 |  | Kollision (Del 3) - Kapitel 6 |
 |
|
|||||||||||||
|
Selma ventede, til hun ikke længere hørte deres skridt på gangen. Så styrtede hun hen til skrivebordet, som imidlertid var blevet fyldt med forskellige hæfter, bøger og papirer. Efter nogen tids roden halede hun et tyndt hæfte op. Det var dagbogen. Hun stod et øjeblik og stirrede på den. Bed sig i underlæben. Overvejede om hun virkelig skulle gøre det her. Hun vidste, at det ville være forkert - mere end forkert. Hun snagede i pigens privatsager, og hun vidste, at det var forkert af hende at have gjort det den anden gang. Men hun blev nødt til det. Hun vidste, at der var noget om det, Marc havde rådet hende. Hvis hun på nogen måde skulle finde ud af hvad det var, der foregik på det her sted - hvis hun på nogen måde skulle forstå, hvad der var galt med Anni og hvorfor hun var her - så blev hun nødt til det. Det var den eneste mulighed. Hun havde prøvet at tale med pigen. Intet resultat. Hun havde prøvet at lade hende være; lade Anni komme til hende af sig selv. Intet resultat. Hun havde prøvet at få svaret ud af Marc. Intet havde fungeret, og hun var begyndt at gøre sig alvorlige overvejelser om hvorvidt hun snart ville miste forstanden. Hun trak stolen ved bordet ud og satte sig langsomt på den. Så slog hun op på den første side - hvis hun skulle udføre denne umoralske handling, så kunne hun ligeså godt gøre det fuldt ud og læse helt fra dagbogens begyndelse af. Sidst Selma havde haft denne dagbog i hånden - sidst hun var dykket ned i Annis tanker, var hun blevet grebet af en foruroligende og kvalmende fornemmelse. Hvordan skulle hun have vidst, at en meget værre fornemmelse ventede hende denne gang? Hvad Selma følte, idet hun nu igen sad og læste i dagbogen, var en fornemmelse af angst, chok og dårligdom, som hun senere hen aldrig mere glemte, men kun delvist formåede at fortrænge. * Selma havde aldrig før i sit liv været så meget ude af sig selv af raseri og frustration, som hun nu var. Der var sket noget, som havde fået hende til at miste de hæmninger, som hidtil havde præget hendes måde at opføre sig på. Der var nogen, der havde spillet hende et puds - og et ondt et af slagsen. Hun bankede af alle kræfter på døren, indtil den med et ryk blev åbnet. Marcs øjne var sammenknebne og hans hår strittede i alle retninger. Han kastede et blik på sit armbåndsur og så derefter irriteret på hende. ”Sig mig, er du vanvittig? Klokken er syv om morgenen!” ”Synes du, det var sjovt? Er det noget, I har aftalt?” Selma kunne mærke sine kinder brænde, men i øjeblikket bekymrede hun sig ikke om, om hun var rød i hovedet. Hendes vrede blev kun forstørret, idet Marcs ansigt fik et uforstående udtryk. ”Jeg ved ikke, hvad du snakker om, Selma, men jeg ville sætte pris på, at du i fremtiden ikke vækker mig for at komme med sådan noget sludder!” Han rystede på hovedet og skulle til at lukke døren for næsen af hende, men hun standsede den brat med sin ene hånd. ”Marc, jeg mener det alvorligt. Jeg havde virkelig ikke forventet, at du ville spille mig sådan et ledt puds. Og hvad med Anni? Hun har vel været med på den; det er jo hendes dagbog.” Idet hun nævnte dagbogen, slap Marc sit tag om døren og han løftede øjenbrynene. ”Fik du så gjort, hvad du skulle? Læste du i den?” Han lod ikke til at lægge mærke til, hvor rasende hun var. Eller også lod han bare som om. Det var mere det sidste, hun hældede til. Ingen kunne være så dum; og især ikke han. ”Marc, tager du pis på mig?” Det var sjældent, at Selma bandede; hun huskede stadig sin fars formaninger fra hendes barndom, men i dette øjeblik var hun fuldstændig ligeglad. Her stod Marc og lod som om han ikke vidste, hvad hun snakkede om - og så omtalte han bare dagbogen på denne henkastede, provokerende måde. ”Her gik jeg og bekymrede mig - her gik jeg og havde dårlig samvittighed over at have læst i dagbogen, og så ”¦” Selma så skuffet på ham. ””¦ og så tager I bare pis på mig. Det hele har været én stor joke.” Hun burde imidlertid være blevet vant til hans reaktioner; hans grin som svar på noget alvorligt, eller hans lige pludselige hårde ansigtsudtryk og afvisende adfærd. Men hun havde dog ikke ventet, at han ville begynde at grine nu. Hendes vrede havde været ved at aftage og havde udviklet sig til skuffelse, men ved synet af hans leende ansigt og lyden af hans hånlige, glædesløse latter vendte vreden tilbage på nul komma fem. Hun fik dog ikke nogen chance for at stille spørgsmål til hans reaktion - og hun var alligevel ude af stand til at tale - for i samme nu tog han fat i hendes arm, trak hende hurtigt ind på sit værelse og lukkede døren. ”Hvad har du gang i!” Hun rev sin arm ud af hans tag og stirrede vredt på ham. Hans latter var nu holdt op, og hans ansigt havde fået et bittert udtryk. ”Jeg havde virkelig troet, at du endelig havde forstået det,” sagde han hårdt. ”Er det med vilje, at du gør det så svært for mig? Hvorfor vil du absolut have mig til at udtale det, som jeg for intet i verden har lyst til at udtale?” Til hendes overraskelse satte han sig på sin, noget så rodede, seng med ansigtet mellem hænderne. ”Marc ”¦” Hun var lige pludselig vendt tilbage til sit forlegne jeg, der forhindrede hende i at gå hen og lægge en arm rundt om ham. Men hun ville så gerne, for da han så op igen, havde hans ansigt fået noget smertefuldt over sig, og han så med et fjernt blik på hende. ”Det er rigtigt nok,” sagde han. Hun blev stående, ubevægelig. Vidste ikke rigtig hvad han mente; og forstod det samtidig, men stod bare åndeløs og ventede på at han skulle fortsætte. ”Selma, det du har læst er rigtigt nok,” sagde han indtrængende og så direkte på hende. Hun lo skingert, fnyste så, hvorefter hun tav. Hun stirrede bare målløs på ham. Ikke længere så rasende, men desto mere forvirret. ”Hvad mener du - du kan da umuligt mene, at ”¦” Hun slog ud med hånden og rystede på hovedet, forventede, at han ville skifte det alvorlige ansigtsudtryk ud med et smil og fortælle hende, at hun havde ret; det hele havde bare været en ond, smagløs joke. Men hans ansigt beholdt det alvorlige udtryk, og han så ned i gulvet. ”Tror du, jeg ville spøge med den slags? Tror du, nogen ville gøre dét?” Hun rystede på hovedet; ikke som svar på hans spørgsmål, men som udtryk for, at hun var ude af stand til at forstå alt dette. Det måtte være en ond joke. Hun nægtede at falde for den. To sekunder senere ville han nemlig begynde at grine, og hun ville være ydmyget. Hun sukkede og lagde armene over kors. ”Marc, her gik jeg og havde dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed fordi vi har lokket en ung, naiv pige til at tro, at du har interesse for hende, når det i virkeligheden bare drejede sig om at få hende skaffet af vejen, så jeg kunne snage i hendes dagbog. Og alt imens ”¦ på ironisk vis er dét, som står i denne dagbog bare en ondskabsfuld spøg fra jer to. Er det ikke sådan det hænger sammen?” Hun havde lyst til at tilføje please sig, at det er sådan det hænger sammen. Men hun tav og sendte ham et forsigtigt blik. ”For helvede, Selma!” Han sprang op, og hun veg forskrækket tilbage. Hans øjne lynede. ”Nu er det på tide at stoppe med det der, okay? Du fatter ingenting, gør du? Det her handler hverken om nogen spøg eller noget som helst andet ligegyldigt. Det her er realiteten - den ulækre, umenneskelige realitet, der hersker på det her sted, og hvis du havde været bare en smule opmærksom, så ville du for længst have fundet ud af, hvad fanden her foregår!” Han var tydeligvis ude af sig selv af raseri, men det var ikke det, der skræmte hende. Det var hans ord. I dette øjeblik, i dette sekund gik det op for hende, at han talte sandt. Det, hun havde læst i dagbogen, havde været sandheden. Igen overvældede den nu så velkendte kvalmende fornemmelse hende, men nu var den anderledes; før havde den været kvalmende, fordi hun ikke vidste hvordan hun skulle forstå den - hvordan hun skulle tolke det, hun så og hørte. Nu var den kvalmende af den stikmodsatte grund; hun vidste præcis, hvordan hun skulle forstå Marc. Hun vidste præcis, hvad han prøvede at fortælle hende. Og så ramte ordene, hun havde læst i Annis dagbog, hende som en hammer. Hun hørte dem i sit hoved som et ekko, igen og igen. ... Så er jeg her, Dagbog ”¦ den sidste tid har været ufatteligt svær, og min beslutning er truffet ”¦ Du må forstå, dagbog, det er ikke så nemt ”¦ jeg vil ikke engang tænke over hvad min beslutning betyder, hvad den indebærer ”¦ Hr. Müller har sagt ”¦ det ikke vil gøre ondt ”¦ det er det, de er her for ”¦ alle sammen ”¦ det vil være en smerteløs død ”¦ død ”¦ død ”¦ Ordet lød som et uendeligt ekko i Selmas hoved, og mens Marc efter sit udbrud stod og lænede sig op ad døren med lukkede øjne, sortnede det langsomt for hendes egne, og hun følte hvordan hun faldt. Så blev alt mørkt. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-02-14 15:01:49 |
HUSK NU, at man KUN tager dén kritik til sig, man selv finder konstruktiv ... resten IGNORERES ;)
øjeblik, du! Hér fuser spændingen ud af ballonen: 'som hun senere hen aldrig mere glemte, men kun delvist formåede at fortrænge.'; foreslår sætningen slettet!
Og hér ... :
"Selma ventede, til hun ikke længere hørte deres skridt på gangen. Så styrtede hun hen til skrivebordet, som imidlertid var blevet fyldt med forskellige hæfter, bøger og papirer. Efter nogen tids roden halede hun et tyndt hæfte op. Det var dagbogen. Hun stod et øjeblik og stirrede på den. Bed sig i underlæben. Overvejede om hun virkelig skulle gøre det her. Hun vidste, at det ville være forkert - mere end forkert. Hun snagede i pigens privatsager, "
... ryger kædens troværdighed simpelthen af (sygeplejerske)plottet:
Kære Nadia; sygeplejerskeuddannelsen (husk; JEG er i fam. med 2) indebærer et kæmpestort læse-pensum med filosofi, psykologi og etik; de læser bla. Løgstrup og Kübler-Ross, mener jeg.
1. det er HELT utænkeligt at en ansat sygeplejerske skulle blive ladt alene tilbage på patienten Annis værelse: dette værelse fungerer jo som beboerens private bolig. Selma ville logisk følges med de andre ud af rummet - og ANNI ville låse døren bag dem.
2. at snage i patientens private sager er sikkert strafbart ... under alle omstændigheder ville det utvivlsomt være et uopretteligt tillidsbrud - og umiddelbart afskedigelsesgrund.(Læs SELMAs ansættelseskontrakt?) Ville SELMA mon risikere dette? *NÆPPE*
Desuden fremstår SELMAs reserverede personlighed i direkte modsætning til en sådan opførsel / nysgerrighed!
løsningsforslag hvis SELMA blot var under uddannelse; f.eks. kunne hun være optaget på sygeplejerskeskolen men ikke begyndt endnu; hun kunne have relevant erfaring fra div. vikarjobs i hjemmeplejen?
Jeg mener nu at fatte en slags plot gående ud på at en række hospitalsansatte uafhængigt af hinanden læser i Annis dagbog?
I så fald må det foregå på en anden måde end at snige sig ind på Annis enemærker (IKKE boligen)!
forslag: Anni sidder ude i parken ... eller i spisesalen (altså på offentligt område) og skriver ... ikke i en bog; men på løse papirark. Hun skriver løs; men skriver selvf. ikke sit navn; da hun jo skriver til egen dagbog Måske er hun lidt sløset med disse, når hun pakker sammen; eller måske 'taber' hun dem ... eller vinden blæser dem fra hende.
DESUDEN har læseren jo allerede fået indtryk af, at ANNI ikke er 'normal' ... så savner altså en troværdig begrundelse for, at hendes dagbogsoptegnelser så skulle have nogen sandhedsværdi?
Og man skulle måske nok tro at personalet var 'vant til at høre historier' ;)
Nåmen; nåede kun ca. halvvejs i teksten ... læser resten af teksten senere ...
venligst ...
PS det ville være nemmere at overskue kapitlerne hvis de stod 'kapitel x (del x)' altså ordnet i desc. kapitler?
øjeblik, du! Hér fuser spændingen ud af ballonen: 'som hun senere hen aldrig mere glemte, men kun delvist formåede at fortrænge.'; foreslår sætningen slettet!
Og hér ... :
"Selma ventede, til hun ikke længere hørte deres skridt på gangen. Så styrtede hun hen til skrivebordet, som imidlertid var blevet fyldt med forskellige hæfter, bøger og papirer. Efter nogen tids roden halede hun et tyndt hæfte op. Det var dagbogen. Hun stod et øjeblik og stirrede på den. Bed sig i underlæben. Overvejede om hun virkelig skulle gøre det her. Hun vidste, at det ville være forkert - mere end forkert. Hun snagede i pigens privatsager, "
... ryger kædens troværdighed simpelthen af (sygeplejerske)plottet:
Kære Nadia; sygeplejerskeuddannelsen (husk; JEG er i fam. med 2) indebærer et kæmpestort læse-pensum med filosofi, psykologi og etik; de læser bla. Løgstrup og Kübler-Ross, mener jeg.
1. det er HELT utænkeligt at en ansat sygeplejerske skulle blive ladt alene tilbage på patienten Annis værelse: dette værelse fungerer jo som beboerens private bolig. Selma ville logisk følges med de andre ud af rummet - og ANNI ville låse døren bag dem.
2. at snage i patientens private sager er sikkert strafbart ... under alle omstændigheder ville det utvivlsomt være et uopretteligt tillidsbrud - og umiddelbart afskedigelsesgrund.(Læs SELMAs ansættelseskontrakt?) Ville SELMA mon risikere dette? *NÆPPE*
Desuden fremstår SELMAs reserverede personlighed i direkte modsætning til en sådan opførsel / nysgerrighed!
løsningsforslag hvis SELMA blot var under uddannelse; f.eks. kunne hun være optaget på sygeplejerskeskolen men ikke begyndt endnu; hun kunne have relevant erfaring fra div. vikarjobs i hjemmeplejen?
Jeg mener nu at fatte en slags plot gående ud på at en række hospitalsansatte uafhængigt af hinanden læser i Annis dagbog?
I så fald må det foregå på en anden måde end at snige sig ind på Annis enemærker (IKKE boligen)!
forslag: Anni sidder ude i parken ... eller i spisesalen (altså på offentligt område) og skriver ... ikke i en bog; men på løse papirark. Hun skriver løs; men skriver selvf. ikke sit navn; da hun jo skriver til egen dagbog Måske er hun lidt sløset med disse, når hun pakker sammen; eller måske 'taber' hun dem ... eller vinden blæser dem fra hende.
DESUDEN har læseren jo allerede fået indtryk af, at ANNI ikke er 'normal' ... så savner altså en troværdig begrundelse for, at hendes dagbogsoptegnelser så skulle have nogen sandhedsværdi?
Og man skulle måske nok tro at personalet var 'vant til at høre historier' ;)
Nåmen; nåede kun ca. halvvejs i teksten ... læser resten af teksten senere ...
venligst ...
PS det ville være nemmere at overskue kapitlerne hvis de stod 'kapitel x (del x)' altså ordnet i desc. kapitler?
| haleløs | 2012-02-14 16:23:08 |
Kære Nadia;
det glæder mg skam at se, du selv kan 'sætte foden ned'!; dog mindes jeg at du eet sted selv har forklaret at historien er tilstræbt realistisk? Altså at folk skulle tænke og opføre sig (nogenlunde) normalt?
I fald du havde svaret 'fantasy' ville det jo være ganske irrelevant med detaljer om en sygeplejerskes job og anden baggrund!
? 'for nu har du vist luret plottet og hospitalets formål, ikke?' ??? aner jeg endnu ikke; men Annis dagbog synes da - nu - at være et gennemgående tema?
Nåmen; som du véd; mine komm. slettes nemt via det røde kryds nederst t.h. i kommentarfeltet - og du kan også altid frabede dig yderligere komm. fra mig (via min gæstebog).
I al fald har jeg da læst med fornøjelse - og så lejlighedsvis en smule undren ;)
venligst ...
det glæder mg skam at se, du selv kan 'sætte foden ned'!; dog mindes jeg at du eet sted selv har forklaret at historien er tilstræbt realistisk? Altså at folk skulle tænke og opføre sig (nogenlunde) normalt?
I fald du havde svaret 'fantasy' ville det jo være ganske irrelevant med detaljer om en sygeplejerskes job og anden baggrund!
? 'for nu har du vist luret plottet og hospitalets formål, ikke?' ??? aner jeg endnu ikke; men Annis dagbog synes da - nu - at være et gennemgående tema?
Nåmen; som du véd; mine komm. slettes nemt via det røde kryds nederst t.h. i kommentarfeltet - og du kan også altid frabede dig yderligere komm. fra mig (via min gæstebog).
I al fald har jeg da læst med fornøjelse - og så lejlighedsvis en smule undren ;)
venligst ...
| Nadia K | 2012-02-14 20:01:28 |
Det er rigtigt, at historien er tilstræbt realistisk - men måske har jeg lagt noget andet i det, end du har ;) jeg tror jeg sagde dette i forhold til, at du nævnte fantasy genren, som jeg ihvertfald ikke ville betegne denne tekst som, fordi der ikke forekommer nogle overnaturlige hændelser, som ikke ville kunne ske i virkeligheden (mener at have læst denne definition på 'fantasy' på forlaget Kandors hjemmeside), men som sagt med et stænk af 'hvad nu hvis' - så det er måske en lille smule science fiction agtigt?
Jeg kan kun gentage, at hele konflikten i denne roman er, at Selma skal gøre ting, som en sygeplejerske normalt IKKE skal - og det er derfor, at detaljer om Selmas job ikke er så langt fremme ;) jeg vil dog fastholde din indvending i starten om Selmas EJEN forståelse af sit job, den er jeg helt enig i og skal ændres! Men dette her er noget andet, for her drejer det sig om hvordan hendes job så VISER sig at være.
- Jeg kunne hverken drømme om at frabede mig kommentarer fra dig, eller slette de allerede eksisterende! Pjat med dig, haleløs ;) jeg fryder mig over ethvert input fra dig, for det tvinger mig bare til at tænke over historien og hele tiden prøve på at forbedre den!
Jeg kan kun gentage, at hele konflikten i denne roman er, at Selma skal gøre ting, som en sygeplejerske normalt IKKE skal - og det er derfor, at detaljer om Selmas job ikke er så langt fremme ;) jeg vil dog fastholde din indvending i starten om Selmas EJEN forståelse af sit job, den er jeg helt enig i og skal ændres! Men dette her er noget andet, for her drejer det sig om hvordan hendes job så VISER sig at være.
- Jeg kunne hverken drømme om at frabede mig kommentarer fra dig, eller slette de allerede eksisterende! Pjat med dig, haleløs ;) jeg fryder mig over ethvert input fra dig, for det tvinger mig bare til at tænke over historien og hele tiden prøve på at forbedre den!
| haleløs | 2012-02-14 20:40:43 |
okay; men SÅ slår jeg så bare 'min logiske sans' fra og kommenterer IKKE yderligere på sygeplejersken SELMAs profession ... de tre HP'ers (Selma, Anni, Marc)'s indbyrdes såvel skriftlige som mundtlige kommunikation!
Jeg vil altså fortsat læse ... menfra NU af kommentere på en anderledes (mere sparsom) måde ;)
Keep up the good plot, du!
venligst ...
Jeg vil altså fortsat læse ... menfra NU af kommentere på en anderledes (mere sparsom) måde ;)
Keep up the good plot, du!
venligst ...
| haleløs | 2012-02-26 17:31:56 |
Selve kommunikationen og agéren mellem Selma og Marc finder jeg underholdende, troværdig og realistisk!
Teksten er særdeles velskrevet og en STOR fornøjelse at læse din melodiske sprogbehandling, f.eks:('hektisk' ("Hun bankede af alle kræfter på døren, indtil den med et ryk blev åbnet. Marcs øjne var sammenknebne og hans hår strittede i alle retninger.") præcis dér, hvor den skal være det, og 'desperat' ("Hun lo skingert, fnyste så, hvorefter hun tav.") dér hvor handling osse er desperat)!
Og jo; det anede mig nok at vi kunne være på en eutanasi-klinik!
DOG må jeg så spørge forfatteren om, i hvilket omfang der er foretaget research vedr. emnet? MIG bekendt skal man altså igennem adskillige dybe, psykologiske samtaler - med ERFARENT (læge)personel ... som nu nok næppe ville 'godkende' en rask og rørig, forstyrret teen-ager!
Men fortsæt, dU? JEG skal nok 'hænge på'!
venligst ...
Teksten er særdeles velskrevet og en STOR fornøjelse at læse din melodiske sprogbehandling, f.eks:('hektisk' ("Hun bankede af alle kræfter på døren, indtil den med et ryk blev åbnet. Marcs øjne var sammenknebne og hans hår strittede i alle retninger.") præcis dér, hvor den skal være det, og 'desperat' ("Hun lo skingert, fnyste så, hvorefter hun tav.") dér hvor handling osse er desperat)!
Og jo; det anede mig nok at vi kunne være på en eutanasi-klinik!
DOG må jeg så spørge forfatteren om, i hvilket omfang der er foretaget research vedr. emnet? MIG bekendt skal man altså igennem adskillige dybe, psykologiske samtaler - med ERFARENT (læge)personel ... som nu nok næppe ville 'godkende' en rask og rørig, forstyrret teen-ager!
Men fortsæt, dU? JEG skal nok 'hænge på'!
venligst ...
| Nadia K | 2012-02-27 17:02:49 |
Tak, tak, tak, tak ! Kunne ikke være mere glad for din ros!!! :-)
Mht research: jeg vil mene at jeg her har lavet en betydeligt større mængde research end det var tilfældet mht. Selmas uddannelse (he he). Jeg har informeret mig om eutanasi adskillige steder på nettet, for eksempel etisk råds hjemmeside, samt har tjekket forholdene ud i Schweiz, også på etisk råds hjemmeside, som jeg mente var den mest pålidelige kilde (kan selvfølgelig godt være jeg her tager fejl)... Så de informationer der kommer (der følger nemlig snart en samtale mlm Selma og hr. Müller) i teksten kan du stole fuldt og fast på!
Du har ret mht til kravet om de psykologiske samtaler.. og er helt enig i at en person som Anni under almindelige omstændigheder aldrig nogensinde ville blive godkendt! Hvilket også bliver pointen senere i teksten ;) Men Hospital West er et meget isoleret hospital, og som du nok allerede har opdaget, fungerer tingene ikke som de burde, dér. Som det også blev hentydet til i begyndelsen - der hvor Anni sidder på Hr. Müllers kontor for første gang - er han meget grådig mht hendes penge; og det er en vigtig pointe --- det er en god handel for hospitalet at få patienter, og hen ad vejen er de blevet så grådige at de ikke skelner mellem 'virkeligt' syge folk og folk, som egentlig ikke fejler noget. Men DET bliver også taget op senere hen i teksten :-)
Tak fordi du er med - håber du nyder læsningen!!
Mht research: jeg vil mene at jeg her har lavet en betydeligt større mængde research end det var tilfældet mht. Selmas uddannelse (he he). Jeg har informeret mig om eutanasi adskillige steder på nettet, for eksempel etisk råds hjemmeside, samt har tjekket forholdene ud i Schweiz, også på etisk råds hjemmeside, som jeg mente var den mest pålidelige kilde (kan selvfølgelig godt være jeg her tager fejl)... Så de informationer der kommer (der følger nemlig snart en samtale mlm Selma og hr. Müller) i teksten kan du stole fuldt og fast på!
Du har ret mht til kravet om de psykologiske samtaler.. og er helt enig i at en person som Anni under almindelige omstændigheder aldrig nogensinde ville blive godkendt! Hvilket også bliver pointen senere i teksten ;) Men Hospital West er et meget isoleret hospital, og som du nok allerede har opdaget, fungerer tingene ikke som de burde, dér. Som det også blev hentydet til i begyndelsen - der hvor Anni sidder på Hr. Müllers kontor for første gang - er han meget grådig mht hendes penge; og det er en vigtig pointe --- det er en god handel for hospitalet at få patienter, og hen ad vejen er de blevet så grådige at de ikke skelner mellem 'virkeligt' syge folk og folk, som egentlig ikke fejler noget. Men DET bliver også taget op senere hen i teksten :-)
Tak fordi du er med - håber du nyder læsningen!!
| nhuth | 2012-03-06 08:52:21 |
Kære forfatter. Jeg er nu færdig med kap. 6. Jeg opfatter dine tekst som at få lov til at kigge indenfor i det univers du er ved at skabe. Forsøger at gå ind i teksten, som i den grad fænger og skaber nysgerrighed. Jeg forventer ikke på dette tidspunkt i din skriveproces at møde et færdigt og "fejlfrit" værk. Men jeg nyder at betragte alle muligheder som din tekst rummer. Når du tør bevæge os ind i psykologiens indviklede verden er du som os alle på gyngende grund. Måske er der fastere grund lige om hjørnet. Hvis vi tør - ud fra vores forudsætninger.
Fortsæt. Hold fast i dit kreative talent.
At skrive kan være smertefuldt, det kan være berusende og overvældende. Og den efterfølgende udlugning og finpudsning måske i strid med noget man kunne have ønsket sig.
Fortsæt.
Fortsæt. Hold fast i dit kreative talent.
At skrive kan være smertefuldt, det kan være berusende og overvældende. Og den efterfølgende udlugning og finpudsning måske i strid med noget man kunne have ønsket sig.
Fortsæt.
| Nadia K | 2012-03-06 18:14:37 |
Kære læser ;)
Det glæder mig at du har taget dig tid til at læse teksten og tålmodigt er nået så langt i den. Tak!
Det glæder mig at du har taget dig tid til at læse teksten og tålmodigt er nået så langt i den. Tak!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg ignorerer INGEN kritik - jeg har øjnene op for ALT hvad der gøres opmærksom på omkring min tekst! For det er jo altsammen fornuftige input, på den ene eller anden måde. Det eneste jeg SÅ gør, er at vælge ud hvilken kritik jeg så vil tage til mig og arbejde videre med. Nå men -
- Der er noget, du glemmer, Haleløs: du går ud fra hvordan de ALMINDELIGE tilstande er på et ligeledes ALMINDELIGT hospital - men det er jo lige pointen! Det hele er fordrejet og forvredet i 'Kollision' - Det er ikke et almindeligt hospital, og det er ikke de samme regler der hersker på Hospital West, som der nok gør på de hospitaler, hvor dine to familiemedlemmer arbejder :) Derudover skal det siges, at jeg nok i min iver med at fortælle denne historie - for nu har du vist luret plottet og hospitalets formål, ikke? - har koncentreret mig om selve plottet, og har ladt dét, om Selma nu er troværdig som 'rigtig sygeplejerske, være lidt underordnet! Men jo, selvfølgelig er det vigtigt, men samtidigt tænker jeg; hele pointen er at Hospital West er et meget ejendommeligt hospital, som kun har ét bestemt formål, så hvorfor skulle de være 'ops på' om nu Selma er alene på sin patients værelse eller ej? Det interesserer dem kort sagt ikke - det er ikke det, de beskæftiger sig med.
Men jeg hører som sagt hvad du siger, og jeg overvejer det også. Men håber du ved hvad jeg mener med ovenstående forklaring? ;)