 |  | Røverhistorier - Borgen, Trækfugle |
 |
|
|||||||||||||
|
Det var nu fem dage siden. Torsteins valkan havde vundet valget, det var med stor sandsynlighed på grund af snyd! Torstein havde aldrig vundet noget på lovlig vis. Benjamin sad i grotten og eksperimenterede med en drik, der skulle gøre folk stærkere over for sygdomme, især forkølelse og hvad man ellers fik om vinteren. Det var ved at være den tid og det kunne være han kunne vinde folks stemmer ved at skabe mindre sygdom. Han havde allerede lagt mange planer for, hvordan han skulle vinde titlen som valkan tilbage. Det var selvfølgelig også et spørgsmål om den prestige der lå i at være valkan, men mest fordi Hankir var en elendig valkan. Så sent som i går havde han kommet med en foragtelig spådom om, at der ville blive fredstid i lange tid, fordi trækfuglene fløj i sydøst og ikke sydvest. Det var ikke fordi der ikke var masser af symboler i trækfuglene. Jo, det var der. Men hans spådom var helt til grin. Benjamin kunne selvfølgelig ikke bare stille sig op i byen og råbe op om, at hvad Hankir havde sagt i går var fuldstændig forkert og tågesnak for den sags skyld. Trækfuglene var rent faktisk et varsel om ændring. En valkans vigtigste opgave var at følge med i dyrenes og naturens forandringer og liv, det var her man kunne give de bedste varsler. At trækfugle var tegn på forandring, og tit en onde hændelser, vidste de fleste lærde valkaner. Men, som han havde diskuteret meget med Bjarke de sidste par dage, var Hankir jo nok ikke valgt på grund af sin kunnen, men måske nærmere det modsatte. Det eneste vigtige for Torstein var nemlig ikke at have en god valkan, men at valkanen ikke var Benjamin, altså slægtning til høvdingen. "Spådommen Hankir lavede i går passer ikke! Det er forkert, at varslet viser der kommer fredstid. Der kommer nemlig alt andet en fredstid. Alle går rundt og tror, at den store revne i borgen giver os mere beskyttelse og at der ikke er nogle der gider prøve røve os. Træfuglene viser, at der er krigstid på vej. Det er store forandringer trækfuglene flygter fra og det er fjender i massevis, der kommer for at røve os." Benjamin havde snakket i én strøm og jeg havde svært ved at følge med i alt hvad han sagde. Jeg forstod dog hovedpunkterne og besluttede med det samme at samle mændene. Jeg havde fra min første dag som repræsentant for Nordsiden, samlet en enhed der skulle bekæmpe fjender. Torstein havde fra starten sagt, at han ikke ville have noget at gøre med vores krigere og jeg blev nødt til at lave en helt ny gruppe, i forhold til den gamle, da borgen stadig var én og der fandtes en samlet enhed. Det var gået i opløsning ved borgens opdeling og halvdelen af denne enhed boede på Nordsiden, var i den nye Nordsideenhed, som de kaldte sig. Benjamin fortalte det samme han havde fortalt Bjarke, dog i et noget mere kontrolleret tempo. Alle var enige om, at der skulle gøres noget ved det, men samtidig skulle det heller ikke vække for meget opsigt. Hvis de begyndte at forberede sig på urostider, sætte sig i vagtposter om natten, have lukket port om dagen og så videre, ville det stride meget imod valkanens varsler. Hvis der var noget man ikke skulle, var det at sætte sig op imod en valkan. Valkanen ville for det første blive ens fjende og man skulle ikke ønske sig at være fjende med en valkan, og så var valkaner for det meste så populære og velsete, at hele borgen også ville blive ens fjender. Nej, de måtte ty til mere udspekulerede metoder. Det var her Benjamin kom ind i billedet, for selvom han ikke var blevet valkan, kunne han jo stadig kunsten, og tydeligvis bedre end den valgte valkan, så det hele stod på hans skuldre. Jeg havde placeret femten fælder rundt i den omkringliggende skov. Den lå omkring borgen i cirka en kilometers afstand, da der var opdyrkningsmarker lige omkring borgen. Der var gået en uges tid og der var intet andet end nogle hare der var gået i. Ikke en dårlig ting, da der var brug for skind til vinteren. Og knogler kunne jeg altid bruge rigeligt af til forskællige ritualer. Da Valkan stadig levede, lærte han mig at snakke med dyrene. Jeg havde snakket med fem forbipasserende ravne, men de havde ikke fortalt noget om nogle fjender i skovene. Enten var de grundige i deres fremryk eller også var der slet ingen, men jeg vidste jo hvad jeg havde set. Trækfuglene var helt klart et varsel om en forestående krig. Og jeg forsatte min overvågning af skovene. Det var nu også dejligt, at jeg kunne holde mig i skovene, for Hankir var allerede begyndt at få tilnavnet Valkan, som mindede mig om den gamle valkan. Hans død pirrede mig stadig. Valkan, der havde opfostret mig og gjort mig til sin lærling. Bjørn havde jo altid været høvding i min levetid, så han havde aldrig tid til mig. Han havde nok i at føre Bjarke til tronen. Jeg var ikke jaloux på ham, det at være valkan havde altid været mit kald, men jeg manglede da en gang i mellem lidt accept fra Bjørn. Det var også derfor, det var så vigtigt for mig at blive borgens valkan. Fortsættes | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
