Kupéer, perroner og passagerer. | ||
|
||||||||||||||
Kupéer, perroner og passagerer. Passerer hinanden. Maltraktere hinanden. Hinanden er det grimmeste ord i det danske sprog. Arbejdspladser, andelslejligheder og mennesker. Kæmper for respekt og succes. De to mest fejltolkede ord. Fortiden er som udvisket, fremtiden er uvis og jeg sidder i en stille kupé og renser mine negle med en lommekniv. Jeg er træt, men nok mere frisk end den hjemløse der sover op ad vinduet skråt overfor mig. Jeg ved selvfølgelig ikke om han er hjemløs, men at dømme efter hans tøj og hans usoignerede ansigt, er det nok hvad han er. Jeg mærker den velkendte smerte i siden. Venstre side, jeg ved ikke rigtig hvad der er der inde bag huden, fedtet og musklerne. Jeg tør ikke sige noget til min læge, i frygt for svarene. Jeg forsøger at strække smerten væk. Jeg gisper. Den hjemløse mand åbner kort øjnene og kigger på mig før han falder hen igen. Han har små døde pupiller. Smerten aftager og jeg ranker ryggen. Da jeg ruller hen mod Høje Tåstrup st. overvejer jeg om jeg skal stå af og få mig et par smøger. Der er 20 minutter mellem hvert tog, på dette tidspunkt af dagen. Jeg rejser mig op. Tager fat i min taske og trasker sløvt hen mod gangen af toget. Jeg lader den automatiske dør åbne foran mig. Jeg ramler ind i kanten af døren, da jeg drejer venstre om et skridt for tidligt. Jeg drejer videre til venstre mod udgangen. Jeg griber fat i et gelænder for at stoppe mig selv, som en bungeejumper uden adrenalin kick, snapper jeg tilbage fra døren mod min arms fæstning. Jeg læner mig mod gelænderet med ryggen og kigger en mor i øjnene, der holder tæt om sin søn da vi får øjenkontakt. Hun ser lidt skræmt ud, så jeg smiler til hende. Hun ændrer udtryk, fra skræmt til lidt genert og forvirret. Toget sætter farten ned og ruller langsomt, men voldsomt ind på perronen. Jeg bumper fists med knappen på døren, og den åbner kantet sine døre for mig og de andre passagerer. Jeg træder vaklende ud på perronen. Jeg fisker en smøg op af en krøllet pakke gule kings og knipser min lighter et par gange før der er jackpot. Jeg lader mig selv dumpe ned på en bænk. Jeg suger hårdt på smøgen og læner mig tilbage, mens toget sætter i gang igen. Vinden tager asken med i takt med at gløden æder tobakken. Der er meget lidt at leve for, tænker jeg. De få ting der er, tager vi hårdt fat om, som en voldtægtsforbryder om sit offer, og så knalder vi til. Brutalt, hårdt og kynisk. i håb om at få så meget ud af livet som muligt. Alle har vi ideer om om hvad målet for livet er. Alle er vi enige om en ting. Hvad end det er vi vil have, hvem, hvad og hvor er lige gyldigt. Vi skal alle have det bedst mulige udbytte ud af lortet. Tusinde muligheder, ensrettede tanker. Lette tilgange, tungsindige tanker. Formelle talemåder om verden trætte tanker om jeget, som ingen forstår. Dårligt formulerede specifikationer. Uvished og afmagt i et videnssamfund styret af magtens mænd om hundrede år er du væk selv dine børn vil være døde du er ikke et minde. Ingen ved hvad du engang gik og tænkte. Alle er ligeglade. Dit individ er degraderet. Et navn i et forældet register dine fodspor har vejret taget sig af dine venner har tiden taget sig af i din lomme ligger en pung. I pungen ligger dit ID i dit ID ligger beviset beviset på dig på at du er live uden det har du dine relationer uden dette er du intet du ridser dit navn i et træ træet er til stede om 100 år. Dit navn vil være indgraveret men ingen vil forstå hvem der står bag ingen vil bruge tid på at forstille sig noget. Overhovedet Jeg skoder, finder og tænder en ny smøg. Tager min pung op af lommen. Hiver kortene ud mens jeg messer firmaer, institutioner og bankerne der har sat deres indtryk i mit ID. Jeg kaster dem, skiftevis, ud over perronen og ned omkring skinnerne. Forbipasserende folk skæver til mig. Jeg overvejer at ryge mig skæv. Stopper tanken. Jeg skal være et rent menneske nu. Jeg skal derhen hvor man har det godt, under påvirkning af intet andet end ilt og naturlig energi. Det er min største kliché. Jeg har evigt og altid tanker om at kaste alt hvad jeg har i hænderne og blive zen. 30 år i live, 15 år på bedre tanker, end livet i realiteten. Den evige tabers tanker om revolution. Men ikke mig, ikke her. Her vil det fungere. Folk himler med øjnene over mine himmelske tanker om fremtiden. Det næste tog ruller ind på perronen og jeg stiger ind, da alle udstigende passagerer er ude af vognen. De er i Danmark nu. Det er de også om 5, 10 eller 30 år. Ikke mig, jeg er på palmekysten med en mango i hånden og en kvinde ved min side. Håber jeg. Fastslår jeg stivnakket,med tanken om at jeg er the shit! Jeg kan. De fejler, jeg vinder. Ginseng og ingefær utilstrækkeligt kokain og cannabis ulovligt motion og grøntsager besværgeligt jeg er en tam taber, med en hang til fortryllelse; Magiske midler med mørke bagsider. En hækkeløber, der springer over hvor gærret er lavest. Et idiotisk får, der kun tænker på grønnere græsmarker. Uden motiv finder jeg motivation til endnu en brandert. Endnu en gang er jeg mere fucked end godt er endnu en gang vælter det ustabile fundament det ikke sjovt at være i helvedet når man stadig lever |
Obscurum | 2011-01-05 18:51:40 | |
Men hov... Det er jo mig! Ö
Jeg genkender alle dine tanker og følelser, og jeg giver dig inderligt ret. Du har sagt hvad der skal siges, så her slutter min kommentar. Tak for teksten, den sad lige hvor den skulle!
- Jacob
Obscurum
Jeg genkender alle dine tanker og følelser, og jeg giver dig inderligt ret. Du har sagt hvad der skal siges, så her slutter min kommentar. Tak for teksten, den sad lige hvor den skulle!
- Jacob
Obscurum
Lasse | 2011-01-05 21:08:31 | |
Jeg er begejstret for, hvordan du lader teksten hvile i sindet - jvf. de i øvrigt velskrevne digtpassager! På den måde bruger du de mange detaljer det enkle handlingsforløb udspiller sig i til at afspejle tankerne super flot. Mere af det tak!
svalerne | 2011-01-06 11:29:37 | |
Hej. Kan rigtig godt lide det fandet af digtene (det med de 4 strofer).
bedste hilsner
bedste hilsner
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!