Fisken | ||
|
||||||||||||||
Mine tanker giver ofte genlyd i akvariebowlens indre verden. Endeløse tanker som vrider min forstand med tankestrømme om forkerte veje, flugtveje og måske endda de rigtige. Erindringerne om min vej hertil, er mig stadig uklar. Måske er hukommelsen indrettet således, at hjerteskærende hændelser gradvist forsvinder. Jeg husker i hvert fald intet. De fordømmende øjne. De fulgte mine finners afdæmpede bevægelighed fra side til side. Kun mindes jeg den rumlige kuppelsal, som jeg i stilhed havde betragtet indefra. Men hvor og hvornår ved jeg snart ikke. Det må have været tusinde år siden, for hvordan skulle det ellers forekomme mig så fremmed? Kuppelsalen holder hånden over de små individer, som betræder salens lune stengulv. Et varmt og trygt sted, som før man får set sig omkring, bliver flået ud af favnen på selv de mest uskyldige sjæle. Nu er jeg altså her. Fanget i det grumsede vand, sammen med de andre slørhaler i bowlen. Den stigende vandstand så også ud til at påvirke dem. Det er nu eller aldrig. Jeg må knuse den kraftige rude og gøre mig fri for de satans forventende øjne. Min vej venter. |
haleløs | 2014-03-05 16:09:17 | |
velskrevet slørhale-bowler-drama! Fortsat serie ... eller hvad?
VELKOMMEN ind til os andre!
venligst ...
VELKOMMEN ind til os andre!
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!