 |  | Nikolines sure tæ´r - en godnathistorie for børn |
 |
|
|||||||||||||
|
Nikoline elsker sine gamle vinterstøvler. Hun har dem på hele tiden. Både udenfor og indenfor. Hun har dem på, når hun skal i skole og når hun går hjem igen. Noget af det bedste, hun ved, er at trampe rundt i vandpytterne, når det har regnet. Plask, sjask, siger det og sprøjter ud til alle sider. Hun vil også have dem på, når hun skal sove. "nej," siger mor, "det går ikke, for så bliver dine tæ'r sure." Nikoline kan altså ikke forstå det. Hvorfor bli'r tæ'rne sure på vinterstøvlerne, når hun er så glad for sine støvler? Er det måske ikke også hendes tæ'r? Da mor har puttet Nikoline uden støvler, kan hun ikke rigtig falde i søvn. Hun tænker på de stakkels støvler, der nu står helt alene, gemt væk under sengen. Hun lukker øjnene. Bare lige et øjeblik. Stakkels støvler. Til sidst synes hun, at det er så synd for støvlerne, at hun lister ud af sengen og henter dem. Så tager hun dem på og lægger sig under dynen. "Nu må I ikke være sure, tæ´r," siger hun til tæerne, "Det er synd for mine støvler at stå der under sengen og fryse hele natten. Det kan I vel nok forstå?" Men det kan tæerne overhovedet ikke forstå. De er nemlig blevet rigtig sure, er de. Det er slet ikke rart at være lukket inde, så man ikke kan røre sig. Tæerne ligger og gisper efter vejret derinde. De er lige ved at blive kvalt, synes de og bliver bare mere og mere sure. Faktisk bliver de så sure, at de til sidst beslutter sig for at holde et lille møde om det. Et suremøde. "Jeg kan snart ikke klare det mere," siger Storetå. Han er den største, så det er ham, der bestemmer. Nu brokker alle de andre sig også. "Jeg sveder så meget, at jeg er lige ved at drukne," siger den midterste tå og hoster vildt. "Jeg har det så varmt," græder lilletå, "at jeg snart bliver til én stor vabel, der gør ondt over det hele." Og sådan bliver tæerne mere og mere sure. De råber og skriger i munden på hinanden. De vrider og vender sig. De vrikker og hopper, så benene hopper med. "Ih, dog," siger benene til de sure tæ´r, "hvorfor er I så sure, tæ´r?" De sure tæ´r råber I kor til benene: "Vi bliver kvalt! Vi vil ud! Vi vil have frisk luft imellem os!" "Nåh," siger benene, "er det bare det? Jamen, det kan vi da hjælpe jer med." Og så kører benene med et snuptag begge støvlerne af fødderne og vupti! falder støvlerne på gulvet: Bump! Bump! Nikoline vågner ved lyden af støvlerne, der falder på gulvet og sætter sig forskrækket op i sengen. Hun løber ind til far og mor og kryber under dynen: "Uh, hvor er jeg bange," siger hun, "mine tæ´r er sure på mig." Mor aer Nikoline kærligt på kinden, mens hun holder hende helt ind til sig: "Det var nok bare en ond drøm," siger mor trøstende og Nikoline nikker: "Ja," siger hun, "men det var bare så virkeligt og jeg kan altså ikke lide, når nogen er sur på mig. Slet ikke mine egne tæ´r. Jeg skal aldrig mere have støvler på i sengen!" "Det er nok en god idé," siger mor, "Skal du ligge her mellem far og mig?" Det vil Nikoline gerne. Snart efter falder hun i søvn med far på den ene side og mor på den anden side. Hun drømmer om støvler og vandpytter - og om glade tæ´r... | ||||||||||||||
 | Jakob Wilms | 2011-11-04 23:55:12 |
Min tre-årige datter var vild med den og vi har nu læst den 3 gange og haft en længere snak om støvler i sengen :-)
jw
jw
| Forfatter in spe | 2011-11-05 12:33:58 |
Hej Per,
en hyggelig (og lidt crazy) historie du har skrevet. Jeg tror målgruppen må ligge før skolestart. Altså før 5 års alderen. Det mener jeg, fordi vi her har med levende tæer at gøre. Min egen søn på 7 ville for adskillige år siden nok ikke have købt den præmis.
Jeg synes selv, det er utrolig svært at skrive til børn, da sproget nemt nemt kommer til at flyve hen over hovedet på dem. Du har her gjort et fint forsøg. Der er kun to steder, hvor jeg synes, der med fordel kunne laves en lille rettelse:
"Han er den ældste, så det er ham, der er lederen."
Det er jo sådan set ikke sandt. Jeg ville hellere skrive, at han var den største og derfor bestemte - det stemmer også meget godt overens med at de store forældre bestemmer over de mindre børn.
".. og han kan endda holde sig oven vande længere .."
Jeg tvivler på, at børn i din målgruppe forstår udtrykket "oven vande". Måske kunne du bruge en anden beskrivelse her?
I sidste ende slutter historien jo nærmest med noget uhyggeligt. Skulle det være en godnathistorie, ville det måske være fordelagtigt, hvis den i stedet sluttede sjovt/trygt og godt.
/Jesper
en hyggelig (og lidt crazy) historie du har skrevet. Jeg tror målgruppen må ligge før skolestart. Altså før 5 års alderen. Det mener jeg, fordi vi her har med levende tæer at gøre. Min egen søn på 7 ville for adskillige år siden nok ikke have købt den præmis.
Jeg synes selv, det er utrolig svært at skrive til børn, da sproget nemt nemt kommer til at flyve hen over hovedet på dem. Du har her gjort et fint forsøg. Der er kun to steder, hvor jeg synes, der med fordel kunne laves en lille rettelse:
"Han er den ældste, så det er ham, der er lederen."
Det er jo sådan set ikke sandt. Jeg ville hellere skrive, at han var den største og derfor bestemte - det stemmer også meget godt overens med at de store forældre bestemmer over de mindre børn.
".. og han kan endda holde sig oven vande længere .."
Jeg tvivler på, at børn i din målgruppe forstår udtrykket "oven vande". Måske kunne du bruge en anden beskrivelse her?
I sidste ende slutter historien jo nærmest med noget uhyggeligt. Skulle det være en godnathistorie, ville det måske være fordelagtigt, hvis den i stedet sluttede sjovt/trygt og godt.
/Jesper
| Per Holbo | 2011-11-05 12:43:23 |
Jeg tror, du har ret i, at den hører til blandt det lidt yngre publikum og måske retter sig mest til de 3-5årige. Min yngste søn på 6 år synes, den var god, men ikke med vanvittig stor begejstring. Måske fordi han havde forventet noget mere.
Jeg tror også, du kan have ret i, at storetå skal være størst frem for ældst og det samme gælder også formuleringen "oven vande," som egentlig også bryder flowet lidt, så det tænker jeg helt skal udelades.
Slutningen er egentlig ikke uhyggelig, men er jo netop hyggen i mors og fars seng, men det kan måske gøre lidt tydeligere med en beskrivelse af, hvordan Nikoline falder trygt i søvn mellem mor og far... Det vil jeg lige kigge på...
Tak for tilbagemeldingen! Og for en god og brugbar hjemmeside! Hvordan er det iøvrigt gået med samarbejde med forlaget?
Jeg tror også, du kan have ret i, at storetå skal være størst frem for ældst og det samme gælder også formuleringen "oven vande," som egentlig også bryder flowet lidt, så det tænker jeg helt skal udelades.
Slutningen er egentlig ikke uhyggelig, men er jo netop hyggen i mors og fars seng, men det kan måske gøre lidt tydeligere med en beskrivelse af, hvordan Nikoline falder trygt i søvn mellem mor og far... Det vil jeg lige kigge på...
Tak for tilbagemeldingen! Og for en god og brugbar hjemmeside! Hvordan er det iøvrigt gået med samarbejde med forlaget?
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Historien er tænkt til alderen lige omkring børnehaveklasse, dvs. 4-6 år, men måske den rent sprogligt ligger lige under. Det kan være, jeg skulle rette den til efter børnehavealderen i stedet...?