Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Esoteriske Slips   Kap. 67  Kontraterrorisme
Esoteriske Slips Kap. 67 Kontraterrorisme


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2013-08-17 12:51:36
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Kap. 67  Kontraterrorisme

-   Tak for mad min egen, sagde Mørk til Maria. Coq au vin er bedst dagen efter.
-   Velbekomme, svarede hun. Det er nu Francois, der skal have skylden. Hun så kærligt på sin mand og lo.
Gå du nu ned og tag imod professoren.
-   Tør dig lige om munden, sagde hun inden han kyssede hende på kinden

-   Kom ind og tag plads Lucide. Nå, hvad har du fundet ud af?
-   Ikke meget, de er omgivet af mystik. Men jeg overvejer at påtage mig arbejdet.
-   Ja, det tænkte jeg nok. Jeg har læst lidt om det på nettet; meget interessant.
-   Hvis det blot er symbolværdi de udsender, vil jeg ikke være med. Der skal være et reelt ønske om at sikre større tryghed for os alle. Alt andet er blændværk.
-   Tror du, at de har været dekoreret?
-   Dekoreret? Hvad taler du om?
-   Ja, eller bemalet; statuerne, alts唦

Det var vist godt, der ikke var nogen, der havde hørt dem forveksle oldtidsfund med ministersekretærer.
Francois ringede på og kom ind til dem.
-   Hvad er det der er så morsomt? Lad mig høre”¦
-   Nej, vi skulle nødigt blive helt til grin.
-   Jeg har fundet nogle rigtig gode sider på engelsk. Statuerne er uden tvivl indiske. Og i hvert fald to af dem ser ud til at stamme fra et stort ørkenområde, som formentlig var bunden af en sø, der blev dannet en gang i 5-600-tallet efter en oversvømmelse. Senere blev vandet ledt væk, og man fandt rester af et tempel, der kun var bygget af træ. Det eksakte årstal må vi vente med.
-   Hvornår hører I fra auktionshuset, spurgte Lucide.
-   Åh, mon ikke én af de nærmeste dage. Men lad os nu høre hvad det er, du har på sinde. Jeg véd jo ikke meget om CERT-samarbejdet.
-   Det gør jeg heller ikke, svarede professoren. Først for nylig har jeg hørt om dette hackeri, som vel betyder, at alle med en computer kan læse alt, hvad andre måtte skrive? Eller har jeg misforstået?
Hvilke forudsætninger forventes jeg at være i besiddelse af, som kunne interessere lovgivningsmagten?
-   Med forlov, sagde Francois; du giver jo selv svaret. Hvordan ville forskerne kunne arbejde uden at gøre brug af computerteknologi? Tænk på din egen arbejdsplads. Hvorfor var højtstående politifolk - eller deres chefer - så interesserede? Du og August havde, uden at vide det, fundet det våben, som man står og mangler:
Hukommelsen har du, svigerfar, og Lucide har nøglen til dens biokemiske opbygning.
Francois afventede deres reaktion.
-   Vi vidste det godt, sagde Lucide spagfærdigt. Min lille hemmelighed er ved at sive ud. Jeg var så ufattelig naiv og godtroende. Først da min laborant forsvandt, anede jeg uråd, men selv da troede jeg, at ingen andre ville nå til de samme resultater. Jo, måske i Parisersalonen, men derfra slipper intet ud i utide.
Der findes kun tre måder at lagre min viden på: i min hukommelse, som ikke er ufejlbarlig, i computere, som nu heller ikke er sikre og endelig i form af nedskrivning og totalt skjult opbevaring.
-   Og ja. Indtil videre er det, som Francois siger. Kun du og jeg har nøglen.
Mørk nikkede og brummede: jah, en halv nøgle hver, kan man vel sige”¦
-   Det der foruroliger mig nu, er den afgrund, der skiller visdom og viden. Jeg vil så gerne se Helgas statuer, som de ser ud nu, sagde Lucide. Tror du det er muligt at komme til det?
-   Ja, hvorfor ikke. Jeg kan da ringe til hende eller til Andreas og aftale det. Skal jeg foreslå i morgen? Eller du er måske optaget af dit ”folketingsarbejde”?
-   Lad nu være med at drille; jeg gør nøjagtigt, hvad der passer mig. Du ved hvad jeg mener, svarede Lucide.

De gik ud i køkkenet, og Mørk satte vand over.      
Francois ville gå ned i forretningen, men tøvede.
-   Jeg tror ikke, at nogen af jer længere har noget at frygte. CERT-projektet er det danske bidrag til det internationale samarbejde, som kan kaldes for ”kontraterrorisme”. Her er I næppe eftersøgt for noget! Men jeg tror nok, der er et politisk meget oprigtigt initiativ på vej, som man ønsker uafhængige personers hjælp til.
Den tekniske side af hacking er underordnet - kun den psykologisk/etiske er interessant. Men det er da også vigtigt at beherske, når eller hvis skatteyderne fortsat skal acceptere det danske militærvæsens enorme budgetter.
-   Mener du dermed, at jeg skulle have takket nej?
-   Bestemt ikke, svarede Francois, det er mennesker som dig, de har brug for. Sund fornuft tilsat lidt idealisme.  

Mens de snakkede færdig ringede Mørk til Helga og spurgte, om de allerede måtte komme i morgen, på et tidspunkt, så professoren kunne se figurerne.
-   I er velkomne når som helst. Jeg har en halv aftale kl. 12, men hvis I kommer efter 13, er jeg her i hvert fald.
Andreas sover her i nat. Han har fået Michael til at passe katten.
-   Fint. Ja, tak. Professor Lucide nikker, kan jeg se. Vi ses i dit kunstkammer.
Gud ved om Olaf Olsen levede endnu? I dag er han i så fald i firserne.

Næppe havde Mørk sat sig, før han ringede til Marianne.
-   Hallo elskede ven, sagde hun; du nåede næsten at ringe før klokken 21, men jeg vil da gerne snakke lidt med dig, før jeg fjerner makeup’en og går i seng. Hvor er det dejligt, at du ringer. Jeg savner dig.
-   Jeg savner bestemt også dig; med eller uden makeup. Der er så meget jeg må tale med dig om.
Mørk fortalte kort om de mærkelige statuetter og besøget hos Helga. Også om professorens besøg.
Marianne morede sig over hans foretagsomhed og spurgte om ikke de skulle ses, når han kom tilbage fra galleriet.
-   Jo, meget gerne. Kommer du hér, eller”¦ - Hellere hos dig, godt; ja, ved firetiden. Knus. Jeg glæder mig meget.

-   Jeg ville lige sikre mig. Du ved hvordan det er med kvinder”¦, sagde Mørk, før han tog afsked med professoren. Francois gik snart efter op til Maria.
Det var endnu ikke så sent. Men nej, det med Marianne måtte vente til i morgen, selv om det var fristende.
De der vikingeskibe i Roskilde var blevet konserveret med glycolvoks af en slags. Den indiske sø måtte vel have været en ferskvandssø? Der var nok at tage fat på.
Gud ved om Olaf Olsen lever endnu? I dag er han i så fald i firserne. Måske har han selv fået spalteplads i samme Blå Bog, som han havde ”skrevet af fra” i sine indberetninger til KGB i 1947. Olaf Olsen udvalgte og sendte derefter biografier på ca. 500 personer til russerne.Kan ske han siden er blevet ”rehabiliteret”? Hvilke motiver handlede han ud fra? Mørk slog efter på computeren:

En PET-kommission, som blandt andet skulle undersøge danske agenter under den kolde krig, konkluderede i sin rapport,
som først blev færdig i 2009) at biografierne kunne bruges på tre måder af Sovjetunionen:

1: Hvem skulle man tage kontakt til, og hvem skulle man holde sig fra blandt de danske kulturpersonligheder, hvis det kommunistiske budskab skulle udbredes?
2: Hvem kunne eventuelt hverves som spion?
3: Listen kunne bruges ved en eventuel besættelse af Danmark til at identificere, hvem der eventuelt skulle interneres.
Hvem véd, hvor denne liste findes i dag? Nå, pjat, tænkte han. Det var så længe siden, nu.
Mørk legede et øjeblik med at se paralleller til Folketingets udvælgelse af den "tænketank", som skulle bidrage til EUs kontraterrorisme. Han ville da lige nævne det for professoren i morgen.

Esoteriske Slips Kap. 68 Erot eller stoiker
Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk