 |  | Esoteriske Slips Kap. 35 Lichtensteins kreative klarsyn |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap.35 Lichtensteins kreative klarsyn Den aldrende Direktør Simon von Lichtenstein undrede sig ikke, da han blev ringet op fra Compol. Deres forslag om at ”ansætte” en ny medarbejder fra inderkredsen af en irriterende hackergruppe, lød risikabelt - men interessant. Han kaldte på sin sygeplejerske og meddelte hende, at han ikke skulle bruge hende mere før sengetid. Derpå ringede han til ”Greven”, der kun havde været medlem af kortklubben i otte år, og ind indbød ham til en kop te. Klokken 16.30 ville være passende. Den lidt yngre greve, Ditlev, hadede at blive forstyrret. Han var på 17. hul og skulle nu forcere sit spil. Et usædvanlig godt slag på fairwayen på 18. hul gjorde ham selvsikker. Hans modspiller var lige røget i bunkeren. Greven smilede nervøst, da han kørte mod Lichtensteins domicil, ”Katrinelund”. En ”kop te” var ikke en invitation men en ordre. Han blev modtaget af den unge pige, som viste ham ind i havestuen. Lichtenstein kaldte henne fra sin stol, hvor han sad og beundrede en af sine mange orkideer. - Velkommen, min ven, jeg håber da ikke jeg forstyrrede dig, derude i det grønne? - Nåh, du hentyder til golfbanen. Du forstyrrede bestemt ikke. Det er længe siden, jeg var her sidst”¦ - Ja, det var før min hustru døde, svarede han tørt og satte planten fra sig. Kom her, tag plads og lyt. Jeg har et forslag til dig. Greve Ditlev blev lidt pikeret. Dels fordi han selv havde glemt at kondolere og dels fordi direktøren ikke brød sig om grevens golfengagement. ”Tant og fjas” havde han kaldt det, da greven havde åbnet en golfbane på godsets jorder for seks år siden. Direktøren fortalte om sin plan for uskadeliggørelse af Anguisgruppens virksomhed. Hvis Compol mistede deres bedste kunde ville tillægsaftalen med PET ryge i vasken. Det ville de nu nok kunne leve med. Det var værre med ”EuroMed”, som var stærkt afhængig af PETs ”feriefond”. For at få et reelt indtryk af hackerkredsens styrke, kunne de prøve at miskreditere ”denne slangetæmmer i hans egen ormegård og derpå undersøge, hvad han selv mente, at han så var værd. Hvis han i realiteten kunne bruges, måtte han bevise det, før det kunne komme på tale at købe ham. Planen måtte iværksættes omgående; derfor dette møde. - Og hvad, hvis jeg siger nej, spurgte Ditlev. - Det bliver næppe aktuelt. Jeg kender dine dyre vaner, dine forpligtelser og den konkurs du kan forvente inden for det næste halve år. Det var vel også lidt ekstravagant af dig at købe den ejendom i Nice til din smukke ex-grevinde. Nå, må jeg så høre dit svar? Vil du være med? - Din attitude har jeg aldrig brudt mig om, men det ved du vel også? Du presser mig hårdt, pas på med det. Men selvfølgelig er jeg med. Også denne gang viser jeg dig den respekt du fortjener. Vi iværksætter straks, hvis du ønsker det. - Jeg tænkte nok vi hurtigt ville blive enige. Jeg giver Allerød besked straks, sagde Lichtenstein og tog sin sikre telefon. Han førte en kort samtale på dansk og brugte vendingen ”vi har besluttet” mindst to gange og nævnte ”max tyvetusinde vil være vores bud”. Han pointerede, at folkene på Gården ikke skal kende beløbet. De tre operatører hørte hans besked to gange til, før de skred til handling. Én af dem fiskede en huskeseddel op af brystlommen og tastede ”Pangæa”, nogle cifre og ”Anguis”. Kort efter fik han svar: ”What’s up doc?” Operatøren skrev ordret, hvad hans direktør havde dikteret i telefonen. Mon han havde ment kroner, dollars eller Euro? Operatøren tog en chance og skrev ”Eu”. Han var ikke så stiv til engelsk, så han skrev bare beskeden på dansk og tilføjede det lille ”Eu” efter beløbet. Han viste sine to kolleger beskeden. De nikkede og han trykkede ”send”. Inden der var gået et minut var der besked fra Anguis til Allerød: ”Confirm”. Hvis de ikke bekræftede inden for tredive sekunder, ville forbindelsen blive afbrudt. De tre operatører kikkede på hinanden og nikkede i takt. Dermed sendte de Anguis ud i mørket. Først derefter underrettede de Gården. Lichtensteins teori havde været rigtig. Ormen havde bidt på krogen. Hackergruppen havde reageret prompte og blacklistet ham. Nu var Anguis måske nemmere at forhandle med. Måske mere motiveret? Greven måtte endnu en gang sande Lichtensteins kreative klarsyn. Ved at føre krigen direkte ind i fjendens lejr uden omkostninger fik de en god platform for kortklubbens næste spil. Et spil, hvor man først kendte loftet, når nogen ramte det. Direktøren nævnte ikke noget om det pres, han med hjælp fra Anguis ville lægge på hele hackergruppen, som var blevet snydt for deres andel af de tituside euro, som var overført til Anguis’ private konto. Ormen var blot madding for en større fangst. Unødige drab, som i længden kun medfører udgifter og vanskeligheder, måtte af moralske grunde begrænses, selv om de aldrig, rent juridisk, ville blive betegnet som mord. Esoteriske Slips Kap. 36 Mødet ved Minareten Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
