 |  | Profetien - første uddrag |
 |
|
|||||||||||||
|
Én piges fødsel, vil betyde fred for det Utopianske folk. En speciel pige, med kræften til at styre de fem elementer: Jord, Ild, Luft, Vand og Ånd. Når hun fødes, vil der gløde et særligt lys, som tegn på hendes kræfter. En gave fra de øverste. Hun vil være den Udvalgte, og hendes skæbne forudbestemt. Prolog Det var en kold vinterdag, da hun blev født. Moren og faren kiggede lyk-keligt ned på deres nyfødte datter. Kort tid efter fødslen, blev datteren pludselig badet i et sølvhvidt skær, der lå omkring hende som en skal. Da bedstefaren så dette, udbrød han med en blanding af glæde og frygt:” Profetien! Mit barnebarn er den Udvalgte!” Hans barnebarn ville vokse op og blive til noget stort, men samtidig ville hun aldrig komme til at leve et normalt liv, for hun ville blive jagtet af fjender, der kun ønskede hende død. Det var derfor, at han med gråd i stemmen, bad sin datter og hendes mand om at flytte til Jorden og gemme sig, så hans barnebarn kunne få en tryg opvækst. Få dage senere, flyttede de til et afsides sted på Jorden, hvor de startede deres nye tilværelse væk fra alt det, de kendte. Men glæden var kortva-rig. På en eller anden måde fandt ondskaben dem alligevel. I deres søgen efter barnet, blev alt på deres vej dræbt. Faren mistede livet, da han i vrede kæmpede i mod, mens moren og barnet kunne flygte. Mod sin vilje løb hun af sted med barnet i sin favn, allerede i sorg over mandens død. Moren vidste, at hun måtte handle hurtigt, hvis ikke de skulle følge ef-ter, og derfor bad hun stille luften om hjælp. En kvindeskikkelse løb gennem de øde mørke gader. Benene smertede, og sidestikket var uudholdeligt, men det var ingenting i forhold til, hvad der ventede hende, hvis hun stoppede op. Tårerne pressede sig på og samlede sig i store pytter i hendes øjenkroge, før de endelig løb ned af hendes kinder og efterlod rene spor i det ellers så sodede ansigt. Min-derne trængte sig på, men hun ville ikke tillade sig selv at tænke på dem, for de ville bare gøre den forestående opgave svære, end den allerede var. Hun var nødt til at tænke på datterens bedste, ikke sit eget. De skulle ikke have lov til at tage hende fra hende, som de havde gjort med ham. Øjnene sved af de salte tårer, der stadig løb ned af hendes kinder, som vandfald. Nu kunne hun ane den store røde murstensbygning og det hvide skilt. Det sted, der skulle blive datterens redning. Bylten sov tungt i hendes arme, og hun aede den beskyttende, mens hun hurtigt løb videre. Kvinden standsede, hivende efter vejret. Hun tog de få trin op ad trap-pen og op til indgangen. Hun fjernede klæderne fra datterens sodede ansigt og kyssede hende blidt på panden. Dette var hendes redning, ikke deres. Hun ville alt i verden gerne se hende vokse op og blive til en selv-stændig ung kvinde. Se hende stifte familie. Men det var bare ikke en mulighed. Hun skuttede sig ved den pludselig kulde. Hun kunne ikke bli-ve længere. Hun trak hætten godt om sig og bankede på døren. En mand åbnede døren og kiggede spørgende på hende. Hendes mosgrønne øjne var våde af de endnu løbende tårer, og hendes stemme grødet, da hun bedende sagde:” Pas godt på hende, vil du?” Så løb hun, før hun fortrød det hele. Det sidste hun så, da hun kiggede sig tilbage, var manden, der samlede den lille bylt forsigtigt op og det store hvide skilt med de sorte blokbogstaver, der sagde:” Velkommen til Trina og Sams børnehjem.” | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-10-27 13:50:40 |
meget velskrevet - i 'resumé-form' - over genkendeligt tema!
venligst ...
PS savner en nærmere beskrivelse af 'ondskaben'?
'... krAften til at styre ...'
venligst ...
PS savner en nærmere beskrivelse af 'ondskaben'?
'... krAften til at styre ...'
| haleløs | 2012-10-27 15:36:17 |
andre, som er i gang med større skriveprojekter: Lau G.N. , Nadia K. , Artemis, Sweets, Anne ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Dette er blot introduktionen, samt prologen. Har tænkt mig at lægge de næste kapitler ind også. Villebare se, om der var positiv respons på det her først :) men tak for ordene.