 |  | Helten mangler |
 |
|
|||||||||||||
|
Følesen var som at svæve i en af de velkendte drømme, mellem rosen røde skyer og med en krystal blå himmel i bagrunden. Den eneste forskel fra drømmende og til denne gang var det hastige ankommende fortov. Hun tænkte hele vejen på det billede, der var blevet sendt på sms. Billede viste hendes egen kæreste i bar overkrop og ryggen af en anden kvinde. Han så virkelig ud til at nyde det. Højer skulder ramte først, overraskende nok skete der ikke noget med nakken men hoved ramte kort efter og flækket kraniet i tre dele. Hoften ramte samtidigt og delte sig i to, flere af ribbene knækket og punkteret begge lunger. Hjertet pumpet vider i nogle sekunder og lige før alt blev sort kom en bølge opkast op gennem halsen, og dannet en gul grå sø foran hendes ansigt efterfuldt af blod. Vinduet på femte sal stod stadig åbent, gardinet hang ud og blæste i vinden. Han løb ud af døren uden at lukke den efter sig og hoppet op på knallerten. Tankerne for igennem hans hoved. "Hvorfor skriver hun farvel" sms´en stod stadig tydligt for hans indre blik. Han gasset op og kørte ud af indkørslen og satte kursen imod hendes lejlighed. De blå blink forsatte lydløst oven på ambulancen, mens de to Falck redder og akutlægen gik op af trapperne. Mens en gruppe hvidklæde mænd med blå futter på fødderne gik rundt og afspærret området rundt om kvindens livsløse krop. En betjent løftet afspærringsbåndet så de tre kunne komme under det. Han klodset bremsen på knallerten og var ved at vælde da han så afspærringen, en kold vind ramte han sjæl, han gøs og smed hjelmen fra sig på jorden. Lægen havde undersøgt om der var noget de kunne gøre men rystet på hoved og lukket de stadige åbne øjne, da de ved fældes hjælp fik hende op på båren faldt mobilen til jorden og først der gik glasset i stykker. Med hjertet i halsen sneg han sig forbi betjenten der stod foran opgangen og tog trinene tre af gangen til han nået femte sal. Den velkendte dør stod på hvid gab og hunde gav voldsomt hals, helt nede fra dybet. Han så forsigtigt ind og kunne ikke overskue hvad han så. Tre betjente det havde fået hunden op i et hjørne, så hun stod i forsvars stilling. "Ved de ingen ting om hunde" tænkte han og maset sig forbi dem. De gik alle tre et skridt tilbage i forvirring og skulle til at gå frem for at stoppe manden. Men han nået at sætte sig på hug foran den knurrende hund og forbavset så de til, mens hunden langsomt begynde at slappe af igen og begynde at pive da han strøg hånden over dens sorte pels. "Jeg ved det" sagde han og rejste sig og så på de tre mænd. "Hendes ejer er lige afgået ved døden også mener i at det er en god idé at trange hende op i en krog... Ud" han råbte det sidste og uden svar eller tanke gjorde de hvad han sagde og lukket døren efter sig. Han tog et billede ned fra en hylde og satte sig op af vægen ved siden af hunden. Med tåre der fulde hans øjne og trillet ned af kinden så han længe på billede af hende, hendes kæreste og ham selv med hundehvalpen i favnen. De var tre venner, der havde holdt sammen siden børnehaveklasse. Hunden lagde hoved i hans skød og så op på ham med sine brune øjne | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-07-29 16:52:37 |
Der er stof til en god tekst. Men den fortjener en grundig korrektur.
Vh.nhuth
Vh.nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
