Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Cognackys
Cognackys


Forfattersiden.dk
Forfatter: chilsen
Skrevet: 2011-09-06 10:15:16
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 



Jeg falder hen i dine cognac kys
i en smilende rus af brusende begær
Dysser hen i frostklare nætter
og mærker sneens kulde
alle de steder du kyssede mig sidst
Som da dine frosne læber kærtegnede mit bryst
i et spil uden regler
og alligevel fyldt med dem
Og jeg smelter
flyder ud i kloakken
på trods af bidende frost og mørkeblå læber

Jeg falder hen i din kølige favn
idet verden bliver lunere
og hvor vi ikke kan mærke andet
end hinandens blottede sandheder
Alle de ord du nynnede sidst
var sikkert blot betagende løgne
i et hjerte uden varme
og alligevel fyldt med det
Men her er vi
for jeg kom atter op
gennem kloakkens rister
til nyudsprungende tulipaner
og dine levende cognackys

Og nu rødmer himlen over os
brænder sig stædigt ind i min hud
Du kradser den til blods
med dine nedbidte negle
kysser den kølig og drukner mig
i saltvandet fra dine øjne
Og jeg er bevidstløs
hvilket egentlig gør mig
til dødt henkastet væv
i de arme jeg så længe har beundret
og de ord jeg så længe har smagt
men nu, er du ligeglad
Varmen er ulidelig

Og så falder regnen
og holder dig nede
tvinger dig under søernes overflade
og jeg kan se du kæmper
du råber mit navn
mens bladende daler
røde, grønne, gule, brune
falder ned på overfladen
dækker dit ansigt
og for første gang
føler jeg mig fri
Så jeg vender mig om
og går hjem
skifter cognacen ud med gin
og falder hen
verden er død
og du vil altid være
nøgen

nhuth2012-04-26 08:08:01

Tak for god mulighed for at jeg (vi) kan nyde godt at dit forfatterunivers.
(Jeg synes du skal lade dine tulipaner være udsprungne, uden overflødige "end".) ;)
Nhuth
chilsen2012-04-26 08:29:48
mange tak nhuth! d;

Lau G.N.2012-04-26 09:19:13

øøøh wauv jeg må sige du skaber nogle fantastiske billeder.
meget levende fortalt

tak for turen gennem din verden

hilsen MIG
chilsen2012-04-26 18:37:29
Tak! :-)

Dinah2012-04-26 20:44:46

Man kan afveje form og indhold. I dette digt er der næsten ingen form, men ekstremt meget indhold.
Men jeg har svært ved at få sammenhæng i dette indhold. Der er frost og smelten, kulde og varme,
sandheder og løgne, kloak og tulipanduft, cognac og gin - kort sagt modsætninger blandes i stor stil.
"Et spil uden regler, men fyldt af dem"
"Verden er død og du vil altid være nøgen."
"Kradser mig til blods med nedbidte negle" - hvis sådanne negle altså kan det!

Men det er lige ved at blive for meget. Det er som om, at det man egentlig vil skrive om: Forførelsens hærgen - bliver en smule borte. Det føles ikke rigtig som dejlige kys, synes jeg.

Men jeg indrømmer, at moderne lyrik ikke er min stærke side.
Og at jeg ikke drikker meget cognac :-)
chilsen2012-04-26 21:01:29
Kære Dinah. Ved dette digt har jeg lagt mæke til at jeg er den eneste der kan sem at hver eneste strofe repræsenterer en årstid. Det var det der var min mening med det da jeg skrev det, men ingen kan se det af en eller anden sær grund..
1. strofe er vinter. De ting der der viser det er vinter er: frostklare nætter, sne, bidende frost osv.
2. strofe er forår: verden bliver lunere, nyudsprungne tulipaner.
3. strofe sommer: himlen brænder sig ind i min hud, varmen er ulidelig.
4. strofe efterår: regn, mange farver i bladene

Jeg ville have at digtet skulle have et års handling, det skal på en måde symboliserer at det forhold her, det havde så mange sider, smukke sider, forfærdelige sider osv. Da bladene endelig falder, er hun endelig fri. Hun skifter cognacen ud med gin, han er cognac, hun vil starte forfra...
Jeg håber dette hjalp dig lidt med at forstå modsætningerne. :-) tusind tak for din kommentar!

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk