 |  | To af mange |
 |
|
|||||||||||||
|
Der var en mand som hed Anders. Han havde en utrolig spids og grim næse og gik altid rundt i en rødternet skovmandsskjorte. Anders havde en rasehund han kaldte Carsten. Det var en hulkindet tvehalet vortehund som der kun fandtes to af i hele verden. Hund og mand var uadskillelige som benzin og vand. Tit gik de ture langs nogle braklægningsarealer som hørte til nabogården og Anders kunne finde på at kaste en pind som Carsten skulle hente ”¦ eller han sparkede den ind mod en træstub ”¦ eller han løftede den op, bed den i øret og lod den falde med hovedet ned mod en stor sten. De havde mange sjove lege de to. Anders ejede et lille dambrug hvor han opdrættede fisk der kunne snakke. Der var alle mulige slags fisk lige fra regnbueørreder til ål. Ja, der var endog en enkelt frø eller to blandt disse intelligente svømmere. Det havde taget ham ca. tyve år at lære dem at tale. Men til gengæld kunne fiskene nu træne deres sprogfærdigheder med hinanden så arbejdet var knapt så tidskrævende som det var i starten. Anders havde nu mere tid til at smøre sin hund ind i vortekrem og spidse sin lange næse med en blyantspidser. Hele planen var selvfølgelig at fiskene på et tidspunkt skulle sælges til et af de utallige omvandrende bassincirkus som huserede i området og som tjente styrtende med penge. Men hver gang der kom nogen forbi nægtede fiskene at snakke. Og ikke nok med det, efterhånden begyndte folk at omtale Anders som ”Ham den sære med dambruget” eller ”Ham den grimme med den klamme hund der tror at fisk kan tale” eller endnu værre ”Ham med den forvaskede skovmandsskjorte som lugter af fiskefoder” En dag blev det for meget for Anders. Han sagde farvel til fiskene, satte ild til hunden og drog ud i verden kun iført sin skovmandsskjorte. Kun iført sin skovmandsskjorte. Ja, kun iført sin skovmandsskjorte. ”¦ og et franskbrød han havde stjålet ved bageren da bageren af en eller anden grund kiggede væk. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-07-04 14:41:32 |
Har læst begge versioner af Anders' liv. Morede mig heeele vejen igennem - men synes bedst om denne (større detaljerigdom)! Du er sandelig velformuleret! Forhåbentlig har du fler' spøjse 'Anders-typer' i 'posen' ?
venligst ...
venligst ...
| Jeppe O | 2011-07-05 09:25:30 |
Prøver at ramme eventyrgenren ... men det er vist ikke helt lykkedes :-)
| poeten | 2011-07-04 19:00:03 |
Det er aldrig let at være udenfor, så er det godt man kan gå sine egne veje.
Det kræver et vist mod at gøre det, men det kan være meget givende. venligst
Det kræver et vist mod at gøre det, men det kan være meget givende. venligst
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
