Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Endnu en lille teaser fra min bog. 'dæmonerne fra dybet' Adeline & Gabriel.
Endnu en lille teaser fra min bog. 'dæmonerne fra dybet' Adeline & Gabriel.


Forfattersiden.dk
Forfatter: Pervor
Skrevet: 2012-11-19 23:10:13
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Han ser fortiden for sig.
Han var kun fjorten år, da det skete den forfærdelige dag, for så mange år siden, ude på havet sammen med sine søskende. Det var gået helt ad helvedes til. Uvejret, der pludselig var over dem, havde været grotesk voldsomt. I dag ved han bedre, det havde været Lucans værk. Båden var kæntret, de var alle druknet. Det frygtelige minde der står så klart i hans hukommelse, får igen hans hjerte, til at føles så tungt. Selvom det er flere hundrede år siden, er følelsen stadig lige voldsom. Lucan havde med ét svævet i vandet lige overfor dem alle, lyset om ham havde været skarpt, og de troede alle, at han var en engel sendt til at hjælpe dem. Selvfølgelig havde det også været med fuldt overlæg.

Gabriel fnyser højt, så nemme børn er.

Med en graciøs bevægelse med hænderne havde Lucan skabt en stor luftboble, som de alle kunne være i. Han havde givet dem lidt tid til at komme sig. Men Bellona som kun var elleve år, trak ikke vejret, og de kæmpede for at få liv i hende. Det var også lykkes til sidst. Kain som var den ældste, ham kunne de derimod ikke få tilbage. Han var død. Lille Horus på kun seks år, havde klynget sig til Kains livløse krop, nægtet at slippe ham. Der var sket noget med Horus den dag. Noget havde han mistet. Han er aldrig blevet helt sig selv igen efter tabet af sin bror. De havde alle siddet rundt om Kains lig grædt og sørget, da det pludselige lys igen var kommet. Lucan stod midt i lyset, smuk og slank. En engel. Bellona havde spurgt Poseidon, om det var Gud. Poseidon som kun var ni år, havde søgt svar hos deres bror Arzus på tolv år. Lucan havde svaret, at de gerne måtte kalde ham for Gud, hvis det var det, de følte for. Det var det, der gjorde det. De troede virkelig, at han var sendt fra himlen. Derfor kunne de heller ikke se noget farligt i, hvad han tilbød dem. Han var jo Gud for fanden. De havde fået to valg, at dø eller leve. Han havde fortalt dem, om de dæmoner som han holdt fanget på bunden af havet. Ordet seje, havde han brugt. Ordet, helte havde også været med i hans beskrivelse af dæmonerne. Stærke som okser, ikke bange for noget. Hans forklaring om dæmonerne som han holdt fanget nede i dybet, fik han til at lyde som et eventyr. De havde hærget jorden fordi de var rastløse da de var sluppet ud af Pandoras boks. De ville ikke kunne sættes tilbage i boksen igen, da den var tilintetgjort, så derfor havde han fanget dem nede i dybet, men hans kræfter var ved at slippe op, og han havde brug for nogle stærke kroppe, der kunne tage sig af dæmonerne, nogle der kunne tæmme dem. Han havde valgt dem, fordi han kunne se, at de ville kunne klare opgaven. De var stærke børn, havde han påstået. De kunne sagtens sige nej til hans tilbud, men det betød så, at de ville dø. Han havde manipuleret lidt mere med dem, ordet udødelig havde fået Bellona på krogen. Den ekstra styrke havde fanget Poseidon. Evnerne som f.eks. at flyve, teleportere og hvordan deres kroppe ville hele unaturlig hurtigt, hvis de blev såret, havde næsten lukket aftalen med det samme. Men da Lucan tilbød dem at bringe Kain tilbage til livet, var de alle solgt. Kain ville være udødelig som dem, men han ville ikke have en dæmon i sig. Der var ikke flere desværre. Fordi det jo var Gud, der stod foran dem, tænkte de ikke meget over deres valg, de valgte dæmonerne, de valgte livet. Lige så snart han havde fået deres accept, var luftboblen brast, og de var blevet suget ned i dybet, ned til dæmonerne. Der blev de banket til ugenkendelighed af hver deres dæmon, og endnu en gang havde de været tæt på at dø. Gabriel havde ikke kunne klare mange slag og bid fra sin grimme dæmon, før mørket havde taget ham.  Da han vågnede igen lå han på strandbredden og vred sig af smerte. Dæmonen i ham var ved at skabe plads i hans spæde drengekrop.

Han fnyser højt.  
”Jeg holdte mig skam til sandheden,” kommer det muntert fra Lucan, ”jeg farvede den måske bare en smule.”
”Nej det gjorde du jo ikke,” istapperne hænger næsten fra hans ord, ”du manipulerede med vores små hjerner, du fik os til at tro, at du var Gud,” det sidste ord nærmest spytter han ud.
Lucan sukker skuffet, tydeligvis et skuespil, ”okay. Jeg forstår. Vi lader Horus tage over. Du er hermed taget af opgaven.”
Gabriel snapper efter vejret af Lucans bemærkning, træder et skridt tilbage, kan ikke skjule sin forbløffelse, ”Horus?”
Han ved, at det er for at få hans tanker væk fra fortiden, men alligevel”¦ Horus? Lucan svarer ikke, men vifter i stedet afvisende sin hånd mod ham. ”du har fået dit ønske opfyldt, smut så. Jeg er ved at miste tålmodigheden med dig.”
”Horus?” gentager han, hans dæmon knurrer højlydt, selv Lucan kan høre den nu.
”Ja Horus,” Lucan går hen imod døren til den anden verden, ”det vil ske, når jeg træder ud af dette rum.”
Horus? Nu er hans dæmon i gang med at trave hvilelyst rundt. ”Ik´ det svin. Tænk på hvad han vil gøre ved hende, hendes krop? Hans beskidte hænder på hende. Han vil gøre alt det, jeg havde planlagt, at vi skulle gøre,” den brøler højt, smadrer sit eget hoved imod ham, så dens afgnavet horn borer sig ind i hans skal, den kæmper for at slippe ud, for at få kløerne i Lucan. Han måber over dens reaktion, den har altid været bange for Lucan, men nu”¦
Lucan er nået hen til døren, og er ved at åbne den.
”Vent,” hører han sig selv sige, han er forvirret. Han har jo lige fået, hvad han har bedt om, så hvad fanden er det så, der gør, at koldsveden pludselig breder sig sådan over hele kroppen. Hvorfor føler han, at noget er ved at bliver revet væk fra ham, noget dyrebart?

Reppel 2012-11-24 15:39:57

Jeg synes at det er svært med de mange navne, og det at være midt i et minde/en handling... Men er det virker til at være en historie med masser af saft og kraft!! :)
Pervor2012-11-25 13:05:14
Du har helt ret, det er meget forvirrende, når man ikke ved, hvad der er sket på de sidste 90 sider.. det kan godt være frusterende faktisk.

Men det skulle gerne være en lille appetitvækker, til dem der kan lide denne genre, håber på at nysgerrigheden tager over, for dem der læser de små stykker, som jeg lægger ind.
Håber på at de vil have mere ;-)
Pervor

Reppel 2012-11-26 19:52:40

Jeg ville gerne have mere, især hvis det var fra starten..

Har du forsøgt hos forskellige forlag endnu?? Jeg tænker at det måske ville være en god ide hvis du kender en du kan stole på og som virkelig har helt styr på opsætning, kommaer og andet grammatisk. Og så få vedkommende til at rette hele dit manus igennem..
Jeg har mit U - korrekturlæste manus liggende hos Carlsen til gennemlæsning, og fortryder nu at jeg ikke fik læst korrektur på det først... Men nu må vi se..

Lige en ide, i hvert fald :)
Pervor2012-11-26 20:01:17
Ja jeg har en god veninde, som er super skarp på det punkt. Hun er ærlig overfor mig, (så det måske gør lidt ondt en gang imellem) hun retter kommaer og punktummer, og sætninger der nogle gange virker forvirrende, eller bare kan være helt hen i vejret.
Først skrev jeg bogen, så rettede hun, så sendte jeg den til Gyldendal, som afslog. da jeg blev færdig med bog nr 2 besluttede jeg mig for at se på bog nr 1 en gang til, for jeg kunne se at jeg var blevet meget bedre til at skrive.
Så nu er jeg igang med den store rettelse på denne her som er bog nr 1, og der er meget, men det bliver også så meget bedre. Derefter skal min veninde så rette den for mig endnu engang.
Om jeg så sender den til nogle forlag eller om jeg selv betaler for udgivelse... slås stadig med mig selv om hvad jeg skal vælge.

Hvor længe har du haft det liggende hos Carlsen? (Hvor er det spændende)

Reppel 2012-11-26 20:39:11

Jeg forsøgte også Gyldendal, og chancen for at blive udgivet der som ny forfatter er næsten ikke eksisterende... Fik også afslag...
Sendte den til Mellemgaard, på Fyn som var helt vilde og roste den til skyerne, men der skulle jeg selv betale 15000 kr, hvilket er helt umuligt.. Nu har den ligget hos Carlsen siden august og der kunne gå op til 6 måneder. Bruger tiden på at arbejde på 2'eren.. Og se lidt på 1'eren for nok 10. gang ;)

Ja meget spændende.. Krydser fingre for dig!! :)
Pervor2012-11-27 22:08:21
Er det noget som du har lagt noget af ind her. Noget jeg måske kan læse lidt af? Eller gemmer du det hele til udgivelsen?

under alle omstændigheder, vil jeg krydse hår og fingre for dig også ;-)

Reppel 2012-11-28 08:13:40

Har for nylig lagt tre sammenlinkede tekster ind. Indledningen er begyndelsens sang. Første kapitel er linket til den. Har også lagt en teaser ind for en måneds tid siden.. Held og lykke til dig også

haleløs2013-09-15 11:12:38

hejsan; er i fuld gang med at læse, blir ikke færdig i dag!

Synes ikke om brugen af de kendte, mytiske 'Kain', 'Poseidon' og 'Pandora' navne som jo hver især indebærer egen (historiske) værdi-norm, og hvis teksten er tænkt for tweens såeh ... tror jeg faktisk ikke, den fungerer - sådan rent sprogligt; den mangler dynamik i form af indbyrdes ageren - SYNES JEG!

venligst ...
PS jeg kiggede lidt på din og 'Reppel' s kommunikation; vidste I, at man kan søge (udgivelses)-legater:
http://www.danmark.legater.nu/LegatAnsogning.aspx

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk