 |  | et hus, så smukt |
 |
|
|||||||||||||
|
med røde teglfalstagsten mundblæste ruder en køkkendør, som klukker rabarberbed, stikkelsbær- og ribsbuske krogede æbletræer Skvalderkål Glemsomme egern Tiltrampede grusgange Afskallede karme og døre (pletmales når muligt) en kæmpe mos-plamage fra dengang ungernes boldspil sled plænen ned og det var noget andet end græsfrø, der dryssede ud af posen omkring flagstangen, som forsvandt Men tidens tand forstyrres af en orange brøleabe som forlanger anerkendelse og partout direktion til nobelfredspriskommitteen i Oslo Og vi sætter kaffekopperne (de skal jo alligevel fyldes) Og peger alle tommelfingre nedad Mens vi holder os for næsen Og rækker ud efter mer' a' Mormors æblekage | ||||||||||||||
 | Jeanette Lilly | 2025-03-31 23:27:24 |
Hejsa.
Den var fin. Og meget aktuel, på flere niveauer.
Man tages lige tilbage i tiden i alt vi syntes er smukt i vores lille enhed, for så at brage ind i nutidens dilemma, for så lige at huske det vi har, om ikke andet så mormors æblekage..
Tak for delingen..
Den var fin. Og meget aktuel, på flere niveauer.
Man tages lige tilbage i tiden i alt vi syntes er smukt i vores lille enhed, for så at brage ind i nutidens dilemma, for så lige at huske det vi har, om ikke andet så mormors æblekage..
Tak for delingen..
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
