 |  | For dig kan jeg gøre alt |
 |
|
|||||||||||||
|
I lyset fra solens fangarme bærer jeg dine sorger hele vejen fra dine øjenkroge til mit hjerte. Hele vejen fra rystende knogler til vuggende omfavnelser. Og dine læber smager salt idet jeg sirligt lader min kærlighed strømme ind i dig. Jeg mærker dine mavepustere, adopterer dem hver og én, beordrer at de skal slå på mig. Fortæller dem at mit skjold er stærkere nu i dag i morgen i dette tilfælde. Og du skal ikke føle større smerte, du skal ikke tabe flere tårer alene. Jeg aer din kind, dit sind, bygger et slot omkring din smukke krop. Sæt dig ned i et væld af puder og tæpper og skumbananer, lad dig være tryg imens du vinker til mig der altid er indenfor rækkevide. Der står trofast vagt når du selv er faldet eller pludseligt forsvinder. For dig kan jeg gøre alt, klippe en pæl og slukke en å - alt det de andre ikke vil kunne forstå. Og jeg bærer din smerte i mine hænder, bærer min evindelige hengivenhed i min vejrtrækning, du sover nu. Dit åndedræt summer roligt, jeg traver vagtsomt rundt om dit slot imens månens livliner vikler sig ind i tatoveringen over mit bryst og forsikrer dig om at vi aldrig skal være alene mere. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-10-12 16:40:30 |
fantastisk dejligt, opmuntrende kærlighedsdigt, blot en enkelt lille detalje: "du skal ikke tabe flere tårer"; hér ville jeg nok foretrække fælde, da 'tabe' - for mig - signalerer noget andet ;)
Og spændende med din nye digtsamling 'Under Cassiopeia' som udkommer december 2013
venligst ...
Og spændende med din nye digtsamling 'Under Cassiopeia' som udkommer december 2013
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg ser hvad du mener, og du har bestemt fat i noget. Tak! :-)
Mvh Nanna