Er jeg ikke god nok? | ||
|
||||||||||||||
Dit smil Din latter Dit udseende Jeg holder af dig Holder af det hele ved dig Når jeg tænker på dig Bliver jeg blød i knæene Mit hjerte banker banker som besat Du sender mig det smil Det smil der gør At jeg dåner Mit hjerte springer et slag over Du tar vejret fra mig Jeg ønsker du var min Jeg tænker tænker over om jeg skal gå hen til dig men jeg er bange bange for hvad du syntes om mig Kan jeg klare det? Kan jeg blive din? Eller er jeg ikke god nok? |
haleløs | 2011-04-21 11:54:52 | |
Kære Helene;
JO; du ER skam god nok; men byd dig aldrig til - for nogen!
Knejs med nakken og gør dig 'hard to get'. Kostbar. Og vær osse kræsen; så du ikke falder for een eller anden umoden, selvoptaget, flyvsk gut!
Se dig godt for ... og giv dig tid! Teenagere skal passe på IKKE at binde sig alt for tidligt; det medfører somregel kun en masse følelsesmæssige problemer ...
venligst ...
PS strofe 9 talt nedefra: 'Jeg ønsker dIG var min' = dU
JO; du ER skam god nok; men byd dig aldrig til - for nogen!
Knejs med nakken og gør dig 'hard to get'. Kostbar. Og vær osse kræsen; så du ikke falder for een eller anden umoden, selvoptaget, flyvsk gut!
Se dig godt for ... og giv dig tid! Teenagere skal passe på IKKE at binde sig alt for tidligt; det medfører somregel kun en masse følelsesmæssige problemer ...
venligst ...
PS strofe 9 talt nedefra: 'Jeg ønsker dIG var min' = dU
Forfatter in spe | 2011-04-21 21:48:25 | |
Hej Helene,
Du har beskrevet et meget fint og klassisk teenage dilemma. Forskellen mellem det at stå tilbage med tankerne og uvisheden - og det at tage skridtet og opnå visheden, ligger i den selvsikkerhed og det selvværd et hvert menneske nu engang besidder. Når jeg læser dig, kan jeg godt se, at du er i den første kategori, men det betyder jo ikke, at du nødvendigvis behøver at blive der. Du kan flytte dig - og du skriver også i din profiltekst, at du føler, at du har flyttet dig det seneste års tid. Det er godt at høre ;-) Du er på vej!
Næste gang bliver du ikke stående i skyggen. Der vil du træde ud af den og gøre dig den iagttagelse at du ser dig selv træde hen foran fyren og lade ham vide, at du er til. Hvad der sker derefter er op til skæbnen - men du har ageret - og det er vigtigt!
Venligst fra Jesper
Du har beskrevet et meget fint og klassisk teenage dilemma. Forskellen mellem det at stå tilbage med tankerne og uvisheden - og det at tage skridtet og opnå visheden, ligger i den selvsikkerhed og det selvværd et hvert menneske nu engang besidder. Når jeg læser dig, kan jeg godt se, at du er i den første kategori, men det betyder jo ikke, at du nødvendigvis behøver at blive der. Du kan flytte dig - og du skriver også i din profiltekst, at du føler, at du har flyttet dig det seneste års tid. Det er godt at høre ;-) Du er på vej!
Næste gang bliver du ikke stående i skyggen. Der vil du træde ud af den og gøre dig den iagttagelse at du ser dig selv træde hen foran fyren og lade ham vide, at du er til. Hvad der sker derefter er op til skæbnen - men du har ageret - og det er vigtigt!
Venligst fra Jesper
kundennehelene | 2011-04-26 09:43:18 |
Hej Jesper :-)
Mange tusind tak, jeg er glad for at du vil læse mine digte og kommentere dem.
Jeg har det lidt som om jeg bare går i tomgang, sådan har det været i ret lang tid. Jeg føler ikke jeg kommer videre med det hele, altså selvfølgelig kommer jeg videre med skole og sådan nogen ting, men med mine sygdomme, Risskov (børne- og ungdomspsykiatrien) og andet med mine sygdomme, det er det der bare ikke rigtig går videre. Jeg ved virkelig ikke om jeg aldrig rigtig kommer videre. Det gør jeg sikkert, men det kommer til at tage laaaang tid.
Jeg har skam flyttet mig rigtig meget her de seneste år, det er jeg skam også taknemmelig for.
Kh Helene :-)
Mange tusind tak, jeg er glad for at du vil læse mine digte og kommentere dem.
Jeg har det lidt som om jeg bare går i tomgang, sådan har det været i ret lang tid. Jeg føler ikke jeg kommer videre med det hele, altså selvfølgelig kommer jeg videre med skole og sådan nogen ting, men med mine sygdomme, Risskov (børne- og ungdomspsykiatrien) og andet med mine sygdomme, det er det der bare ikke rigtig går videre. Jeg ved virkelig ikke om jeg aldrig rigtig kommer videre. Det gør jeg sikkert, men det kommer til at tage laaaang tid.
Jeg har skam flyttet mig rigtig meget her de seneste år, det er jeg skam også taknemmelig for.
Kh Helene :-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Du har ret i det med kærlighed, men jeg aner bare ikke om nogen syntes jeg er noget værd, jeg føler ikke rigtig nogen vil have den jeg er, den person jeg er..
Hov jeg skal nok lige rette det.. tak..
Kh Helene