Er du storyteller eller forfatter? | ||
|
||||||||||||||
Og hvad er forskellen for dig? For mig er en forfatter en som evner at skrive smukt og poetisk, men hvor man desværre også skal bruge en god bid på at finde de gamle noter om tekstanalyse fra danksundervisningen frem så man kan analysere og eftertænke teksten for at finde symbolikken. For mig er storytelleren en der "bare" fortæller en god historie, en handling, klimax og en hovedperson der har lært noget af hændelsesforløbet. Jeg ser mig selv som klassisk storyteller, jeg har ikke forstand på at jonglere med ord, for mig er handlingen vigtigere. Men hvad er det for dig? Er der overhovedet en forskel? |
nhuth | 2014-04-17 11:57:01 | |
Dit spørgsmål er da interessant.
Lidt akademisk måske. Lige som at skille koldt og varmt vand igen efter at man har fyldt opvaskebaljen eller badekarret.
Lidt akademisk måske. Lige som at skille koldt og varmt vand igen efter at man har fyldt opvaskebaljen eller badekarret.
haleløs | 2014-04-17 12:11:20 | |
jeg opfatter 'storytellling' som anekdotisk genfortælling / underholdning med en 'morale'
hvorimod en forfatter selv skal opfinde intrige, plot og persongalleri
TEKSTANALYSE som sådan finder jeg formålsløs; det er vist kun for dem, som tror, man kan studere sig til en forfatterkarriere
;)
hvorimod en forfatter selv skal opfinde intrige, plot og persongalleri
TEKSTANALYSE som sådan finder jeg formålsløs; det er vist kun for dem, som tror, man kan studere sig til en forfatterkarriere
;)
Mette Sejrbo | 2014-04-17 14:51:04 |
For mig er en del digte og "anmelderroste" bøger så spækket med symbolik at det bare ikke giver mening for mig og jeg er nødt til at støtte mig til TEKSTANALYSE for at komme igennem dem....ironisk set.
Jeg syntes også det ses tydeligt på bestsellerlisterne at folk der ikke har mulighed eller lyst til at dechifrere en tekst har fået en stemme og blot vil ha' en god historie.
Her tænker jeg f. eks. på J. K. Rowling, E. L. James og Stephanie Meyers, det er ikke ligefrem lyrik på højt plan og anmelderne høvler dem ned. Men de sælger big time!
Måske er det mere dette skel mellem lyrik som en kunstart og knaldromaner der er spændende for mig at skelne imellem. Storyteller var blot det begreb jeg fandt passende for helt uden substans er disse forfattere som jeg brugte som eksempel nemlig ikke.
Igen bemærk..... dette er et debatoplæg. Jeg ved godt denne genvej er ment som spørgsmål og svar, men der er ikke noget andet sted vi kan meningsudveksle. Hvis det ikke har interesse så stopper jeg bare med mine dumme spørgsmål :o)
Jeg syntes også det ses tydeligt på bestsellerlisterne at folk der ikke har mulighed eller lyst til at dechifrere en tekst har fået en stemme og blot vil ha' en god historie.
Her tænker jeg f. eks. på J. K. Rowling, E. L. James og Stephanie Meyers, det er ikke ligefrem lyrik på højt plan og anmelderne høvler dem ned. Men de sælger big time!
Måske er det mere dette skel mellem lyrik som en kunstart og knaldromaner der er spændende for mig at skelne imellem. Storyteller var blot det begreb jeg fandt passende for helt uden substans er disse forfattere som jeg brugte som eksempel nemlig ikke.
Igen bemærk..... dette er et debatoplæg. Jeg ved godt denne genvej er ment som spørgsmål og svar, men der er ikke noget andet sted vi kan meningsudveksle. Hvis det ikke har interesse så stopper jeg bare med mine dumme spørgsmål :o)
haleløs | 2014-04-17 15:24:18 | |
Mette; dumme spørgsmål findes slet ikke - kun dumme svar!
Jeg har så ikke læst de forfattere, du nævner; min favorit-genre er 'true-crime' fx. John Grisham
Jeg opfatter de mange medie-anmeldere som en sammenspist, selvhøjtidelig gruppe, fx vil jeg foreslå dig at se vores diverse anmeldelser på saxo.dk af Lars Kepler 'Hypnotisøren', som jo udelukkende fik roser. Det proff. 'heppekor' forekommer - i al fald mig - alt for 'ensartet'!
Jeg fulgte den 2 uger lange gæt-forfatteren-bag-pseudonymet-Lars-Kepler medie-lancering på svensk 'prime-time-tv'. Jeg indkøbte lydbogen på svensk og fik halet migselv igennem til kap. 10 - SÅ måtte jeg altså gi' op ... bogen er utvivlsomt genremæssigt fejlplaceret; det er et u-realistisk splatterplot som indledning til et overklassepars trivielle trummerum - altså en parforholds- / relations-roman. Ingen krimi!
Jeg tror ikke det er spor nok at en bog eller et plot er velskrevet; et forlag er jo en forretning, som skal løbe rundt og - helst - gi' overskud.
Jeg håber ikke, jeg afsporer debatten ved lige at indskyde at jeg stadig er dybt fortørnet på et større dansk forlag som for ganske nylig misbrugte (udnyttede hans ungdommelige vovemod og oprørstrang) en ung, ukendt digter af anden etnisk herkomst end udelukkende dansk. Jeg frygter ærligt talt, det på længere sigt vil vise sig, at man har gjort den unge digter en bjørnetjeneste; sådan at udstille hans oprørske ungdommelighed mift i en national kulturkamp. Kultur er noget mærkeligt - og sart - noget, man fødes ind og vokser op i, sætter spørgsmålstegn ved ... for så at falde til ro i - når man selv får børn. Se; det véd en 18-årig jo intet om; den del af hjernen, hvor fornuften sidder, er først udvokset i ca. 25 års alderen - altså, når man har levet et kvart liv ;)
Jeg har så ikke læst de forfattere, du nævner; min favorit-genre er 'true-crime' fx. John Grisham
Jeg opfatter de mange medie-anmeldere som en sammenspist, selvhøjtidelig gruppe, fx vil jeg foreslå dig at se vores diverse anmeldelser på saxo.dk af Lars Kepler 'Hypnotisøren', som jo udelukkende fik roser. Det proff. 'heppekor' forekommer - i al fald mig - alt for 'ensartet'!
Jeg fulgte den 2 uger lange gæt-forfatteren-bag-pseudonymet-Lars-Kepler medie-lancering på svensk 'prime-time-tv'. Jeg indkøbte lydbogen på svensk og fik halet migselv igennem til kap. 10 - SÅ måtte jeg altså gi' op ... bogen er utvivlsomt genremæssigt fejlplaceret; det er et u-realistisk splatterplot som indledning til et overklassepars trivielle trummerum - altså en parforholds- / relations-roman. Ingen krimi!
Jeg tror ikke det er spor nok at en bog eller et plot er velskrevet; et forlag er jo en forretning, som skal løbe rundt og - helst - gi' overskud.
Jeg håber ikke, jeg afsporer debatten ved lige at indskyde at jeg stadig er dybt fortørnet på et større dansk forlag som for ganske nylig misbrugte (udnyttede hans ungdommelige vovemod og oprørstrang) en ung, ukendt digter af anden etnisk herkomst end udelukkende dansk. Jeg frygter ærligt talt, det på længere sigt vil vise sig, at man har gjort den unge digter en bjørnetjeneste; sådan at udstille hans oprørske ungdommelighed mift i en national kulturkamp. Kultur er noget mærkeligt - og sart - noget, man fødes ind og vokser op i, sætter spørgsmålstegn ved ... for så at falde til ro i - når man selv får børn. Se; det véd en 18-årig jo intet om; den del af hjernen, hvor fornuften sidder, er først udvokset i ca. 25 års alderen - altså, når man har levet et kvart liv ;)
Mette Sejrbo | 2014-04-17 15:38:39 | |
Øh var det med vilje mit indlæg blev slettet???
haleløs | 2014-04-17 16:40:49 | |
serveren logger automatisk en ud efter ca. 30 minutter, så længere indlæg, som tar længere tiid at forfatte, må forberedes i et tekstprogram og så sakses herover ;)
Mette Sejrbo | 2014-04-17 19:22:44 |
Øv! Jeg orker ikke at stykke det sammen igen, vender tilbage i morgen.
Ser Disney film med ungerne :-)
Ser Disney film med ungerne :-)
Fessor Frederik | 2014-05-04 13:37:04 | |
Må sige at jeg personligt bare får en lille ide der vokser. En rød tråd, et tema, et statement kommer først hen af vejen, som en afstiver, så man ikke slingrer for meget. Jeg husker stadig de bøger min dansklærer tæskede os igennem med absolut horror. Vi gennemtæskede de arme sider for mening subplot, hentydninger og metaforer så de i forvejen lidende gestalter i de bøger tiggede og skreg efter at blive ofret på bålet. Særligt en bog kommer her op i tankerne, kan ikke huske forfatteren, men det var om en ung mand militæret i København, der mødte en pige, der vist blev gravid. I Guder, hvor kunne der hives meget elendighed ud af deres forvirrede, halvt desperate arbejderklasseforhold, der foregik i mellemkrigs eller efterkrigstiden. Jeg forbander stadig min dansklærer fra den tid til H for mishandlingen af den bog, hverken indholdet, forfatteren eller klassen af læsere havde fortjent den omgang.
Mette Sejrbo | 2014-05-04 20:24:42 |
Åh ja - Sort ungdom var min hadebog. Jeg læste ikke i flere år, men så dukkede den rigtige bog op og så var jeg hooked.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Men jeg kunne netop godt tænke mig at stille spørgsmålstegn ved forskellen da ligheden er indlysende. Nogen forekel må der nødvendigvis være siden begrebet er til.