 |  | Palme (skriveøvelse) |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg skulle skrive en skriveøvelse ud fra ordet palme, hvor jeg skulle skrive uafbrudt i 10 min uden at stoppe. Og jeg synes denne tekst er rimelig sær, men der er noget ved den jeg godt kan lide, så nu poster jeg den :) Jeg sidder under en palme i nirvanas mørke sol og tænker på alle de blikke jeg sendte dig engang. Du var smuk og mystisk og jeg elskede dig som jeg aldrig havde elsket nogen før. Jeg fandt dig triviel men fantastisk, eksotisk og køn. Dine øjne var grønne men brune og himlen blå men rød. Du kyssede mig i søvne og holdte om mig i døden. Jeg savnede dig. Jeg savner dig, jeg savner dit smil, jeg savner din ynde. Du er fantastisk, med dig er alt perfekt. I palmens skygge snakker vi om the og is og griner op til solen der stirrer på os. Under palmen er der køligt og jeg kysser din hånd med mine mørkerøde læber der er revnet af tørken. Vi har intet vand men du slukker min tørst. Vi er nøgne, for her er varmt. Under palmen er der varmt men køligt. Jeg elsker varmen og dine grønne øjne. Jeg elsker jorden og dens mørkeblå vand. Vi kigger på vandmænd i havet. Mange af dem er røget op på strandkanten, døde og svulmet ind til små geleklatter. De er døde! Døde som vores kærlighed gjorde for 5 minutter siden under denne palme, med hænderne sammen. Men vi siger intet, vi lader som om vi stadig elsker hinanden. Vi lader som om dette er perfekt. Solen går ned og vi elsker et par gange i sandet under palmen, og lader månen lyse vores kroppe. Vi føler os tomme. Du lyver, du siger jeg er smuk, men jeg kunne se det i dit blik. Du sagde det pga. situationen, ikke fordi du faktisk mente det. Du lyver. Hvorfor er du så barnlig? Hvorfor skal jeg nøjes? Jeg vil væk fra denne ø. Jeg vil væk! Jeg vil fælde palmen og lade den falde ned på dit hoved og slå dig ud! Jeg tror der ligger en skat under palmen, men jeg siger det ikke til dig, for jeg ved at du er grådig. DU ville tage det hele til dig selv! Jeg hader dig! Jeg elsker dig! Men det er alt sammen ligemeget, for du er en kujon, og vi er fanget her i palmens skygge, i stjernernes lys og i månens skær. Vi er fanget under solens hede! Jeg hader dine ord, for de er så arrogante. Hvorfor kan du ikke være sød? Hvorfor? Hvorfor? Jeg hader din skæve næse, den sidder så elendigt og den er så lille. Hvordan kan du være smuk med sådan en næse? Jeg hader din næse! Den er forkert, du er forkert! jeg ville ønske jeg kunne tegne en tegning til dig, så ville jeg tegne en hund. En hund der savler ligeså grådigt som dig når jeg sutter din pik og lader som om vi er et og alt. Jeg ville tegne en sol der ætsede dig op. Jeg ville tegne en sky der regnede på dig, og jeg ville tegne mig fortælle at jeg alligevel elsker dig. Er det forkert? Du er døden, du er livet, du er evigheden og uopnåeligheden. Øen her synker snart. Vi er færdige men tvunget sammen. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
