Mælkevejen | ||
|
||||||||||||||
Lige vågnet, ligger og venter køen var lang i Kvickly i går kurven var lidt stor til en liter mælk må have stået der så længe jeg var holdt op med at føle noget ude på gaden gled asfaltbåndet under bilkæder ...sneen klæbede sig uset til den alt for klare luft bortvendte huse slæbte træer ind i tør varme ord rendte efter ord i mobiltelefoner kom, kom, kom ind! Goddag! Banke, banke på! Lukke, lukke op! Tør fødderne af eller send en SMS! Der er ikke flere træer i Kokkedal! Stemt ned i smilets tandrødder hvor de hænger som kogler jeg skriver guirlander og kurve med gaver men hvad kan man gøre med en liter mælk? |
Anglicismo | 2012-11-13 22:29:23 | |
Er ikke nær så begejstret.
Du ligger og venter og er lige vågnet, men hvor fortæller du læseren at du erindrer i går? - Sjusk.
Således bevæger dine sætninger sig igennem digtet, uden rigtig at henvise til de forrige. Rent retorisk, burde hver sætning, således være startet med et stort bogstav. Det henviser læseren til at tænke, og danne digtet selv. Men er det meningen?
Asfaltbåndet er et rigtig godt ord og billed! thumps up!
Samlet set er hensigt og tanke bag digtet egentligt meget godt og sjovt, og det er klart tekstens force. Jeg savner blot struktur og flow.
Du ligger og venter og er lige vågnet, men hvor fortæller du læseren at du erindrer i går? - Sjusk.
Således bevæger dine sætninger sig igennem digtet, uden rigtig at henvise til de forrige. Rent retorisk, burde hver sætning, således være startet med et stort bogstav. Det henviser læseren til at tænke, og danne digtet selv. Men er det meningen?
Asfaltbåndet er et rigtig godt ord og billed! thumps up!
Samlet set er hensigt og tanke bag digtet egentligt meget godt og sjovt, og det er klart tekstens force. Jeg savner blot struktur og flow.
Anglicismo | 2012-11-14 16:55:34 | |
Du får det til at lyde som om skrivning ikke er en proces? - Jeg kunne aldrig forestille mig, at man ikke blot skrev hvad man havde i sinde uden struktur og form. Men så arbejder man med digtet/teksten efterfølgende, så læseren kan opsluge teksten bedre.
Rytmisk set er det i sin form fint. Men ændrer du til store bogstaver, og dermed øger din pause imellem hver sætning, bliver det en langsom satan du har gang i. Den måde du har skrevet hver sætning på, for at retorikken skal være på plads, ville være sætning starte med stort. Dermed en langsom, men dog eksisterende rytme. Hvorfor jeg ikke har kritiseret din rytme.
Det er selve overgangen, der er mærkelig, tag bare:
må have stået der så længe jeg var holdt op med at føle noget
ude på gaden gled asfaltbåndet under bilkæder
Du viser her 2 billeder, uden at de henviser til hinanden. Jeg er klar over det flyvske drømmeunivers, skal gå i spænd med dagligdagens tromme. Men jeg syntes billeder er for usammensættelige rent retorisk. JEg kan dog følge dig, men mener dog dit kaos bliver for voldsomt.
Synes din overgang i tid sådan set ikke er eksisterende.
Rytmisk set er det i sin form fint. Men ændrer du til store bogstaver, og dermed øger din pause imellem hver sætning, bliver det en langsom satan du har gang i. Den måde du har skrevet hver sætning på, for at retorikken skal være på plads, ville være sætning starte med stort. Dermed en langsom, men dog eksisterende rytme. Hvorfor jeg ikke har kritiseret din rytme.
Det er selve overgangen, der er mærkelig, tag bare:
må have stået der så længe jeg var holdt op med at føle noget
ude på gaden gled asfaltbåndet under bilkæder
Du viser her 2 billeder, uden at de henviser til hinanden. Jeg er klar over det flyvske drømmeunivers, skal gå i spænd med dagligdagens tromme. Men jeg syntes billeder er for usammensættelige rent retorisk. JEg kan dog følge dig, men mener dog dit kaos bliver for voldsomt.
Synes din overgang i tid sådan set ikke er eksisterende.
Glenstrup | 2012-11-14 18:40:15 |
Tak for det. Giver god mening. Vil se om jeg kan få tid og lejlighed til den nødvendige proces, du taler om. Fedt med grundig kritik.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak for kritik, som stimulerer til eftertanke. Struktur er nok ofte mit problem. Nogle gange for meget, nogle gange for lidt. Den skal vel helst trænge sig på indefra, so to speak, for en udvendig form, der bare presses ned over ens tanker er vel en uærlig ting? Jeg ville gerne have mere struktur, men finder den bare ikke. Synes dog trods alt, der er nogle ekkoer ned over digtet, som giver en vis struktur, og også noget grafisk og noget rytmisk. Men indrømmet, der er meget kaos. Men grundstemningen, det er skrevet på, er kaotisk. Det er et kamoufleret juledigt, hvor jeg prøver at få hold på den splittelse, jeg føler, og som blev aktualiseret ved den ulidelige debat om juletræet i Kokkedal.
Angående det med, at jeg ikke viser tilbageblikket. Der skiftets fra nutid til datid ogf senere tilbage til nutid. Er det ikke klart nok?