Bornholm | ||
|
||||||||||||||
Jeg står i lufthavnen. Hvorfor? Bare fordi. Bare fordi jeg står i lufthavnen, bare fordi. Bare fordi jeg skal hente nogen mennesker her, bare sådan fordi. Jeg skal hente min mor her, hun har været på ferie. Far kunne ikke komme med, han er på arbejde, men jeg tog toget fra skole, for at hente hende. Far sagde jeg ikke måtte. Han sagde at jeg skulle tage hjem. Mormor er derhjemme, hun skal passe mig. Jeg venter på hende, på mor. Hun kommer snart. Hvis jeg da bare kunne klokken ville det også være meget lettere at være her til tiden! Pludselig ser jeg hende, hun kommer gående. Hun får øje på mig, og i et øjeblik ser hun glad ud, men så ser hun sur ud. Jeg kan ikke lide sure mennesker. Så jeg stikker i løb, jeg løber afsted, med min taske i hånden. Hele vejen udenfor, og ind i Tjek Ind, hvor man aflerverer sin bagage. Jeg har prøvet det flere gange før, at rejse. Jeg kan godt. Jeg har 500 kr. Det er nok. Så står jeg med billetten i hånden, og en flink dame følger mig op ad rulletrapperne. Hun kostede også 500 kr. 500kr + 500kr., det giver... 1000! Jeg håber vi har penge til det. Men jeg har bare mors dankort, og det er fuld af penge, åbenbart. Og nu er vi her. På solskinsøen. Mig og damen. Så går hun, hun går. Jeg er alene. Og Jeg har ingen penge, intet dankort, ingen kuffert - det glemte jeg i flyet. All by my selv, allready, only seven years old! Lyder som en sang... |
haleløs | 2012-08-28 10:34:29 | |
FRYDEFULDT VELSKREVET 'børne-eventyr' med go' slutpointe; du' sørme meget talentfuld! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!