 |  | Homer med de blå øjne |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg elsker det blanke mellem ord det bølgende stille det hvide skum mod natlandets ranker af sorte pupiller. Der soles drømme til vinrød erindring. Når natten krymper morfinmiotisk til smerten knuses af bølgende glemsel en brændings eksplosion af irisblå længsel eller er det blot flugten fra alt det brune, det grønne det grå? En støvet flugt et splintret havspejl den blinde digter der startede alt det. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
