 |  | Følgesvende |
 |
|
|||||||||||||
|
Lyset er mørket, de er en og samme, deres sang er usunget. Deres egen skæbne har de forseglet, sårene de bære er aldrig helet Alene de går, måske lidt som jeg. Blindet af forvirring og frustration, ser aldrig lyset før natten sætter ind. Venter dagen hvor smerte er ej mere. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
