 |  | I metrolysets erindringer |
 |
|
|||||||||||||
|
Dine øjne kunne spejle sig så forbandet dybt ind i metroens sprækkede rude og stirre fordybende tilbage til mine Det grønne kunne ses selv i halvmørkets støvede farve og mit sæde var irriterende optaget af en ældre halvblind dame Jeg kunne huske sidst du røg mig lige ind i hovedet og jeg stak næsen i sky i et barnligt forsøg på at indånde dig Jeg kunne huske da du grinte af noget du læste i en avis alt imens du havde en slukket cigaret mellem dine fingre Dine hænder bevægede sig uroligt når du sad med avisen og dine øjne blev så triste da du læste overskriften: at Trine Michelsen var død Jeg kunne huske du ramte min skulder og sagde undskyld og jeg fniste som en 14årig Og jeg kunne huske du aldrig spurgte til mit navn Jeg kunne huske alt om dig i mens jeg fløj gennem metroruden ud i forlysets varme skær og mærkede mig selv blive kold med den tanke om du røg samme vej Dig uden navn http://blandet-slik.blogspot.com/2011/10/i-metrolysets-erindringer .html | ||||||||||||||
 | Forfatter in spe | 2011-10-27 01:09:32 |
Det er en rigtig god og efyertænksom tekst, du har lavet, hvor tempoet pilles helt ud og man fornemmer selv øjeblikket i togvognen.
Jeg har selv i perioder pendlet meget med tog og man satte sig som regel samme sted hver gang, og det var man ikke ene om. Man kunne begynde at stykke en historie sammen inde i hovedet om de personer, man så hver morgen eller aften. Det var på sin vis spændende. Nok også en fælles fantasi som har bragt os begge til Forfatterside.dk
Jeg synes, det er fint hvordan du i din tekst fanger (øje)blikket i vinduet. En situation som formentlig vækker stor genkendelse hos mange.
Jeg nyder dine tekster. I dette tilfælde kan jeg også gode lide, at du bringer noget konkret historisk ind i din tekst. Det gør den ligesom mere autentisk og ikke blot en "tilfældig kærlighedserklæring". Hermed åbner du op for andre læseres minder fra den tid, hvor den omtalte kvinde prydede diverse kulørte indslag.
/Jesper
Jeg har selv i perioder pendlet meget med tog og man satte sig som regel samme sted hver gang, og det var man ikke ene om. Man kunne begynde at stykke en historie sammen inde i hovedet om de personer, man så hver morgen eller aften. Det var på sin vis spændende. Nok også en fælles fantasi som har bragt os begge til Forfatterside.dk
Jeg synes, det er fint hvordan du i din tekst fanger (øje)blikket i vinduet. En situation som formentlig vækker stor genkendelse hos mange.
Jeg nyder dine tekster. I dette tilfælde kan jeg også gode lide, at du bringer noget konkret historisk ind i din tekst. Det gør den ligesom mere autentisk og ikke blot en "tilfældig kærlighedserklæring". Hermed åbner du op for andre læseres minder fra den tid, hvor den omtalte kvinde prydede diverse kulørte indslag.
/Jesper
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tusind tak for din kommentar, den varmer rigtig meget!
Og ja men sætter sig egentlig nogenlunde det samme sted rimelig tit :D
Jeg har nu mere skrevet det fordi jeg snart flytter til København, og derfor blev lidt inspireret af storbyens ''kaos'', og derved ville skrive om et slags møde i metroen, hvor man aldrig sagde hej til hinanden men blot havde det der blik til hinanden hvis du forstår? Og så er det beskrevet så hun lægger mærke til ham hver gang hun kører med, men det har du jo fanget, hehe :)
igen tusind tak!
- Cecilie