 |  | Et nyt kapitel. ( Shanna og Laus historie ) |
 |
|
|||||||||||||
|
Nogen vil nok undre sig over, hvorfor jeg lægger dette ud her på siden, men når sidder her et år efter og tænker tilbage, på det eventyr det sidste år har været, så starter historien altid her, derfor vil jeg dele den med jer. Jeg skrev dette på årsdagen, for min aller første kommentar til Shanna på FFS, som gav startskuddet til den mest vidunderlige periode i mit liv. Dette er en del af livets smukke eventyr, så den magi der findes i bøger, den findes også i livet. Jeg så dig første gang d. 14/4-2012 da du spurgte omkring sikkerheden på forfattersiden, jeg gav dig svar, men var fanget og gik ind på din profil, den fortalte ikke meget, men det gjorde det første digt jeg nogensinde læste af dig til gengæld: ”Liv eller død?” Digtet ramte mig, for jeg forstod hvad du mente. på dette tidspunkt brugte jeg to navne som symbol på mine to sider, ”mig” og ”Natteravnen” at jeg skrev ”Hilsen mig” betød på dette tidspunkt i mit liv, at du havde vækket lyset i mig. Vi blev venner den 13/5-2012 på forfattersiden, fordi dine tekster ramte mig dybt, jeg forstod dem og lod dig vide det, men jeg fandt først ud af hvor meget det betød for dig lang tid efter. Den 11/6-2012 læste jeg digtet ”Hvem er du” jeg havde en skøn violin i mine højtalere, da jeg åbnede din profil, og tog det første skridt til det der blev den største og mest vidunderlige beslutning i mit liv. Efter at have læst og kommenteret en del på dine ting, var jeg begyndt at forstå, at du havde været gennem et hårdt liv, at du havde en familie der støttede dig, men som ikke kunne se hvilke byrder du bar, derfor besluttede jeg at skrive til dig”¦ Men der skulle mod til”¦og tiden gik, mens en tanke opstod i mig og som stadig står som en fast søjle i mig. Jeg ville være en del af dit liv, ligegyldigt hvordan, men jeg måtte hjælpe dig til en forståelse, som kunne bringe dig videre.. Det var også i denne tænkeperiode, jeg søgte psykisk hjælp igen, for jeg måtte være klar til, hvad end det viste sig jeg måtte kæmpe imod. D.6/9-2012 skrev jeg til dig for første gang, det var den første direkte kontakt mellem os, en latterlig frase om dit udseende som jeg havde brugt før, men bare skulle bryde isen, for nu var jeg på vej ind på fremmed jord. Hvor jeg kun et halvt år før, var blevet såret og gennem et halvt år terroriseret. Samme dag havde jeg læst ”Et længe ventet ønske” og jeg skrev til om du var blevet mor”¦ du fortalte mig at det var til det, du følte var taget fra dig. Skønt vores første samtale var bygget på noget så grufuldt i dit liv som den aborten, så blev den grobunden for noget så vidunderligt, som den kærlighed der binder os til den dag i dag. Først prøvede du ihærdigt at skubbe mig væk, fordi du følte jeg kom tæt på, men langsomt forstod du min logik og langsomt åbnede jeg min nat for dig, og lukkede dig ind i min verden. Hver eneste dag ventede jeg spændt på din mail og tjekkede forfattersidens inbox næsten hver eneste time. For det var en fantastisk tid, du var så speciel i det, at du ikke bare lukkede mig ind, men prøvede at skubbe mig væk, dog mislykkedes det, for alt det du kastede i hovedet på mig, gav jeg bare min holdning og forståelse til. Jeg så en pige, som havde kæmpet sig gennem livet og på vejen samlet dele af holdninger og meninger for at gøre dem til sine. Som din regel om alder; jeg vidste godt du var ældre end jeg, fra første gang jeg så din profil på Forfattersiden, og de fleste piger vil have en der er ældre end dem selv, så jeg var klar på den ville komme. Men det skulle ikke stoppe mig, for skønt du ville have en der var ældre end dig, så viste jeg dig, at alder ikke er lig med modenhed og intellekt, men det er den psykiske alder der gælder, dog passer den ikke altid sammen med den fysiske. Langsomt fandt jeg vej gennem dine pigtrådshegn, mens jeg viste dig mere og mere af min verden og måde at se den på. D. 12/9-2012 blev vi venner på Facebook og begyndte at skrive direkte med hinanden. Da jeg så dine billeder, jeg må sige, jeg slugte dig med øjnene, i mine øjne var du smuk, dit smil wauv, den søde lille røde næse mellem de røde æblekinder”¦ Du var så kær!!! Da facebook blev for lidt, fik du mit nummer og sms’erne tog fart, vi begyndte at skrive i kæreste baner og tingene tog en fantastisk drejning i mit liv, jeg droppede alkoholen og hashen, for du havde vækket et håb i mig, jeg først nu turde håbe p唦 mon du ville være min kæreste? En aften mens jeg sad i vinduet og skrev med dig, fik jeg løst til, at vise dig hvad jeg følte, men dit digt ” 3 små ord” gjorde mig i tvivl, for jeg vidste, de var blevet misbrugt til at manipulere med dig”¦ Men jeg sendte en sms, hvor jeg forklarede, jeg elskede dig og gerne ville mere end bare venner. Jeg kunne med det samme høre din tvivl på dit svar: ” Hvordan kan du elske en du aldrig har mødt?” Men mit svar bragte dig vist lidt ro: ”Det vil aldrig være din krop jeg forelsker mig i, men dit sind og dine drømme.” Som du har givet mig ret i lige siden, at jeg mener. Tingene kørte i rablende tempo til d. 2/10-2012 hvor du skrev til mig på face, at du ville aflyse vores aftale kommende weekend, hvor du skulle have været hjemme ved mig i Svendborg, det blev til 2 mails mere på Forfattersiden, før alt blev tyst mellem os.. Jeg begyndte at ryge igen, noget jeg var stoppet med 3 uger forinden, fordi du havde fortalt mig du ikke kunne tåle det”¦ men nu kunne det jo være lige meget. Jeg mistede alt tro den weekend, da jeg i nætterne spiste den mad, som da jeg købte den, var beregnet for to, mens jeg holdt mine tårer tilbage. Jeg var knust, men en lille glød i mig håbede, og hver eneste gang jeg var på Facebook kiggede jeg på dine billeder, hver gang i natten bad jeg Lillith om råd”¦ Jeg var oppe på kirkegården og snakke til min morfar, fortalte ham du ikke kom med mig alligevel og hilste på, at han ikke måtte dømme dig, men du som vi havde dine kampe der måtte kæmpes. Jeg havde sat en grænse på 5 uger, så ville jeg slette dig fra mit liv, for så følte jeg ikke du betød noget mere og du måtte jo have glemt mig, hvis der gik så længe”¦ men et skulle ikke ende der. Det blev efterårsferie og for jeg ikke skulle sidde der hjemme, eller rettere i Svendborg og drikke mig fuld som ugen før, tog jeg med mine venner i en spejderhytte oppe omkring Roskilde. Jeg var ikke en særlig stor fest, sad bare mest for mig selv udenfor og røg, mens jeg kiggede på stjernerne og håbede på du havde det godt. Du skal vide Shanna at i alle de dage du ikke skrev, var der ikke en eneste, hvor jeg ikke elskede dig, aldrig fik mørket lov til at tage fat i mig og ændre det, som mit hjerte fortalte mig var den mest rigtige beslutning i mit liv. Jeg savnede dig, og som jeg gjorde den første dag vi skrev sammen, hvor jeg sad og kiggede på stjerne over Svendborg, så sad jeg også her og fandt trøst i Natenglens land. D. 16/10-2012 modtog jeg om aftenen en kort lille sms, men dog med så meget mening for mig, at den til dato, er den sms der har gjort mig mest lykkelig, glad og varm indvendig. ”Hvad laver du” Det var alt der stod, men til trods for de få ord, så lå der en mening om jeg ikke var glemt, men at du huskede mig og gerne ville have mere med mig at gøre. Vi genoptog skriveriet og blev hurtigt enige om vi gerne ville mere begge to, men at tingene skulle gå et mere passende tempo. Det var vi for første gang sendte billeder af os selv til den anden, så vi kunne se nogle mere rettidige billeder end dem på Facebook. Det er en af mine mest lykkelige dag i mit liv og den aften faldt jeg i søvn med mobilen i hånden, med dit billede på skærmen. Siden den dag, har der kun været 3 dage hvor vi ikke har skrevet sammen, eller haft kontakt på anden vis. Vi aftalte hurtigt en ny dato og for at skulle mødes, skønt din kalender var fuld, så fik du presset mig ind og d. 9/11-2012 kl. 19:04 kørte toget ind på Perongen i Svendborg og ud kom den mest vidunderlige engel. Det der slog mig og jeg fandt mest magiske var hvor naturlig du var, ingen makeup, ingen kæmpe stads, det var bare den smukke pige som jeg havde forelsket mig i. Du fik, eller nok mere tog, for jeg var helt paf over hvor vidunderligt det føltes, endelig at kunne holde om dig, hører dig, se dig, det kys som jeg havde lovet dig. Du var så flov, vi havde skrevet lige til 4 min før du ankom, og en halv time før du ankom, måtte du indrømme, at du havde glemt din tandbørste. Jeg grinede lidt, tog dig i hånden, og sammen gik vi under stjernerne til den nærmeste købmand, mens jeg snakkede nervøsiteten af mig. Men jeg vil aldrig glemme den aften.. Den jeg havde ventet hele mit liv på. Vi var kærester fra første sekund, skønt det var vores første møde, så føltes alting rigtigt og som om vi havde kendt hinanden altid. Derfra skulle vi lige lærer hinanden at kende, både intimt, men også bare som mennesker og hvordan vi ville leve vores liv sammen. Så hvorfor skriver jeg dette til dig, tænker du måske, det er meget enkelt, fordi dette er det nye kapitel i dit liv, og ligesom i bøger så er et kapitel skift en frisk start på en ny del, man har de forgående kapitler med i bagagen, men det er de kommende sider der gælder og vi skal skrive dem sammen. Vi har ikke kendt til hinanden i et år og end ikke været kærester i 5 måneder endnu, men dog snakker vi allerede om at flytte sammen, at få børn og hvordan vi vil have vores fremtid, men til trods for det må vi ikke glemme hvordan det hele begyndte, derfor har jeg skrevet denne historie om hvordan jeg lærte dig at kende. Meget tid er gået siden den dag du stod af toget, jeg har oplyst mange af dine dunkle skygger i dit sind, og skønt du syntes jeg gør så meget for dig, så skal du aldrig tvivle på, du både fortjener det og gør det samme ved mig. Den NatteRavn vil aldrig tvivle på du vil opnå noget stort, måske ikke ende i Hall of Fame, men hvad er egentlig stort i livet? Mit største bedrift og den største udfordring, er til dato, at løfte dig af mørket og hjælpe dig til at se stjernerne over dig, du har nu lært at ingen drømme er for store, alt kan opnås, når man bare flyver på håbets og troens blytunge vinger, og har hjertet med i det du gør. Aldrig har jeg tvivlet på dig, aldrig har jeg forventet noget af dig, jeg har kun håbet, troet og elsket, en engel med sorte vinger, som en dag vil være en fantastisk mor, en vidunderlig hustru, en sexet og erotisk elsker, en trofast ven og en solskinsspredende sjæl. ” Remember...only when we are surrounded by dark darkness, are we able to see the stars” Jeg elsker dig skat. Hilsen din NatteRavn | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-11-09 12:58:45 |
Hej Lau. Spændende at læse dit indlæg på F-siden som et mødested der også kan føre til ægte liv.
Ikke kun det skrevede liv.
Til lykke.
Vh.Nhuth
Ikke kun det skrevede liv.
Til lykke.
Vh.Nhuth
| Lau G.N. | 2013-11-09 13:01:18 |
takker takker, fra os begge :)
| haleløs | 2013-11-09 16:44:33 |
BINGO!!!
Lau; måtte lige rose fig for "... at alder ikke er lig med modenhed og intellekt, men det er den psykiske alder der gælder, dog passer den ikke altid sammen med den fysiske." DU, kære Lau, er så absolut betydeligt klogere end forventet af din alder!
Desuden har jeg bemærket mig (jeg har foreløbig kun læst ca. 1/3 af teksten) at - teksten er meget velskrevet ... helt UDEN div. slå- eller andre 'fejl' ;)
Jeg læser resten lidt senere!
venligst ...
Lau; måtte lige rose fig for "... at alder ikke er lig med modenhed og intellekt, men det er den psykiske alder der gælder, dog passer den ikke altid sammen med den fysiske." DU, kære Lau, er så absolut betydeligt klogere end forventet af din alder!
Desuden har jeg bemærket mig (jeg har foreløbig kun læst ca. 1/3 af teksten) at - teksten er meget velskrevet ... helt UDEN div. slå- eller andre 'fejl' ;)
Jeg læser resten lidt senere!
venligst ...
| haleløs | 2013-11-09 18:44:53 |
'... men det er de kommende sider der gælder og vi skal skrive dem sammen.
'... ingen drømme er for store, alt kan opnås, når man bare flyver på håbets og troens blytunge vinger, og har hjertet med i det'
' JA; nemlig!
Så englen med de sorte vinger fik tæmmet forfattersidens natteravn, huh?
Jeg ønsker jer begge stort tillykke og håber, I to engang vil skrive en længere roman om, hvorledes man indleder en online-kontakt på en gensidig respektfuld måde, som Lau så voksent og dejligt har beskrevet.
Jeg bilder mig ind, en sådan fælles tekst kunne være til stor hjælp for mange andre, som står tøvende for at søge to-somhed via online-medier ;)
venligst ...
'... ingen drømme er for store, alt kan opnås, når man bare flyver på håbets og troens blytunge vinger, og har hjertet med i det'
' JA; nemlig!
Så englen med de sorte vinger fik tæmmet forfattersidens natteravn, huh?
Jeg ønsker jer begge stort tillykke og håber, I to engang vil skrive en længere roman om, hvorledes man indleder en online-kontakt på en gensidig respektfuld måde, som Lau så voksent og dejligt har beskrevet.
Jeg bilder mig ind, en sådan fælles tekst kunne være til stor hjælp for mange andre, som står tøvende for at søge to-somhed via online-medier ;)
venligst ...
| Lau G.N. | 2013-11-09 22:37:02 |
Sjovt du siger det ^^ for jeg har snakket med en af mine venner om det samme... Han syntes jeg burde gøre det.
Tak fra os begge, vi er glade for at vise hvad denne side, som er bygget på håb og drømme, kan lede til, hvis man bare har hjertet med i det.
Tak fra os begge, vi er glade for at vise hvad denne side, som er bygget på håb og drømme, kan lede til, hvis man bare har hjertet med i det.
| Reppel | 2013-11-09 21:37:44 |
Endnu engang en lille tåre.
Tillykke til jer begge!
Tillykke til jer begge!
| Lau G.N. | 2013-11-09 22:37:20 |
Takker fra os begge.
| Lau G.N. | 2013-11-10 11:36:32 |
Shanna syntes at vi bør dele historien med jer, for evigt, så den har nu fået fast plads på FFS :)
| haleløs | 2013-11-10 12:26:35 |
Måske kunne Lau & Shanna så skiftes til at opdatere denne ... hjertegribende, kærlige, uuuuuuuendelige ... ?
venligst ...
venligst ...
| Lau G.N. | 2013-11-10 16:09:30 |
He He det kunne da være fantastisk, men hun har svært ved at se tilbage, da det er mørke tider for hende... men hun kan skrive næste kapitel.. :)
| mille | 2016-08-19 19:01:07 |
Hvor er det smukt og stærkt gået, sådan at dele herinde med ukendte mennesker, jeg synes jeg har mødt jer på en banegård et sted i Danmark - to forsigtige skrivende følende unge mennesker, der finder hinanden bogstavelig talt i ånden.
TAK fordi du delte den med en gammel kone - jeg får helt lyst til at skrive igen.
Kan godt se, der står 2013 på de andre kommentarer, men fik lyst til alligevel at skrive til jer.
Siden 2013 har mit barnebarn haft utrolig ondt i "ungdommen" nu bli`r hun snart 17 og jeg ser hende alle vegne i andre unge, der også har ondt ved at komme videre.
TAK fordi du delte den med en gammel kone - jeg får helt lyst til at skrive igen.
Kan godt se, der står 2013 på de andre kommentarer, men fik lyst til alligevel at skrive til jer.
Siden 2013 har mit barnebarn haft utrolig ondt i "ungdommen" nu bli`r hun snart 17 og jeg ser hende alle vegne i andre unge, der også har ondt ved at komme videre.
| Lau G.N. | 2016-08-19 22:24:16 |
Mine ord er til frit skue og alderen på min tekster, skal aldrig afholde dig fra at kommentere... jeg kan stadig huske hvor jeg var i alle mine tekster, både i sind, hjerte og liv.
Vi siger mange tak Mille, dette var min kontrakt, min ed og noget som jeg, for første gang, gik ind i, uden at gøre mig til noget jeg ikke er.... hvilket er en meget ekspressionistisk person, som helst lever i mørke og har svært ved at styrer mit sind.
Men hun er den mest rigtige kamp, som jeg har valgt at kæmpe... i mit liv.
Skriv Mille skriv!! Livet er noget der skal indtages i fulde drag, men hvis man hele tiden skal kunne få alle stemninger, oplevelser og sanser i spil, må man til tider rense sit sind og hjerte... Det er hvad, det at skabe kunst, gør for folk.
Ked af at hører om dit barnebarn og håber virkelig, hun finder sin sti gennem livet... få hende til at skabe, få lidt fred i sindet, uden folk dømmer hendes kunst... bare får lov til at give følelserne frit løb.
Vi skrives ved og ses på perronen.
NatteRavnen
Vi siger mange tak Mille, dette var min kontrakt, min ed og noget som jeg, for første gang, gik ind i, uden at gøre mig til noget jeg ikke er.... hvilket er en meget ekspressionistisk person, som helst lever i mørke og har svært ved at styrer mit sind.
Men hun er den mest rigtige kamp, som jeg har valgt at kæmpe... i mit liv.
Skriv Mille skriv!! Livet er noget der skal indtages i fulde drag, men hvis man hele tiden skal kunne få alle stemninger, oplevelser og sanser i spil, må man til tider rense sit sind og hjerte... Det er hvad, det at skabe kunst, gør for folk.
Ked af at hører om dit barnebarn og håber virkelig, hun finder sin sti gennem livet... få hende til at skabe, få lidt fred i sindet, uden folk dømmer hendes kunst... bare får lov til at give følelserne frit løb.
Vi skrives ved og ses på perronen.
NatteRavnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
