 |  | Med varme honninglæber |
 |
|
|||||||||||||
|
Du ligger smuk og nøgen på min seng på våde nøgne fødder tripper jeg omkring mens dagen langsomt vågner uden for min rude smiler du så kærligt på min bløde pude solen første stråler tegner streger på din hud med varme honninglæber visker jeg dem ud livet er en gave når du er med der i kys mig på min mave det ved du jeg kan li’. | ||||||||||||||
 | Jakob Wilms | 2011-01-12 04:21:43 |
Et fint kærligheds digt, hvor jeg synes der er nogle gode dele. f.eks.
solen første stråler
tegner streger på din hud
med varme honninglæber
visker jeg dem ud
men hva fanden menes der med sidste strofe? Det virker lidt som om du er blevet træt der.
solen første stråler
tegner streger på din hud
med varme honninglæber
visker jeg dem ud
men hva fanden menes der med sidste strofe? Det virker lidt som om du er blevet træt der.
| Skyggen | 2011-01-12 08:26:15 |
Tak
Og sidste strofe,
Sorry, det er en indforstået joke til hende som det er skrevet til.
Men hvis det virker som om jeg er blevet træt af det, så virker det jo ikke, og jeg må kikke på det igen.
Og sidste strofe,
Sorry, det er en indforstået joke til hende som det er skrevet til.
Men hvis det virker som om jeg er blevet træt af det, så virker det jo ikke, og jeg må kikke på det igen.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
