 |  | et hus, så smukt |
 |
|
|||||||||||||
|
med røde teglfalstagsten mundblæste ruder en køkkendør, som klukker rabarberbed og ribsbuske krogede æbletræer en kæmpe mos-plamage fra dengang ungernes boldspil sled plænen ned og det var noget andet end græsfrø, der dryssede ud af posen Men forstyrres af en orange brøleabe som forlanger at vi partout viser vej til nobelfredspriskommitteen i Oslo Og vi sætter kaffekopperne og peger alle tommelfingre nedad Mens vi holder os for næsen Og rækker ud efter Mormors æblekage | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
