 |  | Novelle om oprør i Kirkehøj |
 |
|
|||||||||||||
|
Her er så det indslag som blev sendt til konkurrencen om oprør udskrevet af Lyngby Bibliotek jf. forfattersidens opfordring. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- I Kirkehøj var der oprør. Det var der ellers ikke ret tit for byen havde kun 200 indbyggere og de kendte jo hinanden på godt og ondt. Det skete ikke sjældent at der var 120 mennesker til fest i det lokale forsamlingshus og når der blev budt på søndagskaffe i præstegården, var der også et pænt fremmøde. Det skyldtes nu også, at de fine fruer i byen tvang deres mænd til at deltage i disse søndagsarrangementer. Mændene havde forsøgt at slippe; men der var ingen kære mor. Søndagskaffen skulle indtages i præstegården den første søndag i hver måned. Men nu var Fruerne i byen i oprør, for der var netop blevet ansat en ny præst. Ikke nok med at det var en kvindelig præst, hun var også ugift og kørte motorcykel. Som ekstra salt i såret var hun heller ikke det grimmeste barn i byen. Tværtimod! Hun var en lille nimmer sag på 150 centimeter og åleslank. Hendes hår var sort og der var som regel altid et skælmsk udtryk i de brune øjne. Det første der skete efter hun var blevet ansat var, at hun sløjfede søndagskaffen. Hun ville gerne lære sine sognebørn at kende på en lidt anderledes måde sagde hun, så derfor skråede hun over vejen, hvor den lokale kro lå, når gudstjenesten var forbi. Her drak hun en øl sammen med kroens stamgæster. Det siger sig selv, at mændene i byen var svært tilfreds med den nye præst og de unge, der stadig var i byen, var nu også begyndt at frekventere kroen. Omsætningen på kroen var blevet fordoblet de sidste par måneder, så heller ikke her var man kede af den nye situation. På kroen havde man en tradition, der gik ud på at servere en lille buffet hver søndag efter kirketid. Her gik snakken selvsagt højt efter nogle timer, men det var også her, der blev drøftet stort som småt. Dagens tekst blev også kommenteret. Ideen med at oprette et værksted hvor byens unge kunne rode med deres knallerter opstod, efter, at præsten havde prædiket over budskabet om næstekærlighed. Mændene i byen var straks fyr og flamme, for her fik de en kærkommen lejlighed til, at komme hjemmefra og fik lejlighed til hjælpe de unge med at skille og samle deres knallerter. Præstegården havde en længe der ikke blev brugt ret tit. Lige for tiden blev den kun brugt til, at opbevare graverens/gartnerens redskaber. Præsten havde hurtigt fået lavet en aftale med gartneren om, at der blev etableret et lille rum i den ene ende af længen, så hans redskaber kunne stå i fred. Da beslutningen var taget havde mændene i byen kikket i deres gemmer, for at se om de havde noget værktøj, de ikke brugte mere. Det viste sig, at de fleste havde lidt tilovers og det havde betydet at de hurtigt kunne komme i gang med projektet. Hvis projektet blev en succes, så var det planen at de skulle forsøge at skaffe penge til en lift og nogle reservedelsreoler. Liften skulle være så stor, at mændene i byen kunne bruge den, hvis der var et eller andet der skulle repareres på deres biler. Det kunne de jo lige så godt ordne, når de nu alligevel skulle være med til at give en hjælpende hånd. Mændene blev hurtigt enige om, at deres koner eller kærester kunne lave et loppemarked. De ville så sælge grillpølser og fadøl. Overskuddet skulle bruges, til de ting der manglede på værkstedet. Ideen blev derfor forelagt byens madammer på et stort anlagt møde i præstegården. Til deres store overraskelse, faldt ideen ikke i damernes smag. Der kom mange indvendinger, bl.a. mente fruerne ikke, at de havde noget de kunne sælge. De kunne jo nok se hvor deres mænd ville søge hen, hvis det værksted først kom i gang. Det var der selvfølgelig ingen der sagde højt og enden på mødet blev, at man skulle undersøge sagen nærmere. Hvad madammerne ikke havde forudset var, at mændene gik hjem og ledte i pulterkamrene. Her fandt de den ene gode ting frem efter den anden, som de nu nok mente, kunne sælges til det gode formål. Aktionen medførte en del raseri og det endte med, at planerne om loppemarkedet blev droppet indtil videre. Efterfølgende blev der holdt krisemøde på kroen. Der var en livlig diskussion om, hvordan de skulle få skaffet penge til værkstedet, for der var alligevel ikke så mange af dem, der havde lyst til at lægge sig ud med deres koner. En arbejdsgruppe blev nedsat og de fandt frem til, at de ville etablere en fiskekonkurrence. Præmien skulle være retten til, at få repareret en cykel, knallert eller bil, mod at betale reservedelene. Konkurrencen skulle afholdes i et vandområde, der lå i udkanten af byen. Arbejdsgruppen mente, at der var der både gedder, aborrer og skaller i det område. Stedet havde ligget ubenyttet hen et stykke tid. Der blev derfor arrangeret en arbejdsdag hvor opgaven gik ud på, at få ryddet et område hvor der kunne sættes borde og stole op. Meningen var så, at deltagerne kunne sætte sig og spise deres medbragte mad, hvis de havde brug for en lille pause. Der blev udarbejdet en lille plakat hvorpå dato, sted og formål med konkurrencen fremgik. Plakaterne blev hængt op rundt om i byen. Der var også blevet hængt plakater op i de tilstødende nabobyer så arbejdsgruppen var spændt på, hvor mange der kom. Dagen oprandt og det myldrede frem med folk. Der var hundrede personer der havde meldt sig til. Arbejdsgruppen måtte ud og skaffe ekstra stole og borde, så der var et rimeligt antal siddepladser. Præsten åbnede konkurrencen med en lille tale og ønskede projektet held og lykke. Der blev fanget en del gedder den dag og den største viste sig at være 45 centimeter lang og vejede over to kilo. Det havde kostet 75 kroner at deltage, så overskuddet blev på 7000 kr. Det blev en succesfuld dag og snakken gik lystigt på kroen den næstfølgende dag. Byens madammer var rasende. De var ikke vant til at deres mænd blæste dem en hatfuld og selv tog affære. Nu stod de og ærgrede sig over, at de havde sagt nej til, at lave et loppemarked, for så havde de da haft en vis magt over tingene. Som det var nu var de sat helt ud af spillet. De havde talt frem og tilbage om, hvad de dog kunne stille op, for de måtte jo indse, at præsten havde en vis magt over deres mænd. Et par stykker var endda i tvivl om, om deres mænd var forelsket i præsten, så noget måtte gøres. De tog derfor en drastisk beslutning, der gik ud på, at de ville forlade byen, når mændene næste søndag tog på værkstedet. Så kunne mandfolkene få lov til at mærke, hvordan det var, hvis aftensmaden ikke stod klar på bordet, når de kom hjem. Madammerne havde lagt lidt husholdningspenge til side uden at mændene havde opdaget det. De havde sparet sammen til et tre dages kursus, hvor de skulle undervises i mavedans. De havde drøftet om de skulle hoppe ud i at blive undervist i den form for strip, der foregik op af en stang, men var blevet enige om, at en del af dem nok vejede for meget til at kunne gennemføre et kursus af denne art. Da hele øvelsen gik ud på, at vække deres mænd så var mavedans, det mest dristige de kunne finde på. Siden tilmeldingen til kurset var der en del af dem, der havde haft sommerfugle i maven. De kunne jo ikke komme uden om, at det var lidt spændende at se, hvad deres mænd ville sige, når det gik op for dem hvilken plan, deres koner havde udtænkt. Dagen oprandt og madammerne mødtes på kirkens parkeringsplads, for at tage af sted i sluttet flok. De havde lejet en bus for at blive transporteret de 8 kilometer, der var hen til bestemmelsesstedet. Mændene havde godt nok gloet en del, da der pludselig var ankommet en stor bus til byen. De blev ikke mindre overrasket, da deres koner steg ombord med kufferten pakket. Madammerne fnisede som nogle forelskede teenagere, da de så deres mænd stå med åben mund, ude af stand til at sige noget. Der var dog en der samlede mod til sig og brølede: ”Magda for pokker, hvor skal du hen.” Magda vinkede bare og sagde:” Det kunne du godt lide at vide; men du kan tro nej, det kan du få lov til at spekulere over mens du står og skruer ovre i værkstedet. Kan du have det så godt, vi ses” ”Jamen hvornår kommer du hjem” fik han fremstammet ”Det får du at se, men skal vi sige tirsdag aften” Magda vinkede og bussen kørte ud af byen. Bussen ankom til bestemmelsesstedet og de steg forventningsfulde ud på en lille gårdsplads, hvor perlestenene var revet i fine mønstre. Så meget mere overraskende var det, at bygningen der lå lige foran dem så temmelig slidt ud. Vinduesrammerne manglede maling og skallede fælt; men det kunne da være, at det blev bedre når de kom ind. Det gjorde det ikke. De kom ind i en lille hall, hvor der stod et par slidte sofaer samt et par lænestole. Derudover var der fire ramponerede sofaborde. Der var en lille reception, som var placeret, lige ved trappen, som førte op til de værelser, hvor de skulle overnatte. En lille rund mand og en lige så trivelig kone kom dem i møde. ”Velkommen til Skovly, jeg hedder Olav og det er min hustru Beate. Vi håber i må få nogle gode dage her på vores lille sted. Det vil være praktisk hvis I vil indlogere jer på værelserne, inden vi samles i spisestuen, for at nyde den hjemmelavede buffet.” Derefter fik de udleveret nøglerne til deres værelser. De skulle sove to på værelset, da stedet ikke havde enkeltværelser. Da de havde bestilt kurset, var de enige om, at det ikke betød så meget, for prisen på kurset var nihundrede kroner billigere end andre steder, de havde hørt på. Værelset viste sig at indeholde to jernsenge med gammeldags fjedrebund og en mellemblød madras. Sengebordet stod mellem sengene, da der ikke var plads til mere. Klædeskabet var til gengæld et stort gammelt garderobeskab med masser af plads. Den ene låge var forsynet med et stort spejl som fyldte hele døren. At der var fælles toilet og bad på gangen, var kommet bag på dem alle sammen. Da kufferterne var pakket ud begav de sig ned til spisestuen, hvor de skulle møde kursuslederen lidt senere. Frokosten bestod af sild, æggekage, æbleflæsk, et par friturestegte fiskefileter samt lun leverpostej med champignon og bacon. Derudover var der ost med og uden kommen. Brødet var hjemmebagt og lå på et skærebræt med et viskestykke herover. Det var endnu lunt og smagte ganske godt. Mens de sad og spiste, kom kursuslederen for at fortælle om dagens program. Hun havde tænkt sig at starte blidt, så det blev ikke nødvendigt at klæde om før de gik i gang. Undervisningen ville foregå i en lille pavillon, der lå nede for enden af grunden. Forventningsfulde gik de ned til pavillonen. Pavillonen viste sig at være et stort drivhus, hvor der var placeret et trægulv som underlag. Langs siderne var der sat kummer op, hvor der var plantet forskellige krydderurter. Der var også tomat, agurk og peberplanter, som bugnede af frugter. De blev nu bedt om, at stille sig i en rundkreds med en armlængdes afstand. Planen var, at de skulle starte med at øve hofterulninger. Derefter ville de gå over til benarbejdet for at slutte af med de armbevægelser der hørte til. Det lød jo ikke så svært, men det skulle snart vise sig, at det ikke var så nemt endda. Først skulle de dog have en præsentationsrunde hvor de fortalte hvad de hed, hvilke forventninger de havde. Derefter skulle de vise de bevægelser som de forbandt med mavedans. I løbet af den eftermiddag fik de grinet så meget, at det næsten ikke var til at holde ud. De svedte bravt, da de gav sig i kast med de første øvelser og blev enige om, at de vist hellere måtte tage et bad inden aftensmaden. Kursuslederen synes, at de lige så godt kunne forene det sjove med det praktiske, så deltagerne fik udleveret en lille kurv. Når de lavede armbevægelser svingede de armene i bløde bevægelser hen foran brystet hvorefter de med bløde håndled drejede hånden ind under en tomat, plukkede den nænsomt og lagde den i kurven. Da al moden frugt var plukket var det tid for at slutte dagens træning. Grinende spurgte Magda om de skulle plukke blommer i morgen, for så kunne de da øve armbevægelserne der skulle op over hovedet. Kursuslederen mente det var en fremragende ide og ville tale med værterne om, hvilke frugter der skulle bruges næste dag. En god gang frugtgrød var jo ikke den værste dessert der fandtes. De tre dage fløj af sted. Madammerne var blevet så glade for deres lille fristed, at de havde glemt alt om de beskedne rammer, de befandt sig i. Det var lidt vemodigt at skulle sige farvel til Olav og Beate; men det var nu alligevel lidt godt, at skulle hjem og vise mændene hvad de havde lært. Bussen ankom og madammerne steg ind i bussen. De var i højt humør og snakkede højlydt om hvad deres mænd mon ville sige, når de fortalte dem, at der ville blive arrangeret mavedans i forsamlingshuset den næstkommende weekend. På kurset havde de allerede bestemt, at de skulle mødes i slutningen af august næste år, for at bygge videre på deres kunnen i mavedans. Så havde de også lidt tid til at øve sig derhjemme inden de skulle af sted igen. Om dette er en beskrivelse på et oprør, bestemmer du kære læser. Du bestemmer også selv hvordan mændenes reaktion var, da de fik madammerne hjem fulde af energi. Hvordan opvisningen i forsamlingshuset gik og om der blev lavet et loppemarked for at støtte op om værkstedets aktiviteter, det er helt op til dig og din fantasi. Sjovt har det været at skrive denne lille fortælling og jeg håber at du har hygget dig lige så meget som jeg, mens du læste om beboerne i Kirkehøj. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-10-02 20:29:38 |
Hyggelig, munter, realistisk beretning om, hvordan en anderledes præst i den grad fik sat liv i kludene og styrket det sociale sammenhold! (Minder mig om en pastor Wagner, som så gjorde sig upopulær blandt de gejstlige).
venligst ...
venligst ...
| poeten | 2011-10-02 22:17:12 |
Tak skal du have. Det var nu ikke lige hende jeg havde i tankerne; men jeg kan da egentlig godt huske at der var en sag for mange år siden med pastor Wagner. Husker ikke lige hvad problemet var med hende. Var der ikke noget om, at hun endte med at blive frataget præstekjole og krave, som det vist hedder? Poeten
| haleløs | 2011-10-02 22:53:39 |
JO. - præcis! venligst. ..
| NannaLA | 2011-10-03 11:43:34 |
Jeg læste denne novelle på min iPhone i nat, hvor jeg ikke kunne sove... Så nu var tiden inde til en kommentar.
Jeg synes din fortælling er dejlig på den der Morten Korch-agtige måde. Det var en hyggelig og overbevisende(-rent miljømæssigt) tur.
Faldt lige over at kroværtindens navn skifter i slutningen. Hun går fra at hedde Beate til at hedde Bertha ;-) en lille smutter. (Psst behold navnet Beate! Det klinger bedst med Olav).
Mht. din pludselige eksplicitte fortællervinkel i novellens sidste del, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om det. Egentlig behøver du ikke forklare din tekst så meget, læseren (i hvert fald jeg) har allerede selv dannet et billede, af hvad der så kan komme til at ske når kvinderne kommer tilbage til byen. Tror faktisk bare det vil klæde din novelle med en sidstelinje som din "Så havde de også lidt tid til at øve sig derhjemme inden de skulle af sted igen" og så bare lade ordene stoppe der, og tankerne flyve videre!
MEN når det så er sagt, tak for en rar historie!
Lad mig vide hvordan det går dig i konkurrencen - da jeg også selv deltager :-)
Mvh Nanna
Jeg synes din fortælling er dejlig på den der Morten Korch-agtige måde. Det var en hyggelig og overbevisende(-rent miljømæssigt) tur.
Faldt lige over at kroværtindens navn skifter i slutningen. Hun går fra at hedde Beate til at hedde Bertha ;-) en lille smutter. (Psst behold navnet Beate! Det klinger bedst med Olav).
Mht. din pludselige eksplicitte fortællervinkel i novellens sidste del, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om det. Egentlig behøver du ikke forklare din tekst så meget, læseren (i hvert fald jeg) har allerede selv dannet et billede, af hvad der så kan komme til at ske når kvinderne kommer tilbage til byen. Tror faktisk bare det vil klæde din novelle med en sidstelinje som din "Så havde de også lidt tid til at øve sig derhjemme inden de skulle af sted igen" og så bare lade ordene stoppe der, og tankerne flyve videre!
MEN når det så er sagt, tak for en rar historie!
Lad mig vide hvordan det går dig i konkurrencen - da jeg også selv deltager :-)
Mvh Nanna
| poeten | 2011-10-03 17:08:33 |
Tak for din respons- Du har ret det er en fejl med Bertha. Med hensyn til slutningen var jeg også selv lidt i tvivl; men indlægget er sendt, så det er ikke lige til at lave om.
Jeg havde aldrig i min vildelste fantasi forestillet mig, at jeg ville blive læst på en Morten Korck- agtig måde; men det ligger måske i, at jeg har forsøgt med en blød beskrivelse. Selv ville jeg gerne kunne skrive lidt mere Finn Søborg agtigt men ironien er jo nok ikke skarp nok her.
Held og lykke med din deltagelse lad også mig høre hvordan det går dig. Har du indlægget her på siden? Hvad har du kaldt dit indlæg, så vil jeg da læse det.
Historien var lidt svær at skrive, da jeg ikke er så meget i oprørsstemning som vanligt, så jeg er spændt på hvordan en sådan tekst falder ud.
Igen pøj pøj til dig. mvh. Poeten
Jeg havde aldrig i min vildelste fantasi forestillet mig, at jeg ville blive læst på en Morten Korck- agtig måde; men det ligger måske i, at jeg har forsøgt med en blød beskrivelse. Selv ville jeg gerne kunne skrive lidt mere Finn Søborg agtigt men ironien er jo nok ikke skarp nok her.
Held og lykke med din deltagelse lad også mig høre hvordan det går dig. Har du indlægget her på siden? Hvad har du kaldt dit indlæg, så vil jeg da læse det.
Historien var lidt svær at skrive, da jeg ikke er så meget i oprørsstemning som vanligt, så jeg er spændt på hvordan en sådan tekst falder ud.
Igen pøj pøj til dig. mvh. Poeten
| NannaLA | 2011-10-03 18:37:30 |
Morten Korch relationen skyldes nok.. Nej, det er svært at sætte fingeren direkte på et sted, hvor det kommer frem. Det er nok bare selve stemningen og din fremragende miljøbeskrivelse, som får mig bragt ind i Morten Korch universet - som iøvrigt ikke skal forståes negativt på nogen måde.
Jeg kender ikke til Finn Søborg - hvad skriver han?
Rent faktisk så har jeg smidt mit bud på en oprørsk novelle ud her; den har titlen Træk Vejret.
Også et held og lykke til dig; det bliver spændende at se/læse hvilke noveller der kommer med!
Mvh Nanna
Jeg kender ikke til Finn Søborg - hvad skriver han?
Rent faktisk så har jeg smidt mit bud på en oprørsk novelle ud her; den har titlen Træk Vejret.
Også et held og lykke til dig; det bliver spændende at se/læse hvilke noveller der kommer med!
Mvh Nanna
| poeten | 2011-10-27 17:51:20 |
Finn Søborg beskriver folk på mange måder med de paradokser og sære vinkler de nu indeholder. Glashusene, den store gevindst og her har vi det jo dejligt er bøger der kan få en til at grine. Jeg har set at Saxo sælger hans bøger men prøv at låne nogle af hans bøger. Er du til små korte historier er der Alfred og .... God fornøjelse. Venligst Poeten
| svalerne | 2011-12-07 19:05:17 |
Jeg synes det er en herlig lun fortælling om snæversyn og livsglæde. bedste hilsner
| poeten | 2011-12-08 17:48:24 |
Tak for din tilbagemelding. Det er altid godt hvis historierne afstedkommer et lille smil. venligst
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
