Jeg vil ikke dø | ||
|
||||||||||||||
Jeg vil ikke dø For springvandet spytter drilagtigt på hans sarte hud imens han griner og kejtet synker vandet Han er smuk og står flammende i kontrast Mit hår er blond og flyver nemt i vinden når vi danser blandt mos og paddehatte Han griner og smiler og lever og jeg iagttager manden i al hemmelighed fordi jeg ikke kan lade være Han er smuk på sin måde I blæsten ved havet når stenene slår smut og vi taler om at bygge en tømmerflåde bare fordi vi kan Måske vil vi dykke en anden gang nu sejler vi og han er stadig smuk som den sidste vinterdag Nu bager solen hvor det sneede i går Jeg vil ikke dø for han har smidt tøjet og danser nøgen med springvandet Her er hedt og sveden svier han ler og griner og flamberer mine forsvarsløse drømme Han er smuk og våd og uvirkelig Jeg vil ikke dø Kjolen driller og kilder glider af Han rækker hånden frem mod mit bryst Jeg lukker øjnene og vi dykker sammen Jeg vil ikke dø Jeg vil ikke dø endnu |
Skyggen | 2011-02-13 12:23:33 | |
En meget smuk hyldest til kærligheden og livet. Lækkert er det!!
/robert
/robert
NannaLA | 2011-02-13 12:40:09 |
Mange tak for ordene, Robert!
haleløs | 2011-08-16 20:33:34 | |
SUPER med sorgløs elskov i springvandet om våren (hvor det jo sneede 'i går') blandt mos og paddehatte! VeLdIgTeT så det' en fryd! Blot en skam, at den vist ikke passer ind i din forestående oplæsning 'Blå (?) og 1/4 sukker'. Til gengæld vil den sikkert gøre lykke hver eeneste 'Opdigtet Onsdag'!
venligst ...
venligst ...
NannaLA | 2011-08-17 12:08:53 |
Tak for din kommentar, Haleløs.
Det projekt jeg arbejder på for tiden hedder "Blå øjeblikke og 1/4 sukker", så du har ganske ret; denne tekst passer ikke ind.
Du skal have endnu en tak for at bringe liv i digtet, havde faktisk glemt det :-)
Mvh Nanna
Det projekt jeg arbejder på for tiden hedder "Blå øjeblikke og 1/4 sukker", så du har ganske ret; denne tekst passer ikke ind.
Du skal have endnu en tak for at bringe liv i digtet, havde faktisk glemt det :-)
Mvh Nanna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!