Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Min afsked til de knitrende lagner
Min afsked til de knitrende lagner


Forfattersiden.dk
Forfatter: Frk. Jeff
Skrevet: 2012-03-01 18:16:15
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Småberuset og fornøjet
slentrer den kække blondine
mod salige strøg og opmærksomhed.
Jeg glæder mig til at se dig
og dine knitrende lagner

Lysten forsvinder
søvnen tager over.
Jeg sover så forfærdelig rart
op ad dit bryst

Forskellige forventninger
gennemsyrer lokalet.
Jeg orker ikke at ænse det
læg dig til at sov, ved siden af mig

Du virker fjern
spørger mig om fortiden
ubevidst hiver du erindringens spøgelser
med i seng

Jeg svarer det du frygter mest
det går op for dig, det er alvor.
Mine følelser er flossede
I nat smuldrer de langsomt

Med lange ord
jeg ikke kan udtale
griber du efter din guitar.
Forsøger at spille mig tilbage

Forhænget svajer stadig let
fra da du gik.
Måske jeg brød et kodeks
jeg ikke kender til

Et sidste blik i spejlet før
jeg lukker døren bag mig.
Beslutter mig, er klar over
det var sidste gang jeg oplevede
dine knitrende lagner

chilsen2012-03-02 14:25:58

Jeg kan godt lide historien i dit digt, og dit sprog. Synes det hele har et godt flow og lyder godt, og så er det et tema jeg selv er rigtig glad for.

Dog synes jeg ikke det fungerer med de knitrende lagner som afslutning til hver eneste strofe. Allerede i 2. strofe synes jeg ikke det lød godt mere. Jeg tror bare at de lagener der, som du gerne vil have står stærkt, vil stå meget stærkere hvis du f.eks kun bruger dem i første og sidste strofe, eller kun i sidste. Ja, men det er vel smag og behag :)
Udover det, nice digt.
Frk. Jeff2012-03-02 17:14:13
Jeg tænkte også godt over det, da jeg skrev det. Jeg vil forsøge mig med dit forslag og lade det stå i første og sidste vers. Tak for et godt råd :)

nhuth2012-03-02 20:34:27

Det er bare så godt. Jeg læser det igen og igen og finder stadig nye udfordringer i tolkning eller forsøg på at forstå det mangetydige.
Stærk tekst.
Frk. Jeff2012-03-02 22:47:37
Mange tak :) Sikke en fin respons. Det er jeg glad for!

chilsen2012-03-02 23:00:23

det er blevet meget bedre! Tak fordi du tog mine råd til dig og ville lytte. Jeg kan i hvert fald super godt lide det!
Frk. Jeff2012-03-03 12:39:22
Mange tak fordi du gad tage dig tid til at hjælpe mig. Er også selv meget mere tilfreds med det nu :)

Betinabbn2012-03-15 09:41:31

Mmm, rigtigt lækkert digt, og lidt vemodigt i afslutningen.

Me like!

/Betina
Frk. Jeff2012-03-15 12:14:05
Mange tak :)

NannaLA2012-03-15 12:43:48

Jeg er vild med den lette rytme i denne tekst, den er sådan lidt ala 'et træk på skuldren' - for sådan er det jo bare; og det kan jeg som sagt rigtig godt lide!

For mig er denne strofe digtets stærkeste, da det implicit fortæller om ønsket om, at vende tilbage.
"Med lange ord
jeg ikke kan udtale
griber du efter din guitar.
Forsøger at spille mig tilbage"

Egentlig synes jeg sidste strofe er overflødig; det ulmer meget klart igennem digtets forløb, at de knitrende lagner nok vil blive et minde. Og så ville det styrke digtet med en sidstelinje som "Måske jeg brød et kodeks /jeg ikke kender til." (JEG HAR NOGET MED SIDSTELINJER!)

Men alt i alt, så synes jeg du har et lækkert sprog og formår at fortælle en god historie.
Frk. Jeff2012-03-18 00:56:48
Mange tak for din ros :)

Jeg kan godt se hvad du mener med sidste strofe, og at det er klart at lagnerne vil blive et minde. Lige i det her digt har jeg dog brug for den sidste udpensling, da det omhandler en faktisk situation og det var der den egentlig erkendelse ramte mig (Måske det skal omformuleres..).
Rent lyrisk ville det formentlig være et bedre digt, hvis sidste strofe var udeladt, men personligt skal den være der - sådan lidt selvrealiserende, dagbogs-agtigt :) Det står på en eller anden måde stærkere for mig.

Jeg er rigtig glad for du gider bruge tid på at give mig respons, og jeg vil helt klart også overveje at udelade strofen, hvis det nogensinde skulle blive noget mere seriøst end midnatsskriverier og dagbogstanker.

Endnu en gang - mange tak :)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk