 |  | Uddrag af Alle de bånd - der binder |
 |
|
|||||||||||||
|
”Hvorfor er du ked af det?” ”Fordi jeg er gået glip af så meget.” Gry ser helt lille ud nu. Hun ligner én, der ikke burde drikke den lunkne fadøl, hun stadig sidder og knuger i skødet imellem sine hænder. Jeg får næsten lyst til at give hende et kram. Næsten. Er det sådan med søstre? Det er i hvert fald ikke sådan med brødre. ”Jeg har altid ønsket mig en søster. Altid undret mig over, hvorfor far ikke har fortalt om tiden før jeg blev født. Det har altid været som om, at tiden først begyndte, da jeg blev født”¦og så har der alligevel manglet et eller andet”¦” Gry sukker og sørger for at holde øjenkontakt. Jeg har det underligt. Her sidder den smukke, unge pige og hælder følelser ud over mig, der praktisk talt ikke arbejder så godt på det emotionelle plan, fordi hun i bund og grund er glad for endelig at have fundet dét, hun manglede. Og det er faktisk helt absurd, at jeg er dét, hun manglede. Mig”¦der ellers bare er hende, der er kæreste med verdens smukkeste brandmand, og som læser til dansklærer på universitet. Tænk, at der er nogen, der har manglet mig. Det plejer altid at være mig, der mangler noget eller nogen. Grys øjne smiler, selvom de også ser lidt generte ud. ”Er det underligt”¦at jeg bare sådan siger sådan noget?” siger hun så. ”Tjooh”¦” Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige, for jeg synes faktisk, situationen taget i betragtning, at det er lidt underligt. Vi kender jo ikke hinanden. ”Jeg har det med bare at plapre løs og koge over, når jeg først kommer i gang med ting, der betyder noget for mig,” Gry rødmer slet ikke. Hun ser meget seriøs ud, så mine øjne glider automatisk ned til solsikkerne, der øjeblikkeligt giver mig et roligt helle. ”Jeg vidste, at jeg bare måtte tage kontakt til dig, da jeg fandt ud af, du eksisterede.” Eksisterede. Eksistens. Det er en sær snegl. Sommetider føler jeg jo, at jeg blot er en ussel skabning, hvis eneste måde at eksistere på, er ved at blive holdt sammen af klisterbånd. Og så kommer denne her pige, der indeholder så meget, jeg ikke kender, men godt kan ane under Nyhavns sol, og forvandler mit liv på ét flygtigt sekund. Som rev hun klisterbåndet væk i ét træk, for kun at se til, imens jeg stille og roligt krakkelerede. Er det sådan, det er at leve? | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-09-07 13:56:31 |
@Nanna; hvorledes skal jeg forstå 'Uddrag'?
Er det en 'teaser' til et færdigt manuskript - eller er manus stadig 'under udarbejdelse'?
Kunne du ikke være sød at linke til de (vistnok to) øvrige kapitler fra samme bog?
I øvrigt er scenarie og stemning levende og troværdigt beskrevet; dog ville jeg nok foretrække at læse replikkerne for sig selv og placere Hp's private overvejelser andetsteds ;)
venligst ...
Er det en 'teaser' til et færdigt manuskript - eller er manus stadig 'under udarbejdelse'?
Kunne du ikke være sød at linke til de (vistnok to) øvrige kapitler fra samme bog?
I øvrigt er scenarie og stemning levende og troværdigt beskrevet; dog ville jeg nok foretrække at læse replikkerne for sig selv og placere Hp's private overvejelser andetsteds ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Du skal have tak for dine brugbare kommentarer!
Mvh Nanna