 |  | Veludført arbejde |
 |
|
|||||||||||||
|
Palle kniber øjnene sammen for at kunne se navnene på postkassen. Jo, den er god nok, Julie og Robert Nielsen, Havregårdsvej nr. 67. Han læner sig frem og vurderer gårdspladsen, skal han parkere inde ved huset eller her ved vejen? Han kan vist godt tillade sig at køre helt ind, der er masser af plads. Hurtigt styrer han firmabilen ind ad indkørslen og løfter imponeret øjenbrynene ved synet af det store, hvidmalede hus foran ham. På trods af de store grantræer ved siden af huset, ligger der ikke mange nedfaldne nåle i gårdspladsen og blomsterbedene har snorlige kanter. Palle træder ud af bilen og sunder sig et øjeblik. Den skarpe sol stikker ham i øjnene og han holder hånden op for at skærme. Med lange skridt går han op ad den brede trappe og ringer på. Egetræsdøren er tung og stor, nærmest som porten til en fæstning. Den lukkes op af en høj, skjorteklædt mand med marineblåt slips og pressede bukser. ”Hej og velkommen. Jeg er Robert, du må være maleren”, siger han monotont og rækker hånden frem. Palle trykker den og nikker bekræftende. ”Kom bare med.” Robert lukker hoveddøren igen og går i retning af en lang, bred gang med store, guldindrammede malerier på begge sider. Palle kan ikke lade være med at kaste blikke på malerierne, der ikke ligefrem ser ud til at være fundet på et loppemarked eller i Kirkens Korshærs genbrugsforretning. Robert stopper op og smiler stolt. ”Ja, jeg må indrømme, at jeg er lidt af en samler. Min kone siger, jeg bruger for mange penge på at opkøbe og opstøve malerier rundt omkring, men det er nu engang min store interesse.” Palle nikker eftertænksomt. Han vil aldrig nogensinde få råd til bare ét af de kunstværker, som husets herre så nonchalant viser frem. Sidst i rækken af malerier, hænger et stort fotografi, der forestiller Robert sammen med en kvinde. De sidder begge smilende på en hvid bænk med hver deres glas champagne i hånden. ”Fra vores forlovelse,” indskyder Robert. ”Det er min kone, Julie.” Han åbner en dør og træder ind i rummet. ”Jamen, det her er så badeværelset. Håndværkerne blev færdige for nylig, og vi kan slet ikke vente med at tage vores nye badeværelse i brug. I flere uger har vi måttet bruge gæstebadeværelset, men det er kun halvt så stort som dette og desuden har det de grimmeste fliser. Egentlig burde det også renoveres.” Palle kan ikke koncentrere sig om at følge med i Roberts talestrøm, han er fascineret af hver enkelt detalje i rummet. Brusenichen er ikke bare et primitivt forhæng, men den er muret op og belagt med helt små klinker i forskellige nuancer af blå. Håndvasken fylder lige så meget som to almindelige og har en dråbelignende form, mens skabene har gennemsigtige glasruder, der ikke bærer det mindste spor af fedtede fingre eller støvansamlinger. ”Jeg har tilbragt omkring ti år på havet, størstedelen af dem som kaptajn, så derfor har vi valgt at holde badeværelsets tema i havets farver og former. Det var Julies ide.” Stoltheden lyser ud af Roberts øjne, da han stryger fingrene hen over de flisebelagte vægge. ”Loftet og den øverste meter af væggene her skal males i en mat cyanblå farve, men det ved du jo allerede fra vores samtale i telefonen. Jeg har nogle farvekort liggende, hvis du ikke kan huske nummeret på den farve, du skal bestille. For det sørger du da for, ikke? Du har vel nogen faste leverandører?” Palle nikker. Selvfølgelig sørger han for det, det er en del af hans job. Han bryder sig ikke om Roberts nedladende tone, det går ham på, at blive set ned på af denne storsnudede forhenværende kaptajn. Men han har lært at leve med det, gennem hele sit liv har han mærket samfundets sociale forskelle. Dog er Robert anderledes, tænker Palle, hans arrogance er ikke åbenlys, men gemt bag et slør af falsk venlighed og imødekommenhed. ”Jeg formoder, du bare lige vil tage et hurtigt kig på det i dag, bestemme en pris og så komme igen en anden dag og male?” Robert ser spørgende på Palle, der ryster på hovedet. ”Nej, jeg starter med at male i dag, jeg ringer til min leverandør, og så kommer han med malingen, så hurtigt, han har mulighed for det. Han har ikke så mange ordrer for tiden, og bor lige her i nærheden.” ”Herligt”, udbryder Robert henrykt. ”Nå, nu vil jeg lade dig se på sagerne i fred.” Palle river strimlen af malertape over og glatter tapen, så den følger skabets linjer. Han er godt i gang med at afdække badeværelset, så malingen ikke kommer andre vegne hen end på loftet og væggene. Han kan høre Robert rumstere, nu kommer han hen ad gangen, og iagttager Palle. ”Jeg kører ind til byen nu, der ligger en husnøgle på køkkenbordet, hvis du får brug for den. Har du kontaktet din leverandør angående malingen?” Palle sender Robert et irriteret blik og fisker mobiltelefonen frem fra baglommen. ”Jeg gør det nu.””Godt, godt. Vi ses i eftermiddag.” Robert nikker kort og to minutter efter, hører Palle hoveddøren blive lukket og låst. Han taster et nummer på telefonen og ringer op: ”Hallo, Jesper. Ja, det er mig, Palle. Det var angående den maling der...” Det skratter i den anden ende, forbindelsen er dårlig og Jespers stemme skærer ind i Palles ører. ”Jeg er helt klar og kan være der om kvarter, faktisk sidder jeg allerede i bilen.” Palle smiler for sig selv, og takker vennen. Han lægger på og går ud i gangen for at studere malerierne nærmere, mens han venter på malingen. Billederne har deres eget særpræg og Palle kan ikke lade være med at blive betaget af dem. Hans øjne stopper ved forlovelsesbilledet af husets par, hvor kvinden nærmest griner ham op i ansigtet og stråler af lykke. Palle rynker brynene og går ud i køkkenet, hvor han sætter sig og udnytter ventetiden med at drikke halvdelen af kaffen i sin medbragte termokande. Godt tyve minutter efter, står Palle i den store gårdsplads med to bøtter maling. Han takker taknemmeligt for den hurtige levering og bærer bøtterne indenfor, mens Jesper kører ud af gårdspladsen. Palle smiler ivrigt, og flår lågene af, lige så snart han har lukket hoveddøren og står midt på gangen. Et øjeblik står han og stirrer ned i den vinrøde maling, så tager han sin største malerpensel og fører den ned i den første bøtte, indtil penslen er helt dækket. Han fæstner grebet om skaftet og med sammenbidte læber, planter han penslen i midten af det første maleri. Den våde maling glider ned ad motivet og fortsætter på væggen. Palle dirrer af fryd og fortsætter med de næste malerier og langsomt forvandles gangen til noget, der ligner gerningsstedet fra en massakre. Han styrter ind i badeværelset, hvor han af al kraft sparker ind i glaslågerne, så de splintres og falder til jorden i tusind stykker. Vanviddet lyser ud af hans øjne, mens han hælder maling på den murede bruseniche og i den dråbeformede håndvask. Kun loftet og den øverste meter af væggen, rør han ikke. Palle stiller sig i dørkarmen og beundrer sit værk med et ansigt, der lyser af tilfredshed. Da han vender sig om, falder hans blik på forlovelsesbilledet og uden at tøve, flår han det ned fra væggen og hamrer det i jorden. Med en rasende bevægelse, tømmer han resten af malingen ud over fotografiet og trægulvet, og tørrer hænderne i bukserne. Han mangler kun én ting, så har han gjort, hvad han kom for. ”Nå, maleren må allerede være færdig, siden han er kørt”, udbryder Robert, da han står ud af bilen sammen med sin kone. ”Jeg glæder mig til at se det færdige badeværelse”, smiler hun, og går op til hoveddøren, for at låse den op. Hun træder ind i entreen, mens Robert først tjekker postkassen. Han stopper brat op, da han hører Julie skrige hjerteskærende, og der lyder et bump. Han smider reklamerne på trappen, og løber ind med bange anelser. Julie ligger bevidstløs på gulvet med hånden i en sø af glas og rød maling. Robert mærker sit hjerte banke faretruende og han løfter skræmt blikket til væggen, hvor der står malet noget med store, røde bogstaver, lige oven over de ødelagte malerier: ”Du kan ikke skjule dig. Du skulle aldrig have forladt mig, Julie!” | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-05-10 16:29:05 |
et i den grad velskrevet 'hævnen er sød' drama' Kan rigtig godt lide dine social-realistiske portrætter højtuddannet/velhavende kontra 'tilfreds med livet' (som i 'Pølsemanden')
venligst ...
PS det hedder altså 'støvANsamling' 'at blive BEundret'? mon ikke der skal stå 'undre sig'? ;)
venligst ...
PS det hedder altså 'støvANsamling' 'at blive BEundret'? mon ikke der skal stå 'undre sig'? ;)
| Ester Jensen | 2012-05-10 17:43:56 |
Mange tak for din kommentar, jeg retter fejlene med det samme :D var også selv i tvivl om hvorvidt man kunne sige det.
| ChrisD | 2012-05-17 11:29:56 |
Efter at have læst ’Veludført arbejde’ var min første tanke: måske skulle forfatteren justere titlen en lille smule? Hvad med ’Grundigt arbejde’, for ’veludført’ er måske ikke lige det rigtige tillægsord?
Nå til sagen. Historien starter godt og visuelt. Forfatteren skriver i nutid, og det giver dynamik. Plottet rulles op igennem handlinger og replikker - ”show, don’t tell” tilgodeses fint. Læseren spørger sig selv hvad der foregår? Hvad stikker der under? Hendes mistanke om at der er noget galt tændes således trinvist, og skulle jeg give et forslag, ville det være at forsinke mistanken yderligere. Der kommer forskellige indikatorer (fx: ”hvor kvinden nærmest griner ham op i ansigtet”) som får mig som læser til lidt for let at gætte slutningen. Palle kunne sagtens være mere positiv, mindre mistroisk og hadefuld over for bryllupsbilledet. Hvis han er sympatisk og samarbejdsvillig, vil telefonkommunikationen med hjælperen blive mere mystisk: hvorfor bestiller han ikke den farve som var aftalt? Og senere: hvad har han gang i når han overmaler de dyre billeder?! Hvis Palle var fremstillet neutralt eller rent positivt undervejs, ville det gøre den sidste sætning mere overrumplende og chokerende - og den er effektfuld nok til at give hele forklaringen.
Der er enkelte sproglige fejl og sjusk i teksten som burde være rettet ved en kritisk gennemgang. Nogle floskler kunne glattes ud, og tegnsætningen er mangelfuld (men det er desværre meget almindeligt i mange tekster). Yderligere afsnitsinddeling kunne også godt pynte på læsbarhed og helhedsindtryk.
Der er desuden tekniske ’pletter’ - en telefon som skratter på grund af dårlig forbindelse, hvornår har vi sidst mødt sådan én i vores nutidige digitale verden? Og Julie der mister bevidstheden i chok - det er måske en lige voldsom nok reaktion, synes jeg, og situationen kunne være brugt dramatisk hvis hun fx havde vendt sig i raseri eller mistro mod ægtemanden?
Og så en betragtervinkelbemærkning: Som forfatter beskriver du teksten ud fra en person der observerer, men i næstsidste hovedafsnit skriver du om Palle: ”Vanviddet lyser ud af hans øjne ”¦” altså er det ikke Palle der ’ser’ afsnittet (han er jo alene i rummet), men så må det jo være den alvidende fortæller der pludselig kommer ind og ser på ham. Lad være med det. Beskriv scenen som den ser ud inde i Palles hoved.
Det ændrer dog ikke ved indtrykket af en godt fortalt historie, et plot som rulles ud logisk og fremadskridende, og et overbevisende twist i overensstemmelse med novellekonkurrencens opgaveformulering hvor Palle skifter fra at være hovedperson til skurk.
/ChrisD
Nå til sagen. Historien starter godt og visuelt. Forfatteren skriver i nutid, og det giver dynamik. Plottet rulles op igennem handlinger og replikker - ”show, don’t tell” tilgodeses fint. Læseren spørger sig selv hvad der foregår? Hvad stikker der under? Hendes mistanke om at der er noget galt tændes således trinvist, og skulle jeg give et forslag, ville det være at forsinke mistanken yderligere. Der kommer forskellige indikatorer (fx: ”hvor kvinden nærmest griner ham op i ansigtet”) som får mig som læser til lidt for let at gætte slutningen. Palle kunne sagtens være mere positiv, mindre mistroisk og hadefuld over for bryllupsbilledet. Hvis han er sympatisk og samarbejdsvillig, vil telefonkommunikationen med hjælperen blive mere mystisk: hvorfor bestiller han ikke den farve som var aftalt? Og senere: hvad har han gang i når han overmaler de dyre billeder?! Hvis Palle var fremstillet neutralt eller rent positivt undervejs, ville det gøre den sidste sætning mere overrumplende og chokerende - og den er effektfuld nok til at give hele forklaringen.
Der er enkelte sproglige fejl og sjusk i teksten som burde være rettet ved en kritisk gennemgang. Nogle floskler kunne glattes ud, og tegnsætningen er mangelfuld (men det er desværre meget almindeligt i mange tekster). Yderligere afsnitsinddeling kunne også godt pynte på læsbarhed og helhedsindtryk.
Der er desuden tekniske ’pletter’ - en telefon som skratter på grund af dårlig forbindelse, hvornår har vi sidst mødt sådan én i vores nutidige digitale verden? Og Julie der mister bevidstheden i chok - det er måske en lige voldsom nok reaktion, synes jeg, og situationen kunne være brugt dramatisk hvis hun fx havde vendt sig i raseri eller mistro mod ægtemanden?
Og så en betragtervinkelbemærkning: Som forfatter beskriver du teksten ud fra en person der observerer, men i næstsidste hovedafsnit skriver du om Palle: ”Vanviddet lyser ud af hans øjne ”¦” altså er det ikke Palle der ’ser’ afsnittet (han er jo alene i rummet), men så må det jo være den alvidende fortæller der pludselig kommer ind og ser på ham. Lad være med det. Beskriv scenen som den ser ud inde i Palles hoved.
Det ændrer dog ikke ved indtrykket af en godt fortalt historie, et plot som rulles ud logisk og fremadskridende, og et overbevisende twist i overensstemmelse med novellekonkurrencens opgaveformulering hvor Palle skifter fra at være hovedperson til skurk.
/ChrisD
| Ester Jensen | 2012-05-22 22:52:19 |
Tusind tak for dine forslag til ændringer mm., det vil jeg bestemt se nærmere på, og eventuelt rette i den version, jeg selv har liggende. Mangelfuld tegnsætning - går ud fra du mener kommaerne, som er mit evigt store problem, og det gør det ikke bedre, at jeg stadig er ung og her i løbet af 1.g har haft hele tre forskellige dansklærere, der hver især har deres egen mening om placering af kommaer :/ Men mon ikke det bliver bedre med tiden? Igen, tak for din feedback!
| Amanda Gyldenlyng | 2012-05-19 23:54:51 |
Hej Ester.
Tillykke med din førsteplads i konkurrencen.
Velfortalt historie i et godt sprog.
Nød at læse den ;-)
Vh. Amanda G
Tillykke med din førsteplads i konkurrencen.
Velfortalt historie i et godt sprog.
Nød at læse den ;-)
Vh. Amanda G
| Ester Jensen | 2012-05-22 22:53:03 |
Mange tak for det, Amanda, det er jeg glad for at høre :D
| ChrisD | 2012-05-24 07:58:33 |
Hej Ester, lige en supplerende kommentar til det med kommaerne (ja, det var det jeg mente med 'mangelfuld tegnsætning' :o). Når tre forskellige dansklærere har 'egen mening' om placering af kommaer, skulle de skamme sig. Der er helt faste regler. Men årsagen er nok at de ikke selv har lært at sætte tegn i skolen.
Der er to måder at sætte komma på, og det gamle 'pausekomma' (eller 'hvad syns du selv kommaet') duer ikke mere - pausekommaet er forlængst afskaffet.
Masser af mennesker synes at det er flovt at de ikke kan sætte kommaerne rigtigt. Men de skammer sig ikke over at de ikke kan spille guitar (hvis de ikke har lært det). Problemet er at lærerne i skolen ikke går lige så systematisk til undervisningen i kommaer som i guitarspil hvis det er dét der er opgaven. Man skal selvfølgelig lære akkorderne, og efterhånden som man bruger dem, tænker man mindre og mindre på dem. Det er præcis det samme med kommaer. De er svære at lære, men nemmere efterhånden som man bruger dem.
Der er som sagt to systemer, det traditionelle system med kryds og bolle, og det nyere, lidt sværere system hvor man lader være med at sætte startkomma foran ledsætninger.
Et godt sted at begynde er på Dansk Sprognævns hjemmeside:
http://dsn.dk/sprogviden/udgivelser/sprognaevnets-skriftserie-1/kommaregler-1/kommaregler
I denne her tekst har jeg undladt startkommaet (foran ledsætninger). Det er tæt på at man sætter kommaet rigtigt hvis man lader være med at sætte kommaer overhovedet, bare sætningerne skrives ligefrem med hovedsætning før ledsætning. Prøv fx de øvelser som Dansk Sprognævn har lagt ud på sin hjemmeside.
Chris
Der er to måder at sætte komma på, og det gamle 'pausekomma' (eller 'hvad syns du selv kommaet') duer ikke mere - pausekommaet er forlængst afskaffet.
Masser af mennesker synes at det er flovt at de ikke kan sætte kommaerne rigtigt. Men de skammer sig ikke over at de ikke kan spille guitar (hvis de ikke har lært det). Problemet er at lærerne i skolen ikke går lige så systematisk til undervisningen i kommaer som i guitarspil hvis det er dét der er opgaven. Man skal selvfølgelig lære akkorderne, og efterhånden som man bruger dem, tænker man mindre og mindre på dem. Det er præcis det samme med kommaer. De er svære at lære, men nemmere efterhånden som man bruger dem.
Der er som sagt to systemer, det traditionelle system med kryds og bolle, og det nyere, lidt sværere system hvor man lader være med at sætte startkomma foran ledsætninger.
Et godt sted at begynde er på Dansk Sprognævns hjemmeside:
http://dsn.dk/sprogviden/udgivelser/sprognaevnets-skriftserie-1/kommaregler-1/kommaregler
I denne her tekst har jeg undladt startkommaet (foran ledsætninger). Det er tæt på at man sætter kommaet rigtigt hvis man lader være med at sætte kommaer overhovedet, bare sætningerne skrives ligefrem med hovedsætning før ledsætning. Prøv fx de øvelser som Dansk Sprognævn har lagt ud på sin hjemmeside.
Chris
| Ester Jensen | 2012-05-25 18:28:18 |
Aha. Før har jeg været meget tilbøjelig til at sætte alt, alt for mange kommaer, og efter en aflevering med 38 kommafejl, begyndte jeg at skære drastigt ned på dem - dog uden at vide hvor jeg skulle skære ned... Her er nogle eksempler fra min aflevering på sætninger, hvor mit komma ifølge min lærer, skulle være fjernet:
"Parallelt med nationalromantikken, opstod i 1820 en ny retning..."
"Fra omkring 1830-1850, skete der en markant drejning..."
"Efter nogle år, var han færdig med forelæsningerne..."
"Noget, der virker meget fjernt..."
"De har et godt forhold til hinanden, og kunne ikke drømme om..."
Jeg ved ikke om jeg er helt galt på den, men har de første 4 sætninger ikke noget med startkomma at gøre? Jeg kan simpelt hen ikke se, at kommaet ikke skulle være der... I den sidste sætning kan jeg bedre forstå fejlen, men er alligevel ofte tilbøjelig til at sætte komma inden 'og', når mine sætninger bliver for lange.
Ester
"Parallelt med nationalromantikken, opstod i 1820 en ny retning..."
"Fra omkring 1830-1850, skete der en markant drejning..."
"Efter nogle år, var han færdig med forelæsningerne..."
"Noget, der virker meget fjernt..."
"De har et godt forhold til hinanden, og kunne ikke drømme om..."
Jeg ved ikke om jeg er helt galt på den, men har de første 4 sætninger ikke noget med startkomma at gøre? Jeg kan simpelt hen ikke se, at kommaet ikke skulle være der... I den sidste sætning kan jeg bedre forstå fejlen, men er alligevel ofte tilbøjelig til at sætte komma inden 'og', når mine sætninger bliver for lange.
Ester
| ChrisD | 2012-05-25 20:03:16 |
Hej Ester,
nej, hverken med eller uden startkomma skal der komma i de første tre og den sidste sætning. Det drejer sig om 'kryds og bolle'.
I de første tre sætninger er der hverken grundled eller udsagnsled før dit komma. (Intet udsagnsord: du kan ikke sætte 'jeg' foran et ord hvor det giver mening (jeg løber - jeg går ...) og uden udsagnsled heller ikke grundled). Derfor intet komma.
I fjerde sætning kunne 'der virker meget fjernt' være en indskudt sætning med udsagnsled og grundled. Men det afhænger af fortsættelsen, fx er det her ok: 'Noget, der virker meget fjernt, dukkede op'.
I femte sætning trækker grundleddet 'De' begge udsagsnled 'har' og 'kunne'. Når grundleddet er underforstået i anden sætning (efter dit komma), er der altså ikke to gange kryds og bolle (men kun ét kryds og to bolle). Derfor skal der ikke komma.
Men læs alle reglerne hos Dansk Sprognævn og prøv deres øvelser. Det gør mester :o)
Chris
nej, hverken med eller uden startkomma skal der komma i de første tre og den sidste sætning. Det drejer sig om 'kryds og bolle'.
I de første tre sætninger er der hverken grundled eller udsagnsled før dit komma. (Intet udsagnsord: du kan ikke sætte 'jeg' foran et ord hvor det giver mening (jeg løber - jeg går ...) og uden udsagnsled heller ikke grundled). Derfor intet komma.
I fjerde sætning kunne 'der virker meget fjernt' være en indskudt sætning med udsagnsled og grundled. Men det afhænger af fortsættelsen, fx er det her ok: 'Noget, der virker meget fjernt, dukkede op'.
I femte sætning trækker grundleddet 'De' begge udsagsnled 'har' og 'kunne'. Når grundleddet er underforstået i anden sætning (efter dit komma), er der altså ikke to gange kryds og bolle (men kun ét kryds og to bolle). Derfor skal der ikke komma.
Men læs alle reglerne hos Dansk Sprognævn og prøv deres øvelser. Det gør mester :o)
Chris
| Ester Jensen | 2012-05-25 20:32:00 |
Hm... Ja, der er nok ikke andet at gøre, jeg må virkelig terpe! Skal kigge på øvelserne og tak for hjælpen :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
