 |  | Den gode nabo |
 |
|
|||||||||||||
|
En god nabo er en nabo, der hverken lugter eller larmer. Det siger man i hvert fald. Og sådan en nabo har jeg. Han er såmænd så stille og fredelig, at man næsten skulle tro, han ikke var der. Selv forsøger jeg også at være en god nabo. Naboer skal hjælpe hinanden. Jeg har hjulpet min nabo i mange år efterhånden, faktisk lige siden hans kone døde. I begyndelsen nøjedes jeg bare med at se efter hans lejlighed, når han var i Jylland for at besøge sine børnebørn. Senere vænnede jeg mig til at lave lidt ekstra aftensmad og gå over til ham med en portion, hvis der var noget til overs. Det er jo ikke så nemt, når konen sådan dør, og man aldrig selv har stået ved gryderne, så det satte han stor pris på. Det var også mig, der ringede efter ambulancen, da han faldt og brækkede benet sidste efterår, og naturligvis passede jeg hans blomster, mens han lå på hospitalet. Da han kom hjem igen, ville han ikke have nøglen tilbage. Han var blevet dårligt gående, et brækket ben er ikke nogen spøg i den alder, og det kneb med at klare trapperne op til tredje sal. Så jeg tilbød at købe ind for ham, så han ikke skulle anstrenge sig for meget, og efter nogle uger blev vi enige om, at det nok også var praktisk, hvis jeg gik i banken for ham og hævede hans folkepension og betalte hans husleje hver den første i måneden. Så det har jeg gjort lige siden. Det er gået stækt tilbage for ham, siden han brækkede det ben. Måske har han slet ikke haft godt af at holde sig så meget i ro, men hvad skal han gøre, når han nu ikke kan klare de trapper? Ved juletid begyndte han at ryste så meget på hænderne, at det kneb med selv at skrive julekortene. Men der var ikke så mange, og det mindste, man kunne gøre som nabo, var vel at sørge for, at hans børnebørn stadig fik de hilsner, de forventede, ikke? Så det fik de, og heldigvis er han da også holdt op med at ryste igen. Men desværre er det nok så småt ved at være slut med det gode naboskab. Det er ikke min skyld, for jeg kigger stadig ind til ham mindst én gang om dagen. De sidste uger har han bare siddet i sin stol ved vinduet. Han siger ikke noget, når jeg kommer, vender ikke engang hovedet mere, så det er såmænd heller ikke, fordi han er begyndt at larme. Men han er begyndt at lugte, og det varer nok ikke så længe, før de andre i opgangen også lægger mærke til det. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-05-16 14:24:17 |
DU skriver jo bare SÅ hamrende fremragende!!! Sikke da et drilsk dilemma!
Tjaeh ... HVAD gør man så - som 'go' nabo'? hmmm ... nøje med at holde sig for næsen ?????
venligst ...
Tjaeh ... HVAD gør man så - som 'go' nabo'? hmmm ... nøje med at holde sig for næsen ?????
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
