske hen mod klimaks. Det er som om din skrivning selv blev en smule opstemt af hele situationen ;-) Jeg kan godt købe hel præmissen i din historie - med undtagelse af den pumpen, der foregår. Det ville næsten være mærkeligt, at disse væsener når til klimaks på samme måde som hankønsvæsener fra denne jord. Beskrivelserne af HPs oplevelse virker udmærket. Jeg synes, du har skrevet en ganske fin tekst, som slutter med noget eftertanke. Det er ikke blot erotik - det er pakket fint ind i en historie. /Jesper
Hej Jesper Tak for god og konstruktiv kritik. Ja, at holde balancen er ikke altid lige let. Især ikke inden for det erotiske felt. Og lidt skal man jo altid lige vove sig over på den anden side. Ja, skal og skal...men det kan ske. Men at anlægge en logisk eller sandsynlighedsbetragtning på hvorledes opdigtede rumvæsener når frem til orgasme er dog ikke just noget, som står til troende. Jeg kan med lige så stor ret anføre, at når noget skal anbringes i et lille kammer, hvortil der kun er en snæver adgang, så må man anvende et indføringsredskab. Så sådan et har de selvfølgelig. Her forudsætter jeg selvfølgelig, at deres hunkønsvæsner også bærer på deres fostre til de er store nok. Og hvis denne indføring ikke var llystbetonet og afhængighedsskabende ville de næppe have overlevet som art. Så jeg hælder altså stærkt til at de på lige det punkt ikke er så forskellige fra os. Den her specielle art, fra planeten RfSryto bruger hvertfald denne gennemprøvede og velfungerende metode. Og så kan jeg da lige sige, at det da er både trist og underligt, at der kun var to deltagere til denne lille konkurrence med et så særdeles velvalgt emne. Det kunne være man skulle prøve igen for at se, om det virkelig kan være rigtigt at ikke flere synes det er et spændende emne. Men måske det skal være et erotisk digt. Jeg har indtryk af at der er digtere nok herinde. /Per
Hej Per! Jeg har skrevet et svar med min mening om opgaven under Rennas tekst.
Hej Finn Kan hænde, at det er en uoverstigelig hindring at lade sig forføre af et skællet krybdyrslignende rumvæsen eller et insekt i overstørrelse. Et sådant møde ville nok ikke resultere i ret hed erotik. Jeg prøvede, egentlig ret ubevidst, at løse problemet ved at lade det hele foregå i mørke og lade det som var i berøring med kvinden have menneskelignende karakter. Jeg tror at hvis 'de' er ret lig 'os', så vil der selvfølgelig også kunne opstå en 'gnist' ved et nærmere bekendskab. Men samtidig skal man jo nok ikke underkende den voldsomme genetiske modstand der er hos alle arter mod at interessere sig for andre end dem, man kan formere sig med.
På den måde giver du mig indirekte ret i, at erotik og andre arter end mennesker ikke er forenelige. Det er derfor, jeg synes, opgaven er uløselig.
Nej Finn. Jeg giver dig sådan set direkte ret i, at erotik mellem forskellige arter næppe i ipraksis vil opstå. Men jeg giver dig da bestemt ikke ret i at man ikke skulle kunne skrive om det af den grund. Jeg ville da godt kunne skrive om en erotisk oplevelse mellem en damekyklop og f.x. den kære robot Wall-E eller andre uhyrlige kombinationer. For mig er det jo ikke så meget hvad der er realistisk muligt som om man kan fremmane nogle interessante, fængende billeder og måske tillige nye tankestrømme. Så opgaven er kun uløselig, hvis man lægger de begrænsninger for den, at den skal være realistisk. Og hvis vi lader os begrænse af noget så kedeligt, så afskærer vi os da for mange spændende oplevelser.
Til Finn og Per jeg kan godt se begge synspunkter. Jeg syntes opgaven er super anderledes, og derfor meget spændende - men jeg elsker fantasy og andet fantasisk - så romantik eller kærlighed mellem to forskellige væsner er for mig blot en overbygning af Romie og Julie, men der nok nærmere ved erotikken jeg syntes det kan blive lidt lummert og mærkeligt. Derfor har jeg heller ikke beskrevet det så meget, og min "rum-kvinde" ligner også et menneske. Jeg har nok selv meget svært ved at forestille mig en tilfældig kvinde ville syntes det var vildt fedt at blive "hmmhmm" i rummet - og derfor er det nok svært for mig at se det som en erotisk oplevelse - men jeg er også totalt gammel snærpet hvad angår det meste - ud over at sex med mystisk usynlig person ikke virker nært så ophisende som en man kan se.... og det er nok der jeg står helt af. Hvor imod nogle (ikke alle) mænd bare syntes det kunne være super fedt - ligegyldigt hvad ;-) Så det jeg ville sige er nok mere at kærlighed mellem racer virker nemt nok - men sex - virker mærkeligt og næsten sygligt - hvis de ikke er enormt menneskelige.
Hej Renna Ja, jeg er så nok mest en gammel frisindet. Men det er der forhåbentlig heller ikke noget galt i. Men det er jo så nemmere for mig at komme til at 'forstyrre' andre i deres verden, end det er for andre at 'forstyrre' min. Det må jeg tage med! Jeg synes, det var en spændende opgave - og trist at ikke ret mange andre syntes det samme. Og så er jeg sikker på, at du ikke mener racer men derimod arter i den sidste sætning. Per
Det er spændende at læse jeres synspunkter. Meningen med dette site er formentlig også, at vi skal kunne tillade hinanden at være forskellige og blive klogere på noget af det, vi ikke er så kloge på. Det giver mig anledning til at fundere over erotik. For mig at se er det gnister, der springer mellem mennesker, og jeg har absolut intet forhold til rumvæsner og andet fantasitænkt og har aldrig beskæftiget mig med det. Dertil er menneskelivet nok alt for udfordrende og broget for mig. Men jeg kan sagtens forestille mig, at andre synes noget andet. Jeg er ikke enig i, at det er trist, at ikke flere har besvaret opgaven. Den har bare været for vanskelig, tror jeg. Gabet mellem en foodprocessor med kønsorganer, der kommer fra Mars og vil bolle med en blød, varm kvinde fra Ålborg med smut i øjnene er uoverstigeligt. Jeg håber, Jesper læser med og måske overvejer en erotikkonkurrence på andre præmisser.
øøh O.o?!? personligt mener jeg, at alt kan sættes sammen, og især sciense fiction, tænk over det, de ældste science fiction bøger er blevet til virkelighed. det kommer bare an på den måde ordet sciense tolkes på. og der er ingen der siger det skal være robotter, eller rumvæsner for der findes da en hel rumstation fyldt med mennesker der oppe, så hvorfor ikke udnytte den, som en mulig kilde til liv i rummet. jo der skulle være et menneske der blev bortført, af noget fra rummet, men det stod frit for, af hvem man var bortført og hvorfor, det er bare en fortolkning af ordet "væsner" skal sætte gang i de små grå her. ja alt kan skrives og skabes det kommer bare an på den fantasi ideerne udspringer fra.. men det er jo bare min mening.. C):) hilsen MIG
Hejsa, denne besvarelse har jo nærmest startet en hel debat-tråd ;-) Og jo! Jeg læser skam med. Da det er blevet til en generel snak omkring emnet og ikke som sådan en besvarelse til denne tekst, har jeg i stedet angivet mit svar under det oprindelige opslag: Skriv en erotisk novelle /Jesper
Jeg rullede persiennerne ned, uden tøven. Smed en frysepizza i ovnen og tændte for computeren. Jeg skulede til vasketøjskurven, som var på grådens rand, og gik på nettet. Flere ting skete på samme tid. Æggeuret ringede frustreret i køkkenet, et voldsomt grønt lys bredte sig fra computerskærmen, og mine krop syntes at snore. Så lød en voldsom lyd, som en mellemting mellem det metalbandt Niels altid hørte og en høj, hamrende migræne. Det grønne lys bredte sig til min krop, som lange fangarme - og et kort sekundet var verdenen grøn. Jeg lå ned da jeg igen begyndt at få følelserne tilbage i min krop. En metallisk hamrende lød under mig, som et gigantisk metalhjertes hamrene. Jeg gned min hånd mod min pande, og prøvede at få de normale farver tilbage. Foran mig stod en kvinde, hvis man kan kalde hende det. Hendes alt for lyse hud, skinnede imod mig, som glinsende diamanter. Øjnene var store og mandelformede, men med en dybde som kogende vulkaner. Håret var glinsende sort, og gik ende til livet, og hendes øre syntes nærmest at gå i et med håret. Hendes lange, slanke lemmer, var dækket af farvestrålende malerier, som mindende om tatoveringer, forsvandt under en lang sort kjole. Jeg gispede og så hypnotiseret på hende. Hendes mørke, glødende øjne hvilede på mig, mens hun langsomt gik frem. ”Menneske.” sagde hun men en blød stemme, næsten uden at bevæge hendes blodrøde læber. Jeg satte mig op, og prøvede at bakkede med hænderne, men en kraft syntes at holde mig tilbage. Hun lo og satte sig yndefuldt foran mig. ”Hvad vil du?” gispede jeg. ”Søge viden.” sagde hun, og lod en finger glide langs mit ansigt, mens hun lage hovedet på skrå. Hun lænede sig frem. Jeg kunne mærke hendes ånde mod mit ansigt. Hun ønskede viden, og ville torturere for den. Og torturen var næsten ulidelig. Det føltes som frodige regnskove, hvis stammer strakte sig mod himlen. Som ørkener med gyldne sandbanker, frodige oaser og skjulte pyramider. Hendes stemme, tæt på mit øre syntes fortryllende, som en panfløjtes sang. Hendes ånde duftede af jordbær og sort kaffe, og jeg fortalte hende alt. Alt hvad hun ville vide. Hun smilte og lo ad mig, og forsvandt i et grønt lys. Lugten af brændt pizza bød mig velkommen. Undskyld ”Jorden”, jeg fortalte alt.
Velfortalt og hamrende SJOV! Godt portræt at hverdagstrummerum med 'vasketøjskurven, som var på grådens rand,' Og fint tidsperspektiv med frysepizzaen (ca. 30 min)! venligst ...
Tak :) håbede at få humor og en god historie på samme tid :)
Hej Renna, din tekst bærer lidt præg af, at den er skrevet hurtigt - og formentlig i et take ;-) Dette påstår jeg, da teksten indeholder et par stave-/slåfejl, som virker en anelse forstyrrende for (min) oplevelsen. Men når det så er sagt, skal du også roses for dine mange fine visuelle beskrivelser. Du har nogle gode vejrbeskrivelser i starten, og man lærer også noget om personen, når du beskriver vasketøjskurven. Overgangen til "bortførslen" virker udmærket, da du ikke kaster dig ud i alt for mange beskrivelser - vi kan som læsere blot konstatere, at det virker underligt for HP. ”Søge viden.” sagde hun, og lod en finger glide langs mit ansigt, mens hun lage hovedet på skrå. er en rigtig fin sætning, som kan betyde mange ting, og den kan derfor animere forskellige forestillinger og billeder hos dine læsere. Fin lille historie ;-) /Jesper
Hey Jesper tak for kommentaren :) Jeg vil prøve at tage stavekritikken til mig, og få nogen til at læse mine tekster igennem så meget som muligt, det er dog min svageste side, da jeg ikke selv kan se/ læse fejlene. :-/ jeg er glad for mine billeder og beskrivelser gennerelt var fine :) Jeg vil gerne skrive en kommentar til opgaven: jeg syntes det var meget udfordrende at skrive - personligt bryder jeg mig ikke om at læse noget der bliver alt for pornografisk - for det bliver for tæt på for mig, undre mig og det var det eller julen som skræmte folket væk!? mvh
Min indvending mod konkurrencens præmisser er, at folk fra fremmede planeter og erotik er to endimensionale størrelser, der ikke lader sig forene. Erotik og sanselighed er for mig mellem herboende mennesker, og jeg tror, at det ikke kan lade sig skrive med science fiktion. Man kan sagtens kombinere flere emner, men netop erotik er for mig svært at sætte sammen med andre områder. Det har jeg tidligere luftet for Jesper, men det er ham, der suverænt bestemmer på disse sider. Og han gør i øvrigt et godt stykke arbejde, synes jeg.
Finn Wilkens vil efterfølgende læse alle besvarelser, og personen bag den af besvarelserne, der bedømmes til at være den bedste, vil blive belønnet med "Mandfolk" og "Dragemand" som e-bøger. » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Du spiser med hos Gud, Jesus og Jomfru Maria. Jeg lægger vægt på en skæv, gerne overraskende og humoristisk synsvinkel. Besvarelsen må højest fylde 700 ord. God arbejdslyst!
_248=0(0)_138=0(0)_272=0(0)_161=0(0)_60=0(0)_315=0(0)_318=0(0)_314=0(0)_271=0(0)_177=0(0)_191=0(0)_214=0(0)_253=0(0)
Vi sidder til en intim middag, hvor jeg er hentet op til selveste himmelen, den himmel jeg ikke troede på fandtes. Jeg kan slet ikke vente med at komme ned på jorden igen, så skal jeg fanme fortælle alle sammen hvor jeg har været. Specielt Mie skal skal fanme vide at jeg, lige præcis mig som hun plejer at kalde en satan har været i himmelen. Jeg skal måske lige undlade at fortælle historien om hvordan jeg først var på Shine, men den version skal gutter fanme have, at Jomfru Maria hentede mig på vores lokale stripper bar. De må sgu da også undre sig over hvor jeg pludselig blev af her til aften. Heldigvis var det ikke så frygtelig sent på aften så jeg havde ikke fået for meget alkohol inden for vesten, men alligevel nok til at jeg er i en fantastik god stemning, selvom jeg tydeligt kan mærke at selvskalbet her er noget mere formelt i det. Jeg sidder for bordenden, med fronten mod Gud, og ved min venstre side sidder Jomfru Maria. Til den anden side sidder en jeg ikke aner hvem er. Han har et lyst, letkrøllede hår. Han lige en mellemting mellem en bøsse eller en af disse der metroseksuelle-typer, som er så hypermoderne for tiden. Foran Gud står der en kurv af guld med med et lille stykke brød, og en karaffel med vand i. Jeg er næsten sikker på at der ikke kommer andet. Men hvad der ikke noget med at Gud kunne gøre vand til vin, det nummer må han sgu da lige lave nu. Til min store trøst er det det næste der sker, med et forvandler han vandet til vin, og det lille brød brækker han i stykker, utroligt nok bliver der overraskende meget brød. Brødet er jeg egentlig ligeglad med, men det er vinen der fylder mest. Det går pludselig op for mig, at Gud kigger alvorligt på mig. Jeg har prøvet at tale til dig fortæller han så med en mørk stemme. Jeg kigger forvirret rundt, jeg er helt sikker på at jeg aldrig har mødt ham før, end ikke i den vildeste brandert. Han har en lysende aura omkring sig, det er slet ikke ubehageligt for øjnene. Han er iført nogle hvidt tøj, der mest af alt minder om nogle lagner der er vinklet omkring ham. Du har ikke lyttet til mig forsætter han. Mie har en dødelige kræftsygdom hun har kun få dage tilbage kom det så. Den krølhåret fyr, kiggede på Gud må jeg far sagde han, og han forsatte så Mie har bedt en bøn om at du ville forandre dig, hun har bedt til at du ikke ville være utro længere, men mest af alt at Gud ville passe på dig når hun var væk. Men du lyttede ikke til min far, så for at få dig til at tro, måtte vi jo hente dig herop. Nu vil jeg bare hjem til Mie tænker jeg. Jeg fortryder med et alt hvad jeg har budt hende,. Det var jo ikke sådan ville jeg jo ikke have behandlet hende. Jeg skammer mig så frygteligt. Hun fortjener så meget mere. Mie er som en engel. Der er intet ondt i hende. Hun er vitterlig en engel der arbejder på som sygeplejeske, oven i det er hun frivillig som sygehusklovn for sygehusets kræftramte børn. Da han fortæller mig at Mie skal dø, bliver jeg med et ædru på et spildt sekund. Du må da kunne gøre noget prøver jeg fortvivlet. Jeg kan se i hans øjnene at der ikke er noget at gøre. Jamen du er selveste Gud begynder jeg men dropper det hurtigt. Jeg vil gerne hjem nu får jeg fremstammet med tårer løbende ned af kinderne
Verden er uretfærdig :) Hovedpersonen kommer til middag hos Gud og stakkels søde Mie, som han har været modbydelig ved skal dø af kræft... tak for kaffe :P Men sådan er det jo - måske er det også derfor, jeg mere eller mindre har opgivet Gud og tror på min PC :) Kh. Zan
I sandhed da et himmelsk middagsselskab! Og så riiigeligt med 'skæv humor'!! Og så et dyb, dybt alvorligt, realistisk, 'hverdags overraskelsesmoment' til slut. Go'e person- og miljøkarakteristika! venligst. ...
Du har fortalt en god og rørende historie. Problemet for mig er, at din hovedperson lige så godt ku ha talt med et hvilket som helst selskab på bodegaen. De gør ham opmærksom på hans manglende omsorg for sin kræftsyge kone, men det ku også være kommet fra andre. Det ku ha været sjovt, hvis du havde gjort alvor af dit tilløb til at bede ham der gud om noget. Man kan se på teksten, at du har haft travlt og ikke nået at læse korrektur. Det er også vigtigere at få afleveret og tak for det.
Jeg orker ikke den her dårlige samvittighed. I virkeligheden praktiserer jeg mere næstekærlighed end de fleste - i hvert fald hvis man sammenligner med Langballe og Krarup - men hvem gør egentlig ikke det? Men jeg orker ikke at høre om næstekærlighed. Det er lidt ligesom at skulle til middag med Carl-Mar Møller og ikke orke at høre noget om penis'er, men den sammenligning er jo langt ude i hampen, så jeg skammer mig. Jeg ringer på døren - og den smukkeste kvinde med langt, mørkt hår og de kønneste mandelformede øjne åbner døren. "Hej - du må være Mette!" siger hun venligt. Jeg græmmer mig, for jeg har altid hadet mit navn - det er alt for almindeligt - og sådan er jeg jo slet ikke! "Vil I ikke være søde at kalde mig Zan?" spørger jeg. Gud ser noget forvirret ud og slår op i en gammel, faldefærdig bog. "Men du er jo døbt Mette!" Siger han. "Det kan du da ikke være bekendt overfor din mor!" siger Maria og ser helt sørgmodig ud. Jeg skal lige til at skamme mig og undskylde for mit hovmod, da en stemme bryder ind: "Nu vi er ved emnet, hvem kalder så sin søn for Jesus? Helt ærligt! Det er da fuldstændig forkasteligt - lidt ligesom at kalde sin søn Børge Bussemand - det fordrer ligesom mobning i skolegården!" En ung mand med en burkalignende dragt i hvidt, står i døren ind til spisestuen. Jesus ser absolut ikke ud som jeg havde forestillet mig. Han ligner en computernørd - nærmere betegnet Bill Gates. Han kan mærke min overraskelse, så han indskyder: "Jeg skulle jo genfødes i en eller anden skikkelse - det er jo forudsagt. Men mor er lidt sensibel over, at jeg ikke denne gang hedder Jesus - sådan officielt altså." Jeg smiler. Af en eller anden grund er det ikke nær så skræmmende at skulle til middag nu... Vi sætter os til bords. Jeg forventer bare at få vin og brød, men der er alle mulige og umulige vidunderlige retter. Jeg kan ikke rigtig få en bid ned, men Gud fortæller: "I Jobs bog f.eks. er der jo skrevet livligt om, hvordan han modstod alle Satans fristelser. Det gjorde han skam også, men til sidst var det ikke bare Satan, som var træt af hans godmodighed - til sidst blev jeg selv så træt af, at han bare var trofast, at jeg i trods bare VILLE have ham til at undsige mig. Og så var det, at han forbandede den dag, han blev født - og først da gik det op for mig, hvad jeg havde gjort, så jeg måtte have Elifaz til at hjælpe mig med at rette op på det." Jesus eller rettere Bill Gates ser meget bestyrtet ud: "Det kan du da ikke være bekendt far! Først udsætter du Job for en masse lidelser - og så mig - mig hjalp du jo heller ikke på korset, da jeg troede, du havde forladt mig." Gud sukker, tager sin søn i hånden og ser ham ind i øjnene: "Jeg måtte jo gøre et eller andet, for din moderbinding og dit forhold til mig var virkelig usundt! Du skulle jo rive dig fri fra os, men indrømmet så var din frigørelse måske en anelse overdramatiseret. Men jeg har jo også lært af det! I din nye skikkelse laver du software, som kommer ind i alle hjem, du bliver tilbedt og værdsat og forbandet, præcis som i de gamle dage, og din fanskare er endnu større end før.... Selv Mette som egentlig ikke aner, hvad hun skal tro på anvender din software hver eneste dag!" Og sådan gik det til, at der gik et lys op for mig og Bill Gates på samme tid... og jeg kunne endelig klemme bidder af den vidunderlige mad ned, som Gud og Jomfru Maria havde sat foran mig...
underholdende æventyr om (andres) næstekærlighed, navnlig METTE- navnet, og softwarens betydning for nutidens religion; ) venligst. ...
Hej Haleløs :) Tak for kommentaren. Jeg vil senere i dag gå ind og læse din historie - lige nu har jeg så travlt på Saxo med at skrive til de nye, så de når at få kommentarer med hihi... :) Kh. Zan aka Mette
Dejligt flydende sprog, hvor man læser uden at blive standset af meningsforstyrrelser eller andre stopklodser. Du ejer evnen til at skrive fremadskridende, så man undervejs bliver mere og mere tændt på, hvordan det her ender. Din pointe er god, morsom og logisk, og man bliver i godt humør af at læse din tekst.
Tak Finn :) Jeg tog ikke ret lang tid om at skrive den, men morede mig kosteligt. Jeg er ellers normalt ikke glad for tekster om religiøse figurer, men det endte jo godt lol... Kh. Zan
”Hvorfor er jeg her?” Mine ord gav genlyd i det store, tomme rum i et harmonisk firstemmigt ekko. ”Orfor er jeg er, or er jeg er, er jeg er, jeg-er.” Jeg begyndte at grine, og de grinede med. Jeg følte allerede, jeg kendte dem. ”Du er her for at”¦ ehm... spise. Hø-hø-hø,” grinede Gud. ”Maria har stået hele dagen og lavet mad til os.” Jeg kiggede over på Maria, som smilede hurtigt for derefter at vende sig om og fokusere på maden. ”Je-je-jeg er gt-nk”¦ Godt-nok også su-ulten,” Fik Jesus usikkert fremstammet. Det virkede som en sejr for ham at få sagt sætningen. Han smilede nervøst til mig. Gud nikkede og udbrød: ”Hvor bliver den mad af, Maria? Jeg kan jo nå at sende Jesus ned på jorden igen, og menneskene vil have sendt ham retur med kors og sten mindst 3 gange, inden du er færdig! Hø-hø-hø,” grinede Gud muntert. ”Hø-hø, forstod du den, Jesus.” Han prikkede Jesus i siden med en ’Hørte-du-min-sjove-joke’-albue, men Jesus sænkede blot blikket og begyndte at ryste. ”Knægten er stadig ikke rigtigt kommet sig over det, der skete dernede. Jeg forstår det ikke, jeg flyttede da stenen og bragte ham til live tre dage efter? Det er, som om en del af ham stadig er fanget dernede, hø-hø, men det er i hvert fald ikke hans kors, det har jeg skam hængt op på væggen inde i stuen! Hø-hø!” Maria serverede maden. Vi satte os til bords. I stilheden hørtes, at regnen blev værre. De foldede deres hænder, og jeg gjorde ligeså. Gud talte. ”Kære Gud, som jo er mig, hø-hø. Tak for den dejlige mad, du har skænket os. Det var så lidt, hø-hø. Og bla-bla-bla, jeg er sulten, så værsgo at spise!” Gud proppede hurtigt en lammekotelet i munden og fyldte tallerkenen med mange flere, mens Maria og børnene stille sagde Amen. Jesus lagde hånden ovenpå sit vandglas og kørte den rundt, til vandet skiftede farve. ”Jesus, det der har vi snakket om! Du skal ikke drikke vin nu, det ved du godt! Ellers ryger du tilbage på afvænningsklinikken!” ”Slap nu af, Maria”, brød Gud ind og rakte Jesus sit vandglas og inden længe sad Gud og Jesus og skålede i den mørkeste rødvin. ”Den kunne godt bruge lidt salt, oregano”¦” Gud sad og opremsede en masse ting, han mente, maden manglede, og tilføjede dem imens. ”Sådan, nu smager den Guddommeligt. Nam-nam, tak for mad, Gud!” Han tørrede sig om munden og smilede selvtilfreds. Hans havde dog stadigvæk lidt kotelet siddende i skægget. Mens han sad der helt hovmodig, rejste hans yngste søn, Evian, sig op. Han havde ikke rørt maden, og på hans pande anedes et tyndt lag sved. ”Jeg er bøsse,” sagde han. Der var stilhed et par sekunder, hvorefter Maria tog min hånd og førte mig ud af huset, hvorfra jeg stadig kunne høre Gud og Evian diskutere. ”Det er en fase, Evian, det vokser du fra! Det skal bare løbes væk! Som jeg sagde til Lucifer, da han”¦” Maria lukkede døren, og stemmerne døde hen. ”Du må gå nu. Du er ventet.” sagde hun. Jeg stod som forstenet og kiggede på hendes elskværdige øjne, der var røde og trætte. ”NU!” udbrød hun og puffede mig ned fra de bløde skyer, ned fra det hellige og ud i den mørke tomhed. Jeg røg ned i mørket, følte mig fortabt. Håbet var ude. Tordenen brød for alvor ud og delte himlen i to. I det fjerne så jeg Marias røde øjne, jeg så Evian rejse sig, jeg så smerte og fordærv. Men jeg så også glæde og kærlighed. Det var, hvad jeg var på vej i mod. Smerten, kærligheden, lyset. Jeg var på vej i mod livet.
Himmelsk rødvin, lammekotellet, oregano og råd om at 'løbe' sin anderledeshed væk. Hvilke råd fik den stammende Jesus (ikke)? Velskrevet og -fortalt! Debatoplæg? venligst. ...
I begyndelsen forklarer du omhyggeligt, hvem personerne er. Det behøver du strengt taget ikke, da vi alle kender dem efter mange års skolegang. Til gengæld er det finurligt, at du lader den ene være bøsse, og lader os vide, at gud egentlig ikke selv er klar over det. Han er altså ikke så alvidende, som vi lige gik og troede. Han røber også usikkerhed i sagen og er i det hele taget noget af en pjatfis. Hans bordbøn får du fint udstillet som fuldstændig absurd. Afslutningen er samtidig din egen konklusion på religioner: I vort menneskeliv har vi smerte og kærlighed samtidig, og det er det reelle og virkelige. Lidt rodet historie, men af hjertet!
Julen havde nu lagt sig over hele verdenen, nogle steder dækkede sneen tagene og drenge pissede skældsord og deres navne i vejkantens snelag, andre steder dansede palmeblade i stille vinde imens solen bagte menneskekroppe, som kartoffelchips. Jeg fjernede stjernekikkerten, som i dette tilfælde vel egentlig burde kaldes menneskekikkerten, så mig omkring; her var alt som det plejede at være. Her var dødkedeligt for at være ærlig. Dødkedeligt. I starten havde det været fedt, pludselig at være ham Guds adoptivbarn, det havde det virkelig. Jeg fik stort set alt hvad jeg bad om; var der for mørk om natten - bum - så fremskaffede han den største lavalampe nogensinde, var der for varmt - bum - så lod han det lige blæse en stund. Det var virkelig spændende. For slet ikke at tale om Maria, hun var nok verdens bedste mor. Verdens bedste mor. Hun kan om nogen bage fladbrød og sætte tøj sammen, ride på æsler og feje gulv. Men så er der ham Jesus, der tror han er superstjerne. Han drøner hele tiden rundt og spiller helt, bare fordi han engang fiksede et par solbriller og lavede en skøjtebane. Jeg vil godt se ham udglatte et hareskår, først da kan vi tale om superstjernestatus! Jesus fik hurtigt bremset hele ophidselsen omkring min adoption af Gud og Maria, og Josef i weekenderne, han tog altid hele fokusset ved at fortælle om hans verdensmands handlinger. Og i dag var det altså jul, denne smukke velsignede jul. Det var Jesus’ fødselsdag, som om han ikke var slem nok i forvejen! Nu skal vi igen høre om hans ture til havet med Moses og om hans kæresteri med Magdalena, fordi han ikke kan høre sig selv nok. Hans popkrøller vil dingle ved hans ører, imens han propper sig med fladbrødslagkage og vin i dagens anledning. Jeg kan næsten ikke få armene ned af bar begejstring! Jeg må lige tilsnige mig et sidste kig inden jeg hopper over på hovedskyen. Gu’ ve’ hvad der foregår på jorden? Ja, naturligvis ved Han det. Jeg får øje på et par, der kysser hinanden intenst i regnen, pakket ind i uldent tøj og tæt omslynget af hinandens arme. Jeg kan mærke at misundelsen begynder at sprede sig i min krop, det er ikke den sædvanlige Jesus-misundelse, det her er anderledes. Julelysene lyser en pige iført en grønlig sommerkjole i øjnene, hun ler og holder en julemand i hånden, til venstre ser jeg en ældre mand ånde ind i sine vuggeformede hænder. Det bræger fra oven og Marias lokker hænger ud over skyen, hun vinker mig op. Jeg forlader mine mennesker for en tid, for at socialisere om min stedbror, det var da det mindste jeg kunne gøre, nu han havde gjort så meget, havde Maria sagt. Gud havde ikke sagt noget, han sad bare og nikkede, nærmest gennemsigtigt - men han var der, og havde så mange tanker i hovedet, så vi skulle bære over med ham, det havde Maria også sagt. Josef klukkede tilfreds for sig selv, da Jesus fortalte om den nye bro han var i færd med at skabe. Maria så stolt på alle sine mandfolk. Jeg drak vinen, så Jesus’ mund bevæge sig som pigens sommerkjole i den kommende orkan. Jeg drak mere vin. Jeg drak endnu mere vin, det ville aldrig høre op. Og det var jul, det var jul igen.
Sjovt, sarkastisk familieportræt. Sprællevende og connected! venligst. ... PS lykkedes mig dog at skue et par småting: 2. ln. 'verdenEN' ? og 1. afsn. 6. ln. talt nedefra: 'hans' / SINE
Indledningen er lang og peger bagud for at forklare afsnit 2, der er det egentlige. Men her bliver jeg lidt i tvivl. Hvad handler din historie om? Havde de haft andre navne, ville jeg nok have været forbavset oiver at vide, at denne familie er jordens skaberfamilie. Voila! Hvorfor er hp pludselig guds adoptivbarn? Det er ikke, fordi din tekst ikke er spændende, det er den. Fordi emnet altid er spændende, og du lægger en ny vinkel ind med adoptionen. Men du efterlader læseren utilfredsstillet, nysgerrig; hvad sker der mere? Når nu adoptivbarnet har så unik en adgang til det himmelske, så synes jeg, vi får for lidt at vide.
Måltidet, som i de himmelske kredse kaldes nadveren, indtages i det rum, som den guddommelige maler Leonardo da Vinci har gjort verdensberømt. Alle kender maleriet fra slutningen af 1400-tallet, af den store banket, i hvert fald hvis de har læst Dan Browns bestseller, hvor især personen til højre for Jesus kom under lup. For hvem var det egentlig, Jesus spiste sammen med? Det spørgsmål er helt centralt i Da Vinci Mysteriet. I over 600 år har vi troet det var hans tolv disciple, men det menneske hvis venstre arm er allertættest på Guds søn, virker unægtelig meget feminin. Nedringet kjole, langt hår og godt lakket til - det tyder temmelig meget på Marie Magdalene. Men hun var jo ikke nogen mand, så hvordan var hun kommet med til Jesu herremiddag? Var hun indskrevet som Mathias Magdaole? Var Jesu borddame transvestit og altså alligevel en slags brormand? Eller er den nøgne sandhed, at Jesus var ganske almindelig hetero og helt naturligt havde sin kæreste med til bords? Det spekuleres der fortsat over her i den jordiske verden, og det kunne være rart for en nysgerrig madskribent som mig at få afsløret gæstelisten, som den så ud dengang "The last supper" blev serveret. Men idag bliver der forresten ikke brug for de ekstra plader i spisebordet med hollandsk udtræk. Vi bliver kun fire; De tre glorværdige værter - og så lille mig. Og jeg er personligt lidt ligeglad med, om Marie var mand eller kvinde - eller fra naturens (og Guds) hånd udstyret med både pik og kusse. Jeg har et langt større problem med menukortet, lige her og nu: Som bekendt er det jo kun Gud, der er her, der og allevegne. Alle vi andre kan kun være ét sted ad gangen. Menuen udstiller problematikken i bare to ord: Dødens pølse. Man slipper ikke levende fra at spise aftensmad med Gud, Jesus og Jomfru Maria. Så hvad er der dækket op til? - Den seneste nadver? - Eller en sidste udvej? Er det endegyldigt forbi, når jeg lige om lidt sætter mig til bords, eller er jeg som H.C. Andersen kun skindød? - Ræk mig lige saltet. - Lugtesaltet! skrevet post mortem af Kenneth Wilson
Total underholdende satire! Læg mærke til brødet på maleriet: PITA! Saltet? ... værs'go ... ;) venligst ...
Vi får i din tekst en slags historisk gennemgang af da Vinci og Dan Brown og hører lidt om de to. Den sidste nadver og hvad den betyder, lader du stå åbent. Her er du faktisk ret elegant og lader historien slutte her med spørgsmålet om overlevelse. Elegant med dødens pølse og post mortem til sidst. Egentlig opfylder du ikke opgavens ordlyd: Du spiser med hos gud..., for du er jo ikke kommet i gang endnu med måltidet. Men dine udredninger af mad i forbindelse med Jesus er interessante.
Opgaveformuleringen var som et benspænd. Derfor brugte jeg det gode gamle forfatter trick: Jeg trådte et skridt baglæns og skrev udenom.
”Jeg ville sætte pris på, at De ikke bandede og fulgte almindelig etikette ved bordet.” Ordene rungede ud i salen, mens Gud kiggede på mig med lynende øjne under de hvide buskede øjenbryn. ”I øvrigt har vi ingen bager heroppe. Jeg har selv skabt brødene af sten, og vinen har jeg”¦” ”Ja, ja, den tryllekunst har jeg hørt om før. Men helt ærlig, Gud. Er det ikke på tide, at du fornyr dig lidt og laver nogle nye moves!? Du kan squ ikke servere brød uden noget til. Brød er tilbehør, så det er kraftstejsme lidt tørt i længden. Der er fandme ikke meget Masterchef over det. Du kunne lære lidt af Til middag hos. Der skal være en tre retters og så underholdning bagefter.” Gud blev mere og mere rød i ansigtet. Altså det af ansigtet, jeg kunne se for det store hvide skæg, og hans glorie, der svævede lysende over hovedet, satte ud engang i mellem. ”Jamen, kan du ikke se det, mand?” fortsatte jeg ufortrødent, for jeg følte virkelig at jeg havde fat i en god pointe. ”Det er totalt nederen at gå i kirke. Folk røvkeder sig, når de skal høre de gamle historier om dig og Jesus igen og igen. Der er ingen action og ikke lækre kællinger. Ja, no offence Maria, men jomfrufødsler er ikke ligefrem hot stuff. Folk vil se hårdtslående action og sex - masser af sex.” Jeg kiggede over mod Jomfru Maria, der sad ved siden af Jesus. Hun kiggede ned i bordet med blussende røde kinder. ”Du har virkelig brug for en spindoktor og noget PR, Gud. Det drejer sig om markedsføring nu tid dags. Der var da ingen, der gad stemme på politikerne i dag, hvis de ikke havde en kampagne, eller nogen, der havde lyst til at købe noget som helst, hvis der ikke var nogle nice reklamer med et par hotte chicks.” Guds farve i ansigtet var igen mere normal, han rømmede sig og sagde forsigtigt: ”Hvad mener du med PR og markedsgøring?” ”Markedsføring, gamle jas. Du skal sælge varen. Pakke den flot ind!” Gud kiggede uforstående på mig. ”Ja, du skal have verdens befolkning til at tro på dig igen. De kan jo ikke tro på dig, når de kun kan læse om dig i den gamle støvede bibel, eller i de alternative versioner, som man kan læse i Koranen og Toraen. Du ved de der oldnordiske bøger, som muslimerne og jøderne læser i.” Gud nikkede og sagde: ”Fortsæt, fortsæt endelig.” ”For det første må du have lavet en hjemmeside med nogle totalt nice billeder af dig, og så dur det ikke, at du har de der gamle klude på, og det lange hvide skæg. Man skal jo kunne se forskel på dig og juleman-den. Du skal shines op. Tag nogle chikke klude på. Noget med bling-bling. Måske kan du få gode idéer fra Nik og Jay!? De kører totalt stilen. Og Jesus, du ligner jo en gammel hippie i de der sandaler, din gamle kjole, lange hår og fuldskæg. Få en nice haircut og lad bare lige skægstubbene stå. Det tænder tøserne totalt på.” Jesus kiggede på mig med store, brune øjne, der mest af alt mindede om Bambis. ”Og sms-service, hvor frustrerede folk kan sende deres bønner. Folk har brug for noget at tro på. De er ulykkelige og mangler indhold i deres liv.” Gud rettede sig en smule op og hans glorie skinnede igen helt klart, da han udbrød: ”Tak unge mand. Jeg ved nu, hvad der skal gøres, for at menneskene kan genvinde troen på mig. Jeg skal have lavet en glemmeside, s og m service, have noget.. var det markeds- øh gøring og noget blink-blink!?” Jeg kunne ikke gøre andet end at ryste på hovedet og udbryde: ”Vorherre bevares!”
hej; jeg er igang med at læse, og vil lige give dig et tip: da vi jo skal holde os indenfor 700 ord; 'brød' anvendes 5* i de første 4 linier ... kunne nøjes med 1* ? Go' overskrift! Er ikke færdig med at læse; ) venligst ...
Hej Haleløs. Tak for tippet. Jeg kan godt se, at der er rigeligt brød i starten :-) Landede på 684 ord!
Totalt sjov! Gennemført 'overraskende, skæv humor' i moderne tilsnit under middagen. GODT fundet på! venligst ...
Det er en pragtfuld historie, som jeg morede mig meget over. Du går lige på og hårdt og giver gud besked på det, han mangler i sin virksomhed: Markedsføring. Sådan. Du er i stand til at bruge det sprog, som vi ældre hører på TV, når de unge stand-uppere fra København og omegn festsnakker. Det, jeg godt kan li i din historie, er, at den er enkel. Du fører en stram linje, hvor der kun er et punkt på dagsordenen. Og det gennemfører du helt og holdent og sætter et fint sprogligt punktum med de sidste to ord. Der er nogle stave-, slå- og kommafejl, så en koncentreret fucking overhaling af teksten ville gi klejner, mand. Få så fingeren ud og op på den lange bane, mand. Du kører jo totalt stilen, mand.
Synes den er herresjov :D
Uforlignelig, næsten tidløs, i hvert fald langtidsholbar. Bør "bogmærkes" straks. Glimrende konfirmationsgave... Vh. Nhuth
Tankefuld, billedrig, hyggelig! 'Nej, i dag skal du ikke takke mig, men tak blot Maria ... ' = skæv humor! Velfortalt; selvom der altså er en del stave- eller slå-bøffer; men skæmmer egentlig ikke drømmen! venligst ...
Tak :) ja det gik lidt hurtigt - og stavefejl er mit mellemnavn :-P
En smuk, eventyragtig afsluttet historie uden de store overraskelser. Den ville gøre sig godt i min 1. klasse, dengang vi hørte om gud og jesus og det der. Der er i og for sig ikke så meget, der er anderledes og overraskende i teksten. Dit sprog er flydende og let, og det er også derfor, at dit eventyr er lige til at læse op for børnene. Så for pokker! Nu strejfede jeg bedømmelserne heroppe ovenfor, og det gælder altså ikke!
:)
God historie med fine pointer. Det, jeg særlig godt kan lide, er den måde, hvorpå du lægger budskaberne ind i lag oven på hinanden. Det, man fanger, får man noget ud af og resten lægger sig sikkert i underbevidstheden til den dag, man har brug for det. Jeg skulle lige læse den med hylden en ekstra gang, før jeg fangede det finurlige - og det er i sig selv en cadeau til dig! Super! Mere af det, tak!
Tak for din kommentar :) er glad for at du fik så meget ud af den : ) - og at du fangede joken med Peter :) mvh
Knælende ved alteret takkede han for sit kald. Messen havde været kl. 17.00, så nu havde han tid til fordybelse. Først på formiddagen havde han haft besøg af Alfred, en pensioneret enkemand fra menigheden. Alfred havde fortalt, at Gud havde inviteret ham til middag i himlen og at han ville blive hentet kl. 18.00 i aften. ”Hvordan kom du i direkte kontakt med Gud?” Havde Fader Jacob spurgt. ”Han vækkede mig i morges, og sagde at han meget gerne ville inviterer mig til middag, så han, Jesus og Jomfru Maria, kunne få en ordentlig sludder med mig.” ”Sagde han noget om hvad han ville sludre med dig om, Alfred?” ”Nej bare at han ville sludre” ”Hvordan ville Gud så hente dig?” ”Han sagde at han bare ville sende en solstråle efter mig.” ”OK” sagde Fader Jacob, ”- ja det er måske en meget god måde at rejse derop på, men sig mig Alfred, har du problemer med den middag?” ”Ja det var det jeg ville tale med dig om Fader Jacob, skal jeg have en gave med, og hvad spiser man oppe i himlen, og tror du jeg får lov at komme ned igen? Fader Jacob havde problemer, for Alfred plejede at være et meget fornuftigt menneske, han havde været selvstændig elektriker i hele sit voksenliv, og var åbenbart slet ikke i tvivl om sin samtale med Gud. Det kunne ikke nytte at Fader Jacob var tvivleren i denne sammenhæng, det var nok bedst at gå ud fra, at Alfred havde haft denne samtale. ”Sig mig Alfred,” fortsate Fader Jacob så. ”Havde du et syn, så du virkelig Gud? ”Nej, jeg talte bare med ham, men der var et meget skarpt lys.” ”Jaså” sagde Fader Jacob, tydeligt tænkende, og fortsatte. ”Jeg tror ikke man skal have en gave med til hverken Gud, Jesus eller Jomfru Maria. Men tanken Alfred, tanken er en fornem gave. Jeg mener du bare skal tage din stærke tro med, det vil de nok syntes om.” Alfred nikkede. Fader Jacob fortsatte: ”Du vil sikkert få et rigtigt godt måltid deroppe Alfred, og naturligvis komme du hjem igen, du blev jo inviteret til middag ikke? Alfred havde endnu et spørgsmål: ”Når jeg bliver hentet med en solstråle, hvordan kan jeg så komme hjem når det er blevet mørkt?” Fader Jacob havde virkelig fået sin sag for her, så der voksede en pæn stor pause op inden han endelig svarrede: ”Kære Alfred - Gud sender dig nok tilbage med en månestråle.” Han er stærk i troen, tænkte Fader Jacob, da Alfred var gået. Det bankede kraftigt på kirkeporten. Fader Jacob så på sit ur, klokken var 18.15. Alfred stod udenfor og sagde: ”Godaften Fader Jacob.” ”Godaften Alfred, blev du så ikke hentet alligevel?” ”Jo jo da, jeg har været der” sagde Alfred. ”Jamen skulle du ikke hentes kl. 18.00?” Spurgte Fader Jacob. ”Jo,” sagde Alfred, ”det blev jeg da også, og jeg har haft en himmelsk aften, med fantastisk dejlig mad og vin, ja jeg blev da lidt opstemt af vinen.” ”Det forstår jeg ikke Alfred, klokken er bare et kvarter over seks nu, så -” Alfred grinede og sagde: ”Nå ja, det er også lidt mærkeligt, men jeg blev afleveret samme tid som jeg blev afhentet. Det var noget Gud ordnede, så han ikke kom til at skylde mig timeløn for den reparation jeg lavede på hans stærkstrømstavle. Det var faktisk det jeg skulle op og ordne, han ville bare ikke sige det før jeg kom, fordi jeg jo ikke kom til at bruge tid på det. Efter jeg havde repareret strømmen havde vi alle fire en rigtig hyggelig aften, de var så behagelige. Gud sagde at han var stolt af mig. Jesus sagde at jeg var en dygtig håndværker, og Jomfru Maria sagde at jeg mindede hende så utrolig meget om hendes søn.” ”Hvad talte i ellers om?” ”Vi talte om alt mellem himmel og jord.”
munter, sjov, 'skæv humor' (som opg. formuleringdn jo lyder på). Også i den grad velskrevet og -fortalt. Alene med stærkstrømstavlen som inspirationskilde? venligst ... PS kan dog ikke døje udtrykket ' aflevere x tilbage'! ;)
Hej Haleløs Det er rigtig dejligt at blive rost, det luner. Tak for det. Jeg har et problem med endelserne med er-re, men jeg arbejder på det. Det er naturligvis rettet. Tak.
Kender du vittigheden om 3 håndværkere der diskuterede om hvem der var de første håndværkere på jorden. Gartnerene mente de var de første, de grundlagde Edens Have. Tømrene protesterede for de lavede Noas Ark. Elektrikerene mindede begge grupper om, at da Gud skabte jorden sagde han: "På den syvende dag blev der lys " og da havde vi allerede været ude og lægge kablerne. Din historie fik mig lige til at tænke på denne vits. Poeten
Hej Poeten Nej jeg kendte ikke den historie, men den er spøjs, det kunne have været morsomt at flette den ind i opgaven. Der er blot et lille problem med historien, for Gud sørgede for lyset allerede den første dag. Den syvende dag hvilede han. Jeg fornemmer, at du kunne lide min historie, og det er jeg glad for.
Jeg lo en smule over fader Jakob, for det må ikke have været nemt at høre på Alfred. Du ku måske have ført den helt ud, hvor han bare taler ham efter munden og er på vores side med en sund og naturlig skepsis over det vrøvl. Det ville have forbedret historien markant, vurderer jeg. Præsten, der jo i sagens natur SKAL tro, men ikke gør det og Alfred, der bare er en gammel, senil mand, der så alligevel (det ved læseren jo) har besøgt de himmelske sale. Nå, det er bare noget, jeg fik associationer til pga. din historie. Det er morsomt, at han bare skal ordne lystavlen deroppe, selv om det ødelægger billedet af gud, der kan alt. Så ideen i historien er rigtig god!
Jeg tog hende op i armene, ”Kom Mia. Lad os gå hjem, det er vist ved at være sengetid”. Hjemme igen. Jeg fik børstet Mias tænder, fik hende i nattøjet, også ind i seng. ”Far. Tror du på Gud?” spurgte hun. ”Ja, det gør jeg.”, svarede jeg. ”Men far. Hvis Gud findes. Hvorfor gik der så ild i mormors hus?” Jeg var ikke klar over, hvad jeg skulle svare, og sagde i stedet: ”Vil du have en godnathistorie?” ”Okay” svarede hun, ”men kun hvis det er en rigtig én” ”Selvfølgelig”, sagde jeg, og fortalte om dengang jeg var på besøg hos Jesus. Lyden af Guds stemme var pludselig alt, vi kunne høre ”Jesus! Søren! Kom ned derfra! Vi skal spise”. ”God kamp” sagde Jesus - ”Ja, god kamp” svarede jeg. Og så gik vi ned fra banen, og hjem til Jesus. Vi skulle have flæskesteg i dagens anledning. Det var en festaften. Sankt Hans, måske, for Maria havde en blomstret sommerkjole på. Før vi måtte spise, skulle vi sige en bøn, så vi holdt hinanden i hænderne, og sagde Tak! til Gud for den dejlige mad. ”Selv tak”, sagde han, og stak mig tallerkenen med kartofler; ”Værsgo”. Selvom vi ikke var helt gamle nok, Jesus og mig, så fik vi alligevel lov til at drikke mjød til maden - ja altså, øl. ”De er altså ikke gamle nok”, sagde Maria, ”Det er det mig der bestemmer”, svarede Gud. ”Det smager godt”, sagde Jesus, og jeg gav ham ret. Mine kinder blev varme af al den mjød og mad og jeg blev træt. ”Kan du ikke klare mosten?”, sagde Gud, ”Jojo da”, sagde jeg. Så fik Gud lyst til at spille kort, så mens Maria gjorde desserten klar - regnbue-is - gik vi i gang med et slag Poker. Vi spillede i lang tid. Jeg glemte helt at spise min is. Så den. Ja, den smeltede. Men så fik jeg bare et nyt stykke. Jeg vandt spillet. Så bankede det på døren. Det var min far. ”Nu skal du hjem Søren”, sagde han. ”Øv”, svarede jeg. Og så tog vi hjem. ”Så sluttede den historie”, sagde jeg. ”Øv”, sagde Mia, ”hvorfor var du hjemme hos Jesus?” ”Han var en af mine venner”, sagde jeg. ”Okay”, svarede hun. Så kom Julie hjem. ”Hej”, sagde hun. ”Hej”, svarede vi. ”Mormor har det godt nok.”, sagde hun, ”Hun var heldig”. ”Det var godt”, sagde jeg. ”Far”, sagde Mia, ”tror du, det er fordi du spiste hos Gud dengang?”. ”Hvad?”, sagde Julie, ”Senere.”, svarede jeg.
Rigtig, rigtig sød, realistisk, kærlig 'røverhistorie' om Mias far, Søren, som vandt over Gud i poker ... og således redde Mormor fra at indebrænde! venligst. ..
Også du har alle ingredienserne med i en god historie. Poeten
Hejsa, Du har skrevet en sød lille røverhistorie fra de varme lande. Sådan på et etisk plan mener jeg jo ikke, at man skal lyve for børn (med mindre det drejer sig om julemanden, haha) - men der er selvfølgelig aldrig en regel uden undtagelser.. Målet helliger midlet osv.. Jeg vil sige, at du gør det udmærket her. På finurlig vis får du nævnt de tre navne fra opgaveformuleringen. Pigebarnet finder ro og alt ender godt. Som en lille kritisk kommentar vil jeg påpege den store overvægt af ".. sagde jeg/han/hun". /Jesper
Min brug af sagde jeg/han/hun osv. er med vilje. Inspireret af novellen "Et dejligt sted" af Kjell Askildsen. Fandt det meget interessant at skrive på den måde, ligesom jeg også har forsøgt at udelade brug af tillægsord, som fx "sagde han træt", "sagde hun nervøst" osv. Om faren lyver for sin datter? Det er ikke til at sige. Mener ikke, der direkte står nogen steder, at det ikke er sandt. ;) Man kan jo så meget i den litterære verden, og måske der bagved gemmer sig en historie, der ikke er blevet fortalt..
Du fortæller en rammehistorie taget ud af noget helt almindeligt dagligdags, og dermed har du lukket læseren ind i noget kendt. At faderen så spiller fodbold med Jesus og kommer med ham hjem at spise, er en pludselig omstilling til en anden verden, som du klarer elegant. Man mærker tydeligt, at når vi snakker sådan og om disse ting, er det børn, der lytter. Selve måltidet indbyder til lidt voksensjov. Kan du ikke klare mosten? spørges der. Det havde været sjovt og et fint ordspil, om han havde fået æblemost eller cider, selv om barnet ikke kan gennemskue det. Men vi er jo voksne, der læser din historie. Du forsøger med dit daglidags eventyr at give barnet en forklaring på branden hos mormor. Konklusione: En sød historie uden de store overraskelser.
Gad vide hvad de skulle have til nadver i dag. Maria stod som sædvanlig for det. Gid hun for en gangs skyld kunne servere en rigtig himmerigsmundfuld! Men det var gerne en luftig anretning bare med skysovs. Nu nærmede han sig de skyer Marie havde samlet sammen om sin residens. Mange katolikker ville ikke have troet deres egne øjne, som givetvis ville have forventet sig noget domkirkeagtigt af hendes bosted. Men en ganske simpel halvkugleformet sky var hendes foretrukne tilholdssted. Der var lidt jomfrunalsk over stedet. Ikke meget spræl. Han havde endnu ikke oplevet at Gud ikke var der, når han kom. Han var jo snart alle vegne. Han sad på sin plads for enden af det runde bord og fulgte Marias kokkereren, men nikkede nådigt til sin søn, da denne trådte nærmere. Jesus havde nøjedes med sit Hej, da han aldrig havde fundet ud af, hvordan JHVA udtaltes. Og skulle han tiltale var det som regel med et ’far’. Ja, far og mor. Så var de samlet igen. Nu havde det stået på i årevis. Han burde nok snart ta’ og tage sig sammen til at flytte lidt væk. Finde sig en gudeskøn kæreste. Men det var lettere sagt end gjort, for Gud var alle vegne. Han havde forsøgt sig før, men Gud viste sig altid lige når Jesus lige var ved at gøre noget, som Gud absolut ikke skulle have noget med at gøre. Og kæresterne forduftede lige så stille deres vej. Det var en ulidelig situation, men Gud kunne åbenbart ikke forestille sig, at han kunne gøre noget forkert. Så det blev nok aldrig anderledes. Men Maria havde denne gang en overraskelse til middagsbordet. Hun havde stået og kogt jomfruhummere den hele lange dag og anrettede nu disse med alhimlens skønne krydderier og skysovs. Den slap de aldrig for. Jesus omgjorde noget vand til vin, men måtte omgøre det et par gange før det blev til hvidvin. Det plejede altid at være rødvin, der skulle bruges. Men i dag var det anderledes. Det skulle være hvidvin til så dejlige hummere. Inden længe var alle indsmurt i saft med nassede fingre trods kjortlernes glimrende servietfunktion. Den hvide vin fortyndede blodet, så alt føltes så let og rigtigt. Og Jesus mindedes sine tanker på skyvejen herhen. Om Jorden og om dengang. Og han spurgte sin far om hvordan det egentlig gik dernede.. ”Joh, det går da” fik han lokket ud af Gud. ”Men nok heller ikke meget mere end det.” Faktisk kunne de nok godt igen have brug for en Frelser. ”Var det noget for dig? Du er jo nok den, der kender mest til jobbet.” Og Gud fortalte vidt og bredt, (han havde virkelig sat pris på den godt hvidvin) om alle de mærkelige ting menneskene foretog sig i øjeblikket. Han ærgrede sig over at han havde lade olie hobe sig op i så enorme mængder nede i jorden, men han havde faktisk ikke forestillet sig, at nogen kunne bruge det stads til noget. Den var heldigvis snart brugt op, men i og med tusindvis af hans skabninger uddøde hver eneste dag, kunne man alligevel ikke vente på det. Så denne gang blev det ikke noget med at lade sig føde i en gammel stald og vente 30 år. Han måtte dukke op på en eller anden smart måde, og så måtte han gå til dem. Råt for usødet skulle de have. Ikke noget med den anden kind til. Så blev det aldrig til noget. ”Deal or no deal”? Jesus tænkte sig lidt om. Men kun lidt. Han mindedes sidste gang. En lang sultetur i ørkenen. Et kors man selv skulle slæbe og en stor sten, det næsten ikke var til at få rullet væk. ”No deal! De ligger som de har redt. Jeg giver en flaske vin til”
Sjov, billedrig besvarelse! Familiehygge med jomfruhummer, hvidvn (efter flere forsøg), og nassede fingre og kjortler. La' jordboerne SELV OM deres problemer?! Morede mig heeele vejen; ) venligst. .. PS bittelille slåfejl i 'MariE' i 8. linie
Hej haleløs. Tak for kommentaren. Ved du hvordan man kan rette slåfejl i teksten? For et er at Maria er blevet til Marie. Men Guds navn må man jo ikke tage forfængeligt, og retttelig hedder han jo JHVE og det ville jeg også gerne kalde ham i historien
Jeg tænkte nok at menuen skulle være en himmerigsmundfuld. Godt din fantasi rækker til de ord der lige falder for. Jeg synes du rammer plet med fortid og nutid. Poeten
okay; nu er jeg ikke selv videre bibelstærk; men den gud, du der nævner, Jahve (a'et er kun en apostrof i som prikken vores 'i') er da vistnok jødernes gud? Jødedommen anerkender jo netop IKKE Jesus som 'Guds Søn' ... Du redigerer under 'mine indlæg med kommentarer' og tryk på blyanten! venligst. ..
Jo, det er jo rigtigt, at det er jødernes navn for deres gud. Men da der vist ikke findes andre navne for ham, tyede jeg til det. Og at Jesus ikke anerkendes af dem, som har givet Gud et navn, er jo ikke ensbetydende med at Jesus ikke skulle kunne have svært ved sin fars navn.
Du har faktisk ikke opfyldt opgavens ordlyd. Der står, at du skal spise med jesus, gud og maria. Så det er en lille selvstændig tolkning at la jesus være hp. Men skidt med det. Du får fortalt din historie om den tvivlende søn, der ikke gider det der en gang til. Din pointe er fin nok. I teksten skal du passe på med at omtale jesus, for det er jo ham, der fortæller. Eks.: Gud viste sig altid lige når Jesus lige var ved at gøre noget, som Gud ... bedre med: Gud viste sig altid lige, når han var ved at gøre noget, som Gud ... Så alt i alt en forholdsvis stærk afslutning på en relativ udmærket historie.
Hej Finn Tak for fin kritik. Kan godt se, at det er uheldigt med et Jesus i stedet for han. Gør det jo for den tungnemme læsers skyld, så han/hun ikke skal tænke på hvem han er, når det ikke er helt evident. Men jeg vil huske det.
Pludselig ringer telefonen. Jomfru Maria rejser sig og løfter røret ”Det er Sankt Peter, nede fra anden sal, jeg har et problem. Ulrikke Meinhof, fra Barder Meinhof gruppen står uden for døren og vil ind. Jeg sagde, at hun ikke kunne få adgang, men det var hun ret ligeglad med. Hun hev et oversavet jagtgevær frem og sagde, at hun ikke ville ind og kede sig ihjel. Til gengæld havde jeg lige præcis 10 sekunder til at komme ud. Jeg gjorde hende opmærksom på, at jeg havde ret til eeen opringning og det sprog forstod hun jo." ”Det lyder da interessant, kan du ikke bede hende tage elevatoren op på tredje, så kan det være du får lov til at blive alligevel. Det kan da være, at Jesus kan træde til” ”Ok jeg prøver” Lidt efter. Telefonen ringer igen ” Det er Sankt Peter, jeg vil bare sige, at Ulrikke er på vej op” Derefter hører vi lyden, af elevatoren der stopper. Jesus rejser sig og går hen imod Ulrikke. ”God dag Ulrikke, hvad bringer dig hertil” ”Jeg regnede med, at jeg kunne få lov til at komme i Helvede og nyde livet lidt, men så fik jeg besked på, at der var lukket. Der var ikke flere pladser. Jeg gik ud fra, at jeg kunne få en anbefaling af Sankt Peter hvis jeg tog ham med, men jeg kan forstå, det skal besluttes på den her etage. Det er også den eneste grund til, at jeg overhovedet har bevæget mig herop. Er det noget du kan hjælpe med.? ” ”Uha da, det ved jeg ikke om jeg kan klare. Jomfru Maria sagde godt nok, at der måske kom en interessant person på besøg. Jeg tror nu det er min fader, der har kompetencen til at træffe beslutning om, hvem der i givet fald skal tage med og tale din sag. Jeg er enig i, at du hører til i helvede. Her skal man jo være som man synes andre skal være mod en selv og vi er ikke så vant til skyderi heroppe.” Jesus gik hen til sin fader og hviskede i hans øre. Så rejste Gud sig og gik hen til Ulrikke. ”Jeg hører du har problemer med at komme i helvede. Det kan jeg da ikke forstå, for så vidt jeg er orienteret har du da altid terroriseret dine omgivelser og været med til at lave et fanden hus. Du hængte dig da også i fængslet. Folk der begår selvmord er syndere og syndere hører jo ikke til her i himlen. Det ved alle der har med de anliggender at gøre. Jeg vil lige se, om jeg kan komme i tanke om hvordan vi får dig bakset derned.” Gud stod og grublede lidt, så kom Jomfru Maria hen til dem. ”Ulrikke, du skal bare vide, at jeg godt kan forstå dig. Da jeg fik Jesus var det jo en Jomfrufødsel, så mit liv på jorden var også lidt kedeligt, på nogle punkter, men her i himlen har jeg alligevel fundet fred. Bare jeg dog kunne hjælpe dig” Så var det jeg rejste mig og gik hen til dem. ”Ulrikke, jeg tror jeg har løsningen. Vi to tager tilbage på jorden, så skal jeg spørge min svigermor om du ikke må bo hos hende. Hvis hun siger ja, så er problemet løst. Jeg skal garantere dig for, at det er lige så godt som at komme i helvede. Hvis du ikke synes det, så fortjener du at komme i himlen og kede dig ihjel.” Om Ulrikke vendte tilbage, det melder historien ikke noget om.
Sjov, velformuleret 'svigermor'-sarkasme! Mon ikke det bli'r værst for hende? (så utilfredsstillende løsning på dillemmaet ...;) venligst. ..
Jeg tror at begge får nok at se til. Terrorisme har jo mange facetter. Venligst
Den var en af de bedre svigermorvitser. Du fortæller, så jeg bliver nødt til at læse færdig, for hvor ender vi? Jeg kan godt lide, hvis historien sluger mig, så alt andet bliver udsat, indtil den er læst. Du har dog en række dumme fejl, der skæmmer læsningen. Du starter i datid og slår om i nutid. Dine kommaer er spredt ud efter tilfældets princip. Jomfrufødsel skal ikke med stort. Et fanden hus, nej et fandens hus. Barder Meinhof, nej, de hed nu Bader-Meinhof. Afsnittet med sct. peter ku med fordel koges ned, til at han bare ringer og siger: Ulrikke Meinhof fra Bader-Meinhofgruppen står her og har en klage. Alt det der med det oversavede er overflødigt. Nu er det her jo ikke verdens største litterære begivenhed, men et godt råd til dig, der kan skrive så godt, vil være at læse grundigt korrektur på dine ting.
Tak for tippet. Det med nutid og datid ser eller læser jeg vist ikke, eller oplever som et problem men jeg må jo se at blive bedre til at se det. Vil du prøve at læse historien om Kirkehøj og se om det samme gør sig gældende der. Kommaer er ud fra kryds og bolle læren men måske kommer der også pausekommaer ind. Jeg skal forsøge på at blive bedre for det er da ærgeligt hvis det er sådanne dumme fejl der ødelægger det hele. venligst
Og hvor finder jeg Kirkehøj? Der er desværre ingen søgefunktion.
Det er på min almindelige side. Den hedder Novelle om oprør i Kirkehøj. Det er mit sidste indlæg og altså det første der dukker op, hvis din side ser ud som min. Hvis du vil have en ide om hvordan min fortællestil er iøvrigt har jeg lavet et persongalleri omkring De Tre musketterer novellekonkurrencen no.1 på side 2, Pia, på godt og ondt - Novelletekst om alkohol, Lise og Yrsa - Novellekonkurrencen 3 alle side 2 Værtshusstemning(digt), Lad falde hvad ikke kan stå - Novellekonkurrence - no. 2. side 3 Hvis du ønsker flere titler på historier kan jeg finde titlerne og kopiere dem ind. Det sjove med den historie er for mig, at personerne fik sit eget liv. Det er min plan at brygge videre på fortællingen når jeg får lidt bedre tid, Poeten
"Kommer lige om lidt ....." Sandkassen flimrer i rødt og orange, solen er på vej ned og sender sine sidste gyldne, livsbekræftende stråler ind i det varme sand. I sandkassen sidder Jesus og bygger sandslotte sammen med Magda 5 år. "Se Magda, nu bliver mit slot tryllet til guld og i dine øjne ser jeg grønne træer, der spejler sig!" "Naaaj, det er da bare fordi du har spildt saftevand ud over det hele!" "Skal vi lege sammen igen i morgen?" "Det ka`vi godt, men så ska`du la`vær`me`å`snak`så meget, det er ikke sjovt!" "Vil du hellere lege sandkrig?" "Ka`vi ik`prøve at grave huller, og så sprøjte med sandet li`som hundene?" "OK ses i morgen, jeg smutter, for det var vist min mor, der kaldte!" "Hej moar - hva`ska`vi ha`til aftensmad?" "Vi skal ha`en lille sky med sovs af små sole, bagt i stenovn - det kaldes blomkålsgratin" "Uhmmm... det smager himmelsk, mit mundvand sprudler allerede!" "Lille skat, nu må du prøve at opføre dig som et normalt barn, vi får gæster til fodbad og spisning." "Er der nu igen en dernede fra jorden a`, der skal snakke med far?" "Din far har inviteret en mand, en slags leder og en dame, der skriver for ham, så jeg gør, hvad jeg kan, for at de skal føle sig velkomne. Vil du lave et fodbad til dem?" "Aaaj, mor altså, du ved godt, jeg altid kommer til at lave vandet for varmt, må jeg ikke godt lege med mine stenfår?" "Så lad gå, men lad nu være med at fortælle alt muligt mærkeligt under middagen, de stakkels jordboere bliver så forvirrede, når de hører dine lignelser." "Ja, ja, men jeg prøver bare at få dem til at forstå, hvad jeg mener!" En ældre mand med hvidt skæg sætter sig ved det runde bord, hvor middagen står og damper. Ved havedøren står et par kurvestole og et velduftende kar med vand. De to, der kommer ind, spænder sandalerne af og sætter et par brune og et par hvide fødder op i det lune vand. "Min gud, hvad skal jeg dog stille op, kongressen spænder hele tiden ben for mine planer. De vil ikke acceptere, at jeg, som er farvet, er blevet valgt til præsident. Menneskene i mit land havde det bedre, da de indfødte strejfede rundt på prærien og levede af bisonkød og vilde urter." "Rolig nu kære ven, det er vel ikke så galt fat, at du synes, jeg skal sende en ny istid ned over jorden?" "Nej, det er slemt nok med alle de storme og oversvømmelser, menneskene tror ikke på, at du eksisterer mere og de tror da slet ikke på, at du vil sende din søn ned til os en gang til." "Jeg overvejer også om det kan svare sig, sidste gang gik det jo ikke så godt." Maria går hen til gæsterne med et par lækre lyseblå håndklæder. "Velkommen herop, nyd nu et sundt måltid mad, med masser af proteiner og vitaminer, så kan mandfolkene finde ud af, hvad de vil stille op med jordboerne bagefter." "Bliv heroppe hos os, og lad dem slå hinanden ihjel dernede på jorden!" "Jesus og Magda har lige lavet en lille model af Valhalla ned i sandkassen, måske var det en ide, lad dem dernede på jorden tro på Thor og Odin igen og banke løs på hinanden som det passer dem!" Referatet af mødet grifler jeg hastigt ned på min digitale tavle og sender den via nettet til alle papiraviserne nede på jorden.
Hyggeligt, sjovt, velfortalt møde mellem en jordisk 'frelser' - en magtfuld politiker, vi hernede venter os alverden af - og vores bibelhistorisk forbilledlige familie .. venligst. ..
- tak for det haleløs, den kom bare lige ud ad ærmet, jeg har ellers slet ikke skrevet i lang tid, bare bakset med nogle af de gamle tekster, som jeg ikke er tilfreds med - derfor er jeg heller ikke særlig produktiv
Et stykke inde i teksten går det op for læseren, at Obama og en jouranlist er til middag. Tidsmæssigt passer det vel ikke helt med det lille jesus-barn fra børnehaven, men pyt med det. Er det, du ønsker at sige med din historie, at hvis vi mennesker ikke ønsker kristendommen, så kan vi ha det så godt med Odin og Thor? Jeg mærker en sær laden-stå-til om ikke noget værre hos gud, der jo har al magten og derfor burde kunne gribe anderledes ind og hjælpe den stakkes Barak. Det er da nærmest ondt at sidde og godte sig over, at nu kan de få Odin, kan de. Dine dialoger virker fint, det er du god til, synes jeg.
Tak for dine ord Finn - men jeg havde slet ikke tænkt mig at lade Gud være en eller anden vatnisse- jeg har såmæn ikke tænkt så meget over indholdet - budskabet - men kan godt se hvad du mener. Bortset fra det, så skulle jeg jo på en eller anden måde op til middagen - og det er mig, der er journalist-englen, der som gæsterne, der kommer til Abraham og Sarah ankommer til Maria, Jesus og Gud Fader sammen med Barak - han skal til topmøde! Altså jeg er meget fan af Ase-troen, synes slet ikke det er noget med, "at så kan man bare nøjes med" som du skriver, jeg beklager, hvis min fremstilling af Gud Fader virker nedladende, men han er vel ikke anderledes eller mere værd end Buddha, Shiva, Allah og hvad de allesammen hedder - lidt menneskelig må man vel godt fremstille ham. Farverne i sandkassen skulle gerne få læseren til at komme i tanke om sangen:"Der står et slot i Vesterled, tækket med gyldne skjolde.." - men min elementære viden om såvel gammelt som nyt testamente og asetro er nogenlunde, jeg har været meget interesseret i meningen - indholdet af de gamle historier for år tilbage - jeg glemmer så lige, at ikke alle har den grundviden - jeg har været udsat for det før her på siden, idet "læreren" ikke kendte "Altid frejdig, når du går...." - almindelig kendskab til salmer og højskolesangbog er nok så småt ved at forsvinde. Synes den vindende tekst er kanon-god - helt rigtigt valg!!!
Selvom, at det ikke stemmer helt med Jesuses alder (da han var fem, boede han vel på Jorden), er det en flot og forrygende fortælling. Absolut en god læseoplevelse. Vh. Amanda
De snakker om gamle dage, så jeg har ikke en eneste mulighed for at kunne følge med. Nu spørger gud dog en af de gamle købmænd fra middelalderen, hvis jeg ikke tager meget fejl af hans klæder, om noget salg og det er trods alt noget jeg kan være med på. Lige pludselig går dørene op, alle vender sig, og ind kommer en lille firskåren mand, med et par horn i panden, et par er det gedebukkeben? det tror jeg det er, og en lang hale. Gud siger endelig, madens lille klovn, jeg ved ikke om det er normalt heroppe at gud hyrer Djævlen til at lave sjov til hans middage, i så fald er det så også det samme den anden vej rundt? Jesus ser mit uforstående ansigt og siger, djævelen er så komisk når han spiser, men også når han forsøger at opføre sig civiliseret, så det skal nok blive sjovt, ærlig talt kunne jeg ikke forstå hvorfor man syntes det var så sjovt, at man ville nedværdige sig til at invitere nogen bare for at grine af dem, det var da klart at djævelen havde et horn eller i dette tilfælde to horn i siden på dem. Jeg fandt ud af det senere, hans hale prikkede alle på skuldrene under hele middagen, når han snakkede lød det som om han havde mad i munden, men han spiste intet, han påstod nemlig at han var vegetar og at det var ondskabsfuldt at slå dyr ihjel bare for at spise dem, og han kunne ikke forstå hvorfor man lukkede kødædere ind i guds rige, når det skulle forestille at være et fredfyldt paradis, med harmoni. Han udså sig en måde at drille Gud og Jesus på. Han havde set den hund som altid gik i hælene på Gud, og tog den op på bordet, først forvandlede han den om til en kat, for derefter at lave den om til et par blomster og give dem til Jomfru Maria, Gud blev først askegrå i hovedet og til sidst blev kogsrød i hovedet, ikke engang den rødeste røde kunne være så rød som ham, han blev rasende, men styrede sig og i stedet lavede han djævelens hale om til en slange, en af de andre forklarede at djævelen var hunderæd for slanger, specielt når det ikke var var ham der var inde i slangen. Han rejste sig med et hyl af forbandelser, og det var nu sjovt at se, ham der havde lokket Eva til at tage en bid af det forbudte æble iført et slangeskind, og ham man havde fundet på ordsprog om når man så en slange, hoppe og danse for at komme så langt væk fra slangen som muligt. Han rejste sig og gik en kort tur, da han kom tilbage havde han noget i hænderne, de andre virkede urolige, men Eva der sad på den anden side sagde: "Hvornår stopper han med at minde ham om det?" Jeg vidste ikke hvad hun mente, det kunne være så meget fra biblen. Det vidste sig, at han havde bitte, bitte små kors i den ene hånd, og små tornekranse i den anden. Man kunne se Jesus' ansigt stivne, og djævelen gik rundt om bordet og satte korsene ved hver hjørne, med tornekransene rundt om toppen af korset. Nu rejste en af de tolv disciple, jeg kunne ikke se hvem det var, han havde nu nok set Jesus' øjne og besluttet sig for at lægge fingrene imellem, han smed djævelen ud. Stemningen dallede en del efter det, en der hed Dan forsøgte at få den i vejret igen, men uden held. Jeg besluttede at det var på tide at gå i seng.
afstår egentlig fra at kommentere; da teksten jo ikke er helt færdig - endnu! Gud og Jesus vil dog nok under alle omstændigheder sætte pris på at blive stavet med STORT 'G' og ''J' (hvorfor synes du, den ære kun skulle tilfalde Maria og Eva?) Underholdende 'trylle'scenarie du fremmaner. Venter ivrigt på flere opdateringer? venligst. ...
Tak for at opdage dem
Hej Mille Godt at se dig på siden igen. Man kan se du har tjeck på historien. Såvidt jeg husker, underviste du engang i religionshistorie og som jeg læser din historie, er der jo en del finter,der er hentet i det regi. Poeten
Starten er i nutid, men så slår du over i datid: ...Jesus ser mit uforstående ansigt og siger, djævelen er så komisk når han spiser, men også når han forsøger at opføre sig civiliseret, så det skal nok blive sjovt, ærlig talt kunne jeg ikke forstå hvorfor man syntes det var... Det forstyrrer min læsning, hvorimod det ikke er nogen fejl at stave gud med lille. Det er vist mere et religiøst spørgsmål. Det er forfriskende nyt, at du har inviteret djævelen med til bords, selv om hans manerer også er derefter. Jeg er dog i tvivl om, hvad du vil med historien. Kort og godt kan jeg ikke helt finde hoved og hale i den.
Jakob Wilms vil efterfølgende læse alle besvarelser, og personen bag det af digtene, der bedømmes til at være det bedste, vil blive belønnet med et signeret eksemplar af ungdomsromanen ”Med hovedet først?” » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Eftersom størstedelen af forfattersiden.dk’s indhold er digte, efterspørger vi nu dit bedste ungdomsdigt. Kriterierne er følgende: - Digtet skal indeholde associationer til kærlighed - Et synonym eller ordret ”Uretfærdig” skal indgå i digtet - Max 20 linjer – mindre kan sagtens gøre det. God arbejdslyst!
_126=0(0)_214=0(0)_222=0(0)_220=0(0)_150=0(0)_166=0(0)_124=0(0)_204=0(0)_193=0(0)_216=0(0)_195=0(0)_108=0(0)_212=0(0)_161=0(0)_208=0(0)_132=0(0)_191=0(0)
Bliv her lidt Endnu Græd ikke Jeg elsker dig Vi har måske uger Dage Timer Du græder stadig Du synes det er uretfærdigt Du kan ikke tale længere Kun græde Jeg vil ikke Være ked Vi finder hinanden Et bedre sted
Sørgeligt digt): Jeg er selv bange for at ende i denne situation en dag - Jeg synes det er et fantastisk og rørende (:
tror slet ikke jeg kan få nok bøgegrene så lysende smukke forglemmigejer jeg gerne vil plukke Skvalderkål, hindbær og brombær purløg, persille og ingefær myldrer frem af den brune jord gi`r os naturens spisebord At mennesker slås uden værdighed er for planterne kun uretfærdighed min spirende kærlighed bli`r kvalt af begærlighed
Frodigt forårs-krydderi-digt fra naturens varierede spisekammer. På rim - ovenikøbet ! Blir da lige pludselig umanérligt sulten ... efter meeere ? venligst ...
Kære Haleløs tak for din trofasthed, jeg får helt lyst til at være mere aktiv herinde, du er som sædvanlig "glad" og positiv - det er som om jeg kan høre dig snuse krydderiduften ind, lukke øjnene og grine - jeg ved jo ikke hvordan du ser ud, men tænker på dig som den lille grå mekaniske hund - og jeg elsker hunde!!!
Konkurrence: Et rigtig fint nydelses-digt, som man altid bliver glad over. Synes godt du kunne have leget lidt mere med ordene når du nu har besluttet dig for at lave et AA-BB - rim digt. Budskabet og tanken med digtet fanger, men selve afslutningen med 4 rim på "hed" virker lidt unødvendig. Held og lykke med skrivningen. JW
Tak for din kommentar! Er du den professionelle forfatter?? - i så fald må jeg bekende, at jeg ikke aner hvad et AA-BB digt er, og at jeg nok selv synes, at det er en lidt tynd kop urtete, hvis sidste vers udelades. Jeg har ikke ret megen viden om det tekniske i poesi og prosa. Vers har jeg skrevet mange af som lejlighedssange, men aldrig gemt dem eller tænkt over teknikken bag poesien, så jeg er meget lydhør overfor kritik af enhver art.
utroligt godt digt :) Jeg kan godt li' den måde du skriver på. Bare bliv ved sådan :) Kh Helene
Tak for din kommentar, jeg er glad for, at du kan lide måden, den kan jeg ligesom ikke lave om på uden at miste lysten til at skrive. Kan se du har rigtig mange tekster herinde, jeg er startet her for nylig og har ikke fået produceret så meget endnu - jeg har kommenteret en del tekster, mest dem jeg har mødt på saxos forfatterskole. Nu vil jeg læse noget fra din hånd!!!
Fint, fint digt - gør mig helt glad i låget at læse - væk er regn og slud (hvis det havde været der) Og så alligevel med et alvorligt tvist til sidst - en fornøjelse
Tak Mille, fordi du vil læse noget fra min hånd, som du ligeså fint selv har skrevet i dit svar til min kommentar. :-) Venligst ... Helene
Kaos i mit hoved gør, jeg ikke kan åbne... Hvorfor stemplet sensitiv, sensibel, sart af såkaldte klogehoveder? Hvorfor en analyse når jeg bare tænker? Tænker over livet, tænker på os. Så meget uretfærdighed i verden. Men vi har hinanden! Jeg må ind! Et kaos... Udenfor...
Tydeligt billede ... undrer mig blot over, at ' ... Jeg står foran DIN dør ... JEG ikke kan ÅBNE...' - det er vel DU-personen, som skal åbne dén / sin dør? Men forstår selvfølgelig udmærket meningen; følelseskaos spærrer for fornuft evt. realitetssans... venligst ...
”Nej for fanden” Som om man vil gennemskues Ingen grund til indrømmelser ingen grund til panik Kysser på livet løs hopper og og ned suser rundt om hjørner med hinanden Så viser det sig at spillets regler er anderledes at kærligheden kræver en indsats Fair eller unfair? Al mulig grund til panik!
Rigtig godt digt. Jeg er vild med det :-D Især når det er sådan noget med kærlighed. Det er sku ikke til at finde ud af, på nogen tidspunkter kan man tro det går, og så lige med et split sekund kan det hele gå af h til. Kh Helene :-)
tjaeh; i krig og kærlighed gælder jo alle kneb ... især da de 'panisk beskidte'. venligst ...
Konkurrence: Kan ik' lade vær med at smile lidt. Det beskriver præcis den måde kærlighed udspiller sig i de unge år. Kan godt lide digte fordi det er simpelt, direkte og spot on! Held og lykke med skrivningen. JW
Tak for din kommentar. Den sætter jeg stor pris på! :) Astrid
Og stirrer ned i dødens gab Vil lykken nogensinde vende Vil jeg komme mig over dette tab? At miste én man elsker Vil aldrig være nogen leg Men jeg burde have vidst fra starten At du ville forråde mig Nu står du så og vasker hænder Imens jeg sliber min kniv Jeg ser på dine nye venner idet jeg tager dit liv Du gravede selv din egen grav Dengang du vendte dig bort Jeg sidder nu på din kiste med et grin Og skriver ganske kort: Et liv for et liv er junglens lov Og hævn har altid været et naturligt behov For mig er dette øjeblik ganske særligt Hævnen er sød; er livet ikke uretfærdigt?
Tillykke med den vindende tekst ;-) Rigtig fint digt og jeg kan særlig godt lide den måde, hvorpå du får skruet det påkrævede ord "uretfærdigt" ind i teksten til sidst. Det hele er konstrueret rigtig godt, synes jeg. /Jesper
Tillykke, Sweets! Meget fortjent :) Kh Astrid
Også stort tillykke herfra med sejen; din aggressivt følelsesfulde tekst- med 'uretfærdig' pointen heeelt til slut - tryllebandt mig med det samme! venligst ...
Wow, tillykke med at du har vundet :) Det er virkelig et utrolig godt digt, jeg kan virkelig godt li' det! Kh Helene :)
Mange tak for rosen alle :D
Du har fortjent det :-) Du skriver utrolig godt!
et rigtigt stort tillykke, skal lyde her fra mig, det var et alvorligt, men absolut relevant og nærværende digt fra et ungt menneske har læst i din profil, at du er 17 år, det er et vendepunkt i din tilværelse, tro mig jeg er 67 og har haft døtre, der blev meget selvstændige i din alder alt godt fremover her fra mig, du er en rigtig "perle" at læse kærlig hilsen mille
Tillykke! Rigtigt rigtig godt digt! :)
rettede bare en stavefejl; digtet er det samme
det er mediet mellem vores kroppe ”¨det er afstanden der skiller os ad ”¨man kan ikke drikke af tomme bølger ”¨det er det vi siger vi bliver enige om det ”¨bølger elektriske de smadrer mit hoved ”¨måske havde generationen før os ret ”¨det er mediet der ødelægger vores syn ”¨hvis jeg havde et stik og et kabel at slutte ”¨til mig for at få dig for at vi kunne mødes ”¨i strømmen der styrer elektronernes kapløb ”¨hvorfor så ikke gøre det til lyden af hendes ”¨ord der minder os om faldne æbler for jeg ”¨har aldrig gået efter noget men pænt ventet ”¨på det urimelige hvad det end måtte bringe ”¨det er mediet mellem vores kroppe”¨ og jeg har tænkt mig at blive i det
Konkurrence: Et interessant digt, som belyser et meget aktuelt kærlighedsemne; online kærlighed og dating. Jeg synes faktisk det er et spændende digt/tekst, men har enormt svært ved at finde en "rytme" i teksten når den læses. Jeg har læst den en del gange, men har stadigvæk ikke helt fanget den. Held og lykke med skrivningen JW ps: måske kommer teksten bedre ud, hvis du lægger den op som lydfil.
.. for korte bølgelængder? Eller forelsket i en (gift) skuespiller / tv-journalist? '... gøre det til lyden af hendes / ord der minder os ...' er 'hende' en slags forhindring for at opnå kontakt? HUN står i vejen for DIG (måske er HUN ovenikøbet 'fotografen' som formidler billedet?) Synes da, du skulle ta' 'jw' på ordet og poste digtet som lydfil! Se hvordan under 'hjælp/info' venligst ...
Et overset løfte om lyriske stikpiller. Du er det sidste vers i sangen, endnu ikke skrevet. Kunsten at skabe, på Randen af samvittigheden. Du er den håndholdte virkelighed. Frygt - din ven for livet. Du er rystet, rustet og rådden. Komplet, men flækket. Uretfærdig skæbne, et råb om hjælp Fastlåst. Du er. Jeg er. Vi er. Her.
Der er et eller andet over denne tekst, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg kan dog ikke finde ud af om det er det noget negative valg af ord, som har en smuk melankolsk klang, eller om det er spørgsmålstegnet du sætter.. eller måske bare helheden? Men det er lækkert. Hvorfor har du valgt at lave den store linjeafstand med sidste ord? /Nanna
Tak for de fine ord, Nanna :) Grunden til linjeafstanden skal nok findes i ordet 'fastlåst', det eneste rigtige tilhørssted er 'her'.
Konkurrence: Interessant digt med flere forskellige gode sætninger såsom: "Du er rystet, rustet og rådden. Komplet, men flækket." Jeg må dog indrømme at efter flere gennemlæsninger, er jeg dog stadigvæk ikke helt sikker på at jeg forstår digtet 100 %. Held og lykke med skrivningen JW
wow, det må jeg sige.. Jeg kan virkelig godt li' dette digt eller denne tekst. Jeg kan godt genkende noget af det med mit eget liv. Det er faktisk ret dejligt at kunne det, syntes jeg. Kh Helene :) Ps. Bare bliv ved med at skrive sådan!
Original præstation - fint foldet ind i et velnuanceret sprog med sigende metaforer! Jeg læser digtet som et barnebarn der betragter / taler til sin bedstemor m/k ('rusten'); de kender ikke hinanden særlig godt grundet skilsmisse ('uretfærdig skæbne') og følgende afstand i den mellemliggende 'forældre-generation'('flækket'). Læst på dén måde gi'r digtet fuldstændig mening - for MIG! venligst ...
i håb om fornyelse Fængsler min hjerne i håb om forståelse Blotter mit hjerte i håb om kærlig behandling til min uretfærdige forelskelse
jaså ... 'BeSaT' ??? På tide da ... med dén forårsforelskelse !!! SuPeR billedsprog oss' ! venligst ...
Konkurrence: Kort og præcist. Hver sætning leder naturligt til den næste. Det er en klar styrke i digtet. "I håb" er virkelig hvad der holder sammen på digtet, som ellers lidt nemt kunne blive oversimpelt og derved intetsigende. Det synes jeg dog ikke det er blevet. Held og lykke med skrivningen JW
Tænker over livet tænker over hvor uretfærdigt det faktisk er Men mine tanker tager mig til et andet sted Et sted hvor kærligheden sejre Her kan jeg elske jeg kan elske dig Hvor end du er min kærlighed rækker langt især min kærlighed til dig
Konkurrence: Et ganske solidt digt, som virker ungdommeligt og autentisk. Og ja, kærligheden rækker langt, specielt i tankerne :-) Held og lykke med skrivningen JW
Hej Jakob :-) Mange tusind tak, det skal skam nok gå. Kh Helene
Eet håbefuldt, ungdommeligt 'jeg kan elske dig / Hvor end du er' digt om ubetinget kærlighed! venligst ...
det eneste jeg føler er tomhed, hvad har der været i dette rum, hvad er det jeg mangler. Jeg ser et minde om mit sagn, hende der fyldte mit hjerte, skønhedens- og kærlighedens gudinde, pigen jeg elskede og stadig elsker. Hun var mig uretfærdig, forlod mig i dette tomrum, hun havde fundet en anden, og hun sagde han var bedre end mig. Disse ord knuste min verden, al glæde var mig pludselig forladt, hun efterlod min verden i kaos, og jeg ved ikke om der igen opstår orden. Jeg rejser mig igen, ser solen rejse sig i horisonten, ser fuglene flyve rundt og fløjte, så verden er altså ikke gået under.
dramatisk beskrivelse af følelsesløsheden efter et afvist frieri ... med go' oplivende slut- pointe! venligst ...
Vis mig en krig der ikke er uretfærdig Vis mig et ansigt der ikke kender til smerte Og et liv med dig der giver mere mening end dette Vis mig, hvad det perfekte er Først der vil jeg tro på At alting er perfekt for dig Alting ud over mig Lad mig lytte til munden der aldrig lyver Skænk mig den kærlighed der ikke gør ondt Vis mig sjælen uden et eneste ar Hvis du er så perfekt så vis mig hvem du er Vis mig, hvad det perfekte er Først der vil jeg tro på At alting er perfekt for dig Alting ud over mig Vis mig det perfekte Så er det det, jeg vil være For ingenting er perfekt Ingenting, heller ikke jeg
Konkurrence: Et godt digt, som for mig illustrerer de usikkerheder og den manglende forståelse som ofte er en del af kærligheden. Kan specielt godt lide starten: "Bring mig et glas intet kan ridse". Held og lykke med skrivningen JW
som en lænke om anklen en klæbrig skygge uafrysteligt en del af mig selv Uretfærdighed ubarmhjertighed for evigt banket ind i en fjern afkrog af mig selv Dit hånlige grin de sårende ord som låste verden i mørke da jeg blottede en del af mig selv 16 år og aldrig mere mig selv
Det er et rigtigt fint og velformuleret digt, du her har skrevet!
Takker ydmygt og smiler. Godt man ikke er 16 længere :)
VELbeskrevet ung, sårbar rådvildhed! Det' ka' nu oss' være svært ellers .. (16+) ;). venligst ...
nogle ridser giver dybere ar end andre, godt skrevet, / Eva
Holder hendes hånd Du ånder kun for hende For hendes smil, hendes hjerte For alt hvad hun er Og du smiler til mig Siger hun er alt Alt for dig Uden hende har du intet Men hvad så med mig? Hun har det hele Og hvad har jeg? Engang havde jeg dig Men selv du blev stjålet fra mig Det her kan ikke være fair Ligemeget hvad Vil det så altid være sådan her? For hvis det er sådan Så er jeg ikke sikker på At jeg har lyst til at leve mer.
Fint formuleret og let forståeligt digt, der skildrer den svære kærlighed.
Tjaeh ... at være hemmeligt forelsket i een ... som ikke gengælder følelsen med andet end (fortroligt) venskab ... er noooget af en prøvelse! venligst ...
de klæder dit strålende ansigt Du går balanceløst på stylter og vælter det er urimeligt for du ser sød ud og scenariet var perfekt sat op Nu ler jeg og kysser dine grædende knæ Du græder indeni for du har tabt ringen Det gør ingenting Vi leder og elsker og foreviges
Konkurrence: Et fint digt, som fortæller mig om lykke og tilgivelse - om det at være fælles. Held og lykke med skrivningen JW
Super godt digt! I den første linje; 'Det er markblomster i din favn', skal der ikke stå 'Der er markblomster i din favn' eller? :-) Kh Helene
Fantastisk, euforisk øjebliksbillede! Og Helene har vist ret i 'deR er markblomster ...' venligst ...
Forført af hans interesse Plukket som en nyudsprunget mimose Hun smiler forlegen Han spilder ikke tiden Hvad har du for ? Tårerne smager salt Han anklager - hun kender ham ikke Ordene sidder fast Det gentager sig Kærligheden falmer i ubegrundet skyld Er det en fremtid ? Hun skriver langsomt Lyden af bilen der nærmer sig Han forsikrer hende om verdens undergang Hun holder fast Lyden af bilen i det fjerne - solen skinner
... sorgløs, ung forelskelse ... u-ønsket graviditet ... moderinstinkt versus kold, uansvarlig ungersvend ? Følsomt, billedrigt digt - med alvorlige undertoner ... venligst ...
Susen i mørket Min kærlighed til dig er forstummet Uretfærdighed Træt af stilhed Kulde i mørket Din stemme råber i natten Tilfældighed Tungsind Blindhed Statisk hjerteflimmer Din kærlighed er forstummet
'Min kærlighed til dig er forstummet' FØRST versus 'Din kærlighed er forstummet' efterlader et indtryk af, at DU har givet op ... måske allerede revet videre af nye, voldsomme følelser? Meget i tvivl om, hvorledes digtet skal tolkes; men opfatter da hverken håbløshed eller opgivenhed ? venligst ...
Skal du vide at jeg vil slås for dig Når jeg ser dig tændes solens lys I mit indre opstår et lille gys Mit sind det er helt ude af balance Så kære du giv mig nu en chance For jeg fandt jo dig lige der midt i vrimlen Og jeg vil elske dig for evigt helt op i himlen Sammen kan vi sidde på en lyserød sky Og begynde livet helt påny Poeten skrevet i 1968 da jeg var 14 år.
Hej Poeten Rimeligt digt, og taget i betragtning at du var 14 år ;o) Minder meget om en moderne rap sang. Får lidt Nik og Jay vibes her. Slet ikke dårligt. Hilsen BettinaM
Konkurrence: Et solidt pigedigt, som hviler på det simple sprog, hvilket oftest er en styrke, når det kommer til digte om den svære kærlighed. Held og lykke med skrivningen JW
Shirley Ankerstjerne vil efterfølgende læse alle besvarelser, og personen bag den af besvarelserne, der bedømmes til at være den bedste, vil blive belønnet med et signeret eksemplar af romanen ”Theia - Gudinde for lyset og stjernerne” » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
En ung 14 årig pige kommer på efterskole, og da faderen begynder at drikke, får hun det svært, og begynder at skade og sulte sig selv. Hun har mange svære tanker om det at være teenager, og bliver mere og mere tiltrukket af døden, og da hun flytter ud til sin onkel, møder hun et spøgelse inde i hendes spejl på værelset, som giver hende valget imellem at leve eller dø. Men hvad er spøgelsets baggrund, og hvordan er det endt i spejlet? Og skal spejlet knuses til sidst, for at de begge kan komme videre fra det tomrum de begge hænger i? Hvordan skal det gå faderen, og vil alhoholen skade forholdet til datteren? Hvordan skal pigen overvinde den indre kamp mod lysten til døden? Vælg at besvare én af tre mulige scenarier: 1) pigens forhold til faderen 2) pigens oplevelser med spøgelset i spejlet 3) pigens indre kamp og tanker omkring døden Besvarelsen må højest fylde 1000 ord (ca. 70 linier her på skærmen). God arbejdslyst!
_191=0(0)_161=0(0)_214=0(0)_150=0(0)_204=0(0)_196=0(0)_108=0(0)_168=0(0)
Ole slog kuskeslag for at få varme i kroppen. Tæerne gjorde ondt for støvlerne passede kun lige akkurat. I nat havde han sovet i en smøge for der var ikke plads på Mændenes Hjem. Når klokken blev10 åbnede varmestuen. Der kunne de få kaffe og franskbrød og klokken 12 kunne de få et måltid varm mad. Klokken 2 lukkede varmestuen og så var det tilbage på gaden igen. Han drak den sidste tår af snapseflasken. Mens han gik og ledte efter flasker, der kunne sælges, tænkte han på sin datter. I forbindelse med at Lines mor døde var Ole røget helt ned med flaget. Lines onkel havde tilbudt at hun kunne bo hos dem, indtil tingene var faldet lidt mere på plads. Kommunen havde bevilliget et efterskoleophold, så Ole regnede med at hun havde det godt. Han skulle bare lige finde et arbejde og en lejlighed, så skulle hun hjem igen. Så skulle de starte forfra. Han kneb en tåre og fik en klump i halsen. Det ville gøre godt med en guldbajer lige nu. På samme tidspunkt lå Line i sin seng og var lysvågen. Hun tænkte på, at det var lang tid siden hun havde set sin far. Det gav et stik i brystet når hun tænkte på ham. Bare hun vidste, hvordan hun kunne hjælpe ham. Hun ønskede brændende, at han fandt et arbejde og en lejlighed, så hun kunne flytte hjem igen. Line fik en knude i maven ved tanken og følte sig helt fortabt. Hun synes at hun havde mistet sin mor og far på samme tid. Lines far var begyndt at drikke tæt og indimellem tænkte hun, at det hele også kunne være lige meget. Det var det bedste, hvis hun ikke var til. Hun havde derfor skåret i sig selv en del gange, men hver gang havde hun alligevel ombestemt sig og havde fået stoppet blødningen. Der var heldigvis ikke nogen havde bemærket noget. Da hun var hjemme på weekend sidste gang, havde onklen sagt, at det vist var godt hun var kommet på efterskole. Han kunne da se, at hun havde taget lidt på. ”Pas nu på at du ikke bliver lige så tyk som din mor ” spøgte han Ordene ramte Line lige i hjertet. Hun blev ligbleg og følte at hun skulle besvime. Så brød hun grædende sammen og styrtede op på sit værelse. Resten af weekenden sagde Line ikke ret meget Onklen forsøgte at undskylde; men de vidste begge to, at ordene ikke kunne trækkes tilbage igen. Efter den weekend besluttede at hun ville tabe sig og begyndte at løbetræne. Hun spiste heller ikke ret meget Hun havde tabt sig 15 kilo siden hun var hjemme sidst, så nu manglede hun bare 5 kilo til. Onklen hentede Line på stationen. Han så meget hemmelighedsfuld ud. ”Er der noget galt ” spurgte hun. ”Nej jeg har bare en overraskelse til dig. Vi skal lige køre en lille omvej, inden vi skal hjem ” sagde han. De standsede ud for et stort gult hus. ”Jeg skal lige hente noget” sagde han og forsvandt ind af døren. Lidt efter kom han ud sammen med hendes far. ”Far” skreg hun og løb imod ham. Hun kastede sig i armene på ham og ville ikke slippe ham igen. ”Rolig min skat, rolig, jeg løber ingen steder. Det tog bare lidt tid, før jeg kunne finde ud af det. Jeg har ikke drukket i 3 måneder og har fået en lejlighed. Jeg regner med, at du kan komme hjem og bo, når skolen holder sommerferie” De steg ind i bilen og sad bare og holdt om hinanden uden at sige noget. Line lagde hovedet i skødet på sin far, så sagde hun ”Tak far, du er den bedste far i hele verden” Efter aftensmaden gik de op på Lines værelse. ”Hvor er her pænt. Det var godt du kunne bo her hos onkel. Du har også fået din mors store spejl hængt op kan jeg se. Jeg er glad for, at du tog det med” Derefter blev de stille sammen. ”Halløj ”lød det. De stirrede begge ind i spejlet. ”Ja det er bare mig, der lige ville sige noget, nu i er der begge to." ”Er det dig mor” fik Line fremstammet ” "Ja vist er det det, er du måske blevet blind” Line lukkede øjnene. Da hun åbnede dem igen, så hun sin mor ganske tydeligt. ”Far kan du også se mor” spurgte hun. Han nikkede. ”Og hvad vil du så sige” prøvede han kækt ”Hvad skal du nu blande dig i?” ”Hov, hov små slag ved du nok. Er du egentlig klar over, hvor svært det er at komme ind i et spejl måske? ” Det måtte han jo indrømme, at han ikke vidste. ”Jeg ville såmænd bare sige, at du vover på at drikke igen, for du skal passe på Line. Det er dit ansvar som far og du kan jo nok se, at Line kun er skind og ben. Nogen må jo forhindre hende i at tabe sig mere. Og Line pige nu skal du begynde at nyde livet igen. Jeg har det godt, der hvor jeg er og vi ses igen når den tid kommer” Så forsvandt hun ”Det er typisk” sagde hendes far.”Din mor skal nu altid ha´ det sidste ord, hvad ligner det at forsvinde på den måde uden vi kan gi` igen. Vi må vist hellere holde det her for os selv Line, ellers tror onkel da bare vi er blevet tossede” Da de gik ned af trappen, blinkede spejlet tre gange; men det var der ikke nogen der så. (953 ord.)
Jeg har tilladt mig at fjerne et par kommentarer for de vedrørte mit indlæg, hvor dele af teksten faldt ud uanset hvordan jeg bar mig ad. Nu er teksten som den skal være Tak til Mille, Haleløs og Jesper for jeres hjælp. Jeg har gemt kommentarene før de blev slettet for de er trods alt gode at have.
Kære Poeten, det er flot du har gjort sådan et stort stykke arbejde med det. Og kan godt lide humoren, i det til sidst. Og så er det jo rigtigt godt, at det har en god slutning. Kan også godt lide, at du har denne her alvidende fortæller, der går ind i både farens tankegang og datterens tankegang. Flot skrevet! Og endelig, tak for din ros og kommentar i min gæstebog :) Venligst Shirley Ankerstjerne
Selv tak. Jeg er glad for din kommentar for det er jo normalt ikke en måde jeg skriver på. Hvis du vil se hvordan jeg havde det bagefter så læs vrøvlenovellen. Håber du kan få et grin over den. Venligst Poeten
Godt du fik styr på slutningen, du er lige til en vinderposition, hvis jeg skulle stemme, den positive stemning du får frem i novellen er dejlig. Selv spøgelset i spejlet bliver godmodigt, drillende - skøn fortolkning af et alvorligt emne. mille
tusind tak for de pæne ord. Jeg er også selv tilfreds med resultetet og den var sjov at skrive, men jeg har svært ved at bruge få ord i en historie, så det var en øvelse for sig. Vrøvlenovellen blev til bagefter. Det var min måde at få processen ud på. venligst
Dagene er stadig mørke her og det ser ikke ud til lyset nogensinde vil vinde. Det er egentlig ærgerligt, for med god vilje ville jeg sagtens kunne holde ud at være her hele året ud. Her er da pænt og rent. Desværre har lyset valgt at forlade mit liv, hvilket jeg ikke bebrejder det - der er intet at skinne på eller for mere. Fars stabler af tomme flasker ødelægger det der engang fungerede som mit hjem og hans hæse stemme trænger igennem hver spinkel, lille drøm, som måtte dukke frem i et øjeblik af svaghed. Men det er nu længe siden det er sket. Ja, som sagt”¦ Jeg bebrejder ikke lyset og derfor er jeg begyndt at holde af mørket. Det kan jeg jo ligeså godt, nu det alligevel er her. Det gør ikke ondt, snarere tværtimod og jeg bliver lysere når mørket kommer, det er den rareste følelse jeg kender. S唦 Her er dagene mørke og lange og jeg gider ikke snakke med de andre. De, med deres lyserøde latter, grønne håb og fornuftige tanker, forstår mig ikke. De irriterer min færden og ser lige igennem mig på den der ’du-eksisterer-ikke’-måde. Jeg gider faktisk heller ikke eksistere her, der hvor jeg har adresse eller nogle andre steder, det ville være åndssvagt, for jeg kan alligevel ikke gøre nogen forskel i denne tid. Ja, faktisk ville det være nemmere hvis jeg ikke fandtes og måske endda også meget billigere. Så behøvede onkel Ivan i hvert fald ikke råbe over mine kvindelige udgifter, min far ville spare pakkeporto to gange årligt og kommunen ville kunne bruge deres ressourcer på en med lyse fremtidsudsigter. Det ville da være oplagt, især nu hvor jeg har besluttet mig for at tage af sted. Klokken er 16:48 og august er mørk og smuk foran mine øjne. Det regner, men ikke udenfor. Jeg er sikker på fællesrummet er propfyldt med flirtende teenagehvin. Heldigvis sidder jeg isoleret her og skriver til en jeg ikke vil se når linjerne løber ud, når mørket endelig vinder. Det virker underligt, men det er alligevel det eneste rigtige at gøre nu. For jeg vil ikke kunne huskes; jeg lugter ikke af noget specielt, jeg går langt udenom regnbuetøj, jeg siger ikke mere end højst nødvendigt, jeg har ingen roommate og jeg har aldrig haft et forhold til min mor - så hun ville heller ikke savne en datter. Der ville også kunne komme en ny ind på skolen. Kort sagt, det hele bliver lysere når jeg tager af sted. Dagen er blevet til aften nu og mørket griner. Af mig. Det håner mit manglende mod og elsker det. Jeg har ikke tænkt mig at sige farvel, jeg vil ikke være en kliché som alle de andre eller en stjerne der blinker på himlen - jeg vil ikke være noget som helst. Jeg vil hellere være et sted i mørket, cirkulerende, alene, tankefri”¦ Og nu”¦ Nu skinner det, nu lyser det på mig. Mørket vinder helt. Her er stille... Anna
Hej Nanna. Du kan altså et eller andet finurligt med ord. På en gang skideirriterende og alligevel så facinerende, at det bare må læses til ende. Tak for dit indlæg. Poeten
Hej Poet, Skideirriterende...? - Så var det da et held du fik læst det helt til slutningen ;-) Og det takker jeg for. Mvh Nanna
Een rigtig fint formuleret tekst du her har lavet. Det er som at læse ordene inde i Anna`s hovede - at skrive tanker ned er et lille kunststykke. Din anvendelse af lys contra mørke giver en god effekt. Du fanger teenagerens sort-hvide enten-eller verdensbillede fint, i 14-årsalderen er det sådan. Jeg er også vild med navnet - Anna - der læses ens forfra og bagfra. Du gør hendes tanker om døden lette og smukke. hilsen mille
Hej Mille, Tusind tak for dine fine ord og hvor er jeg glad for du så den lille detalje med navnet. Det var min mening først at skrive tankerne i dagbogsform, men det endte altså med et brev - hvilket jeg er glad for fungerer. Mvh Nanna
Det er virkelig smukt og bevægende i al sin trøsteløshed, et fint signalement af hvorden det er at være inden i en depression der ikke vil dig noget godt. bedste hilsner
Hej Svalerne, Mange tak for din fine kommentar, det glæder mig at signalementet holder. Mvh Nanna
Super opgavebesvarelse; typisk teenage-depression. Go'e lys / mørke og 'Det regner, men ikke udenfor.' (14. ln. nedefra) kontraster! På trods af din kommentar til Mille opfatter jeg nu alligevel, at pigen skriver dagbog - ikk' noget brev ... da et sådant jo skulle formuleres med modtager(e) i tankerne. Nåmen; alle opfatter vi jo forskelligt ... Ordet 'ana' (udtales omtrent ligesom pigenavnet 'Anna') - betyder i øvrigt 'jeg / mig' på arabisk ;) venligst ...
Tak for informationen om navnet Ana - det er brugbar viden jeg vil tage med mig! Mvh Nanna
Jeg synes også du har noget helt fantastisk med ord, fik gåsehud da jeg læste det. Men er lidt i tvivl om hun rent faktisk dør, eller om hun beslutter sig for at leve hehe. Altså det kan både være godt og skidt at man er i tvivl om det. Godt fordi, det sætter fantasien igang. Men skidt, fordi man så rent faktisk sidder tilbage og ligner et stort spørgsmål. Men flot er det. Du kan noget med ord. Venligst Shirley Ankerstjerne.
Kære Shirley, Min hensigt var at lade det være i det uvisse (eller op til den enkelte læser om du vil) hvad der sker med Anna. Dette skyldes at vi hver især opfatter enkelte situationer helt forskelligt og det er spændende at udforske! - Er det et afskedsbrev, et råb om hjælp eller blot en nedskrivning til afsenderen selv?! Tja, bedøm selv :-) Jeg takker for din kommentar. Mvh Nanna
Hej Nana, Din tekst letter fra papiret og flyver direkte derind hos mig, hvor den (formodentlig) skal havne. Jeg tror, det er fordi du får Anna til at beskrive sin tilstand uden det store melodrama og alligevel så intenst og jordnært. Din tekst gør - som hun - ikke nogen store klicheagtige armbevægelser for at blive en stjerne på himlen. Og netop derfor bliver den så stærk. Men det ved du vel sikkert selv ;-) Jeg er en lille smule i tvivl om en enkelt ting, nemlig det med at "de (andre) irriterer min færden", men kan godt mistænke dig for med vilje at ville lave et ordspil med "ignorerer"? Og er i øvrigt rigtigt godt tilfreds med, at du lader dem (de andre) tænke fornuftige tanker og ikke lader dig friste af en eller anden tredje farve. Mange hilsner!
Hej Ligeher, Hvor er det dog dejligt at klichéerne ikke er at finde i min tekst! Nu er jeg utrolig glad! :-) Du har endvidere også fanget spillet mellem ignorerer og irriterer. Ih, hvor er det godt. Tak for din kommentar, Mvh Nanna
Rørende - og velskrevet. Kan sagtens huske den alder, og syntes det rammer perfekt ind i en ensom teenagers liv og tanker. Tak for "oplevelsen" ;-)
Hej Renna, sjovt lige at få genopfrisket denne tekst; havde næsten helt glemt den. Fedt du kan genkalde en masse i følelserne - tak for besøget :-)
Øjnene ser en fedtet farveløs manke, en kæmpe høgeagtig næse over en smal grim mund. Alt for store bulende kinder og hængende øjenlåg - som en syg fugl. Grim, fed, ulækker siger stemmerne inde i Netes hovede! Længe sidder Nete der foran det smukke spejl og nidstirrer sig selv. Hun sidder ved et toiletbord fyldt med parfumeflaconer, læbestifter, pudderkvaster og en mørk paryk på et stativ. Faster Hanne har efterladt det hele, hun døde af lungekræft, mens Nete var på efterskole. Scenen ligner en kulisse i en stumfilm. Nete tager en mørkerød læbestift og maler sin mund stor og bred. Makaber som en klovnemund. Tager parykken på, suger kinderne ind og vrænger af sig selv. Hun ligner et maleri, hun så i en kunstbog på efterskolen, "Skriget" hed det vist? Nete kan ikke skrige, ikke græde. Hendes hovede glider ned på toiletbordets glasplade. Hvorfor forlader I mig alle sammen? Er jeg virkelig så rædsom? Åh, hvor hun dog savner sin mor, sin far der næsten aldrig er ædru mere - nu er faster Hanne også væk. Vennerne på efterskolen er langt væk. Alene i verden igen omgivet af voksne, der har nok i sig selv. På skolen havde hun i det mindste ikke behøvet at være flov over sit hjem, sine forældre, sin grimme dumme krop. Der var hun fri, der var tryghed. Da Nete rejser hovedet igen er der et ansigt mere i spejlet. Onkel Kurt står bag ved hende. Hun stivner. Mærker hænderne på sin hals, de glider videre ned til hendes ømme spirende bryster. Nete sparker så hårdt til toiletbordet, at spejlet falder ned over flaconerne. Splinterne spredes ud over hele rummet og en stærk stank af parfume følger efter. Nete skriger uden lyd, skærer sig på hænder og arme. Smerte mærker hun ikke, fornemmelsen af glas mod hud er velgørende. Parykken falder ned over hendes øjne og hun mærker noget varmt løbe ned over ansigtet. "Jeg vil ikke mere!!" ordene dunker i hendes hovede mens hun kravler hen over gulvet og med besvær åbner døren. Inde i stuen sidder onkel Kurt, hun kan se hans skaldede isse rage op over ryglænet på stolen. Lyden på TV`et er skruet helt op.
Velskrevet, tankevækkende. Realistisk - desværre! Hp's indre kaos (manglende selvværd) afspejles i en tilsvarende rodet familiesituation - uden noget kvindeligt forbillede. JEG har læst teksten to gange ... og kan stadig ikke helt hitte rede i, hvorvidt pigen har sit hjem hos 'onkel Kurt', eller om denne blot er på besøg medbringende 'faster Hannes' efterladenskaber ... En - billedrig - forvirring, som i den grad bidrager til at gøre teksten levende !!! venligst ...
tak for din konstante positive indstilling, men jeg fulgte jo bare opgaven punkt for punkt, der stod ikke noget om nogen mor - og kvindelige forbilleder er vel nødvendige for en 14 årig - derfor opfandt jeg faster Hanne - i opgaven står at "pige 14 år" har været på efterskole og p.gr.af faderens drikkeri bor hos en onkel - det er godt du ikke kan hitte rede på, hvor hun har sit hjem, det er jo det der bl.a. er dilemmaet.
Uha, denne tekst så jeg gerne en forsættelse på! Men så igen.. Jeg kan godt li' at du lader læseren sidde tilbage med lyden fra tv'et og pulsen der dunker - alt er i spil! Scenerne med spejlet er utrolig stærke! - teenagefortvivlelsen omkring udseende - godt set. Mvh Nanna
godt historien virkede, jeg skrev også om et par gange mere end jeg plejer, teenageres utilfredshed med sig selv optager mig meget, og dette her konkurrenceoplæg lå lige til højrebenet. og tak for dine ord - desværre har mange teenagere ikke kræfter til at "kravle væk" - er ikke trodsige nok - har ikke noget selvværd. mille
Hvor er det flot skrevet. Det bedste er slutningen, at hun kravler ud mod døren, til sin onkel. Der er håb, hun vil bede om hjælp, det er den fornemmelse jeg får. Og det er også hele det der er pointen med min historie, at den skal give håb til unge 14 årige piger. Venlig hilsen Shirley Ankerstjerne
Tusind tak for dine ord og fordi du kan se dobbeltheden, håbet for den fortvivlede 14-årige. Jeg er selv blevet ret glad for historien men det er herligt, når andre kan se hvad man mener. I saxos forfatterskole har jeg arbejdet med en historie om en "Punkertøs", hun er meget mere slagkraftig end Nete i denne historie, hvis du ligesom jeg er optaget af problematikken omkring overgangen fra barn til voksen vil jeg meget gerne i kontakt med dig. Det bliver svært for Nete at bede onklen om hjælp, for hun tror selv fuldt og fast på at han ikke ville hende noget godt. Spøgelset er virkeligt i hendes optik. Men forhåbentlig finder hun et forstandigt voksent menneske med overskud. hilsen mille
Hej Mille Jeg får en fornemmelse af, at du lige som jeg synes at 1000 ord ikke er meget, når et så kompliceret emne skal beskrives og afsluttes. Er det rigtigt, eller er det en måde du har lært at afslutte en historie på, gennem deltagelsen på Saxos forfattersskole.? Jeg kan se at vi begge slutter fortællingen så åbent, at læserne kan lave sin egen slutning; men på en meget forskellig måde. Det synes jeg er ret sjovt. Når du synes at emnet ligger lige til højrebenet, er det så fordi du i punkertøsfortællingen også har beskæftiget dig med dette emne før? Får vi set brudstykker fra punkertøsfortællingen på et andet tidspunkt? Det bliver spændende at se, hvad der lægges vægt på, når vinderen skal findes og det er spændende at se hvor forskelligt der bliver skrevet om det samme oplæg. Pøj, pøj Poeten
Hej poet tak for din kommentar tror slet ikke jeg nærmer mig 1000 ord, har det godt med mindre tekster, ofte kan en lang tekst være "dræbende" at komme igennem - også selv om den er velskrevet -og nej det er egentlig ikke noget, jeg har lært på saxo at gøre slutningen åben for læseren, det kan jeg selv godt li`, men jeg er blevet bekræftet i, at det virker godt med en slutresplik eller en "åben" slutning, derimod har saxo lært mig f.eks. sproglige billeder, fortællersynsvinkler, brug af sanseindtryk og meget meget mere jeg ved ikke om jeg lægger punkertøsen ind her, foreløbig er den slet ikke skrevet sammen men brugt i opgaveløsninger i saxo konkurrencen her bruger jeg egentlig ikke for at vinde, men for at være sikker på at blive læst om ikke andet så af "læreren" - desuden gives der et oplæg, det letter skriveriet lidt. jeg har masser af ufærdige tekster, men er først ved at blive fortrolig med dette forum - så derfor har jeg indtil videre kun stillet spørgsmål og deltaget i de 2 sidste konkurrencer. k.h.mille
Hey Mille, det er godt nok nogle år siden nu, men jeg har været meget syg. Jeg er dog vendt stærkt tilbage til livet, havde helt glemt jeg havde en profil herinde. Jeg har fået min største drøm opfyldt! Det tynde bånd udkommer ved Forlaget snepryd, omkring den 1 august. (Den roman jeg skrev på den gang, og som du ovenfor gav et bidrag til) - Hvis du stadig er interesseret i kontakt, er min mail: sankerstjerne@rocketmail.com Venlig hilsen Shirley :)
Hej Shirley - det var da egentlig ret godt, det jeg skrev dengang i 2011 - siden har mit ældste barnebarn været gennem en grim periode med anoreksi, men er kommet videre med sit liv. Det er en længere historie, som jeg har fået hjælp af haleløs her på siden til at tackle - vil gerne opretholde kontakt, så jeg sender lige en mail kh mille
>Hvad laver du i mit værelse?< Stemmen var blød men tonefaldet var fjendtligt. Anna så sig forvirret om i værelset, men der var kun hende selv. Stemmen gentog sit spørgsmål og det gik op for Anna, at det var pigen i spejlet der talte. >Det er mit værelse; der har ikke boet nogen her i lang tid,< stammede hun og så sig om efter noget at dække spejlet til med. Hun brød sig ikke om at se på pigen og gjorde alt for at undgå det. >Værelset er mit, der ikke har boet andre end mig i flere år. Se på mig når jeg taler til dig!< Det sidste blev skreget så det gav genlyd ned ad gangen. Pigen hamrede sine håndflader mod indersiden af spejlet og efterlod et blodigt håndaftryk. Anna fór tilbage igen og krøb sammen på gulvet. >Du bløder,< kvækkede hun næsten grædende. Pigen i spejlet nikkede alvorligt og lod til at falde til ro igen. hun blottede sit ene håndled og afslørede et langt blødende sår ned ad underarmen. >Jeg havde et mindre uheld,< sagde hun henkastet som om det var det mest normale i verden. Anna mærkede blodet forlade sit ansigt. Et spøgelse af en selvmorder? >jeg var ligesom dig; overset af omverdenen og draget af døden.< >Jeg er ikke draget af døden...< >Hvorfor har du så de ar? Hvorfor sulter du så dig selv? Selvskadende adfærd er at flirte med døden.< >Jeg flirter ikke med døden!< Anna flyttede lidt på sig på gulvet og kom på benene. >Er du bange for at dø? Hvorfor være bange for noget du ikke kan undgå?< >Jeg er ikke bange for at dø!< Hun slog et trodsigt tonefald op. >Jo. Du er bange for den fysiske, men hvorfor være det? Efter den første død er der ingen anden. Hvis du er død indeni lever du ikke livet og hvis du er død fysisk kan du ikke leve mentalt. Du ville ikke skade dig selv hvis du ikke var draget af død.< >Fint! Jeg er facineret af døden og tiltrukket af den! Min far drikker, er det så sært?< >Du er nødt til at træffe et valg. Enten er du levende eller også er du død< >Du er da hverken det ene eller det andet. Du er død fysisk, men du er her stadig.< >Træf et valg!< Igen slog hun på glasset og efterlod endnu et håndaftryk. >Hvilken forskel skulle det gøre at jeg traf et valg nu? Overfor dig... du kan ikke ændre noget.< >Hvis du bryder lænken.< >Lænken?< >Hvis du sætter mig fri sætter jeg dig fri. Det er en fair løsning.< >Hvordan vil du have jeg skal sætte dig fri?< Anna kiggede på pigens håndled og fødder, men der var intet der lignede lænker. Spøgelset sukkede opgivende, gjorde et kort kast med hovedet og prikkede på glasset. >Spejlet...! Blev du født i går?< >Det giver syv års ulykke at knuse et spejl...< >Du er overtroisk?< Udbrød spøgelset vantro og lænede sig op ad spejlet med panden hvilende på sin sårede arm. Det blodige sår blev mast og blødte lidt igen. >Overtro er svaghed. Du er ikke selv bedre end din far, der sutter i en vodkaflaske. Du sulter dig selv i stedet og skærer i den krop der er dig givet. Ingen af jer er værdige til at leve, for ingen af jer ønsker at leve; I er bare for svage til at afslutte det hele.< >Det passer ikke! Du tog dit eget liv, du er ikke bedre selv!< >Jeg prøvede!< Spøgelset hamrede igen på spejlet og fik Anna til at sætte sig med en forskrækket udbrd. >Jeg prøvede at dø; ikke ligesom dig! Lille og svag; du gemmer dig bag din mors skørter og selvskabte blodige ar! Du er ingenting!< >Lad mig være... Jeg hader dig!< Anna krøb sammen på gulvet og dækkede for ørerne. >Du hader mig ikke. Du har snakket med mit i femten minutter. Du hader det jeg påpeger; du hader at jeg sætter ord på de tanker du har haft i måneder! Du er bange for at dø...< Pigen grinede hånligt. >Nej jeg er ej...!< Anna var ved at græde. >Så knus spejlet...< Lokkede pigen. Anna tog det lille bord og overvejede det, så satte hun det igen. Spøgelset lo nu højlydt af hende. >Hold mund!< Hun greb bordet igen og kylede det ind i spejlet der splintredes. Adræt sprang spøgelset ud af spejlet og kastede sig over Anna. Spøgelset havde kolde hænder der rev som klør. De skreg begge gjaldende; den ene af fryd, den anden af smerte. Anna kæmpede og slog vildt om sig imens spøgelsespigen angreb igen og igen. Trætheden skyllede over anna i bølger indtil hun blev opslugt af mørket. Næste morgen kom onklen ind på det lille værelse. Det var ordentligt og Anna lå på sengen. Hun var bleg og stiv; rigor mortis var indtrådt for længst, men hun var uden en eneste skramme. Hverken rifter eller gamle ar brød hudens regelmæssighed. Spejlet på vægen havde været knust, men var blevet limet sammen med en præcision der gjorde skaderne næsten usynlige.
Det var lidt besværligt at få den sat op med hele teksten, så var nødt til at genskrive den herinde, emn nu er den som den skal være ^^
velskrevet, fængende fantasy-drama ... lige bortset fra '... det lille værelse. Det var URØRT og Anna lå på sengen ...' Urørt ??? Brug venligst andet udtryk! (ordentligt / nydeligt, ryddeligt ... ) venligst ... PS stavefejl i 3. ln. 9. ord: 'ført' = 'førSt' slåfejl i 11. ln. 5. ord 'menN' slåfejl i ln. 23 ord 9 talt nedefra, 'fat'='faR' slåfejl i 6. ln. talt nedefra, 3. sidste ord, 'anna'='Anna' slåfejl i sidste linie, 2. ord 'emn'='men' slåfejl i sidste linie, 6. sidste ord: præciSion ( se www.sproget.dk )
tak for rettelserne; de vil blive ordnet prompte ^^
Jeg blev ikke forskrækket, da han pludselig stod bag mig. Jeg blev ikke engang overrasket. Mest af alt følte jeg mig bare irriteret over ikke længere at være alene. Han stirrede tilbage på mig, som om han heller ikke ønskede mig der. Han var her først. For en gangs skyld, var det mig, der var upassende. Jeg var brikken, der ikke passede ind i puslespillet. Det var mig, der ødelagde noget for en anden. Jeg var levende, og jeg burde ikke være her. Han talte ikke til mig, men jeg kunne godt høre ham. Min vejrtrækning fulgte hans, hans tanker fyldte mit hoved, hans følelser overtog mine. Vi overtog hinanden - hurtigt men sikkert. Han rykkede på sig og støvet dansede endnu engang omkring mig. Han rørte sig der, hvor mine ar var. Han kørte en forsigtig finger over sit ene kraveben. De var lige så udstående og tydelige på ham, som de var på mig. Han forstod mig. Han levede i en anden tid, i en anden verden. Men vi var ens fra top til tå, udenpå som indvendigt. Han var oldgammel men på min alder. Hans far havde slået ham ihjel. Nu sad han i spejlet og ventede. Han fortalte mig sin historie. Jeg oplevede det. Hans far drak - ligesom min. Vores fædre slog os ihjel. De tog alt fra os; vores kærlighed, vores smil, vores liv. Alting. Og nu fandtes vores verden ikke længere. Den verden vi var i var ikke længere virkeligheden. Den var bare et tomrum, hvori vores ødelagte kroppe befandt os. Vi kendte hinanden ud og ind. Jeg lagde mig ned. Han kiggede væk og jeg fik mine tanker og følelser tilbage. Han gik sin vej, forsvandt i spejlet, og jeg fik min egen vejrtrækning tilbage. Jeg nød den. For første gang i flere år nød jeg at trække luften ind gennem næsen, ned i lungerne, end i maven og ud igen. Nu kunne jeg nyde det, så nu kunne jeg give slip på det. Han kom tilbage. Han stod foran mig, bøjede sig ned og tog mine hænder. Han smilede, og jeg smilede. Han var varm, så jeg blev varm. Han var glad nu, så jeg var glad. Da jeg rejste mig blev støvet liggende, som var ingenting sket, og mit spejlbillede blev liggende på gulvet.
Hvor er det smukt skrevet, og jeg må indrømme at jeg var rørt til tårer. Det er som om jeg faktisk ligger der på gulvet, når jeg læser det. Virkeligt smukt og rammende! Shirley.
Tusind tak. Det er nok et af de største komplimenter, man kan få. Nu bliver jeg helt rørt ;)
BUM! Det er stærkt og rørende. Det er utrolig tæt på og intenst. På kort tid får du skabt en voldsom stemning, som jeg blev suget ind i med det samme. Mvh Nanna
Tusind tak, Nanna :) Er glad for, at du kunne lide det.
JA; teksten er heeelt fantastisk. Velnuanceret og billedrig. Go' rekvisit med støvets bevægelser ... venligst ...
Hold da op for en tekst. Har ikke været her så længe men prøver at få set så meget forskelligt som muligt. Jeg blev så rørt - og der skal meget til! :-) Vh moon-cat
Jeg er lige startet på en efterskole, men i weekenderne kommer jeg hjem og besøger min far, men det er helt vildt hårdt at se ham sådan på den måde. Han ligner døden der går rundt i huset. ”Mia stik lige ned til købmanden og køb nogle øl til mig” siger min far. Jeg står bare og tænke åh nej ikke nu igen, jeg kan ikke holde det her ud længere. Jeg vil bare langt væk, jeg ved godt hvad der sker hvis jeg ikke gør som han siger. Det er ikke fordi at han kan finde på at slå mig, men han bliver bare meget ubehagelig at hører på, han sviner mig til med en masse ubehagelige ord. Jeg går ned til købmanden og henter øllene, da jeg kommer tilbage sover han på sofaen. Der står en masse tomme ølflasker rundt om sofaen, jeg tager flaskerne og stiller dem ud på køkkenbordet. Jeg går ud på badeværelset og kigger mig i spejlet, jeg er begyndt at få sorte rander under mine øjne. Min sundhedsplejerske henne på skolen siger at jeg skal passe på med at jeg ikke kommer til at tabe mig mere, end det jeg har gjort. Jeg personligt synes at jeg stadig ligner mig selv, som jeg altid har gjort. Jeg åbner skuffen til min fars barberblade, jeg sætter mig på gulvet og hiver op i min trøje og begynder at skærer i min arm. Når jeg skærer i min arm følges det som om at alle min bekymringer omkring mig forsvinder og jeg kun skal fokuserer på smerten lige nu og her. Jeg har mange ar fra tidligere gange jeg har skåret i mig selv. Det er heldigvis slutningen på weekend og i morgen begynder der en helt ny uge, en frisk start kan man vel godt sige. Jeg lover mig selv for hver uge at jeg vil stoppe med at skære i mig selv. ”Mia, det er 30 grader udenfor, hvordan kan du holde ud at have den langærmede trøje på?” Siger Majken. ”Jeg kan bare bedst lide at gå i langærmet trøjer” Svarer jeg, Majken kigger underligt på mig og vender det hvide ud af øjne. Jeg går ud på toilettet og går ind i en af båsende og finder et barberblad frem. Fed start på ugen, det sidste jeg lovede mig selv var at stoppe med at skære i mig selv og det er det første min uge starter med. Uden jeg har opdaget har Majken fulgt efter mig ud på toilette, hun hammer toilet døren op så den rammer væggen med et ordentlig brav. ”Hvad fanden har du gang i” Siger Majken og hiver barberbladet ud af hånden på mig, i det hun hiver det ud af hånden på mig, kommer jeg til at snitte mig i en tyk blodåre, det bløder kraftig. ”Nej, nej, nej” siger Majken og løber ud efter en lærer, det er min matematik lærer Kirsten der kommer. Kirsten ringer efter en ambulance, jeg bliver helt svimmel og besvimer. Jeg vågner på et hospital i en seng, min far sidder ved siden af mig i en stol. Han kigger underligt på mig, han ligner en der har været ude og feste hele natten. Han ligner slet ikke min gode gamle far, som han var engang, dengang hvor min mor levede. Jeg bliver ved med at være på sygehuset, da lægerne har set hvad jeg har gjort ved mig selv. Jeg bliver indlagt på afdelingen for dem der har spiseforstyrrelse, da jeg vejer 50 kg og det er for lidt i forhold til min højde. Lægerne kan godt se at jeg ikke har det for godt, så jeg skal snakke med en psykolog der er tilknyttet til afdelingen. ”Hvordan har du det i dag Mia?” Siger psykologen der hedder Kira, ”Jeg har det fint nok” Siger jeg. ”Jeg kan jo se at du ikke har det for godt, er der noget du gerne ud?” Spørger Kira. Jeg bryder grædende sammen, ”Det hele begyndte da min mor døde” Svarer jeg, ”Jeg følger det hele er min skyld, jeg skulle aldrig have fået min mor til at vende om og køre hjem igen efter mine dansesko. Det var der det skete på vejen da vi kørte tilbage, da der pludselig løb en hjort over vejen og min mor prøvede at undgå den. I stedet at ramme hjorten, kørte vi direkte ind i et træ og min mor døde på stedet”. ”Det er da en traumatisk oplevelse du har med i bagagen” Siger hun. ”Hvordan klarer dig og din far det?” ”Han er begyndt at drikke hele tiden og jeg kan ikke holde det ud længere”. ”Jeg kontakter din far så vi kan snakke sammen os alle tre og finde ud af hvordan vi kan løse problemet”. Næstedag snakker vi alle tre sammen og jeg fortæller min far det samme som jeg har fortalt Kira dagen før. Han bliver selvfølgelig meget ked af det, og han er selv meget opsat på at hans drikkeri skal stoppe lige her og nu. Min far kommer på afvænningsklinik, imens han er der, bor jeg ved min onkel indtil han kommer hjem igen. Jeg har efterfølgende snakket med Kira en del gange og har indset at det ikke er min skyld, at min døde. Jeg er begyndt at få min normale vægt igen og jeg har ikke skåret i mig selv siden jeg kom på sygehuset.
Endnu en der beskriver det rammende hvordan en ung teenager med problemer kan have det. Og god slutning på historien, en "forløsning" så at sige. Kan godt lide ideen om at i alle har fanget essensen af min historie, nemlig at den skal ende godt. At historierne viser en pointe. At det KAN lade sig gøre at komme ud på den anden side. At få det bedre. God historie :) Shirley.
Realistisk og velskrevet tragedie-traume. Indlevende og medfølende fortalt ... såvel fars som datters! venligst ... PS teksten 'hopper' i disse linier (talt nedefra): 2 + 11 + 15 (der mangler da vist nogle ord ? )
Sophie mærkede maven trække sig sammen i en frydefuld krampe. Også i dag lykkedes det hende at slippe for morgenmaden ved at komme for sent. Så var hun fri for at spise og brække sig bagefter. Satans også, at de var begyndt at holde øje med hende til måltiderne. - Derfor skal I skrive stil til på fredag for lige at få de sidste detaljer på plads. Her er de emner, I kan vælge imellem. Dansklærer Anne var som sædvanlig frisk fra morgenstunden, og hun nærmest småløb rundt i klasselokalet og smed en stak papirer på bordet foran eleverne, der som Pavlovs hunde automatisk gav sig til at brokke sig højlydt over opgaven. - Ja, jeg kan jo være ligeglad. Det er ikke mig, der skal til prøve. Men prøv nu for en gangs skyld at vise mig det bedste, I kan. Og find så mappen frem, så vi kan komme videre med Romantikken. Det var først, da Sophie tømte tasken i Lektietimen om aftenen, at hun huskede på stilen, der skulle skrives. Hun sukkede, fik tændt den bærbare og begyndte at bladre i de fotokopierede sider. Lorteemner som sædvanlig. ”Har du X-factor?”, ”Min bedste musikoplevelse” og ”Skriv et brev til dine forældre”. Som om hun havde forældre. Ingen mor og ingen far. Savnet af mor lå lige under åndedraget og brusede igen ind over hende. Automatik gentog hun i tankerne det mantra, der som det eneste kunne holde hende i ro: ”Mor er en engel nu, hun passer på mig. Mor er en engel nu, hun passer på mig.” Hvorfor passede hun ikke også på far”¦ Computeren blev med et ding færdig med at starte op, og Sophie åbnede sit tekstprogram. I dag var der for en gangs skyld arbejdsro på værelset. Nanna var til tandlæge derhjemme, og Sophie nød at have tiden og freden for sig selv. Ingen uendelige diskussioner om stort set hvad som helst, og ingen drenge på besøg om natten. Hun kunne lige så godt få skrevet den stil. Mandagen efter blev hun kaldt op på kontoret. Anne og forstander Henrik sad der allerede og tog smilende imod hende. - Hej Sophie, fint du kom. Anne har vist mig din danske stil, og jeg syntes, jeg havde brug for at snakke med dig efter jeg også har læst den. Først vil jeg sige, det er rigtig fint, du er så åben og har tillid til os. Og så må jeg sige, at vi jo er nødt til at reagere på det, du skriver, men det kan nok ikke komme bag på dig? Sophie kiggede ned i bordet og rystede svagt på hovedet, mens smagen af mavesyre steg op i munden på hende. - Vi har snakket om, hvad vi kunne gøre. Men vi har altså besluttet at ringe til din far og bede ham om at komme i dag her om lidt. Det er vist vigtigt, at I får jer en snak om det hele. Hvor længe er det siden, du har set ham, nu du bor hos din onkel? Sophie sank og kiggede op: - Et par måneder, tror jeg. Det gik ikke så godt.. Anne satte sig hen ved siden af hende og lagde armen om hendes skulder: - Det ved vi godt, og det er jo også derfor, vi gerne vil hjælpe dig.. jer, hvis vi kan. Vi har taget kontakt til din kommune, og de vil gerne se jer til et møde i eftermiddag. Så, nu tror jeg, din far er her. Sophie kiggede mod døren, der netop var gået op. Hendes far stod der og så ud, som om han ikke vidste, om han skulle gå ind eller flygte over hals og hoved. Men hans ansigtsfarve var mere bleg end flammende. Han var ædru. Henrik rejste sig og gik hen og gav faren hånd: - Hejsa, fint du kunne komme. Nu synes jeg, I to skal køre en tur sammen og så tage op på kommunen bagefter. De venter jer klokken halv to. - Jo, det”¦ det gør vi ... ikke også, Sophie? Kommer du? Hun borede sine skarpe negle ind i håndfladerne og den velkendte smerte beroligede hende. - Ja far.. jeg kommer. Anne og Henrik rejste sig og gik til personalets formiddagskaffe, men tilbage på Henriks bord lå den stil, som Sophie havde afleveret om fredagen. ”Kære mor, du som er i himlen. Eller er du? Hvor er du egentlig henne? Hvor går man hen, når man går bort? Jeg tænker på dig hver dag, men jeg kan ikke mærke dig mere. Jeg kan ikke længere føle dine arme om mig, høre din stemme eller dufte din parfume. Din varme er væk. Mor, hvorfor svigtede du mig? Hvorfor svigtede du os? Troede du virkelig, vi kunne klare os uden dig? Kan du slet ikke se, hvordan far er blevet forandret? Han prøvede, det ved jeg. Men han kunne ikke. I starten, da han nøjedes med at græde, var det bedre, fordi jeg kunne få øje på ham og han kunne få øje på mig. Vi delte turene til din grav og græd sammen. Så en dag holdt han op med at græde. Whiskyen holdt tårerne væk sammen med hans følelser. Han forsvandt fra mig og sagde at jeg også måtte se at komme over det. Sagde, det ikke nyttede noget at tude som en baby mere ”¦ sket var sket, og vi skulle videre. Når han skælder mig ud, græder jeg ikke. Han tog også mine tårer. I stedet for går jeg for mig selv og lader barberbladet skære mig itu, så jeg kan se, jeg er levende og kan bløde. Så ved jeg i det mindste, hvorfor det gør ondt. Mor, jeg savner dig! Mor, må jeg komme op til dig? Vil du være der til at tage imod mig, hvis jeg kommer? Jeg kan jo ikke mærke dig mere.. Mor, jeg tror, jeg kommer.”
Hvor er det smukt skrevet. Jeg kan godt lide at du går helt ind i nerverne på denne pige, som savner sin mor. Men ikke mindst beskriver du så godt en af de mange grunde til at unge piger skærer i sig selv idag. Jeg fik gåsehud da jeg læste, det. En meget velskrevet tekst. Thumps up fra min side :) Venligst Shirley
Kære Shirley Det var dog en dejlig kommentar at komme ind til. Tusind tak for den flotte kritik.
JA; det er en fantastisk indlevende og realistisk beskrivelse. Også af lærerne. Meget relevant! venligst ...
Kære haleløs. Tak for de fine ord - det er måske lidt snyd, for jeg er jo selv efterskolelærer :)
tillykke med sejren :) super godt skrevet ;)
Hun gik tit ind på sit værelse og ønskede bare at hun var død. Hvad var det for et liv? Hun havde ikke sagt til nogen hvordan deres liv blevet efter hendes mor og bror var flyttet. Hun sa til sine venner at hendes far var ked af det, at han helst ikke ville at de kom på besøg. Hun havde lyst at råbe og be om hjælp men det var så pinligt, hendes glade stærke far som altid havde været igang med at spille musik, nu lå han på sofaen og spildte sit liv....og hendes. Hun tænkte konstant på hvordan hun skulle gøre for at denne situation skulle ændres....farmor havde sine mistanker om hvordan det stod til, og Therese havde tænkt at hun var vel den der skulle ta sit ansvar, som hans mor. Når hun tænkte på døden var det som om hele livet kom i perspektiv, det kunde være en løsning, lige nu og her, men hvorfor skulle hendes fars ulykke ødelægge hendes liv? Hun ville gerne ud og rejse og opleve alt muligt, men lige nu var det som det virkede helt umuligt, at hendes liv skulle blive lysere. - Therese,...!, hendes far rejste sig fra sofaen, han lød så ynkelig, hun lad som om hun sov. Therese, er du hjemme....undskyld, jeg skal ikke drikke mere, imorgen skal vi hygge os.....hun hørte et pumb og det lød som om ben der blev knust...hun blev bange, skulle hun gå op og kigge...når hun så sin far var det som en anden tog over, hendes hånd tog telefonen, ringede farmor, - Nu kan du komme og hente din søn, jeg gidder ikke mere...hun satte sig og det var som om hun havde is i hele kroppen, hun kunde ikke bevage sig...... - Søde Therese, hvorfor har du ikke sagt hvordan det var hjemme....det var hendes mor, selv låg hun på hospitalet i en seng og hendes hoved var som en ballong, hun kiggede på sin mor, på sin bror- Hvordan ..går det med far...? Så faldt hun i søvn, hun nåede lige at føle en lettelse, nu var hemmeligheden ikke en hemmelighed længere...endlig....nu faldt hun i søvn
Velskrevet, billedrig, levende. Dog noget i tvivl om, hvad der sker med Hp til sidst i historien? Hun taler i telefon ... og får så kraniebrud eller lign.? En opklarende detalje mangler; og forvirringen hér tar opmærksomheden fra resten af historien. Godt med en sådan resolut, ambitiøs Hp; forstår blot ikke 'bebrejdelsen' mod farmoderen ? Tjaeh, alt for mange børn og unge må desværre trækkes med barnligt uansvarlige voksne ... venligst ...
Tak for din respons, jeg skal virkelig øve mig på at skrive så andre skal forstå.......
God historie, rørende, men svær for mig at finde hoved og hale i. Ikke ondt ment, men ja øvelse gør mester. Så keep on going :) Shirley.
Ok, du mener du kan ikke forstå hvad der sker? Tak for din respons
Jesper Pagaard vil efterfølgende læse alle besvarelser, og personen bag den af besvarelserne, der bedømmes til at være den bedste, vil blive belønnet med den fantastiske roman "Havets katedral" af Ildefonso Falcones. » Læs mere om præmien her - og se den vindende besvarelse
Du skal forfatte en novelle, der tager udgangspunkt i en alkoholikers liv og dennes syn på verden omkring. Opgavens titel er alkoholikerens sidste sang, men hvad den dækker over, bestemmer du selv. Du bestemmer naturligvis også selv, hvad titlen på din besvarelse skal være. Formålet med opgaven er at beskrive en skæbne, som vi andre læsere kan forholde os til. Du bestemmer selv, om alkoholikeren skal være offer eller skadevolder. Besvarelsen må højest fylde 1000 ord (ca. 70 linier her på skærmen). God arbejdslyst!
_271=0(0)_248=0(0)_147=0(0)_103=0(0)_236=0(0)_191=0(0)_214=0(0)_150=0(0)_253=0(0)_161=0(0)
Han blev vækket ved at sønnike endnu engang prikkede til ham og forlangte at få en madpakke med i skole. Han var blevet en rigtig uvorn, lille knægt. ”Du forstyrrer. Jeg har hovedpine! Tag en 20’er fra glasset der, og køb dig så noget ordentligt.” Glasset var fyldt med de penge han selv havde tjent, ved at aflevere sine pantflasker. Han plejede gerne at vågne med hovedpine, men i dag var den særlig slem, for i går havde hans rædsel af en kone skældt ham ud, og sagt at han snart skulle få sig et arbejde, for han drak hele hendes løn op. Pff. Som om. Han vidste godt at hun bare var sur over at hun var blevet så tynd at ingen mand gad kigge efter hende på gaden. Det var jo ikke hans skyld. Hun sagde hun var træt af at komme hjem til stanken af sprit, og en mand der var gået omkuld på sofaen. Han vidste godt at hun bare ville have ham ud af røret, så hun kunne få andre mænd på besøg. Men nu hvor hun var så træt af at han drak lidt derhjemme, så gik han da ud. Så kunne hun da få det som hun ville have det. Kælling! Slæbte 12 øl med i sin bærepose. Kom ikke hjem før de, og den flaske små grå han købte på værtshuset, var tømt. Så kunne hun også gå og blive lidt nervøs, kællingen. Det havde ikke altid været sådan. Han havde været glad engang. Det var ikke engang så længe siden. De første fem år af deres søns liv havde det hele været godt. Nu var han syv. Var vokset op og var blevet præcist som sin mor: græd når han ikke fik sin vilje, så det var meningen at han skulle få medlindenhed med ham. HA. Der skulle godt nok mere til. Og hvad var det hun brokkede sig så meget over? De fik da mad, ikke? Han gik da selv ned med flasker op til flere gange om ugen. Det tjente han sgu da penge på. NEJ. Hun havde ikke ryddet op i køkkenet. Det var kraftedme for meget! Han gad ikke mere. Når kællingen kom hjem, skulle han godt nok fortælle hende en ting eller to.
Fremragende - intet mindre!!! Rigtig, rigtig meget siges alene gennem: 'Glasset var fyldt med de penge han selv havde tjent, ved at aflevere sine pantflasker.' om alkoholikerens brovtende selvhævdelse!!! venligst ...
Jeg har gennemlæst din tekst flere gange nu, men jeg har altså svært ved at give noget som helst konstruktivt kritik til den. Det er ligesom, jeg ikke rigtigt kan fange nerven i teksten. Den virker lidt knudret og fyldt med talesprog, hvor det burde have været skriftsprog. Det er rigtig nok en fin detalje, det med flaskepanten og mønterne i glasset, men din tekst efterlader mig med stor tvivl. Hvis kvinden er ansvarlig og ønsker handling fra manden, undrer det mig, at sønnen vækker faderen for at få en madpakke. Hvorfor har moderen ikke ordnet den (hvis hun er den ansvarlige)? Det må jo være hver dag, at faderen vågner op med tømmermænd. Hvis sønnen beder om madpakke - må det være om morgenen, og moderen er allerede væk? Arbejder hun på fabrik? Sproget virker en smule knudret. Han bruger ordet ”kælling” adskillige gange, hvilket fortæller mig, at han er den negative proletar, men samtidig indeholder teksten ord som ”sønnike” og ”uvorn”. Det er ord fra forskellige tidszoner. Du formår meget fint at beskrive faderens altopslugende forhold til alkohol, der har fjernet enhver indsigt i livet omkring ham: ” Var vokset op og var blevet præcist som sin mor: græd når han ikke fik sin vilje, så det var meningen at han skulle få medlindenhed med ham”. Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
Læste igen; stadig lige fascineret af teksten ... anbefaler øvrige kommentatorer også at læse dit digt Sommeren er flottest med tankerne i hånden ... venligst ...
Hvert skridt ser meget ustabil ud. Han støtter sig til stole, borde og hvad han ellers kan få fat på. Han når baren. Sætter sig hårdt ned på den høje barstol. Han læner sig indover barbordet. Et flot egetræsbord, som med årene er blevet noget slidt. Han vifter med en halvtredser. Hanne som ejer stedet kommer over. Han vrøvler noget helt uforståeligt. Hanne sætter to kolde Carlsberg på bordet foran ham. Hun tager halvtredseren, mens hun smiler venligt. Hun tager en guldmønt fra kassen, og kaster den hen af bordet, mens hun tjekker at Erik får den. Han nikker. Hun griner. Han smider mønten ned i sparegrisen, som er lænket fast til bordet i en jernvire. ”Tak” siger Hanne ”Så er der lidt mere til når den næste bøde engang kommer”. ”Fandens rygelov” mumler en ældre herre. Erik tænder en Grøn Cecil. Suger røgen godt ned i lungerne, han hoster voldsomt. Hans rødmosset hud bliver pludselig helt tomat rød på ganske få sekunder. Pulsen galoper af sted. Efter få minutter, forsvinder den røde farve igen. Pulsen falder til sin gamle rytmer. Han lader sine træsko falde til jorden, og sætter de møgbeskidte fødder op på barstolens fodhviler. Han havde egentlig drømt om et liv med en dejlig kone, et godt hus, og bil. Sådan var det langt fra blevet. Begge hans forældre havde drukket ligeså meget som han selv gjorde nu. Hans far døde på Eriks 13års fødselsdag. Det var i dag præcis 30år siden, at han var faldet om med hjertestop hjemme på stuegulvet, ganske kort tid inden Eriks klasse skulle komme. De havde naturligvis aflyst fødselsdags festen for klassen. Men husets drukvenner kom alligevel som de plejede. Allerede efter Erik og hans mor havde været på sygehuset for at sige farvel til faderen selv samme dag, var de første af drukvennerne begyndt at dukke op i hjemmet. De havde været med til at spise lagkagen og bollerne som stod tilbage på tragisk vis. Erik havde ikke haft lyst til noget. Han gik tidligt ind på sit værelse. Hvor han havde grædt alene i timevis. Lone som var fast inventar i huset var kommet ind på hans værelse for at trøste ham. Han havde ikke fældet en eneste tåre foran hende. Han havde afvist den meget beruset dame, der forgæves prøvede at omklamre ham. Efter en lang fortælling fra Lone om hvordan tragisk faderens dødsfald var, og efter en halv times tuden, var hun endelig forduftet. Erik havde ikke sovet den nat. Eriks mor havde forsøgt at give ham fri fra skole dagen efter, dog var han alligevel taget derhen. Hellere det end at være derhjemme. Erik havde aldrig drømt om at skulle ende som alkoholiker. Det havde han svoret til sin bedstemor som ung, at han aldrig ville ende som sine egne forældre. Det havde bedstemoren aldrig tvivlet på. Hun havde været så sikker på at han ville få meget mere ud af sit liv. Resten af familien havde modarbejdet ham. De omtalte ham altid i 3. person, selvom han stod lige ved siden af. Familien havde altid sagt at han nok skulle ende som forældrene. ”Den sociale arv, det kunne man ikke undgå” havde de altid sagt. Hans bedstemor havde kæmpet hårdt for at han skulle have så god en barndom som overhovedet muligt. Specielt efter faderens død. Hun beskyttede ham altid, og var altid efter hans mor. Erik vidste godt i dag at hans mor havde gjort det bedste hun kunne efter forholdene. Hun modtog pension, hun var førtidspensionist, ligesom han selv var nu. Hun prøvede på at sørge for at han fik rent tøj på i skole, selvom det ofte var lettere beskidt, og tøjet var gammelt og slidt. Al tøjet havde han arvet efter andre. Få gange havde hans bedstemor kunne samle lidt penge, til noget helt nyt tøj til ham. Eriks mor lavede sjældent aftensmad selv, hun kunne simpelthen ikke lave mad. Hun gjorde dog forsøget selvom det ofte var helt uspiseligt. Så mange gange, fik Erik 30kr så han kunne smutte på grillen. Sidst på måneden blev han sendt om til bedstemoren for at spise. Hun boede ca 40km væk. Havde de boet tættere havde moderen nok benyttet sig noget mere af hende. Han havde drømt om at få et helt normalt borgeligt liv. Men det var mislykkede førend han overhovedet havde opdaget det. Og nu sad han her. På den lokale dag efter dag. Telefonen ringer. Erik slår øjne op. Et kort øjeblik er han helt forvirret. Åhh for pokker, hjemme tænker han. Han husker slet ikke hvordan han kom hjem fra Vædderen i går. Det er ikke første gang at han vågner op uden at vide hvordan han er kommet hjem. Han orker ikke at løbe efter telefonen. Den ringer en gang mere, inden den stopper. Han ved at det er hans mor der ringer. Hun ringer hver dag. Han sætter sig op. Han har igen sovet i tøjet. Ikke mere end hans ene sko, har han nået at få af inden han var faldet om kuld. Tømmermændene dunker løst i hovedet. Han rækker ud efter en bajer der står på bordet. Den er varm. Han kan nu bedst lide kolde øl. Men om morgen er han total ligeglad. Han skal bare have noget indenbords. Noget der kan tage mavekramperne. Hele kroppen ryster voldsomt. Det gør den hver morgen. Det er ikke noget nyt. Han bunder øllen i tre store slurke efterfulgt af en kæmpe bøvs. Han rejser sig op fra sengen, som står inde i stuen. Og lister skoen på igen. Han vil ned efter flere øl. Han samler en pose tommeflasker op og går ned mod købmanden. Posen klirer. Det syntes han engang var pinligt. Det rør ham slet ikke mere.
JA; den SOCIALE ARV trækker i een. fordomme TRYKKER - Og alkohol er et STÆRKT opløsningsmiddel! Velskrevet, i nutid, over et kortvarigt, 'genkendeligt' forløb - sådan, som en novelle BØR være ;) venligst ...
Hej Haleløs - mange TAK fra hjertet for de fine ord. jeg tager dem til mig, måske mere end andre, da det er et årti siden jeg sidst har skrevet en novelle ;-) så takker inderligt for din tid til at læse og ikke mindst kommentere på den også ;-) Kram herfra
Du har skrevet en tekst med mange socialt betingede elementer og krydrer det med en alkoholikers syn på et sundheds- og politisk emne; rygeloven. Spændende! Første afsnit kunne godt bruge en gennemskrivning, da det indeholder en del grammatiske uhensigtsmæssigheder. Det virker dog i din tekst ikke så forstyrrende, som jeg normalt oplever det. Måske skyldes det, billedet du tegner for mine øjne med dine levende beskrivelser. Hele midtersektionen i din tekst falder lidt udenfor kategori i denne opgave, da du beskriver en tid, der var engang. En slags flashback for at hjælpe læseren med at forstå HP. Det giver også utrolig god mening i en traditionel fortælling, men den bidrager ikke med så meget til den nutidige situation. Dog er den spækket med social realistiske situationer, som er flot beskrevet. Jeg nød specielt denne her: ”Så mange gange, fik Erik 30kr så han kunne smutte på grillen. Sidst på måneden blev han sendt om til bedstemoren for at spise.” Det er en situationer, som de fleste nemt kan forestille sig, så der rammer du noget rigtigt med dine ord. Dit tredie og sidste afsnit er rigtigt fint. Det er ligesom der (synes jeg), du fanger opgaven og beskriver HPs hverdag. Generelt synes jeg, at din tekst har for mange (alt for korte) sætninger, men denne her nagler din tekst fast i erindringen, efter man har nået sidste punktum: ”Posen klirer. Det syntes han engang var pinligt. Det rør ham slet ikke mere.” Det er en flot konstrueret virkelighed, som kan ses mange steder i gadebilledet. Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
Hej Jesper Jeg kan kun sige 1000 tak for din kritik. Jeg må indrømme at jeg har været utrolig nervøs, og ikke mindst ubeskrivelig spændt på folks reaktion, og ikke mindst min deltagelse i konkurrencen her. Først har ingen andre nogensinde læst, og slet ikke kommet med kritik-kommentar til en af mine tekster. Det er en stor ting for mig. En anden ting er at mine skriverier, desværre har været helt fraværende i et helt årti. Så at komme igang igen, som voksen er nevepirrende, men også helt fantastisk. Kan slet ikke vente til at færdig gøre andre af mine påbeyndte tekster og ideer. Men igen tak, og du kan tro at jeg tager kritikken til mig. Kram herfra
På en eller anden måde, fik han sat sig op. Rummet var mørkt og en anelse koldt. Han kunne ikke genkende det, før han fik øje på billedet af sin far på væggen. Han var i hans egen stue og hans far begyndte endnu en gang og nidstirre ham, mens han kunne fornemme fortvivlelsen i det ældgamle billede. Han kiggede rundt i rummet og undrede sig over det. Selvom han var en voksen mand, mindede denne hule ham mere om en ungdoms grotte, som Jagtvejen 69. Endnu et stik i maven. Av. Han lænede sig tilbage i sofaen og ømmede sig for sig selv. Han huskede tilbage på dengang, hvor der var mennesker omkring ham, som ville tage sig af ham, når han ømmede sig. Mennesker som så ham som deres hverdags helt. Helt. Ordet, som en gang havde en mening, som var stærkere end noget andet, har mistet sin glød. Han rejste sig langsomt fra sofaen og ved et uheld, væltede han de tomme flasker, som ikke stod på sofabordet. Han tog sig til hovedet, da de væltede. Endnu et stik i maven. Han vaklede ud i køkkenet, eller hvad det nu var. Det lignede ikke et køkken. Det var mørkt, beskidt og ulækkert. Endnu flere tomme flasker. Køleskabet stod åbent, men der var ikke noget lys i det. Satans! Regningerne! Han måtte have glemte at betale dem igen. Inde i det mørke køleskab, stod der i øl. Gud, hvor var han heldig. Han åbnede den og bundede den næsten i en mundfuld. En stillede den tilbage i køleskabet, da den var tom. Han vidste ikke hvorfor, men der var jo så meget han ikke vidste. I løbet af et par timer, havde han været rundt i hele lejligheden og havde fundet hvad der var tilbage. En flaske gamle dansk, noget vodka og et par øller. Han hyggede sig i et par timer med at sidde for sig selv og drikke den ene genstand efter den anden. Han røg ikke. Det havde han aldrig gjort. Ikke efter hans far havde lukkede ham inde i et skab, med en hel pakke cigaretter, da han var 13 år. Hans far. Hans far var en god mand. Havde været en god mand. Altså når han ikke slog og ydmygede ham, men på trods af det, havde han sgu været en god mand. Det var noget han aldrig selv ville blive. Satans. For hver genstand der røg ned, jo mere smerte forlod kroppen. Snart efter faldt han tilbage til sin evige trance på sofaen. Alene. Altid så alene.
Tjaeh; 'livet gør ondt' - på mér' end een måde. Lyslevende og medfølende beskrevet !!! venligst ... PS 1. linie 'han genvandt sin bevidsthed igen' 'genvandt' + 'igen'??? uuuuuuuSCH linie 7 'nEdstirre' = 'nIdstirre' linie 10 'jagtvejen 69' 'Jagtvejen 69' linie 20 'køleskabet stod åbenT' JEG gir dig disse rettelser alene fordi JEG finder det vildt irriterende at skulle snuble mig igennem en ellers fængende og velskrevet tekst !!! Unni Lindell (norsk levebrødsforfatter) tilstod for nylig på TV, at HUN OMskriver sit manuskript mindst 50 gange før hun slipper det ...
Hov, det må du undskylde, det gik vist lidt stærkt ;-)
Hej Rikke, Jeg læste den her i nat via min iPhone og kunne da ikke kommentere, men det vil jeg så gøre nu :-) Du har skrevet en meget følsom historie, det kan jeg godt lide. Sympatien er stor især hver gang du nævner faren. Hám ville jeg utrolig gerne have hørt mere om! Det jeg ikke er helt på toppen over det er klichéen med at blive lukket inde i et skab og ryge - den er slidt op! Jeg er sikker på du ville kunne finde et fedt alternativ til hvorfor din HP ikke ryger mere :-) Mvh Nanna
Du har skrevet en kort tekst om en yderst trist skæbne. Din historie klinger momentvis af noget spændende (fx da man hører at HP sætter sin far højere end sig selv - på trods af dennes behandling af ham), men den kunne godt bruge en gennemskrivning, da der er en del sproglige uhensigtsmæssigheder. Ifølge opgaveformuleringen har du ikke haft held til at lave den bedste besvarelse. Jeg synes ikke rigtigt, at din tekst indeholder noget livssyn eller tankespil fra HP. Man hører blot om dennes smerter og retur i trancen. Jeg tror, du har forsøgt at beskrive, hvor trist en skæbne, det må være at være alkoholiker, og jeg tillader mig samtidig at mene, at din inspiration strammer fra de to danske film ”Bænken” og ”Blinkende lygter”. Man har, i din historie, helt klart en oplevelse af, at HPs liv er totalt uden indhold, men som tekst har den ikke rigtigt noget liv. Sætningen ”I løbet af et par timer, havde han været rundt i hele lejligheden og havde fundet hvad der var tilbage. En flaske gamle dansk, noget vodka og et par øller” virker ikke rigtig troværdig. En alkoholiker vil have faste pladser til sin alkohol. Det tager ikke en tørstig sjæl flere timer at gennemsøge lejligheden. Prøv om du ikke kan hente inspiration i de andre besvarelser til denne opgaveformulering. Der er mange gode bud på, hvordan HPs egen opfattelse af verden omkring er skruet sammen. Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
Det var nu efterhånden 1½ år siden hun skred. Jeg forstod stadig ingenting. Hun måtte da kunne forstå jeg havde forsøgt”¦ alt det pres, alle de timer, alle de falske og opblæste demagoger og alle de inkompetente får, der gjorde som hyrdehunden befalede dem. Ingen stod ved sig selv. Ingen turde noget. Alle fulgte med. Jeg savnede hende meget, men fortrød ingenting. At fortryde ville gøre mig til det samme som de andre, en forbandet og intetsigende ”follower”. ”Fandmer nej!” råbte jeg højt idet jeg tog en slurk af min, på det sidste, bedste ven ”King James”. James var trods hans billige udseende trofast og det eneste faste i mit liv i disse tider. Man kan sgu da heller ikke stole på nogen i dag. Lorte samfund. James var væk nu, så jeg besluttede mig for at gå ned, at hente en ny i den lokale brugs. Mens jeg gik, fik jeg lyst til, at smutte forbi basen og få en enkelt eller to, inden jeg gik forbi brugsen. Det kunne jeg ligeså godt. ”Det værste der er, at have travlt” tænkte jeg for mig selv, mens jeg gik på gaden og så alle disse arbejdsmyrer tordne frem og tilbage. ”Hvad fanden løber I sådan for? Hvorfor har I så travlt? TAG JER SAMMEN!” råbte jeg højt til jakkesættene. De tænkte sgu nok bare, at jeg var endnu en dum bums. Det ragede mig ikke en skid. Jeg havde været ligeså tåbelig som dem engang. De var ikke en skid bedre end mig, tværtimod! Da jeg nåede ned til basen, som vi alle, i daglig tale, kaldte ”Glemmeren” var jeg allerede så træt af det hele, at jeg gik direkte op i baren og bestilte 5 rastaputz til at glemme idioterne med. De forsvandt hurtigt. Keld, en gammel fisker, der pga. EU og krisen var blevet arbejdsløs tilbød mig en Classic. Jeg sagde ja tak og fik mig en sludder med ham. Han fortalte, at hans søn ikke havde været på besøg i flere uger. Keld mente, at han jo nok havde travlt med sit arbejde. Han var en dygtig sælger, sagde Keld. Jeg blev irriteret på ham. Sådan at sidde der og undskylde en af samfundets slaver. Han var fandmer bare ligeglad med Keld, sønnen altså. Men det kunne jeg alligevel ikke få over mine læber. Så jeg sagde bare: ”Man kan sgu ikke regne med folk Keld. Vi må håbe han får noget fritid til at besøge dig snart!” og skålede. Jeg sagde tak til Keld for skænken, og lovede at give en næste gang vi så hinanden. Så gik jeg videre. Et par meter nede af gaden mod brugsen så jeg en fire unger stå i deres joggingtøj med køtere på og kæderyge cigaretter og drikke håndbajere, som de let havde købt i den lokale brugs. ”I tilhører alle en fortabt generation” huskede jeg, at der havde stået i forskriftet til ”Solen går sin gang” af Hemmingway. Jeg var lettere imponeret over mig selv, at jeg stadig kunne huske de bøger, jeg havde læst da jeg var på ungernes alder. Hemmingway havde været min mentor dengang. En mand der kunne skrive klassikere og drikke sig fuld i rom og whiskey, måtte man da have respekt for. Specielt som ung idealist. Jeg opdagede, at jeg ikke havde flere smøger selv, og besluttede mig derfor at spørge ungerne, om jeg måtte få en enkelt af dem. Et desperat håb om nogen godhed i denne fortabte og korrupte verden. Da jeg spurgte ungerne, mistede jeg alt håb igen. ”Skrid, din gamle bums!” ”Få dig et liv taber!” ”Du er en fucking idiot!” var de svar jeg fik imens de skubbede til mig, som var jeg blot en boksesæk i deres øjne. Opgivende gik jeg videre uden at tage konfrontationen op, jeg orkede det ikke. Fandt trøst i mine 3 små Unterberg som var gemt i jakkelommen. ”Fremtidens stjerner, vi er i sandhed fortabte alle sammen!” var ordene i mit hovede, da jeg gik ind i brugsen. Jeg fandt hurtigt frem til James, som stod der ligeså trofast og sikker som altid. Han skuffede aldrig. Gav aldrig fortabt. Men var der bare, også når jeg havde mest brug for det, eller mindst fortjente det. Han var en guttermand, den eneste tilbage i denne verden. Jeg købte mig et par stykker af ham, og åbnede resolut den ene af dem, som jeg kom ud af brugsen. Det gav mig lidt glæde. Det gav mig styrken til at penetrere dette rådne inferno af en by på vej hjem til mit fristed. Hjemvendt fra lossepladsen satte jeg mig i stolen, arven fra min far og dennes far, og tog en samtale med den anden James. Det gode ved en ting som James er at: “What whiskey will not cure, there is no cure for.”, som jeg havde hørt til en koncert med et irsk folkeband, som jeg ikke længere huskede navnet på. Men ordene fra forsangeren sad stadig fast og ville nok gøre det længe endnu. ”Goodbye cruel world” kom frem på anlægget og jeg fortsatte min samtale med James til jeg faldte i søvn. /Kristoffer Høyrup Sørensen, Juni 2011.
Velskrevet ... så den var en sand fryd at læse! HILS go'e, gamle James - og Hemmingway - hjerteligt ! venligst ... PS du skulle prøve at ta' på besøg ovre hos 'Ligeher' (søgefelt ø.th.) - som osse skriver aldeles fremragende!
Mange tak for det! Det er jeg glad for du synes - og jeg skal nok hilse dem ;) Og tak for anbefalingen; det vil jeg da lige gøre :)
Endnu en vinklet historie. Tak for det. Som jeg har skrevet til andre, mangler jeg lidt mere luft mellem linjerne ( afsnit ) Jeg har svært ved at læse en tekst der er så tæt og det er jo ærgeligt. Pøj Pøj venligst
Hej Poeten! Ja, jeg er desværre ikke så rutineret herinde, så var ikke klar over det kom til at stå så tæt. Jeg skal nok huske det for eftertiden - ved ikke om jeg kan redigere den efter? Men er da glad for du synes indholdet er okay :) tak for feedbacken! /Kristoffer
Hej Kristoffer, Du skriver hjerteligt om denne James' ven, det er flydende og let at læse. Godt! Dit plot er tilmed fint bygget op - du har begået en rigtig god fortælling :-) Mvh Nanna
Hej Nanna! Mange tak for din feedback! Og de fine ord :) Venligst Kristoffer
Du har forfattet en tekst med aldeles velformulerede sætninger. Der er godt flow i din tekst, og den bliver kun enkelte gange lidt grumset. Din tekst har nogle flotte passager med gode sproglige billeder. Jeg får straks opfattelsen af, at HP ser sig selv som hævet over pøblen. Han er ingen ”follower”. Din beskrivelse af mødet med de unge i joggingtøj virker troværdigt, så længe din HP ikke interagerer med dem. Turen på værtshuset og den typiske alvidenhed som en alkoholiker mener at eje, får du også fint frem: ”Jeg blev irriteret på ham. Sådan at sidde der og undskylde en af samfundets slaver. Han var fandmer bare ligeglad med Keld, sønnen altså”. Ordet ”fandmer” kan du godt bruge i talesprog - men ikke i skriftsprog. Den bitter, han bestiller fem af i baren, hedder Ratzeputz. Sætningen her er ikke helt godt formuleret: ”.. nede af gaden mod brugsen så jeg en fire unger stå i deres joggingtøj med køtere på og kæderyge cigaretter og drikke håndbajere..”. Som nævnt ovenfor virker det troværdigt i din tekst, at din HP ser disse unge menneske hænge på et lille torv i nærheden af et supermarked. Det er allerede blevet etableret, at HP er bedrevidende og hævet over masserne, og han giver også selv udtryk for, at han ikke bryder sig om disse drankere på gaden. Han er selv på vej ind i en butik for at købe whisky, og så stopper han op for at bede om en smøg? Det virker ikke troværdigt i den sammenhæng. Jeg mener, at din HP ville føle sig for ”god” til at blande sig med disse mennesker og i særdeleshed overhovedet at henvende sig til dem. Du har skrevet en god tekst, som ender, hvor den startede - hjemme i sofaen med King James. Det er et fint lille indblik i HPs hverdag, der stort set ikke har noget indhold - men hvor HP selv fastholder sit eget syn på verden omkring sig. Fuldstændig som opgaven var stillet. Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
Hej Jesper! Mange tak for feedbacken! Det er aldrig skidt at få feedback og også kritik! Så jeg tillader mig at tage dine ord til mig.. :) Kritik af jo ikke kun negativ, man kan også få positiv kritik! Og jeg sige tak for den negative og også den gode i din tilbagemelding :) Venligst Kristoffer
Hej Kristoffer - er lidt ked af at jeg ikke har læst dette her noget før - altså sikke en "morgengriner" - veloplagt og velformuleret - det er som at være der sammen med de unge og de gamle med deres liv på gaden. - hvor jeg bor og færdes er der mange, og da jeg ofte går med hund kommer jeg mere eller mindre frivilligt i kontakt - sprog og adfærd er bare et "pletskud" i din tekst - har med vilje ikke læst Jespers kommentar før jeg skrev til dig, velvidende at han som "dommer" jo skal tage kritiker-brillerne på - jeg vil gerne læse mere fra din hånd
Hej Mille! Jamen jeg er glad for du så fandt frem til min tekst nu, hehe.. Er glad for at den har givet et smil på læben fra dagens start! :) Og mange tak for din feedback og de fine ord, det sætter jeg pris på! Specielt at du gerne vil læse mere fra min hånd, tak :) Venligst Kristoffer
Hun var ikke egoistisk. Hvis hun var blevet, så havde hun været egoistisk. Hvis hun var blevet, havde det ikke været for hans skyld. Det havde ikke engang været for den lilles skyld. Det havde været ren og skær egoisme. De sidste uger af deres samliv havde hun opdaget, at hun elskede at se ham lide. Når han kom hjem var han svag; han var hjælpeløs og han havde brug for hendes hjælp - havde brug for hende. Det var en fantastisk følelse, men den var bittersød. Hun vidste, at hun var en forfærdelig person, og denne tanke gav hende en kvalmende fornemmelse i maven. Hun havde trukket den til for ca. en uge siden. Hun elskede ham ikke, men hun kunne ikke blive ved med at gøre det her. Suset, rusen der kom, hver gang han lå på gulvet og rakte armene frem mod hende. I disse øjeblikke havde hun godt kunnet lide at spille kostbar. Hvorfor dog række armene frem med det samme? Lad ham lide. Lad ham ligge på knæ og be’ dig. Det er vel den mindste pris han kan betale for at være sådan et forbandet DYR. Hvorfor tænkte hun egentlig på det nu? Til helvede med det. Det var forbi; hun havde løsrevet sig. Hun havde stadig brug for den falske følelse af vigtighed han havde givet hende, men hun blev nødt til at finde en ny kilde til den ”¦ * Forbandede møg ”¦ De var vel alle sammen ens, på en eller anden måde. Hvis de troede, at han ikke var i stand til at se lige igennem dem, så tog de fandme fejl. Han kunne så afgjort se deres hånlige smil; han var så afgjort klar over deres afstandtagen, deres væmmelse over for ham. Selv kassepigerne i supermarkedet skyndte sig at trykke byttepengene i hånden på ham (Ved Gud, jeg vil ikke røre ved stodderens fingre), hvorefter de hurtigt så væk og mærkværdigt nok godt kunne tage sig tid til at sludre med den næste kunde. Sober. Han hadede det ord. Han havde brugt det alt for mange gange, havde lovet sig selv noget, der indeholdt dette forbandede ord, så mange gange, at han for længst var holdt op med at tælle. For helvede, han havde jo prøvet. Han VILLE jo godt. Og hvis verden ikke farede forbi ham, for at undgå den mindste kontakt, så ville den måske have fattet det. Han havde ikke behøvet at stoppe, da han fandt hende. Eller måske fandt hun ham? Nej, konstaterede han, de fandt hinanden. Det var en fifty-fifty handel, og han vidste det. Havde hun elsket ham? Han vidste det ikke, og han var holdt op med at tænke over det. Det betød ingenting; det var ikke pointen. Pointen var, at de begge havde fået noget ud af det her forhold, som nu var forbi. Hun var skredet fra ham; havde taget ungen og var fra den ene dag til den anden skredet. Hans dage var anderledes nu. Han havde ikke nogen tilskuer mere; han havde godt kunnet lide tilskueren. Han var ynkelig, og hvis han ikke kunne gøre noget imod dette, så ville han i det mindste have, at nogen vidste det. Og hun havde vidst det. Han havde ikke skjult sine svagheder for hende. Han havde ikke været bange for at række armene frem mod hende, havde ikke været bange for at bede hende om hjælp - det havde nærmest være det modsatte. Han havde godt kunnet lide opmærksomheden. Der var ingen opmærksomhed nu. Der var ham, de fire vægge og ”¦ denne væske, som på samme tid var en forbandelse og en fortryllelse. Han var ikke det typiske tilfælde, det var han sikker på. Han var ikke en af disse typiske tabere, man så i nyhederne. Dem, som tilfældigvis var kommet med i billedet, fordi kameraholdet den dag havde været ved havnen og filme. Han drak ikke hele dagen, det gjorde han virkelig ikke. Han drak faktisk ret sjældent, hvis han selv skulle sige det. Men NÅR han så gjorde det - Det var den følelse. Fornemmelsen, som farede igennem ham. Det var den, som puttede ham i samme båd som alkoholikerne ved havnen. Så snart han tog en slurk, blev han opfyldt af en stærk fornemmelse, så stærk at den næsten slog ham omkuld. Han følte han ikke kunne stoppe efter, at de første dråber fugtede hans hals og samtidig sved i den. Det var som om han ved den første slurk tænkte på, hvordan den anden mon ville blive. Og det var som om han, efter at have smagt denne væske, nu ikke mere kunne forestille sig at være foruden den. Hans liv afhang af den. Hun ville komme tilbage. Hun var en forbandet egoist, og derfor ville hun komme tilbage. Hun ville ikke kunne leve foruden hans tortur; det vidste han. Hun hadede ham, men hun elskede den følelse han gav hende. Den fik hende til at føle sig i live, og hun ville gerne være i live.
Rigtig spændende social 'Pointen var, at de begge havde fået noget ud af det her forhold, som nu var forbi.' psykologisk han/hun 'dominans' vinkel på alkoholismens påvirkning af - især - parforholdet! Osse go' 'jeg vil ikke røre ved stodderens fingre' beskrivelse af ekspedientens 'væmmelse'! venligst ...
Tusind tak skal du have! Jeg er rigtig glad for jeres konstruktive kommentarer! Vh Nadia
Meget interessant synsvinkel på alkohol-spøgelset du her beskriver. Der er sikkert ligeså mange forskellige årsager til at blive fanget ind af alkoholens velsignelse og forbandelse, som der er alkoholikere. Du rammer noget meget centralt: - er ikke alkoholiker, når jeg ikke drikker fra morgenstunden - en alkoholafhængig fornægter altid sit forbrug. Din mandlige hp er samtidig afhængig af at være "ynkelig" spændende psykologisk drama.
Tusind tak skal du have :-) Vh Nadia
Din sidstelinje er skæppeskøn, Nadia. Hvor er det en fin tekst, ganske velskrevet og fuld af følelser. Dramaet er levende og troværdigt - godt gået! Mvh Nanna
Tusind tak skal du have, Nanna! :-) Jeg er glad for, at du synes om teksten! Vh Nadia
Alle disse bidrag viser en alkoholikers verden. Også den der er omkring alkoholikeren. Din historie er helt realistisk. Medalkoholikeren har du jo også fint fat i. Godt gået. venligst
Tusind tak :-) Jeg gjorde mit bedste! vh Nadia
Du har skrevet en fin tekst med gode lyriske passager: ”Han VILLE jo godt. Og hvis verden ikke farede forbi ham, for at undgå den mindste kontakt, så ville den måske have fattet det.”, ” Han var ikke en af disse typiske tabere..” og ”Det var den, som puttede ham i samme båd som alkoholikerne ved havnen.”. Jeg ville have ønsket at første afsnit ikke var der, da dette er kvindens oplevelse af situationen, og dette lagde opgaven ikke op til. Da du beskriver hende igen til sidst i teksten, fungerer det fint, fordi det er HPs opfattelse af, hvad der vil komme til at ske i fremtiden. I slutningen af det store afsnit bruger du lige lovligt mange beskrivende ord for HPs oplevelse af alkoholen, han drikker. Teksten bærer her mere præg af en forfatters beskrivelse til læseren - end den faktiske HPs egne tanker og iagttagelser. En alkoholiker vil formentlig blot konstatere at væsken lindrer smerten i kroppen, og ikke med så mange nuancer beskæftige sig med oplevelsen. ”.. opfyldt af en stærk fornemmelse, så stærk at den næsten slog ham omkuld. Han følte han ikke kunne stoppe efter, at de første dråber fugtede hans hals og samtidig sved i den. Det var som om han ved den første slurk tænkte på, hvordan den anden mon ville blive. Og det var som om han, efter at have smagt denne væske, nu ikke mere kunne forestille sig at være foruden den”. Du har skrevet en udmærket tekst, som illustrerer HPs egen indsigt. Han har erkendt, at han godt kunne lide at være i offerrollen. At ligge magtesløs på gulvet og række ud efter modparten. Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
Hej Jesper, Mange tak for din kommentar. Jeg siger tak for den konstruktive kritik. Jeg tror, at jeg tog det første afsnit med, fordi historien foruden alkoholikerens afhængighed af alkohol også skal illustrere de skader, det kan have på menneskers forhold til hinanden, og derfor ville jeg vise, hvordan mennesker, som har været en del af alkoholikeres liv kan tænke om sagen osv. Jeg kan dog godt se at det ikke helt var med i opgaveformuleringen :-) - Jeg må dog sige, at jeg helt bevidst har valgt at fortælle så gennemgående om alkoholikerens opfattelse af alkoholen, da min tanke med historien var, at den skulle have en slags alvidende fortæller. Jeg ville gerne detaljeret beskrive, hvad HP føler, når han får sit "stof". Jeg kan så høre på dig, at det lykkedes mig at være detaljeret, selv hvis det ikke helt faldt i din smag. Men igen - det er altid rart med noget kritik :) Jeg synes det er fantastisk, at I herinde virkelig tager jer tid & tanker til at læse teksterne, det er rart! Venlig hilsen Nadia
Det var hans fødselsdag og han havde aftalt med Sofus og Anders, at de skulle mødes til en kop øl og en lille dram klokken 12. Kroen havde en tradition som betød, at der var gratis buffet hver lørdag fra 12 - 14. Det var der en del der benyttede sig af. Den faste stok kom jo under alle omstændigheder, men det var da et plus at man kunne få noget godt at spise, en gang om ugen. Kromutter havde spurgt om der var noget bestemt, hun skulle lave i dagens anledning. Det mente Thorkild nu ikke var nødvendig for kromutters ribbensteg, var der nu ikke noget der kunne slå. Da klokken blev 12 dukkede Sofus og Anders op. De satte sig ved bordet og Thorkild bestilte en omgang til dem alle sammen. Da der var blevet serveret løftede de glasset og brølede ”En for alle og alle for en” Det var blevet deres tradition og de blev derfor også kaldt de tre musketerer. De startede med en sildemad og den dertilhørende snaps. Så to stykker med ribbensteg hvor der som regel blev drukket et par stykker med halskrave. De sluttede med en ostemad, en guldøl og en Gammel Dansk lige inden buffeten lukkede. Nu var bunden ligesom lagt og snakken gik lystigt i krostuen. Henad klokken 23 blev de enige om, at nu havde de vist fået nok for i dag. Sofus og Anders boede i samme opgang, så de fulgtes ad. Thorkild boede ude i Skurbyen som var blevet oprettet for et halvandet år siden. Skurbyen bestod af 6 skurvogne som var blevet opsat på et markstykke, som alligevel ikke blev brugt for tiden. Det var et forsøg kommunen havde sat i værk, for dem der ikke rigtig passede ind nogen steder og som derfor havde været hjemløse en del år. Thorkild var glad for at bo i skurbyen. Ingen af dem der boede der fik ondt i røven, hvis man kom en smule anrislet hjem. Thorkild forsøgte at ramme nøglehullet; men det var nu ikke helt nemt. Endelig lykkedes det og han gik med usikre skridt ud i sit køkken for at hente en kold i køleskabet. Så vaklede han ind og satte sig på sengen, tog en tår øl og faldt omkuld. Han vågnede med et sæt. Han gned sine øjne og blinkede en ekstra gang. En flok lyserøde elefanter larmede værre end en ulykke. Hvordan fanden var de kommet ind?? Fortumlet satte han sig op i sengen og stirrede frem for sig. Elefanterne forsvandt og han lagde sig igen, blot for at konstatere at sengen var fuld af myrer. De bed som bare satan og han satte sig op igen og forsøgte på at børste dem væk. Alle mulige småkravl afløste hinanden i en uendelighed. Til sidst blev det for meget for ham og han tumlede ud i natten. De fandt ham et lille stykke uden for skurbyen. Han lå med et forvrænget ansigt og med hænderne løftet til forsvar. I avisen efterlyste de pårørende til Thorkild; men ingen henvendte sig. Hele skurbyen og det faste klientel på kroen deltog i begravelsen af Thorkild. De havde splejset til en bårebuket og fået lavet et bånd med teksten: "Vi ses i himlen gamle Jas, men det varer lidt." Kromutter og gamle elever fra Søfartsskolen deltog også. Kromutter havde indrykket en annonce i den lokale avis hvor der stod: "Nu er der kun to musketerer tilbage. Thorkild er ikke mere iblandt os og begraves fra Maria Kirke onsdag den 13. maj 2010 kl. 10. Kroen er vært med en bid brød og en lille en til halsen efter begravelsen. Martha." Præstens tale var baseret på de ting som Thorkild havde fortalt Sofus og Anders gennem årene. ”Vi er samlet her i dag for at tage afsked med Thorkild Mørk Severinsen. Thorkild stak til søs som 14 årig og sejlede havene tynde. Så mødte han på sit livs kærlighed Anne Margrethe. Thorkild gik i land og blev gift med sin Anne Margrethe. Sammen fik de sønnen Thor. Thorkild fik arbejde som lærer på Søfartsskolen. Her var han meget afholdt, da han jo kunne fortælle drabelige historier fra hele verden. I 1988 sank Thorkilds verden i grus da han mistede sin søn. Thor blev dræbt ved en meningsløs ulykke, hvor en spritbilist mistede herredømmet over sin bil. Thorkilds hustru Anne Margrethe kom sig aldrig over sorgen og valgte livet fra to år efter. Thorkild kunne ikke holde ud at være i deres fælles hjem. Han solgte derfor sit hjem og donerede pengene til psykiatrifonden. Herefter valgte Thorkild et liv på gaden. Kroen blev hans faste tilholdssted, i årene der fulgte. I den sidste tid boede Thorkild i Skurbyen, hvor han var meget afholdt. Thorkild levede efter devisen: "Hvor der er hjerterum, er der husrum "og det skete ikke sjældent, at der var fire/fem beboere i den lille skurvogn. Thorkild har fejret sin sidste fødselsdag. Den tredje musketer har kæmpet sin sidste kamp. Æret være Thorkild Mørk Severinsens minde. Der vil være et arrangement på kroen efter begravelsen og alle er velkomne. Lad os alle bede.” Kromutter måtte finde ekstra stole frem, da der kom en del ekstra gæster. Da alle var bænket og havde fået en lille en, løftede de glasset og holdt et minuts stilhed. Herefter sang de Thorkilds ynglingssang ”Jeg er ikke som de andre, jeg er noget for mig selv, på landevejen der vil jeg vandre, til den dag jeg må si` farvel.”
Sørgmunter skæbne. Hentet - antagelig - liiige ud af 'den virkelige virk'lighed'? venligst ...
Det er godt nok fri fantasi, men jeg tror da at situationen er realistisk ud fra mit kendskab til miljøet. Jeg forsøger at finde mennesket bag og ikke være så fordømmende som mange er. En ting er teori en anden praksis. Jeg har lavet et meget anderledes indlæg set fra en anden vinkel. Det er rigtigt svært; men øvelse gør vel mester som det siges. venligst
smuk realistisk fortælling med humoristisk islæt - det er som at sidde på et værtshus i Esbjerg - præstens tale er en god måde, at bringe fortællingen videre på. sidste forår havde vi en udendørs fotostat-udstilling af hjemløse med beskrivelse af deres situation - rigtig mange havde hverken været årsag til deres egen situation eller fået realistiske muligheder i livet, det gav anledning til rigtig mange gode diskussioner blandt "tilskuerne"
Tak skal du have. Jeg forsøger altid at finde det bedste i alle mennesker og ikke være fordømmende. Det har åbnet mange døre i årenes løb. Venligst
Smuk og velskrevet. fortsæt i den stil.
Tak skal du have. Det glæder mig. Jeg har iævrigt skrevet en kommentar til dit indlæg. Venligst
Kære Poet, Jeg kan godt li' Thorkild og kendte jeg til begravelsen var jeg mødt op, kendte jeg til Skurbyen var jeg kommet på besøg, kendte jejg til Kroen havde jeg givet en omgang til hele banden! Du har begået en utrolig sympatisk og troværdig fortælling. Mvh Nanna
Jeg takker på alles vegne. Kroen, skurbyen og Thorkild findes derude et sted. Det gælder blot om, at gi`det hele en chance. venligst
Du har skrevet en aldeles pragtfuld tekst, som fra ende til anden er en nydelse at læse! Jeg tror, du har forfattet konkurrencens længste besvarelse, men den er på ingen måde blevet for lang. Du holder dig med 918 ord også rigeligt indenfor grænsen af den stillede opgave. Hvad du derimod ikke gør, er at beskrive verden ud fra HPs synsvinkel - men vælger i stedet at lave en yderst socialrealistisk og velformuleret beskrivelse af Thorkilds liv. En simpel men smuk og følelsesladet fortælling om et liv, der pludselig tog en drejning og til sidst endte. Jeg har læst din tekst et par gange, og jeg får klare referencer til venstreorienterede kulturelle kræfter. ”Thorkild var glad for at bo i skurbyen. Ingen af dem der boede der fik ondt i røven, hvis man kom en smule anrislet hjem.” Det er fin beskrivelse og lyder som noget Erik Clausen ville kunne skrive i hans egne memoirer. ”I avisen efterlyste de pårørende til Thorkild; men ingen henvendte sig”. Endnu en kort og fin beskrivelse af et efterladt liv. Her tænkte jeg på Erik Ballings evne til at fremstille den lille mand i samfundet. Endelige får navnet Thorkild Mørk Severinsen, der stak til søs som knægt mig til at tænke på Carsten Jensens bog ”Vi, de druknede”. Du har lavet en flot og flydende tekst som nemt tåler flere gennemlæsninger. Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
Jeg synes det er rigtig svært at skrive ud fra en verden jeg kun kender fra "ydersiden" Jeg har forsøgt med flere vinkler hvor : lad falde hvad ikke kan stå Novellekonkurrensen no. 2 og: Lise og Yrsa novellekonkurrencen no.3 som er fortsættelsen på opfordring fra nogle af mine "kritikere" Jeg hygger mig gevaldigt med, at historien udvikler sig lige så stille. De fantastiske kommentarer jeg får inspirerer mig til at fortsætte. Værtshusstemning som er et digt blev også til på baggrund af kommentarer Jeg er meget meget stolt over at blive sammenlignet både med Clausen, Balling og Carsten Jensen ( har dog ikke læst hans bog ). Det glæder mig rigtig meget, at det billede jeg tegner ikke er helt urealistisk. Jeg har meget stor respekt for de skæbner jeg ser og møder og vil meget nødigt karikere det helvede nogen af dem lever i. Jeg kan også se, at jeg nok generelt har problemer med, at skrive indefra en verden, jeg som skrevet kun kender fra ydersiden. Den kender jeg til gengæld på mange måder. Jeg er glad for din kritik og jeg vil da forsøge på, at opfylde konkurrencernes opstillede rammer lidt bedre næste gang. Det er meget lærerigt at få kommentarer, det tror jeg de fleste af os synes. Det ender måske med at vi en dag bliver rigtig gode, netop fordi vi tog kritikken alvorligt og brugte den i den ånd den var givet. Jeg fortsætter nok med historien. Jeg har jo både Sofus, Anders, Martha og Yrsa jeg kan brygge videre på. Hvis jeg skal prøve med et indlæg "indefra, skal det nok være en anden hovedperson. venligst fra Bente
Når så de første par guldbajere er tyllet indenbords, fortager rystelserne sig, maven falder til ro i den gode tro, at nu kommer der nok snart noget mad, så den ikke skal være arbejdsløs igen i dag. Der var engang, hvor et glas vin lørdag aften, gjorde mig glad, afslappet, godt tilpas. Efterhånden blev det ene glas til flere, en flaske blev til to eller fire og kryddersnapsen kom ned fra hylden. Men det er længe siden, før graviditeterne, før skilsmissen, før konkursen, før ragnarok. Nu eksisterer kun alkoholens altædende velsignelse og forbandelse. Som et monster inde i min krop, der hele tiden kræver mere - jeg hungrer efter suset i årerne - hjernen kredser om det næste indkøb. Aldrig drikke alene! Det er et godt råd, så jeg sørger altid for at komme på værtshus hen på aftenen. Somme tider vågner jeg så i en eller andens seng uden at kunne huske, hvordan jeg kom der, eller hvad jeg har foretaget mig med den sovende mandsperson ved siden af mig. Et par gange er jeg vågnet alene på hospitalet, behjertede mennesker har bragt mig derhen. Sygeplejersken siger, jeg skal blive til observation, men jeg skal nok selv sørge for, at rysteturene forsvinder, det går meget hurtigere på min egen måde, så jeg stikker af. I dag har morgenen været ekstra barsk, jeg sætter mig med morgenbajeren og har en flaske gammel dansk parat til senere. Fra transistorradioen lyder Kim Larsens smukke vise: "Om lidt bli`r her stille, om lidt er det forbi...." jeg lukker øjnene og drømmer...... Den lille kiste er smukt pyntet med hvide roser og liljekonvaller. Børnene går tavse bag den og tager hinanden trøstende om skuldrene. Nu har de kun hinanden, den ældste kan huske, hvordan deres mor var inden alkoholens tågede dis indfangede hende. På trods af alt var hun deres lille sårbare mor, som de elskede.
FrEmRaGeNdE, indfølende, velskrevet, lyslevende - ku' godt blive véd lææænge .... En altopslugende, ødelæggende besættelse, desværre osse 'en realistisk hverdag-'tragedie' - tilsat et lillebitte drys sarkastisk humor 'Aldrig drikke alene! Det er et godt råd, så jeg sørger altid for at komme på værtshus ...'. venligst ...
- 1000 tak for dine ord kære utrættelig Haleløs -er glad for du kunne se sarkasmen - historien blev altså ikke længere, selv om jeg havde mange ark håndskrevne beskrivelser.
Meget velskrevet, man kan næsten ikke lade være med holde af den.
- godt du "næsten ikke kan lade være at holde af den" inspirationen har jeg fået fra en nær ven, der døde med en flaske ved siden af sig og et smil om munden - hver gang vi bad ham holde op med at drikke sagde han:"Jeg kan ikke dø - for der er ingen, der vil spille for mig!"
Som sygehjælper passede jeg en mand der kun var 42 år. Han lignede en på 75. Også han valgte at gå fra afdelingen i e ubemærket øjeblik for at tage den sidste druktur. Ham tænker jeg på når jeg ser dit indlæg. Historien er meget realistisk synes jeg. Iøvrigt er det dejligt at se dit navn igen. Venligst Poeten
Det må ikke være så sjovt, at have medansvar for alkoholikere, for det er et folkefærd, der gør hvad der passer dem, hvis de kan komme afsted med det. Jeg er ikke så god til at skrive indlæg, når jeg ikke har et oplæg. Gamle tekster har jeg vist nok et eller andet sted i min rodede reol, men når der er gået et stykke tid synes jeg ikke længere de har nogen relevans - men jeg genbruger ideerne.
Kære Mille, Nu har jeg læst denne tekst adskillelige gange; jeg kan så godt li' den! Jeg kan godt li' teksten sidste to passager med børnenes synsvinkel - det er smukt beskrevet; jeg ved dog bare ikke.. Tja, jeg tror egentlig hellere jeg ville lade teksten slutte med HP's lukkede øjne og drømmeri. Jeg synes HP's fortællen klæder teksten så godt, og derfor er det synd den bliver afbrudt af børnenes (som jeg igen lige vil fremhæve som smuk). Men alt i alt, så kan jeg li' din fortælling!
Kære Nanna du kan jo vælge, at sidste afsnit er en drøm - selv om man ikke drømmer, når man drikker. - og jeg kan godt forstå, hvis du synes det er synd for børnene, men mange børn af alkoholikere bliver faktisk stærke og helstøbte voksne, jeg synes somme tider er er meget overdrevet, når man taler om, hvor mange skader forældre har tilført voksne mennesker.
En kort og yderst velformuleret tekst der bugner af lækre detaljer. Sætningen ”Der var engang, hvor et glas vin lørdag aften, gjorde mig glad, afslappet, godt tilpas. Efterhånden blev det ene glas til flere, en flaske blev til to eller fire og kryddersnapsen kom ned fra hylden.” står så krystalklart, når man læser den. Den beskriver så kort og så præcist, hvordan det begyndte at skride. Første halvdel af teksten må mest betegnes som værende en beskrivelse af scenariet - set udefra - og ikke HPs egne tanker og iagttagelser, som opgaven krævede. Fjerde afsnit er flot formuleret men næppe tanker man ville have. Det er skriftsprog. Det med ikke at drikke alene giver teksten et kortvarigt humoristisk islæt, og det er rart i en ellers trist skildring, der ender med død. Titlen på teksten og overgangen til Kim Larsen i radioen fungerer rigtig fint. Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
Tak for din meget kompetente kommentar - det er præcist set - jeg har ikke brugt HP`s egne tanker, men det forfatterskolen kaldte "synsvinkel" --fjerde afsnit var bare noget, der skrev sig selv - det fløj bare helt ukontrolleret ud af fingrene du rammer lige det, som jeg havde allersværest ved i saxos forfatterskole - jeg vil gerne ha`oplægget, men jeg retter mig ikke 100o/o efter det - nok et "karaktertræk", der er meget betegnenede for mange ting jeg i øvrigt gør - jeg er glad for at du ikke stødes af humoren og kan li`sangens rolle i teksten Det er dejligt at registrere din høflige tone, havde jeg nu været en ung håbefuld forfatterspire ville jeg måske blive ked af kritik, men det gør jeg absolut ikke - jeg mangler meget i at være "skolet" og får i mine 2 fysiske skrivegrupper ikke altid respons af den art.
Kære mille Jeg har været lidt af en "sløs", og får først nu læst/nærlæst din gode korte tekst om en alkoholikers endeligt.. Den er GOD! Du har så mange gode ordbilleder med, der både får én til at mærke efter og trække lidt på smilebåndende :) Du har beskrevet et langt, opslidende forløb kort og meget præcis. Skulle jeg have en enkelt lille kommentar om "noget der stikker mig i øjnene" er det da hendes børn nu "kun har hinanden" det har de vist "kun" haft i mange år :/ Kjærligst Anita
Kære Anita - du behøver ikke undskylde, jeg er også ret "utro" overfor de par gamle klassekammerater, der er herinde - jeg har faktisk kun besvaret opgaver til konkurrencer - antageligt fordi jeg savner saxo - desuden er jeg i et par fysiske skrivegrupper, hvor vi forpligter hinanden lidt. - jeg ved ikke hvorfor, men somme tider synes jeg at omgivelsernes syn på alkoholikere er lidt fastlåst - jeg tror ikke omgivelserne lider mere af at være i familie med en alkoholiker end f.eks. en dement en psykisk syg eller for den sags skyld en kræftpatient - det føles som et svigt altsammen - "Jeppe drikker - jamen hvorfor drikker han?" k.h.mille
En dag af druk (til novellekonkurrence) _______________________________________________________________________________ Klokken var elleve da hun stod op. Hun havde sovet over sig igen. Sollyset oplyste stuen og alt rodet der flød. Hun rejste sig og trak gardinet for så rummet blev henlagt i et behageligt mørke der skjulte det hele igen. Alle de mange ugers aviser, alle de lugtende cigaretskodder i askebægeret, alt det uvaskede tøj; og flaskerne. Ikke at der var så mange igen”¦ kun en ti-stykker var synlige; og så nogle dåser”¦ man så dem næsten ikke. Det var også ligegyldigt for der var aldrig nogen der kom på besøg længere. Det havde der ikke været i over to år; heller ikke breve; kun regninger. Så meget drak hun heller ikke”¦ kun når hun havde brug for at vågne op, eller selvfølgelig hvis hun havde brug for at slappe af. Hun havde ingen problemer med at styre sit forbrug. Hun drak kun noget når hun havde lyst, men alle andre havde kaldt hende misbruger og var skredet; selv hendes mand, og han havde endda tilladt sig at tage deres datter med. Han havde ikke kunne forstå hende og han var blevet sur når hun morede sig til fester, selvom hun aldrig drak sig under bordet; han havde sagt at hun festede alt for meget. Hun sank om på stolen og sukkede dybt; hun var så fandens træt altid. Hun fandt en flaske frem og satte den for munden. Hvorfor skulle folk også blande sig i det? Hun havde altid taget en drink en gang i mellem om aftenen; hvis hun var til fest drak hun jo bare lidt mere, men alle drak jo til fester. Det var lidt over to år siden hendes mand var skredet med den latterlige undskyldning at hun ikke kunne styre sit drikkeri og at det gik ud over deres pige. Vås! Hun havde råbt af pigen et par gange, men hun havde været i vejen og stillet dumme spørgsmål. Det var jo ikke vold bare fordi hun havde hævet stemmen og rusket barnet lidt. Det var bare ham der var pylret. Kort før han var skredet, havde han pludselig valgt at smide hendes flasker ud. Ikke kun de tomme, men dem ALLE; også med argumentet ”du kan ikke styre dit drikkeri” hun havde været rasende og havde været nødt til at gå ud og købe sig noget at drikke, så hun ikke gjorde noget dumt. Hun drak jo næsten ikke; kun en enkelt eller to i ny og næ og hun oplevede sjældent at drikke så meget at hun fik blackout og intet huskede. Det var kun sket et par gange det år da han gik(havde hun kunnet regne ud), men han havde intet hørt og var fortsat med at smide hendes flasker ud, så hun var nødt til at gemme dem; og selv da blev han ved med at smide dem ud han fandt. Det var sikkert fordi han selv drak dem i smug og ikke gad betale. Hun lo svagt og drak igen af flasken. Hun havde gennemskuet ham. Hun havde endda prøvet at få alle andre til det også, men det nyttede ikke. Han havde bildt dem alle ind at hun ikke kunne noget; men det var løgn. Det gik fint for hende! Hun havde tag over hovedet, tøj på kroppen, noget at drikke og mad på bordet; mere behøvede hun ikke. Godt nok var hendes forbrug vokset en anelse over de seneste fem år, men hun ville aldrig ende som én af dem der samler pantflasker og roder i skraldespande; lidt værdighed ville hun altid have; selv hvis hun skulle ende som dranker. Hun satte flasken for munden igen, men den var tom. Hvor var indholdet blevet af? Den var fuld for nogle få timer siden. Måske havde hun taget fejl; måske havde der kun været en sjat i. Hun sukkede af sin dumhed og hentede en ny flaske; en fuld én. Burde man gå i bad? Nah”¦ der kom alligevel aldrig nogen, så det var ligegyldigt. Hun orkede heller ikke. Hvorfor kom der aldrig nogen? Hun sank længere ned i stolen og kunne ikke lade være med at føle sig ynkelig. Hvorfor var der ikke nogen der ville besøge hende? Hvorfor var der aldrig nogen der skrev eller ringede? Hun tog flasken for munden og drak. Hun var nødt til det. Både fordi hun ville, men også fordi det var som en mirakelkur. Hun havde der elendigt ellers; både psykisk og fysisk. Hun begyndte at ryste, fik maveproblemer og hun svedte. Men hun var ikke afhængig. Det var de andre der ikke forstod. Hun havde ingen problemer med at styre sit forbrug. Igen drak hun af flasken. Hun burde lave aftensmad, men hun var ikke sulten. Hun havde heller ikke noget hun rigtig gad spise. Hun så rundt på bunkerne af rod, der burde fjernes, men hun orkede ikke. Det var lang tid siden hun havde lavet ret meget. Hun var tørstig. Endnu en gang satte hun flasken for munden og drak.
Velskrevet, skarpsindig analyse af, præcis hvad alkoholisme er for noget: ' ... mirakelkur. ... Hun begyndte at ryste, fik maveproblemer og hun svedte. Men hun var ikke afhængig.' venligst ...
mange tak for rosen :)
Kære Sweets, Som Haleløs fremhæver er denne tekst velskrevet og skarp! Jeg kan godt lide benægtelsen hele teksten igennem. Egentlig ret pudsigt du har valgt din karakter undgår badet - det har jeg også valgt i min tekst, dog på baggrund af en anden grund. Mvh Nanna
hehe :) det er også en af de enkleste og tydeligste måde af fremhæve ugideligheden og mangel på overskud :)
Ja! En glimrende metafor :-)
Beskrivelsen af rummet og din HP`fornægtelse er flot! Ligesom ovenstående kommentator har jeg haft alkoholisme tæt på, og netop fornægtelsen er ofte årsagen til, at tingene accelererer. Din indlevelse i sådan en skæv eksistens er fin, du har absolut potentiale om skribent!
ked af du har haft alkoholismen inde på livet... kunne forestille mig det er meget svært. men tusind tak for rosen :)
Jeg kender til alkoholisme men har ikke selv haft problemet. Derfor er jeg imponeret over hvor tæt mange kan beskrive alkoholikerens verden. Selv kunne jeg beskrive mange episoder set udefra, det er rigtig svært at vælge hvilke. Derfor er jeg selv nødt til at distancerer mig fra de fysiske pinsler. Jeg har generelt svært ved at læse en tekst der er så kompakt så lidt flere mellemrum ville øge læsbarheden ihvertfald for mig. Godt skrevet og Pøj Pøj. Poeten
Den er god "Sweets" ;)
Du har skrevet en flot tekst, og jeg er særligt imponeret af de to første afsnit. Du har med korte sætninger lavet en fin beskrivelse af hendes situation som moderne eremit og samtidig kortlagt hendes manglende selverkendelse omkring hendes alholholproblem. Du har mange fine beskrivelser af din HPs iagttagelser, og jeg er særligt tilfreds med formuleringen, som illustrerer hendes prioritering af alkohol over mad: ”Hun havde tag over hovedet, tøj på kroppen, noget at drikke og mad på bordet; mere behøvede hun ikke.” Fjerde afsnit mister lidt fokus. Vi hører, at HP mistede kontrol og hukommelse fjorten gange ”det år han gik”. For det første er det et alt for højt tal til at man ville kunne huske det, og hvis hun havde mistet hukommelsen, ville hun vel heller ikke kunne huske det nu. Det gør desværre oplevelsen af teksten lidt grumset. Alt i alt er det er rigtig fin tekst om en kvinde der benægter at have et problem. Jeg kunne måske godt have tænkt mig at vide, hvad det var hun stod for sent op til? Hvad laver hun til daglig - hvis noget og hvor stammer pengene fra til drikkeriet? Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
tak for feedback :) har ændret antallet af gange hun mistede hukommelse/haft blackouts, men det at man ikke får noget info om hendes indkomst er med fuldt overlæg, da jeg personligt går mere op i hendes måde at fornægte alkoholismen end hvordan hun får råd til det (kald mig bare sær xP). og dt hun stod for sent op til var mest hendes morgendrink ^^
PS: Den lange linie du har lavet øverst i teksten, presser selve din historie udenfor tekstområdet, som du nok kan se ;-) Det ville gavne læsevenligheden, hvis du gjorde din linie knap så lang. /Jesper
Hans datter Michelle ville ikke længere se ham, men det var jo også hans egen skyld, han kunne blot have været en bedre far eller i det mindste været der for hende da hun havde brug for ham, men han havde været for fordrukken og for svag til at indse, at han var ved at lave sit livs største fejltagelse. Det gav da altid et stik i hans hjerte, når han tænkte på den tid før alkoholen satte ind, det var en tid hvor alt var lykkeligt, nej det var ikke lykkeligt, men det var godt og han havde stadig sin familie. Hans bedste ven Mike var død så sent som i sidste måned, død fordi leveren havde svigtet og det var alkoholens skyld, hvis man skulle tro hvad lægerne havde sagt. Han havde forsøgt at komme ud af det mange gange, men det var ikke let, hver gang havde han holdt et par dage før at det forfærdelige skete, det som altid skete når han ville lægge alkoholen fra sig for altid. Han var begyndt at se ting, ting som ikke var der eller ting der ikke burde kunne ske, en hund, en kat, men det der skræmte ham var, at det så ud som om at væggene begyndte at komme nærmere, som om de havde ben at gå på. Han ville væk, men den farlige og nådeløse ven som han havde stiftet bekendtskab med, hvis navn alle kendte som alkohol, var der hele tiden og var ikke til at komme af med igen, selvom han tryglede og bad den om at forsvinde, var den der som en nådesløs og ondskabsfuld ven, der ikke var en ven overhovedet, men som havde fået betegnelsen, fordi den havde været der for ham, da det hele var begyndt at gå ned af bakke. Han mærkede en pludselig smerte, den var stærkere end nogensinde før, disse smerteudbrud var kommet hyppigere og hyppigere, han vidste at han burde søge læge, men han var bange for hvad det var han fejlede, han vidste at lægen ville sige at han skulle stoppe med sit drikkeri. Imens den sidste smerte fortog sig, faldt han ind i dødens lange og drømmeløs søvn, endelig fred for den ubarmhjertige ven.
[b]Abstinenser - ku' teksten osse nemt ha' heddet. Det' jo så tydeligt dét, den handler om! Fængende og velskrevet! venligst ... PS snublede over en lillebitte slåfejl i sidste linie 2. ord ;)
tak for at påpege slåfejlen.
Hej Christina, Jeg kan godt lide HP's ærlighed - den gør teksten særdeles stærk og nem at forholde sig til. Kort sagt, jeg fandt utrolig stor sympati for din karakter på trods af hans drikkeri. Livet kan være barsk sommetider. Godt gået, Mvh Nanna
Tak, det var også meningen, da man jo kan finde sympati for nogen trods deres fejl.
meget velskrevet, jeg har haft denne type misbrug tæt inde på livet. og det er meget flot skrevet.
tak.
kort og kontant beskrivelse af alkoholikerens trøstesløse hverdag, meget realistisk ligesom jeg selv gør, vælger du at lade din hp dø, mon ikke også det er, hvad en meget alkoholiseret person ønsker?
Deto god og realistisk er sjovt at se hvor mange facetter der er i det emne. Jeg beklager; men jeg har brug for lidt flere opdelinger for at det er læsbart for mig. Jeg har svært ved at fastholde linjerne når jeg skal læse på computeren. Din historie er jo både realistisk og god. Iøvrigt tak for din kommemtar til mit indlæg. Venligst
tak for kritiken. Jeg kender godt, problemet med at læse på computeren, men ved mig er det mere når teksten er skrevet på et andet sprog.
En kort tekst om en mand, der har givet op. Teksten hænger udmærket sammen med titlen, men den mangler noget tyngde i form af HPs tanker og iagttagelser. Din tekst virker en anelse som en prolog. Endelig kunne den godt bruge lidt flere afsnit for at gøre det hele lidt mere luftigt. Første sætning strækker sig fx over fire linier og indeholder ordet ”betale” fire gange. Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
tak for kritiken
Min refleksion er styg. Det ved jeg godt, men det er nu engang sådan den ser ud. Det er sådan den er kommet til at se ud. Jeg ligner ikke længere hende på fotografiet på natbordet. Hende med musik i øjnene og liv i det krøllede hår; det ved jeg godt. Jeg har ikke længere armene om mine døtre og blikket rettet mod Rasmus. Det er fortid. Den tid hvor jeg sad på verandaen og læste eventyr og drak kaffe efter kl.18. Det var dengang, inden.. min refleksion blev styg. Jeg burde smide fotografiet ud eller i hvert fald bare putte det ned i skuffen. Mine fingre vibrerer, tungen er indtørret og jeg har ondt i øjnene af at se for meget, så det må blive senere. 9. dag. Jeg er tør i halsen og den forbandede sol brænder mig i ansigtet (hvis den dog bare ville skinne et andet sted, på nogen andre). Jeg er tør i halsen, men den alt for glade hyldeblomstsaft væder intet - den fungerer slet ikke, den bidrager kun med en overstadig lugt af sommer, hvilket jeg absolut ikke er i humør til i dag eller for den sags skyld i morgen. Det eneste jeg har brug for er duften af frihed, som klistrer sig til alle rummets vægge, hver gang jeg skruer låget af flasken og hælder væsken ind i mig. Den vidunderlige, søde duft af frihed og ansvarsløshed, som jeg ikke har duftet til i evigheder. Jeg tror jeg gør mit bedste, men det er ikke retfærdigt for nogen. Jeg er ikke glad, pigerne er ulykkelige og Rasmus er irriteret. Vi er ikke os selv nogen af os. Det er dumt. Det er rigtig dumt, og jeg sidder her helt alene imens de andre prøver at lege familie derhjemme. Gad vide om der findes anden væske med frihed i - som ikke består af blomster og øko-fis? Jeg vil aldrig tvinge Sofia til at drikke det stads igen - nogensinde. Det må jeg skrive og fortælle hende - måske hun svarer denne gang?! 11. dag. Jeg hader at gå i bad, for jeg kan altid se mig selv i badeværelsets skinnende fliser. Det må de have gjort med vilje, placeret mig i et værelse med det mest skinnende badeværelse i bygningen, bare for at ramme mig på alle tænkelige måder. De har udsmykket værelset med et spejl på skabslågen, et på badeværelset og et lille et over kommoden. Hvis det skulle blive koldt, har jeg ikke flere halstørklæder, da de alle sammen hænger over spejlene. Jeg lugter. Af indespærring. Af fangenskab. Af magtovergreb. Jeg savner ikke nogen. Ikke sådan rigtigt endnu. Kun friheden, der gurgles rundt i munden som en smuk tagfat. Savner de andre mig? Hvad laver de derhjemme? Får Ida lavet sine lektier? Hvorfor har de ikke været og besøge mig? Svarer Sofia mon på mit brev? Er der rom i romkugler? Jeg hader at gå i bad. Et par dup under armhulerne må gøre det for i dag. Jeg er så træt og tør i halsen. 14. dag. Hvorfor har jeg ikke fået post endnu? Jeg gider ikke deltage i aktiviteterne med svampene. Det er så ydmygende at høre på deres historier. De kan ikke en gang selv høre det. Rædsomt. Jeg deltager ikke. Det regner, så det er okay at sidde her helt alene i mørket, igen. Jeg savner så meget. Jeg ved at jeg savner nu. Det ved jeg godt. Jeg savner at gemme mig selv på bunden - det giver verdens smukkeste billede for enden. Det savner jeg. Jeg har kun min stygge refleksion tilbage. Får ingen post, ingen svar, ingen besøg, ingen frihed, ingen valg, ingenting. 15. dag. Jeg hopper nu. Jeg er ligeglad. Jeg hopper ud ad vinduet og ned til kiosken, det er kun to etager. Kiosken har åbent sent. Jeg skal af sted. Det gør så ondt i min hals, jeg er så træt af ikke at drikke noget. Det gør så ondt i maven. Jeg må have frihed, nu. 21. dag. De forpulede, magtliderlige koner, som vimser rundt, nægter at give mig smertestillende. De forstår ikke hvor mange smerter jeg har i min arm, de forstår ikke hvorfor jeg bliver ved med at be’ dem skrubbe ad helvedes til, efter de har ordnet spejlene. De forstår ikke en skid. Jeg har brug for smertestillende i det mindste. Jeg har brug for det! Det er et menneskeprivilegium. 24. dag. Jeg fik en tegning med posten i dag. Det første tegn på liv hjemmefra. Den er grim; forestiller tre tændstikmennesker. To små med trekantede kjoler og en stor med hat, de står vidst nok foran noget der skulle forestille et gyngestativ og et hus. Deres munde smiler i citronmåner, ligner det. De er alt for glade. Hvorfor er der kun tre mennesker? Hvad har jeg nu gjort? Den tegning er grim og det pure opspind. Sofia har aldrig været god til det kreative, det må hun have arvet fra Rasmus. Der var ikke noget brev med. Der stod kun med store fedtede bogstaver ”Mor er væk”. Hvad er det dog for noget åndssvagt noget at skrive? Gud, hvor er jeg træt. 27. dag. Hele min krop er smadret. Min gane skriger efter frihed og rus. Jeg kan ikke mere. 28. dag. Jeg blev tvunget til gruppemøde i dag. Leif og Ina skulle hjem og havde derfor bagt en vammel kage - sammen?! Jeg går aldrig til møde igen. Jeg savner og hungrer inderligt. Jeg lider stor sorg. Jeg er bare så tørstig. 31. dag. Jeg har fået brev fra advokaterne Jensen & Hansen. Burde jeg have svaret på den grimme tegning? Jeg er for træt til at kigge på den igen. Sket er sket. Jeg har smidt fotografiet i den sølvgrå skraldespand - min refleksion er blevet giftig at se på. Det går vel over?
En familieMOR på alkohol-afvænnings-klinik. Ikke så lidt af et TABU. Lyslevende og indfølende skrevet! venligst ... PS som en slags 'apropos på spørgsmålet som stilles i overskriften': er alkohol jo et særdeles stærkt opløsningsmiddel; karrierer, venskaber, ægteskaber, børn, biler, helbred, fremtid ...
Tak for din læsning og for at fremhæve tabuet! (der er langt flere tilfælde end vi lige går og regner med...). Mvh Nanna
En rigtig god beskrivelse af en "moder" på "minnesota-kur" jeg føler med hende i hendes "fængsel", som hun måske nok selv har valgt i et klart øjeblik, men alt andet end alkoholens lindrende virkning er ligegyldigt for hende. Læseren får virkelig et indblik i den trøstesløse virkelighed alkoholikeren lever i.
Kære Mille, Mange tak for din kommentar og for din tolkning af HP. Mvh Nanna
Det er rigtig godt beskrevet. Kampen, savnet mv. Er det et selvprotræt? mener du har skrevet om problematikken i dine digte også. Hvis ikke undskylder jeg. Under alle omstændigheder er det en god beskrivelse af et virkeligt problem. Godt gået!! Poeten
Kære Poet, Det er ikke et problem jeg har haft tæt inde på livet - jeg kender til det, men ikke i dets grusomme omfang. Jeg tror bare jeg i dette tilfælde har fundet nogle empatiske følelser frem, forestillinger omkring hvordan det måtte være og så derfra skrive ud fra det - i håb om det ville blive troværdigt. Det er lykkes kan jeg høre? Tak. Mvh Nanna
Du har skrevet en yderst velformuleret tekst, med mange flotte visuelle detaljer og underholdende iagttagelser, som giver teksten en tyngde. Fx ”Er der rom i romkugler?” pludselig kastet ind i hvirvelvinden af tanker, der flakser rundt i HPs sind. Rent sprogligt bliver HPs tone i dagbogen mere og mere brunstigt, og det topper på tredje ugen, hvorefter det er som om kampgejsten forsvinder og opgivelsen tager til. Jeg synes, det er en fin måde at beskrive forløbet på en afvænningsklinik. HP ser sig selv som værende mere værd end de andre ”gider ikke deltage i aktiviteterne med svampene”, og hun har også den erkendelse, at hun ikke er tilfreds med sin situation og selvværd. Detaljen med halstørklæderne over spejlene er rigtig fin. Din historie fungerer godt indtil slutningen, hvor brevet kommer fra skilsmisseadvokaterne. Jeg har forstået at kvinden har noget selverkendelse. Hun har efter en måned indset, at hun skal blive ren. Men for hvis skyld? Hun har flere gange haft lyst til at give op, men det nærliggende ville være, at tro, at det var for børnenes skyld. Til sidst sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at HP er fuldstændig ligeglad med børnene, og det mener jeg faktisk ikke er troværdigt. Måske for en faderfigur der ofte har været på ”turne”, men ikke for moderen, der selv har båret disse børn - og formentlig ikke har været alkoholiker siden deres fødsel. Endelig ved jeg ikke, hvor længe en alkoholafgiftning tager, men en hel måned og så stadig hungrende efter alkohol! Er det mon korrekt? Jeg ved det ikke.. Men flot velskrevet tekst. Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget! Venligst fra Jesper
Hej Jesper, Tak for din uddybende kommentar. Et afvænningsprogram tager 28 dage - det har jeg researchet mig frem til. Grunden til jeg lod HP opgive helt til slut var faktisk for at gøre historien mindre forudsigelig, for netop som du selv skriver, så er det atypisk for en kvinde at vælge børnene og det liv fra; men det forekommer altså - desværre. Det ved jeg af egen erfaring. Så netop derfor lod jeg i dette tilfælde faderen være den stærke forældre, der vil sine børn det bedste, hvilket oftest ses hos moren. Kvinder kan også komme ud på sidespor og hvem ved... Måske fortryder HP det hele dagen efter brevet fra advokaterne, måske først 10 dage efter eller slet ikke. Dette skal på ingen måde prøve at bortforklare din kommentar på nogen måde, jeg havde blot en trang til at forklare mit valg af karaktertræk. Mvh Nanna |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Du har skrevet et rigtig godt digt. Teksten er smuk på en melankolsk facon, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
Først troede jeg, at han'et var København, og blev glad. Dernæst så jeg Assistenten i den gule mur, og forstod at Nørrebro var nærmiljøet, og han'et står tydeligt frem som djævlen. Det var i hvert fald sådan, jeg valgte at tolke din fine tekst. Jeg kunne egentlig godt have tænkt mig noget mere byliv. Første strofe er et godt bud på det, som ville have klædt din gode had/kærlighedstekst.
Der ligger en dyb selvransagelse i teksten, som jeg synes er interessant. Særligt afslutningen er et godt eksempel.
Derudover synes jeg rigtig godt om "De tårer jeg foragter/sidder fast bag øjenlågene".
Mvh Nanna