Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Og det blev jul... igen
Og det blev jul... igen


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2014-10-03 22:13:56
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Hvor skal vi sove i nat
når det regner og fryser
og vækkeuret er gået i stå
og stjernerne på himlen er gået i strække
fordi de ikke gider finde sig i at blive udnyttet
som de romantiserede verdensbegreber
som de faktisk er
men ikke vil være
hele tiden
fordi alle har brug for ferie og afspadsering
og hviledage der er hellige og fyldt med brændende kærlighed
og kys på panden når man er feberramt
når man langsomt føler man dør
indpakket i dyner og kleenex
og kæresten er for længe væk
fordi der er kø på tanken
og du ville egentlig bare godt have omsorg
der ikke kostede penge eller kræfter
men du er også sulten
og nu står du eller ligger du i verdens største dilemma føler du
og dét selvom du ved hvor slemt det står til i udlandet og fædrelandet og på bøhlandet
men du er syg
inficeret af en ukendt virus
der får dig til at sige og gøre urimelige ting
fordi du ellers aldrig er sådan
og det er dit argument når nogle sætter spørgsmålstegn ved din opførsel
fordi de har lagt mærke til hvor mørkt det er
nu hvor himlen er slukket for en stund
og vi må leve i uvished
om morgendagens lys og mørke og om der stadig kommer til at være stjerner på toppen
af juletræerne medio oktober og ind i det nye år
og så væmmes vi lidt eller ryster på hovedet
over landets tåbelighed der er jul allerede fra efterårsferien af og frem
også selvom du har en forkærlighed for jødekager og vaniliekranse dyppet i kaffe
og du ser frem til at tænde adventslysene
også selvom det sker i november
og det bliver derfor noget irrelevant hvor vi skal sove i nat
når julen altså lige om lidt står for døren
og vi har fået udsultet det sidste græskarhoved
så der kan være plads til nissemænd-og damer
og derfor må vi be' til vores stemningsløse og håbefulde hjerter
at stjernerne vælger at dukke op igen
for det er trods alt deres højtid og i deres kurs
når unge mennesker forelsker sig under deres lue
og julen igen bringer velsignede bude.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk