 |  | Esoteriske Slips Kap. 56 Knold og Tot |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 56 Knold og Tot Francois kikkede skeptisk på overbetjent Jensens nye Intel processor og iPhone. - Den skulle være forbundet og sikret i alle ender og kanter. Jeg mangler bare en mus. Den vil jeg først få senere, sagde Jensen. De sagde, at jeg bare kunne bruge den mus, der allerede er indbygget. - Vi finder nok ud af dét også, skal du se. Jeg har taget mit eget grej med. Men jeg vil meget nødig træde jeres IT-folk over tæerne ved at blande mig. Prøv at spørge dem, om jeg lige må komme hen og snakke med en af dem. - Ja, de er kun to; Knold og Tot. Jensen ringede til dem og de var med på at møde mig med det samme. - Jeg går med, sagde Jensen, så kan jeg få min mus med tilbage. De to coladrikkende specialister tog godt imod Francois. Deres kolleger i Compol havde sagt god for ham. Problemet var ikke længere den virus, der var trængt ind, men at de ikke ville vide noget om et eventuelt møde mellem repræsentanter fra politiet og en mistænkt gerningsmand til en forbrydelse, der kunne give fængsel i op til to år. Ikke uden en sigtelse. Men de kunne da godt selv tage et møde med ”Stålormen”, som sandsynligvis var en halvvoksen pubertetsdreng med uren hud og hullede cowboybukser. Det stod dem ikke helt klart, hvordan i himlens navn en engelsk umyndig knægt skulle kunne ”ansættes” som konsulent ved Københavns Politi. Det ville være lidt usædvanligt med en tjenesterejse til England, men det kunne vel forklares som en slags videreuddannelse hos Scotland Yard eller Interpol? Samtidig ville det sende et godt signal til deres ledelse om deres vilje til ”udvikling og omstillingsparathed”. Jensen holdt masken lidt endnu. Han havde ikke nævnt noget om det tip, som han havde fået under sit seneste besøg i kælderetagen, hvor resterne af bagmandspolitiet holdt til. De to specialister i økonomisk kriminalitet havde modtaget en underretning . En gammel bankfuldmægtig i en lukningstruet bank i Nordjylland havde indberettet en uforklarlig pengeoverførsel mærket EM til og fra en kreditkonto, der ellers aldrig udviste større udsving og kun var brugt til en lille kassekredit på max. 10.000 kroner. Den var jævnligt tilført overførsler på 15-20 tusinde. Aldrig mere, og sjældent mindre. Den næstsidste indbetaling på 6.000 kom fra en skrothandler i Vodskov, og den sidste, som fik fuldmægtigen til at reagere, var en overførsel af 75.000 kroner fra Schweiz. De penge var hurtigt blevet videresendt til en konto i Københavnsområdet. Mistænkeligt var det ikke. Blot usædvanligt. Nu ville det være en smal sag for Jensen at indkredse den amatør, der bildte sig ind at han ustraffet kunne drive gæk med ordensmagten. Foran ham lå et ark, hvor han puslede med E og M. Kunne det være andet end EuroMed? Francois så hans kvaler og foreslog: Har du prøvet med Erland Mölndal, laboranten? Jensen nød IT-folkenes ansigtsudtryk, da han henvendt til Francois sagde: - Du har været til stor hjælp. Nu vil jeg gå tilbage til mit lille kontor. Måske vil du lige vise mig, hvordan jeg tilslutter min mus og bestiller to togbilletter til Aalborg? Jeg regner med at Dueholm gerne vil med. De to teknikere behøvede ikke at få mere at vide i dag. Francois forstod ikke helt, hvad det var, han havde hjulpet med. Men nu, hvor han alligevel var cyklet derind, kunne han lige så godt bruge et par minutter ved Jensens skærm. Et kvarter senere sad de sammen med Dueholm og småsludrede om turen. - Er der spisevogn med, spurgte Jensen. - Ja, svarede Francois og lo, men så er I nødt til at tage over Basel! - Vi kan vel tage en madpakke og et par bajere med, foreslog Dueholm. Sådan en påtvungen tjenesterejse uden ægtefæller kun da være meget fornøjelig, tænkte Jensen. Dueholm spurgte forsigtigt, om de skulle regne med overnatning. - I toget? Jensen forstod ikke spørgsmålet. - Nej, i Aalborg, svarede Dueholm.. - Er du blevet splitterravende gal. Det ville revisionen aldrig acceptere. - Hvad nu hvis vores hacker kun ville møde os netop dér? - Den må jeg lige tygge lidt på. Vi véd jo ikke med sikkerhed, om han overhovedet er der. - Næh, men turen får vi da. Det bliver vel det næste, de sparer. Politiet fik ikke længere årskort til DSBs 1. klasse stillet til rådighed. Det var forbeholdt de højere rangklasser Dueholm tænkte på sit første Casinobesøg ti-femten år tidligere. Han havde tabt diætbeløbet på 450 kroner på mindre en 4 minutter! Han var selvfølgelig ikke inde i roulettereglerne og var startet med at lægge en halvtredser på rød. Croupieren havde med en pind verfet hans seddel retur. En herre ved siden af hviskede: Prøv med 100 eller mere! Så var croupierens pind lydløst kommet forbi igen, men denne gang røg sedlen direkte hen over klædet og forsvandt ned i en revne i bordet. Det gentog sig tre gange. Og rød kom ikke ud. Men det kom jo ingen ved nu. ”Udetillægget” kendte hans kone til, så det havde han ikke kunnet sætte på spil. Francois startede Jensens ”maskiner” og demonstrerede de mest elementære funktioner, sådan lidt på sidelinjen, sådan at det var Jensen, der tænkte, læste og tastede. - Skal vi lægge en besked til ham du leder efter, spurgte Francois. - Hvad mener du? Det kan jo tage måne”¦ - Det tror jeg ikke. Hvor mange skrothandlere, tror du, der er i Vodskov? Se her. Han fandt, siger og skriver, én på KRAK og ringede op med det samme. - Dav, sagde han, jeg ringer fra Told og Skat. Vi vil gerne gennemgå nogle af Deres bilag i dag eller i morgen. Hvornår vil det passe Dem bedst? Nej, det drejer sig bare om nogle få udgiftsposter, som De sikkert har bogført helt korrekt. Det er et rent rutinemæssigt besøg, som sikkert kan klares på en lille times tid. Han læste højt fra skærmen, navn og adresse. Stemmer det? Den er fin. Ved firetiden i morgen eftermiddag. Vi ses. - Det var jo ikke så svært vel, synes du? Nu er vi nået halvvejs. Så prøver jeg at lægge en mail til ham, som I vil mødes med. Så må I selv klare resten. - Jo, tak, sagde Jensen, men hvad med billetterne? Til toget? - OK, kender du min timepris? Nej, det var blot min grove spøg. - Alle politikredse skulle have råd til sådan en som dig, sagde Dueholm. - Godt ord igen, svarede Francois. Men før vi går videre, må I være indstillet på, at han ikke bider på. - Det er vi vant til, svarede Jensen”¦ fortsæt. Francois tastede et øjeblik skiftevis på betjentenes nye labtops indtil de viste det samme skærmbillede med Anguis dansende stålorm. - Årh nej, ikke nu igen, bandede Jensen, men lod sig berolige. - Nu må I ikke røre noget et øjeblik, svarede Francois, bare læs med”¦ Et dialogfelt poppede op og viste, at der nu var kontakt. Francois skrev: ”Jeg er i Aalborg i morgen. Besøger skrothandleren kl. seksten. Hvis du vil møde mig kan du svare her. Hvis du foreslår Limfjordshotellet, kan jeg byde på en middag kl. 18.00 i morgen.” Et autosvar skrev: ”Modtaget. Vent et øjeblik”¦” ...... efter et langt minut kom der svar: ”Jeg vil være der. Ring på Søren Skrots nummer, når du er i Aalborg. Bestil pighvar til mig”. - Hva’ faen bilder sådan en knægt sig ind, råbte Jensen, jeg er vild med pighvar med peberrodssovs. - Glæd dig ikke for tidligt, svarede Dueholm. - Sådan, sagde Francois. Ni-halvtres fra Hovedbanegården, vogn 14, plads nr. 28A og B. Retur må I selv klare. Tak for i dag; må jeg gå nu? - Vi er dybt taknemmelige. Hvad kan vi gøre til gengæld? - Det skal du ikke tænke på lige nu. Men der er faktisk en sag, der ligger os meget på sinde. - Sig frem! - Det drejer sig om professorens og min families bekymring for den forsvundne laborant fra Panuminstituttet. Har I noget nyt? Ingen forsvinder vel sporløst? Hvordan gik det med efterlysningen? Francois ville ikke fortælle om sin kones private eftersøgning”¦ - Hvis der var tilstødt den unge mand noget, ville vi have fået det at vide, svarede Jensen. Tro mig, når jeg siger, at han aldrig vil blive glemt. Her er vi kommet til kort. Sagen er betændt og politisk og har intet med normalt politiarbejde at gøre. Vi ved, at laboranten ikke er her i landet. Scotland Yard har hidtil nægtet at samarbejde, så længe PET ikke vil tillade det. London er vores bedste bud. Jeg har allerede sagt for meget. Dueholm nikkede. Men vær sikker på en ting: Han lever, han er i stand til at skjule sig i årevis og han er for klog til at begå fejltrin. Tag nu hjem. Glem alt om det her. Du skal ikke bringe dig selv i en umulig situation. Din omsorg for dig selv og din familie går forud for laborantens velbefindende. Lad HBH passe sit. Hun er OK. Kom godt hjem. Esoteriske Slips Kap. 57 Garvede skind Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
